J. M'' Ok klPPi Hi^S. FORTÆILINGER líEISO K.lRl HIGVIS ÖG IIAXS JEVNISGER. \ NORSK BEARBEIDELSE FiíA hK ! TR ETTENDE A A \l í 1 T X D H !•:[)[•: . r iMii v-F r C. R. l\íiER. I'ROiiiiVM TIL I. .sh:.» EíJi'Rll Mi' CHRISTIANIA. T R YK T líOS [[ ' ? ^ ^' ^ F \- 1860 FORTALE. B landt de efter det Frans.ke i det trettende Aarhundrede paa det norröne eller gammelnorske Sprog oversatte Romaner, indtager uden Tvivl nærværende den forste Plads med Mensyn til Storrelse og Omfang. Den indbefatter nemlig en Samling af flere Fortællin- ger, eller Thaatter (Jjættir), som vore Forfædre kaldte dem, sam- menknyttede til et He'elt og gnipperede omkring Sagn- og Legende- Helten Karl Magnus, saaledes som denne levede i den tidlige Mid- delalders Folketro , ganske forskjeliig fra den historiske Karl den Store, og oph0ÍL't til en Kristendommens Apostel 02; en Troens Ud- breder blandt de hedenske Folkeslag. og heraf er da fremkommen den religios-romanfiske Saga om Karl Magnus og hans Kjœmper; derfor lyder ogsaa Overskrifteu i det Haaiidskrift af Sagaen, hvor Begyn- delsen íindes : I nafni guðs'byrjast upp saga Ka rl a ni-ugnú s ok kappa hans. En Original, tier har iudeholdt nelop de samme Foríœlliuger og været ordnet paa samme Maade som denne Samling, har sikkcrt ikke loreligget den norske Bearbcider; i al Fald er nogen saadan. saavidt bekjendt, endnu ikke udgiven eller paa Prent om- talt. og Ordningen af det Hele s>ues saaledes, ganske at skyldes denne. Sagnen er egentlig forhaanden i to Bearheidelser, en ældre, efter al Sandsynlighed fra d^t 13de Aarhundredes ferste Halvdel, og en senere fra Slutningen af det samme eller Begyndelsen af det næste Aarhundrede. Vi skulle nu ferst kortelig omtale disse to Reeen=ioners Forhold 'til hinanden indbyrdes samt til en dansk Be- arbeidelse af Sagaen fra det IScIe Aarhundrede, dernæst, saavidt detle har væref muligt, paapege den sandsynlige Kilde til de enkelte Fortællinger, og tilsidst omtale de Haandskrifter, som ere benyttede ved denne Uduave. IV Af disse to Recensioner kan man bekvemmest benævne den ældre A^ og den yngre B^ hver af dem repræsenteres ved to Haand- skrifter, hvilke her i Udgaven ere kaldte A og a, B og b. A Re- censionen henpeger ved Sted og Fpredrag^ temmelig tydehg.paa Haakon Haakonsons klassiske Tid, eller den ffírste Halvdel af det 13de Aarhundrede, og eet af de 3 Haandskrifter af Sagaen, livoraf der opbevares Fragmenter i det norske Rigsarkiv, kan neppe have været yngre end Midten af dct nævnte Aarhundrede. B Reccnsio- nen, der strax ved Stilen og ^proget rober sig som tilhftrende en noget nyere Tid, grunder sig væsentlig paa den ældre Recensiön, som dels her er udvidet ved Tillœg hentede fra andre Kilder, dels paa sine Steder forkortet og modiíiceret eller tillempet efter de nye tilkomne Kilder. Jeg skal anf^re nogle Exempler paa dette. I den *8de Episode af Sagaen,. Kampen ved Ronceval eller Rollants Sangen (la Chanson de Roland), er Erkebiskop Turpiu med i Striden og falder tilligemed Rollant og Oliver efter den ældre Re- cension J., hvilket ogsaa stemmer med det gammelfranske Dlgt. Den yngre har her ved Siden af denne ældre norske Kilde (thi dette raaa være de norske Boger, Norrœnubœkr, som Samleren be- raaber sig paa, s. nærv. Udg. S. 525 Var. 1'3), benyttet Speculum Historiale af Vincent fra Beauvais, i Folge hvilken Turpin ikke var med i Kampen, men selv samme Dag sang en Sjœlemcsse paa en deihg Eng, hvor Keiser Karl havde slaaet Leir. Paa Grund heraf har B overalt, hvor Turpin nævnes i Recensionen A^ indsat Valter Jarl i hans Sted, og saaledes udelukket Turpin fra Kampen og sparet hans Liv. Om Maaden hvorpaa Bearbeideren af den yngre Recension undertiden sammendrager og forkorter sin Original, vil Læseren kunne danne sig en Forestilhng ved at lægge Mærke til det lange 6le Capitel i samme Episode, sammenlignet med Varianten i B og b. Til lettere Oversigt hidsættes Capitlet i sin Helhed, saaledes som det omtrenthg*^ lyder i den jngre Bearbeidelse, efter begge Haandskrif- terne B og b. B: Ok þá mælti keisarinn: Hvern munum vér þangat senda? Kjósit einnlivern barún vel kynjaðan ok vel at sér- gervan, |)ann er gersamliga segi Marsilio konungi mína orðscnding ok greiði vel mína sendiför, ok sé vel at ') Som sproglige Egenlieder eiendommelige for en ældre Sprogperiode kan man f Ex, mærke den nægtende Endel'se at foiet til Verber: þrytrat vegand-a vápn nema hugr bili d. e. aldrig mangler den Kœmpeiide Vaa- ben, naar lians Mod ikke svigter, S. 406^"; sammcnlign hermed Vari- anten 20. ^) Da jeg ikke liar tagct særsldlt Afrikrift af fí og 6 paa dette Sted, kan jeg ikke indestaa for at Texten overalt svarer verbotenus til Haandskrifterne. V sér gerr í bardaga. Rollant svaraði : jþar til er Guinelun jarl stjúpfaðir minn. Jjá ma;lti Karlamagriús konungrj Guinelun jarl, segir hann, gakk fram |)á *ok tak Yið staf mínuni ok glófa, því at fat vilja Frankismenn, at þú farlr þessa sendiför. í)á svaraði Guinelun jarl: {)ví heíir Rollant upp komit, at aldri man ek honum þat fyrirgefa, ok sé ek nú herra, at {)ér ^-ilit at ek fari. Ná ef {)ú ferr til Saraguze, {)á seg Marsilio fau tíðendi, at hann taki við kristni ok gerist minn maðr ok sœki á minn fund ok haldi af mér hálft Spanialand, en hálft Rollaht. . En ef hann vill {)at eigi, {)á man ek vinna landit. Guinelun skal fá í hendi- honum bréf {)etta ok staf ok glófa er ek sel {)ér. b: J)á mælti konungr: Hvern Nilit þér til kjósa at fara þessa sendi- ferð, þann sem bæði sé vel borinn ok sœmiligr höfðingi ok kunni vel at ílytja mitt iJrindi fyrir Marsilio konungi? Rollant svaraði: ]^ar er Guinelun jarl stjiipfaðir minn. í)á mælti Kariamagnús konungr: Guinelun jarl, segir hann, gakk fram þá ok tak við staf mínum ok glófa, því at þat vilja Frankismenn, at þii farir þessa sendiför. J)á svaraði Guinelun jarl: pví hefir Rollant upp komit, at ek skal honum jafnan muna. J)á svarar Karlamagnús : Isú skaltu fara til Saraguz, ok seg svá Marsilio konungi, at ek vil þau boð þiggja sem sendimenn hans sögðu mér af honum ; en ef hann \áll þat eigi halda, þá man ek vinna borg hans, þá er hann sitr í. Tak nú hér bréf þat er ek sendir honum, ok þar með fær ek þér'staf minh ok glófa. Til Sammenligning med den ældre Text, nærværende Udgave S.- 489— 492~ aníbres nedenfor det Stykke af det gammelfranske Digt,* som svarér til sjette Capitel 1 deune Episode, tilligemed en saavidt niuligt ordret Oversættelse. „Seignurs barims, qui i enveieruns, En SaiTaguce, al rei Marsiliun?- Respunt dux Neimes: riJo'irai par vostre dun; Liverez m'en ore le guant e le bastun." Respunt li reis : „Vos estes saives hom ; Par ceste barbe e par cest men geÍTiun, Vos n'irez pas uan de mei si luign! Alez sedeir quant nuls ne vos sumunt ! rSeignm-s baruns, qui i purruns enveiér, Al Sarrazin ki Sarraguce tien^" Respunt Rollans: «Jo i puis aler mult ben." ♦ * — „Nu ferez, certes! dist li quens Oliver; Vostre cufages est mult pesmes e fiers : Jb me crendreie que vos vos meslisiez. Se li reis voelt, jo i puis aler [mult] ben." Respunt li reis : „Ámbdiii vos en taisez ; Ne vos nen il n'i porterez les piez. Par céste bai'be que veez blancheer, Li duze por mar i seront jugez." Franceis se taisent, as les vus aquisez. ') Chanson de Rolaud udg;. af Génin, Paris 1850, S. 21 — 29, Tiirpina' de Reins en est levct del renc E dist al rci: „Laisez ester vos-Francs. En cest pa'ís avez estet set áns; Mult ont oiid e peines e ahans. Dunez m'en, sire, le bastun e le guant, Et jo [en] irai al Sarazin Espan ; Si'n vois vedeir alques de sun semblaní." ,.Alez sedeir desur cel palie blanc; N'en parlez mais, se jo ne '1 vos cumant!" Francs clievalers, dist le empereres Carlcs, Car m'eslisez un barun de ma marche Qu'a Marsiliun me portast mun mcssage." Qo dist Rollans: ,.Co ert Guenes mis parastre." Dient Franceis; ,,Car il le poct bien faire! Se lui lessez, n'i trametrez plus saive." E li quens Guenes en fut mult anguisables; De sun col getet ses grandes pels de martre, En est remés en síin blialt de palie, Vairs out [les iex] e mult fier lu visage, Gent out le cors, e les costez out largcs; Tant par fut bels tuit si per Ten esguardent. Dist RoUant: „Tut fol, pur quei t'esrages? Qo set hom ben que jo sui tis parastres. Si as juget qu'a Marsiliiin en algc? Se deus ^o dunet qiie jo de la repaire, Jo t'en muverai un si grant contraire K'il durerat a trestut ton edage!" Respunt RoUans: „Orgoill oi jo e folage! ^o set hom ben, n'ai cure de manace; Mais saives hom 11 dcit faire message: Se li reis voclt, prez sui por vus le face." Guenes respunt: „Pur mci n'iras tu mic : Tu n'ics m.cs hom, ne jo ne sui tis sire.. Carles commandct que face sun seí-visc; En Sarragnce cn irai a Marsilic; Einz i fcrai un poi delegerié Que jo'n esclair ccste meie'grant ire." Quant l'ot RoUans, si cumcncat a rire. Quant 90 veit Guenes que ore s'en rit RoUans, dunc ad tel doel pour poi d'ire ne feut: A ben petít que il ne pert le sens. E dit al cunte: „Jo ne vus aim nienl! Sur mei avez turnet fals jugement. Dreiz emperere, tcíz me ci en present; Ademplir voeill vostre comandement. En SarragTice sai ben aler m'estoet. Hom ki la vait repairer ne s'en poet. Ensurquetut si ai jo vostre soer, Si"n ai un filz. ja plus bels nen estoet: Co est Baldewin, 50 dit, ki ert prozdoem. A lui lais jo mes honurs et mes fieus. Guardcz le bien, ja ne ^l verrai des oilzl- Carles respunt: ^Trop avez tendre coer, Puis qne 1 comant, aler vus en estoet.* ^o dist li reis: „Guenes, venez avant: Si recevez le bastun et lu guant. Oit l'avez, sur vos le jugent Franc."* ~Sire. dist Guenes, [i]90 ad tut fait RoUans: Ne Tamerai a trestut mun vivant! Xen Oliver por 50 qu'est sis cumpaun; Li duze per. por [qo] qu'il raiment tant; Desfi les en, sire. vostre oil veiant.*' ^o di?t li reis: ^Trop avez mal talant. Or irez vos, certes. quant jo '1 cumant!" — -Jo i puis aler, mais n*i aurai guarant: Nul out Basilies ue sis íireres Basantl~ Li empereres li tent sun guant, le destre, Mais li quens Guenes iloec ne volsist estre: Qnant le dut prendre, si li cait a tere. Dient Franctis: ^[E] Deus! que purrat qo estrt? De cest message nos avendrat grant perte!"' — ^SeignurSy dist Guenes, •yos en orrez nuveleá. Sire, dist Gaenes, dnnez mei le cungied; Quant alcr dei, n'i ai plus que targer.^ Qo dist li reis: ^l Jhesu e al mien!-* De sa main destre l'ad asols e seignet, Puis li liverat le bastun e le bref. VIII D. e. ,.Mine Herrer Baroner, hvem skuUe vi sencle hen til Sarraguce til Kong Marsilius?"' Hertug Neimes svarer: ,.J^g skal fare med Eclers Orlov; giv mig derfor strax Handsken og Staven." Kongen svai-er: „I er en klog Mand; ved dette Skjeg og denne min Knebelsbart, I skal ikke i Aar fare saa langt bort fra mig. Gaa og sid, naar ingen kalder Eder. — Mine Herrer Baroner, siger han, hvem skulle vi sende hen til Sai'aceneren, som har Sarraguce i sin Magt?-' RoUant svarer: ,,Jeg kan meget godt gaa derhen." ,.Dct skal I saa sandelig ikke," siger Grev Oliver, „Eders Sind er altfor heftigt og vildt, jeg frygter, I vilde indvikle Eder i Strid. Hvis Kongen vil, kan jeg gjerne gaa dcrhen." Kongen.svarer: „Tier stiUe begge to, hverken I eller han skuUe komme paa de Yeie. Ved dette Skjeg, som I see bolge ned i hvide Lokker, de tolv Jæv- nin'ger ville der mode en haard Vanskjebne." Franskmændene tie, og nu. holde de sig stille og rolige. — Turpin af Rcins reiste sig nu fra sin Plads og eagde til Kongen: „Lad Eders Franker være i Ro. I dette Land har I været syv Aar; mange Lidelser og Gjenvoi'digheder have de havt. Giv mig, Herre, Staven ogHandsken; jeg skal gaa til den spanske Saraccner, jeg vil hen at se, hvorledes han seerud." Keiseren svarer fortrædelig: ,,Sæt Edcr paa denhvide Atlask hist og tal eimer derom, uden naar jeg befaler det." — „Troe Riddere," sagde Keiser Karl, „saa vælg mig da en Baron 1 mit Land, som kan bringe mit Budskab til Marsilius." Rollant sagde: „Der er Guenelun niin Stedfader." Franskmændene sige: „Ja, han kan godt udföre det! Dersom I tillader ham at reise, vil I ikke kunne sende nogen klogtigerg." — Grev Guenelun gribes herover af stor Sorg; af sin Hals kasster han sit store Maarskinds Pelsværk, og staar der 1 sin Silkekaabe. Livlige vare hans 0ine og stolt hans Aasyn, velskabt hans Legeme og bredt hans Bryst. Saa smuk var han, at han vakte alle sine Jævnliges Beundring. Han taite til Rollant : „Din Tosse,- hvi raser du? Enhver veed jo, at jeg cr din Stedfadcr, og du har domt mig til at drage til Marsilius? Dersom Gud forunder mig at komme tilbage dei-fra, skal jeg betænke dig med et Uvenskab, som skal holde ud dit hele Liv!" RoUant svarer: „Hvilket Hovmod ogDaarskab! Enhver veed godt, at jcg ikke bryder mig om Trudsler. En forstandig Mand maa overtage Sendefærden, dersom Kongen vil, er jeg berédt i Eders Sted." — Guenelun svarer: „For mig skal du ingenlunde reise: du el* ikke min Tjener, og ikke jeg din. Kai'l byder mig at udfore hans Ærinde. Jeg skal' drage til Sarraguce til Marsilius ; men jeg maa ferst have en Frist, at jeg kan give min storeHarme Luft." DaRollant h0rte det, begyndte han at lee. — Da Guenelun seer, at Rollant leer ad ham, gjor det ham saa ondt, at han næsten brister af Harme, han er nær ved at tabe Forstandeíi, og siger til Greven: „Jeg elskcr Edcr ikke, I har vendt en falsk Dóm over mig. Retfærdige Keiser, her, staar jeg forEder,-jeg er beredt at udf0re Eders Kud. — Jeg veed veh at jeg maa di-age til Sarraguce, og den éom gaar did kan ikke komme tilbage. Naar alt kommcr til alt ii^r jeg Eders S^ster til Ægt'c, og jeg har en Son, en skjonnere gaves aldrig, det er Baldevin, som tegner til at blive en brav Mand. Til ham cfterlader jeg mine Værdigheder og mine Len; vaag over ham, jcg skal aldrig sce ham med minc 0ine." Karl svarer: „I har for folsomt et Hjerte. Da jeg befaler det, maa I drage afsted." — Kongen sagde: „Guenelun , kom frem, og tag imod Staven og Handsken. I har hert, at Franskmændcne d^mme Eder dcrtil." „Ilerre," sagde Guenelun, „dette er alt RoUants Værk, og jcg vil hade ham mit hele 0 Ben gainmelfranske Form af Navnet er i Nominativ Marsilies, i otjcctiv Casus Marsi- liun: saaledcs ogsaa Gucnes, Guenclun; Carlcí, Carlun. IX Liv, og Oliver, fordi han er hans Fælle, og de tolv Jævninger, fordi de elske ham saa hait. Jeg trodser dem alle, Herre, iEdersPaas^m." — Kongensagde: ^Altfor stort Nag bærer I. Nu maa I afsted, for Sanden, Jiaar jeg byder det.*' — ,.Jeg kan di*age derhen, men ingen Beskji^ter skal jeg have, ingen havde Ba- silies og hans Broder Basant. — Keiseren rækker ham sin heire Handske, men Grev Guenelun onskede sig langt bort. Da han skulde tage den, faldt den fra ham til Jorden. Franskmændene sige: ,,Gud! hvad kan det betyde? Af denne Sendefærd vil stor Ulykke komme over os!*' — „Hener," siger Guenelun, „I \ille here derom. Herre, sagde Guenelun, giv mig Orlov; da jeg skal drage afsted, har jeg intet mei'e at nole eftc:. • Kongen sagde da: ,,I Jesu Navn og i mit!" Med sin heire Haand gav han ham Absolution og Velsignelsen, dernæst gav han ham Staven og Brevet. Lignende Bortskjærelser eller Forkortninger af den ældre Recen- sion i den 3'ngre, vil man paa flere Steder finde ved at jævnfoi'e den trvkte Text med Varianterne.' Exempelvis Jvunne anföres: Udg. S. 386^^ ok er hann góði- konungr til 386^^ veiðimenn ok þó sjaldan; 422^' Kú fy Ikir Karlamagnús til 422'^' yfir hverju 100 liði; 449 mangler hele Capitel 13; 451^' en því næst féngu til 451^'^ aðra kaupför; 454^^ En konungsdóttir Alfanis til 455^® létta nm Oddgeir at rœða. Undertiden er dog den yngre Text B rigtigere og fuldstæn- digere end den œldre, hvilket maa komme deraf, at den yngre Samler paa enkelte Steder har været nwagtigere i at udskrive sin Original, end Afskriverne af.4 og a i at copiere det dem foreliggende ældre Haandskrift. Saaledes i Iste Part af Sagaen, Cap. 26 S. 24, har B rigtig Belisem, som den af Kongens Sostre, der blev gift med Reimbald, ikke Gilem, hvilket yl har, nærv. Udg. S. 23. Ved Begyn- delsen af Cap. 3 af 8de Fortælliug (Ronceval Kampen), S. 485, hvor Koug Marsihus's ypperste Mænd navngives, svarier dette til deu franske Text; Hgelede^ den folgende Side AS6^'—-^, hvor de 12 Jævninger opregnes ; paa begge Steder angiver Haandskriftet a blot Tallet; hgesaa S. 502-^— «» meðan ek lifi — ok liði þeirra öllu, hvilket alt mangler i «. I FortæUingen om Oddgeir danske har den yngre- Recension enkeUe mærkelige Afvigelser, navnhgen i Skildriugen af Burnament Cap. 37 S. 108, og den tilfoier desuden ved Enden af denne Episode af Sagaen 8 Capitler (47 — 54) soin ikke findes i ^ og a. Alt dette synes at henpege paa et ældre Bearbeideren af B foreliggende Haandskrift, som her har været fuld- stændigei'c end det Afskriveren af A har benytt^t. Sproget hentyder her ogsaa paa den ældre Tid. Men det mærkeligste, hvorved den yngre Recension adskiller sig fi'a den æJdre, er dog Meddelelsen af en Episode, som ganske mangler i deu sidste, nemlig Fortællingen om Fru Olif og hendes Si)n Landres. Sproget her er særdeles godt, men Foredrag og Ud- tryksmoadie henpeger paa, at den er omplantet paa norsk Grund i en sildigere Tid,' hvilket ogsaa udtrykkelig angives i de Fortællingen indledende Forord, hvor dens TilbHven henfores til det 13de Aar- hundredes Shitning. Selve Fortælhngen synes ogsaa snarere at ved- komme Sagnkredsen om Kong Pipin end Karl Magnus, da her íbrekomme lutter nye Personer, fremmede for de andre Episoder, naar man undtager ham selv, og hau fremstihes ogsaa her i en yngre Alder, end han efter Sagaens Begyndelse skal liave, hvor han ind- f0res for Læserne som 32 Aar gammel. Samleren af den yngre Recension har vistnok ogsaa folt dette, og derfor stillet den saa langt frem i Bogeu som muligt, og anvist den den anden Plads, da han ikke kande stille den íorst, hviJket vel egentlig havde været det rimeligste ved en Begivenhed, der . henhorer til Karls Ungdoms- historie, eller i al Fald maatte antaiies at hííge forud for de evrige i Sagaen fortalte, For Resteu staa Episoderne i sainme Orden i begge Bearbeidelser. B Recensionen er bevaret íuldstœndig, hvilket paa Grund af Lacuner i Haandskrifterne ikke er Tilfœlde med A Recensionen, men skjent denne saaledes er mangelíuld, er den dog som den œldste bleven lagt til Grund, og dens Mangler udfyldle efter B^ og hvor 4 Hgger til Grund, er Yarianterne af JS, saavidt muligt, neiagtig angivne, og hvor Forskjellen var for stor hertil, er ogsaa' Texten af B fuldstændig meddeit. Dette var uundgaai hgt ved den lange For- ta^lling om Agulandus (den íjerde Episode af Sagaen) ; tlii ihvorvel begge Redactioner af denne, hvud Hovedindholdet angaar, stenime, saa er dog Behandlingen og Anordningen af Stoffet i begge meget forskjellig. I A l^ynes det soni nian har den ældste og oprindelige Form, saaledes som den skyldes dén forstc norske Bearbeider. For- tællingen er her sammensat efter to fra hinanden meget forskjehige Hovedkilder, dtn ene den saakaldte Turpins Kronike, og den anden et gammelfransk Heltedigt (Chanson de geste), den Ibrste kort og mere sauimentrængt, det andet vidllofligt og fuhlt af de íor den Caroiingiske Digtcyklus saídvanlige Gjentagelser. Selv om ikke disse to Kilder kunde paavises, er der saa stor Forskjel paa Stilen, at man j)aa Forliaand, selv uden at kjende dem, kan angivé Stedet, hvor de inodes. Den seuere Bearbeider af Sagaen har ganske om- arbeidet d^nne Flpisode, han har bragt Orden og Sammcnhæng i den, og man maa tilstaa, at Fortællingen under hans Hænder har vundet saírdeles nieget og faaet et fuldkommen sagamœssigi Præg uden at tabe synderligt af sit væsentlige Indhold og sin oprindehge Udforhghed. ') Geniliven Karlamap:nú.sar ibrekouinifr her, i den æklre Rccension cr den lig Nomiualiv, Karla magníis (egentlig Karlamagni'iss). Xi At den danske Karl Magnus skrev sig fra en gammelnorsk Original, har allerede Nyerup* opdaget, og en anden- interessant Op- dagelse vedkommende samme Folkebog, skylder man i senere Tid C. J. Brandt,^ der har godtgjort, at Christiern Pedersen ikke, som hidtil antaget, er Oversætter af denne Bog, men kun Omarbeider af Ghemens 1501 trykte Udgave. og at denne igjen grunder -Big paa en Afskrift af en ældre, Aar 1480 i Börglum-Kloster i'Jylland skre- ven Bog, som nu opbevares i det Kongelige E bl.othek i Stockholm. Den Codex, som den danske Oversætter eller íítarbeider har haví for sig, har indeholdt den ældre (A) Recension af Sagaen. Over- sættelsen har saaledes ikke Fortælhngen om Landres, men derimod Tillægget til Slutningen af Sagaens forste Afdeling, som kun findes i A (S. "40-49). Et audetTiHæg har den danske ved Endcn af FortaHlinsen om Roneevalslaget, som nu manírler i den norske, da Haandskriftet a her slipper, og Slulningen af Sagaen nu kun er for' Haanden i B Recensionen. Til Sammenliguing med Originalen ville vi af den danske vælge det samme Stykke, som Nyerup haraftrykt, nemlig hvad der svarer til Cap. 48 i forsfe Afdeliog af- Sagaen, nærv. Udgave S. 42. (Brandt, S. 12). En ]5:ig stod K^iseren paa Reinsborg i et Vindue og saa ud paa Rin, hvor en Svane svommede og drog en liden Baad efter sig med et Silkebaand, og i Baaden stod en Mand vel væbhet. Da han kom til Lands. gik Xauilon til hannem og ledde hannem til Keiseren. Han spurde, hvo han var. han kunde intet svare. Et Brev hængdé paa hans Haís. • Keiseren læste Brevet, der stod ndi: Her er koinmen Gerard Svan . og skal vorde Keiserens Tjenere. Sidentoge de hans Harnisk af, og Keiseren gay hannem kostelige Kl-cfder. Ha'n lærde snart dcivs Jungeniaal. Keiseren havde en S^ster, som hed Eli?a. huu var foder si;ien Pipping j^de, heiide gav han Gerard Svan. Roland spurde Keiseren hveden Gerard kom? Keiseren svarede: Gud sende os hannem. Roland sngde. det er en mandelig Mánd. Keiseren gjorde han- nem til Hertug og gav hannem et Land, som hed Ardéna. Paa de íleste Steder er Fortæliingen betydelig sammendragen og forkortet, men paa eet Sted er den mærkværdig nök udforligere end Ori«iinaIen, i al Fald saaledes som denne nu foreligger. Detíe er Tilfa^Idet ved Gjengivelsen af Cap. 43 af Fortællingen onj Odd- geir danske. nærv.,Udg. S. 116. Vi meddele ogsaa det hertil sva- rende _ Afsnit af den- danske efter Nyerup, dog, som ved fore- gaaende Stykke, med enkelte Forandringer efter Brandts Udgav§ (jvf. denne S. 28). 0 Almindelig MorskaBslæsning i Ðanmark og Norge igjennem Aarhun- dreder. Beskreven af Rasmus Nyemp. Kjebenliavn "1816. Side 90 ÍF. *) Christiern Pedersens danske Skrifter. Femte Bind udgivet af C. J. Brandt. Kjober.havn 1856. Jvf. tJdgiverens Anmærkhinger til Karl Magnus's Krenike S. 525 — 531. XII Carvel gik til Olger og takkede liannem for sin gode Vilje, og fik han- nem den bedste Brynje i den Hœr var, og bandt en Hjelm paa lians Hoved, den bedste-1 alt Hcdenskabct var; 1 samme sad en dyrebar Sten, som hed Adamas, og havde saadan Nature," at hvilken hannem bar, ,han blev aldrig fattig; han var saa haard, at- intet Sværd bed-paa hannem, uden han bl'ev. smurd med Bukkeblod; i Hjelmen sad og en Sten, hed Cristallus, og gav meget Skin af sig, om han var sat i Guld; der sad og en Sten som kalles Galicia, han lieðner aldrig,' endog han laa i en brændende Hd; i Hjelmen sad og en Sten, hed Abastor, han kolner aldi'ig. Han bandt et Sværd ved hahs Side, hed Curten, og sagdé: Dette Sværd givcr jeg dig, og saa hjælpe mig min Gud liramct, at det skulde ei min egen- Fader ellcr Broder faa for hun- drcde Pund Guld; mcd dette Sværd haver jeg overvundet 30 Konger. Det var hærd i en Orms Blod, som heder Basiliscus, og laa fire Aar under en flygende Drage paa Guld, thi skinde det altid som Guld; det haver vel bidet paa hver Mand uden paa dig, og det volder at du har en kraftig Gud. Tillægget om de vidundevlige Ædelstene paa Hjelmen, samt om Sværdets Hærdelse i Ormeblod findes hverken i den norske Saga eller i det franske Digt af Raimbert (Ogier de "Danemarche), som synes at h'gge til Grund for dette Afsnit. af vor Saga. Undertiden findes der Feihagelser i den danske Bearbeidelse, som ikke godt sj^nes at kunne forklares uden ved Misforstaaelser af en norsk Original, saaledes hvor þúsundrað d. e. þfisund (nærv. Saga S. 83"^), oversættes med to hundrede (Brandts Udg. af den danske Karl Magnus S. 19^) ; ellers stemme næsten overalt Talangivelserne noiagtig i bcgge. Som Exemjjel paa Overensstemmelse meliem begge kan anfores Stedet i Fortællingen om Agulandus S. 307, hvor Jamunds Spyd omtales, som var af saa seigt Træ, at det ikke kunde briste, og hvor der tilfoies : þemTd við kalla sumir menn aiol. Paa det tilsvarende SteTÍ har ogsa^ den danskc (S. 46''): det Træ kalledes Ayol. Her menes uden Tvivl^ det gammelfranske alier, nyfransk alisier, Asaltræ. Tilsidst kan jeg ikke undlade efter Brandt, Anmærkninger tii hans Karl Magnus (S. 521) at anf^re et Stcd, som paa Grund af en Trykfeil hos Ghemen er bleyen for- underhg forvanskct i de senere Udgaver. I vor Saga staar S. 99^'^: Verði sá níðingr cr hirðir, blive den en Niding, som brydcr sig om det. Dette er aldeles rigtig i det gamle danske Haandskrift gjengivet ved : blive han en Niding sbm det vurder. Ved en Trykfeil i Ghemens Udgave staar: blivc han cn indig som det vurdcr. Denne 'Trykfeil indig har Christicrn Pedersen rettet til en tig (cn Tæve, Tispe); dette forœldede Ord Tig har igjen afstedkommct en ny Trykfeil i senere Udgaver (1787), hvor Stedct lyder: blive han en Tid, som dct vordcr, hvilket Rahbek (Alm. Morskabslœsning I S. 34) har rcttct til : „mig lige meget, 80 m dig ly ster." Denne sidste Læsemaadc har^da været den XIII giængse i senere Udgaver, indtil Brandt opdagede den oprinde- lige.» Vi skulle uu med nogle Ord oaitaie de forskjellige Episoder, hvoraf vor Saga er sammensat, angive deres sandsjolige Kilder, saavidt det har^ været muligt at opspore deni, og tiUige meddele enkelte Prover af disse til Samnienligniag med vor Sagas Text. Den forste Episode af denne Saga sjnes at grunde sig paa flere garamelfranske Digte henherende til den Carohngiske Cjclus; navnlig have de forste Capitler 1 — 25 Udseende af at være en ,tem- mehg noiagtig Gjengivelse af et saadant, herpaa heutjde Foredrag og Sprog, de vidtloftige Navnelisfer S. 3—4, 8—9, Opregnelsen af de forskjellige Falke og Jagthunde S. 10, de hvppige CTJentagelser i Fortællingen, saaledes omtales f. Ex. Anslaget mod Karl Magnus's Liv og de nærraere Omstændigheder ved dets Opdagelse temmelig udforlig paa fem forskjellige Steder, S. 3, 7, 12, 19 og 21. Dette franske Digt skal nu ikke længer existere, men der findes Hentjd- ninger dertil i en Kroníke" af Cistercienser-Munken Alberic des Trois-Fontaines (Alberiens Trium Fontium), der ved Aar 788 an- forer felgende : ^Conjuratio vahda faeta est ab Austrasiis contra Karolum regem auctore Harderieo (vor Sagas Heldri), qua detecía multi aut membris truncantur aut exiliantur; itaque aut dno fuerunt Harderiei, aut mendacium est quod Amieus scribitur supra inter- feeisse Harderieum, et, ut in cantileua dieitur, ad istam eonspi- rationem cognoscenda'nr Karolus raagnus monitu angeli ivit de nocte furari." Denne Cantiiena (Sang), som her af Alberic siges at om- tale Sammeiisværgelsen mod Karl Magnus, og hvorledes denne, for at opdage samme, efter Engelens Tilskjndelse begav sig ud at stjæle, maa have været en gammel Chanson de geste. Det samme Emne tindes ogsaa behandlet i et uederlandsk Digt fra Middelalderen, Caerl endé Elegast,' hvilket dog i Enkelthederne afviger betjde- lig fra vor Saga.* ') Den danske Karl Magnus er i det 17de Aarhundrede bleven oversat paa nrere Islandsk (Kongl. Biblioth. Kjobenh. ældre Saml. Codex 1002— 1003 Fol., Kongl. Bibl. i Stockholm, Codex 37 FoL), og skal nylig i denne Form være trykt paa Island. -) Udgivet af Leibnitz: Accessessiones Historicæ, Hanoveræ 1698. Vol. U. Denne Kronike ender med Aar 1241. ^ Udgivet af Hoffmann v. Fallersleben i Iians Horæ Belgicæ, Pars qnarta. Lípsiæ 1836. Jvf. Gescbiedenis der middennederiandsche Dichtknnst door Jonckbloet. Eerste Deel, Amsterdam 1851, S. 265 fF. ') Mærkeligt er det, at Tyvens Navn i den danske Bearbeidelse af Karl XIV De folgendc Capitler (26 — 59) nf Sagaéns forste Del synes at være tilblevne ved Uddrag af mange forskjellige franske Digte, og SannnenstiUing og Ordning skyldes rimeligvis den norske Bearbeider, soin her s}iies forelebig at have villet indfore for Læserne de vig- tigste af de i de senere £pisoder forekommende Personer, samt fremstille de Omstændigheder, nnder hvilke de fofst ere knmne i Berorelse med Karl Magnus, og endelig meddele i det sidste Capitel (59) Navnene paa de 12 gjæveste af hans Mænd, de saakaldte Jæv- ninger. At angive disse Kilder vilde kun den være i Stand til, der havde Adgang til de franske Bibhotheker, hvor man rimeligvis vilde kunne finde Originalerne. En af disse tror jeg dog at kunne paapege som den sandsynlige Kilde til Fortælhngen om Karl Magnus's Stri- digheder og Foraoning med Girard af Viana (Cap. 38 — 42), nemhg det franske Digt om denue Heit, hvoraf en stor Del er meddelt af Bekker i Indlefiningen íil hans Fierabras'. Historien om Girai-d Svan (Cap. 48) er uden Tyivl hentct fra det franske Digt om Svan- riddcrcn (Chevaher au cygne), hvoraf jcg kun kjeudcr et Citat fi-a Keiírenbei-g , Chronique de Philippc Mouskes"^ II P. CVI, hvor Riddercns forstc Optræden bcskrivcs omtrcnt paa samme Maade som hcr i Sagaen. Kcisercn var onigivcn af sine taj)pre Mænd, disse saa svommende opad Rin en hvid Fugl (d. e. Svane), der om Hal- sen^ havde en Kjede og drog efter sig en Baad ; de saa tilh'gc en Riddcr ligge i Baaden, som havde sit Sl-;jold og sit skarpe Sværd vcd Sidcn : "^'irent amont le Rin un blanc oiscl noant, El col une caínc et un batcl traíant; Et virent en la nef j chevalier gisánt, Dalés lui son escu et s'espée trenQanf. I den senere Bearbcidelse af vof Saga (B) manglcr Slutningen af denne Episode fra Cap. 43; Grunden hcrtil er maaske dcn, at flere af de her kortclig hererte Begivenhedcr sencre omtales udfor- ligere og med cnkelte Afvigeiser andre Steder i Sagacil, saalcdes Krigen med Vitakiiid, Saxernes Kouge (Cap. 46, 47, 5-5), dcr om- handlcs senere i 5te Part af Sagaen, .hvor Vitakind kaldcs Guitaclin, Magnus ngsaa er Alegast og ikke Basin, som i den norske. Skulde det Haandskrift, som í'orelaa Ovorsætteren, have havt Navnet i denne Form, eller fckulde man ikke snarcre i Danraark dengang have kjendt en Kjæmpe- vise, der handhHle om samme Bigivenhod, og hvorfra Oversættei'en kimAe have taget Navnet Alegast? ') Dcr Roman von Ficrabras, Provenzaliscli. Herausgg. von Immanuel Bekker. Bcriin 1829. qv. '•') Chronique Riniée de Philippe Mouskcs publiée par Le Baron de RcifTon- bcrg. n Tomcs. BraxellQS 1838. XV ligesaa Krigen i Spanien (Cap. 45, 53) i 4de Part om Agulandus. Dog er ved denne Udeladelse i B adskilligt ikke uvæsentligt. ved- kommende Sagaen i dens Helhed, gaaet tabt, saaledes Rollants For- hold til Guinelun, og den sidstes indgroede Had til den forste, som endehg giver sig Luft i Forræderiet ved Roneeval, 8de Part af Sa- gaen, hvilket alt finder sin Forklaring ved hvad her fortælles i Cap. 56 om RoIIant og Guineluns Kone. n. Fortællingen om Olif og Landres^ tilhorer, som allerede oven- for S. IX, X anfgrt, den yngre Recension af Sagaen B. Hvad der i Indledningen til denne Fortælling anfores, at Hr. Bjarne Erlingsson skal have fundet den paa Engelsk i Skotland, hvor han opholdt sig om Vinteren efter Kong Alexanders Dod (1284), for at sikkre den- nes Datterdatter den norske Prindsesse Margrete Arvefölgen, og at han ved sin Hj^mkomst lo.d den oversætte, maa .vel antages at med- föreSandhed, fornemmelig fordi Stil ogForedrag henpeger paa denne Tid og ganske ligucr andre Fortællinger, som tilhore Slutningen af det 13de eller Begyudelsen al det 14de Aarhundrede, f. Ex. Biskop Jon Haldorssons Eventyr os især hans Oversættelse af Klarus Keiser- sons Saga. Med Hensyn til Overskriften ved denne Afdeling, saavel som de senere, maa her gjores opmærksom paa, at de ikke ganske fin- des i Haandskrifterne saaledes, som de staa i Udgaven : de ere' væséntlig formede efter Codex b med enkelte TiIIempninger for at tilveiebriuge Overensstemmelser mellem dem. Codex b har ved denne Fortælliug folgende Overskrift: Annarrþáttrsögunnar, affrú Olifer ok Landres syni hennar. C'odex fi har ingen Overskrift foran Indledningen. men foran forste Capitel staar Landres þáttr. m. Fortællingen om OdHgeir Danske" grunder sig paa et gammelt fransk Digt (Chanson de Geste) om denne. Sagnhelt, fra det tolvte Aarhundrede,^ der'udíjjer 13,056 Vers, af disse har den norske ') Særdeles interessante Oplysninger onr dette Fortát'ling^sæmnes Udbre- delse ere meddelte af Svend Grundtvig: Ðanmarks gamle Folke- viser, forsie Deel, Kjebh'. 1853, S. 177— "^)!, nærværende For- tælling vedkommeude, S. 199 — 201. hvor ogsaa gjores opmærksom paa en spansk Roraan med samme Æmne: Hist oria de Enrique, fi de Oliua. rey de Jheriisalem, Enperador de Constantinopla. Sevilla, 1498. 0 At Tilnavnet Danois er opstaaet ved en Forkortning eller Misfqrstaaelse af Arderiojs er af nyere Critikere godtaiart og fornemmelig af Rothe i hans Afíiandling: Om Holger Danske. Kjabenh. 1^7. ^ Udgivet af J. Barrois: La Chevalerie Ogier de Danemarche par Raim- bcrt de Paris Poéme de XII siecle, Paris 1842. XVI Bearbeidcr dog kiin benyttet de ferrite 3035 eller Begyndelsen af dette lange Digt, og fulgt dettes Gang temmelig n0ie, rigtignok baade med adskillige Forkortelser og Udeladelser, men ogsaa med enkelte TiUæg og Forandriiiger hist og her, hvilket for en Del vel maa grunde sig paa en anden Recension af Digtet, forskjellig fra den der indeholdes i de nu existerende Haandskrifter, i al Fald fra dem, der ere benyttede ved Udgaven. Saaledes finder en mærkchg Afvigelse Sted'derved, at efter Raimberts Digt storme de Franske Rom, og under dette fældes Ammiral af Hertug Nemes og Danamund af Odd- geir, den st0rste Del af Hedningerne stjrte sig i Havet og drukne, og Gloriant falder i de Kristnes Hænder. Karvel befinder sig endnu i den franske Leir, og Karl Magnus foreslaar ham at antage Kristen- dommen, hvilket han dog stolt afslaar, og drager derpaa, rigelig begavet, med Gloriant til sit Land. Paven holder sit Lidtog i Rom, og Karl Magnus vender tilbage til Paris. Dette er en Lidholds- angivelse af hvad der i det franske Digt svarer til Cap. 46 i vor FoitælHng, som her ved Sammenhgning vii íindes betjdehg afvigendc fra den franske OriginaL De sidstc Capitler af denne Episodé, 47 — 54, findes ikke i de nu i'or Haanden værende HaandskvifCcr af Sagaens ældre Recension A^ men have sandsynlig været tilstede i det Haandskrift, som den danske Bearbeider har benyttet, da de findes i hans Oversættelse. Vi have dém nu kun i Recensionen JB, og i dct franske Digt findes Litet hertil svarende. Til Sammenhgning med Sagaen skal jeg meddele nogle Uddrag af den franske Original. De cha Monjeii fii KalleS lierbergiés ; II vit le graiUe e le noif e le giel, E le grant roce contremont vers le ciel, „E Dex! dist Kalles, e car me consilliés de cest passage dont je sui esmaiés, Car je n'i voi ne voie ne sentier Par oú jg voise ne puisse repairier." ^ I)ex ama Karle e si l'avoit mult chier, Si 11 envoie un message moult fier: Parmi les loges vint uns 'cers esl'aissiés, Blans come nois, quatre rains ot el cief. Voiant Fran^oiS^, parmi Monjeu se fiert, E dist 11 rols: „Or aprés, chevalier! Vés le message qne Dex a envoié." Frangols l'entendent, ainc ne furent si lié ; Apres le cers aquellent lor sentler, Mongieu passa 11 rois qui France tient, Ainc n'i perdi serjant ne ohcvalier, XVII Ne mul ne mule, palefroi ne somier; Húit jors i mist a passer toz entiers. ' Li rois herberge de lá outre Mongis; Grans sunt les os qui le resne ont porpris. Li jogléor ont lor viele^ pris, Grant joie mainnent devant le fil Pepin; Li rois fa liés, si ot béu du vin, Ogier demande, son forosté mescin.' D. e. Paa denne Side af Mundiufjeld havde Karl sit Standkvarter ; han saa Hagl, Sne og Is, og det store Bjerg kneisende mod Himmelen, -Giid!*^ sagde Karl, «.raad mig dog ved denné^ Overgang. hvorfor jeg ræddes svart. thi hverken seer jegVei eller Sti. ad hvilken jeg kan gaa eller komme frem." Gud elskede Karl og havde ham inderlig kjær. og skikker ham et stolt Sende- bud. Mellera Teltene kom en Hjort farende afsted, hvid som Sne, fire Takker havde den i Hovedet. i de Franskes Paasyn styrter den op ad MnndiuQeld. Kongen udpaaber da: .-Nu afsted efter, Riddere, skuer detBudGiid harsendt." De Franske hore ham, aldrig bleve de saa glade. efter Hjorten bane de sig Vei, Kongen, som behersker Frankrig, drog da over Mundiufjeld. mistede der hverken Svend eller Ridder, Esel eller Mule. Ganger eller Klovhest, aatte hele Dage tilbragte han dermed. Kongen har nu sit Kvarter paa hin Side Mundiu- fjeld, store ere de Skarer, som holde Landet besat. Gjoglere have grebet sine Fidler, stor Glæde og Gammen ove de for Pipins Son. Kongen var glad og havde drnkket sin Vin. han lader hente- Oddgeir sin arme Gidsel'. Paien en Rome enmainnent pris Ogier. La le desarment desous un olivier. A grant roerveiUe resgardent li paien: Li Turc e li Persant e li Amfrisien, Li uns á Pautre l'a au doit ensignié A Pamiral comencent á hncher: „Sire, font-il, or pensés du venger Tos nos parens qu'il nus ocist rautr'er."* Dist l'amiraus: .,ParMahon que j'ai eher. ííel gariroit tos 11 ors desous ciel Que je nel pende: ja trestomé n'en ieit." Es Karaheu pongnant tos eslaissiés: Si ot osté son ehne de son cief, Par ses espaules sa yentaiUe d'onnier.. A l'amiral est venus tos iriés, •• Si l'en apele cortoisement e bien: ,,Amiraus sire, mal m'avés engignié; Je combatoie por la vostre amistié £ por la loi Mahomet esaucier; ') S Franske Uigt V. a62-ahí*, nsrvBTcnde FortKlÚn? Cap. 5. ~ xvm Au matinet l*uec en convent Ogier, N'i aroit garde fors d'un seul chevalier; Pris Ta vos fix e trai e boisié : Rendés-le-moi, li tenirs seroit grief." Dist l'amiraus: ..Por noient en plaidiés: Je nel rendroie a home desous ciel.-' ' Dist Karaheus : Que tant ne rae prisiés ; Mais par Mahon! conparé sera chier." A ses herberges repaire tot iriés. Droit a sa gent viht Karaheus pongnant : II lor escrie tost et isnelemant: ,,Adobés-vos, car je le vos comant. Ogier a pris Danemons li' tirans, L'amiraus dist nel me rendra niant; Ja Passarrai en cel palais phis grant: Anqui verrai cni sera li bubant.'' Adont parla uns paiens Rodoans, Rois fu d'Egj'pte une terre mult grant. „E Karaheils! por Mahon, or entant; Tes hom sui liges de tot mon fief tenaut. Ne maine mie Tamiral malemant; Tu es ses hom, sel seis a ensciaut; Mais anuit mais le nus laissiés a tant. Dusqu' a demain á l'aube aparissant Fai r araisner por le niix de ta gent : Ogier te rendc sain e saf e vivant, Se il nel fait, de cest jor en avant, Dont ne li soies amis ne bonvoillans." Dist Karaheus: ,.Par la loi Tervagant, A moi n'ara pais ne acordemant Nulgor eli terre se Ogier ne me rant.- Dient si home: ,,Ne a nus ensemeut.- Or fu Ogiers a Rome sons un pin; Iluec le gardent paien e Sarrasin. Es Gloriande au gent cors signori . . . D. e. Hedningerne fure Oddgeir fangen til Roni,'der afvæbne de ham under et Oliventræ. Med stor Beundring betragte Hedningerne ham, Tj'rkerne, Perseme og Afrikanerne, den ene gjorde den anden ved Fingerpeg opmærksom paa ham. De begj-ndte derpaa overlj'dt at tiltale Ammiralen : ,.Herre,'' sige de. „tænk iiu paa at hævne alle vore Slægtningc, som han dræbte for os forledeu.-^ XIX Ammiralen siger: ..Ved Mahomet som jeg d^'rker, alt Guld i Verden sknlde ei leskjobe ham fra at hæqges af mig, han skal nu ikke længer slippe derfor." Men her er Karvel ridende i fuld Fart; ban havde taget Hjelmen af sit Hoved, ned ad Skuldrene hang hans Visir af purt Guld. Til Ammiralen konfmer han i Fj-r og Flamme, dog tiltaier han ham hofUg og belevent: ,.Herre Amrairal, I har gjort mig én slem Streg: jeg kjæmpede for Eders Venskabs Skyld og for at hævde Mahomets Lov; i Morges havde jeg Mode med Oddgeir, han ventede der kun een Ridder; Eders Sen har fanget, forraadt og sveget ham; giv mig ham tilbage, at holde paa ham vilde være skjændigt " Ammi- ralen siger: ,.Til ingen Xytte taler I hans Sag, jeg vilde ikke give ham til- bage til nogen i Verden." Karvel siger: ,J agter mig ei saa meget: men ved Mahomet, det skal blive dyrt betalt.-' Vred vender han tilbage til sine Telte. — Til sine Mænd kom Karvel ridende, han tilraaber dem strax paa Stand: „Ruster eder, jeg befaler eder det. Tyi-annen Danemund har fanget Oddgeir, Ammiralen afslaar at give mig ham tilbage ; jeg skal angribe ham i hans storste Hal, endnu i Dag vil jeg see, hvem der skal fore der storste Ord.-' Xu talte en Hedning Rodoan, han var Konge overEgj-pten. et Land saare stort: ..Karvel! for 3Iahomets Skyld, hor mig ; jeg er din Vassal for alt mit Len. Fornærm ikke Ammiralen, du er hans Vassal, det veed du vel; men lad ham dog denne Xat over have Ro for os, farst i Morgen, naar Dagen bryder frem, lad ham íale til Rette af dine bedste Mænd; han udlevere da Oddgeir frisk og frank ög i Live. gjor han Íkke det, saa opsig ham fra denne Dag af Venskab og Velvillie." Karvel siger:- ,,Ved Tervagants Lov, for mig skal han aldrig have Fred eller Ro i Verden, dersom han ikke giver mig Oddgeir tilbage.~ Hans Mænd sige: ..For os ikke heller.'' — Oddgeir sad nu underet Fyrretræ, der bevogte ham Hedninger og Saracener. Xu kommer Gloriant med sin ttei- lige, majestætiske Skabning'. Overskriften tiL deune^Fortælling lyder i A: |)áttr danska Oddgeirs. i b: Oddgeirs þáttr, þriði partr Karlamagnús 3 ÖgU. IV. Som ovenfor antydet. foreligger der af Fortællingen om Agu- landus 2 forskjellige Bearbeidelser, den ene i den ældre Recension af Sagaén (A), har uden Tvivl deu Form, hvori Fortællingen oprin- deiig er tilbleven paa vort gamle Sprog: den yngre (5) er rimelig- vis en Omarbeidelse af den ferste, hvorved Bearbeideren har bestræbt sig for at udjævne og bringe en sterre Overénsstemmelse mellem de forskjellige og uligeftrtede Dele, hvoraf Fortællingen oprindelig er sammensat. Xoget er dog ogsa^ herved blevet udeladí, navnlig Fortællingeu om Billedstetten Salemcades, (jævnfar S. 131 med S. 266—267), og Rollants Kamp med Ferrakut, S. 277—281, Cap. 15 — 22. Baade fordi denue Omarbeidelse (B) er levnet os fuld- stændig, hnlket ikke er Tilfælde med den forsíe, og fordi den er •) Franske Digt: V. -2001—2054. nærv. Saga: Cap. 32, 33. XX udf0rt, i et godt Sprog, skjont uoget bredt og udtværet, er den hle- ven stillet i Spidsen (S. 126 — 263), den ældre derimod er trykt bagefter (264— 370) ^. Til Grund for denne Fortœlling i dens' ældre Form {A) ligger to Kilder, deu fabelagtige paa Latin skrevne Turpins Kronike'^ og et gammelfransk caroliugisk Digt^. Man kunde fristes til at tro, at det Exemplar af Digtet, som har foreligget den norske Bearbeider, liar været defekt i Begj'ndelsen, og at han liar erstattet denne Man- gel, saa vidt det lod sig gjere, ved Hjælp afKroniken, skjont dette dog er mindre sandsj'nHgt, og man maa vel snarere antage, at det har været Oversætteren magtpaaiiggende at benytte til denne Episode af Stigaen saa meget som muligt af deu paa hans Tid vel hoit an- seede og for troværdig antagne Turpinske Kronike, og at han forst har tyet til det franske Digt, da Kroniken svigtede ham. Han htir dog i et vœsentligt Punkt seet sig tvungen til at afvige fra denne. Aguiandus, Hovedpersonen i det franske Digt, falder efter KrÆíuiken (Cap. J4) i det store Nederlag paa Saracenerne, som omtales i denne FortœlHngs Cap. 13, S. 276 ; dette 'maatte, som uforeneligt med Digtet, naturligvis forandres, og Oversætteren har saaledes ItKh't AguUindus flygte fra Slaget tilligemed Kongerne af Sibil (Sevilla) og Korduba. For Resten indeholde de forste Capitler af denne Epi- sode i vor Saga, Cap. 1 — 23, S. 264 — 282, en temmelig nfiiagtig Oversættelse af den Turpinske Krenikes 18 forste Capitler. Med vor Fortælhngs 24de Capitel (S. 282) begynder altsaa den franske Kilde. Dog lægger man her Mærke til Stilen i den förste Del af sidstnævnte Capitel, vil man finde, at den harmonerer temmelig neie *) Her er ved Uagtsomhed i den fortl0bende Titeloverskrift til venstre an- vendt Signatiiren Karlamagnns Saga IV h- skj^nt der heller burde have staaet IV-, Læsereii bedes godhedsfuld at erindrc. at hcrve<l nicnes den ældre Text (A). •) Tnrpins Kronikc, efter Foregivendc skrcvet af Erkebiskop Turpin. hid- rerer fra en fransk (Jreistlig og maa være forfattet i Slntningen af det llte Aarhundrcde; den indelioldcr i alt 32 Capitlcr, omtaler strax efter de Bcgivcnhedcr, som vcdkommc Fortællingcn, om AgnlandUs, Slaget ved Ronceval. og i sidste Capitcl Karl Magnus's Dod. Trykt i Chroniípic dc Philippc Jronskes I S. .489—518. ') Uct franskc Digt er iidgivet af Immanucl Bckkcr cftcr et, dcsvan'rc, mangelfnldt Haandskrift i det kongelige Bjbliothck 1 Berlin 1 ..Abhaudl. der königl. Akad, dcr Wissensch. zu Berlin 1847" nnder Navn af Der Roman von Asprcmont. Naar den fuldstændigi' Udgave af Digtet en- gang ndkonnnrr i den storc Samling af de gamle franskc Hcltcdigte: ..Les Ancicns Poetes de la France," dcr nu er undor Udgivclsc i Paris efter Keiserens Foranstaltning, vil man bedre være i Stand til at domme om vor Sag;is Foiluild íil dcn frnnskc Orisjinal. X\i nied det foregaaeude, soni er lientet tra Kreniken, nien at der ind- træder en Forandring i denne Henseende ved Midten af Capitelet (S. 283**) med Ordeue En er heiðingjar kómu sanian |)eir sem eþtir lifðu, taka (jjeir) lierklæöi af Jamuiid reiðir ok liryggvir, sárir ok hugsjúkir, hvor Foríæll.ingen paa een Gang bliver meget udforHgere og tydelig rober den franske Original, som her ogsaa kau paavises. Kegyndelsen af dette Capitel synes derfor at være et af Oversætteren redigeret Udtog af en fore- gaaende Del af det franske Digt, for at danne en Slags Overgangs- bro melleni Kroniken og dette, deraf vel ogsaa denne pludselige Optræden af Jamund Agulandus's Son i Capitelets forste Linie, som om han allerede skulde være kjendt af Læserne, uoget, der er lige- saa usædvanhg i de franske Heltedigte som i vore egne Sagaer, hvor mau altid pleier at gjore niere Væsen af Hovedpersonerne ved deres forste Optræden. Fra Midten af Capitelet, efter d'e ovenfor anforte Ord , syues del, frauske Digt tejnmelig tro at være bleveu fulgt ligetil det sidste Capitel, 125, S. 369, hvori Oversætteren sand- synhgvis atter har glvet et Udtog af det franske Digts Slútning*. I det frauske Haaudskriít, som har været benyttet af Sagaens Be- arbei.der, har vel Digtet været inddelt i flere Afdelinger, thi hertil ■ synes vor FortælHug at heiipege, naar der ved Shitningeu af enkelte Ca])itler (S. 293, 302, 315, 334, 344, 359) staar. her euder deu og deu Bog, da FortœHiugeus Gaug, som den foreHgger os, paá de fleste af disse Steder ikke synes at berettige til nogeu skarpere Be- grændsniug end ved de audre Capitlcr". Til SammenHgning meddeles fv)rst nogle Uddrag af Turpins Kronike. og dernœst af det fi-anske Digt: Epistola beati Tnrpini arc/tiepiscopi ad I.eoprandum. ' Cap. 1. Turpinus. Dei gratia arehiepiscopus Reraensis. ac sedulus Caroli Magni imjKTatoriíi in Hispania consocius. Leoprando decauo Aquisgranensi salutem in.Domino. Quoniam nuper niaudastis milii apud Viennam. cicatricibus vulnerum aliquantulum ægrotanti, nt vobis scriberem qualiter imperator vester famosissimus Carolus Magnus telliu*eni Hispanicam et Gallicianam a potestate Saracenorum liberavit, mirorum gestörum apices ejiisqiie laudanda super Hisfianicos Saracenos trophæa. quæ propriis oculis intuitus sum. quatuordecim annos perambulans Hispaniam et Galliciam una cum eo : quod exercitibu? snis pro certo scribere. vestræqiie fraterriitati mittere non ambigo. Etenim magnalia divulgata quæ rex in Hispania gessit. in S. Diony.^ii Chronico. ut ') Denne mangler i Berliner Haandskriftii. ug fwlgelig ouimui i Bekkers Udgave. -) S. 302 ved Slutniiagen af Cap. 45 staar feilaglig i Haandskriflet : hefr hér upp hina fimtu bók. hvor dtr burde staa séttu. XXII mihi scripsistis. reperire plenarie auloritas vestra nequivit. Igitur auctorem illius (aut pro tantoruni actuuni scriptura prolixa, aut quia ideni absens ab Hispania, ea ignoravit) intentio vestra intelligat uiinime ea ad plenum scrip- sisse, et nusquam volumen istud ab eo discordasse. Vivas et valeas et Domino placeas, Amen'. > J)e idolo Muhumeth. Cap. rV. Idola et. simulacra quæ tunc in Hispauia invenit, penitus de- struxit, præter idolum quod est in terra Alandaluf, quod vocatur Salamcadis: Cadis dicitur- proprie locus in quo est Isalam, in lingua Arabica Deus dicitur. Tradunt Saraceni. quod idolum istud Mahumeth, quem ipsi colunt, dum adhuc viveret, in nomine suo proprio fabricavit, et dæmoniacam legionem quandam sua arte magica in ea sigiUavit : quæ etiam tanta fortitudinc iUud idolum ob- tinet, quod a nuUo unquam frangi potuit. Cum enim aliquis christianus ad illíid appropinquat, statim periclitatur. Sed cum aliquis Saracenus causa ado- rándi vel deprecandi Mahumeth accedit, ille incolumis recedit. Si forte super Uud avis quælibet se deposuerit, ilico moritur. Est igitur in maris margine lapis antiquus opere Saracenico optime sculptus supra terram, deorsum latua et quadratus, desursum strictus, altissimus, scilicet quantura solet volare in sublime corvus : super quem. elevatur imago illa de auro optimo in effigie ho- rainis, fusa super* pedes suos, erecta faciem suam tenens versus meridiem, et manu dextra tenens quandam clavara ingentem. Quæ scilicet clava, ut ipsi Saraceni aiunt, a mánu ejus cadet anno q'uo rex futurus in Gallia natus fuerit, qui totara terram Hispanicam christianis legibus in novissimis temporibus sub- jugaverit. Mox ut viderunt clavara lapsam, gazis suis in terram positis omni- bus, fugiunt*. De bello Ferracuti Gigantis, et de optima disputatione Rolundi. Cap. XVn. Statimque nunciatum est Carolo, quod apud Nageram Gigas quidara noraine Ferracutus, de genere Gpliad, advenerat, de oris Syriæ, quem cum viginti millibus Turcorum Babylonis Admiraldus ad bellandura Carolum regem miserat. Hic vero lanceam aut sagittam non formidabat, vim quadra- ginta fortium possidebat. Quapropter Carolus ilico Nageram adiit. Mox ut ejus adventura Ferracutus agnovit, egressus ab urbe, singulare certamen, scilicet unum railitem contra alterum, petiit. Tunc mittitur ei primum a Carolo Ogerius Dacus: quem mox ut Gigas solura in carapo aspexit, suaviter juxta iUum vadit, et ilico eura brachio dextro cum omnibus armis suis amplexatus est, et deportans illum cunctis videntibus in oppidum suum leviter, quasi esset una raitissima ovis. Erat enim statura ejus quasi cubiti duodecim, et facies ejus longa quasi unius cubiti, et nasus unius palmi mensxirati, et brachia et crura e.jus quatuor cubiti erant, et digiti tribus parlmis. Deinde misit ad eum causa belli Carolus Rainaldum de Alba Spina, et detulit iUum solo bracliio ilico in 'carcerem oppidi sui. Deinde mittitur Constantinus rex Romanus et Oellus comes, et ipsos simul unum ad dexteram et alium ad lævam carcere retrusit. Deinde mittuntur viginti pugnatores, scilicet duo insimul separatira, et illos similiter qarcere mancipavit. His itaque inspectis Carolus, cunctis insuper ad- mirantibus, neminem postea ausus est mittere ad expugnandum eura : Rolan- •) Xærv. Saga S. 264 Cap I. í) Nœrv. Saga S. ?66-^i;7. Cap. IV. XXIIT (liis tamcu vix impetr&ia licentía a reffe. accessit ati Gigantem bellaturiis. At ille Gigas Uico i-apuit eum soia mauu tiextera. ei misit eura ame se super lequum suum. C'umque iilum portaret versus oppidum, resumpiis viribus suis. in Doraiuo confisus arripuit eum per menium. ei siatim evertit eum retro super equum. ei cecideruut ambo simul de equo prosti-ati solo: siatimque elevantur a ten-a ambð pariter. et ascenderunl e^uos. Dico Rolandus. spatha propria evaginata. Giganiem occidere puíans. equum ejus solo ictu per medium tru- oidavit. Cumque Ferracntus pedes esset. spaibamque evaginatam manu tenení« ci nimias minas imulisset. Rolaudus sua spaiba in bracbio quo spatham suam Gigas tenebat. illum percussit. et minime eum læsit. sed spatham ejus emann excussit. Tunc Ferrácutus, gladio amisso. percuiere puians puguo clauso Ro- laudum. ejus equura in frontem percussit et læsit. et stalim equus obiit. De- . nique siue gladiis pediles usque ad nonam pugni^ et lapidibus debellarunt. Die advespei-ante impeti'abat treugas FeiTacutus a Rolando usque in crastinura. Tunc disposuerunt inter se. ui die crastiua in bello sine equis et lauceis ambo convenirent, et, concessa pugna. ex utraque parte unusquisque ad pi'oprium remeavit hospitium. Crastina vero die. summo dilttculo separatim venerunt pedites in campo belli. sicut disposiium fuerat: Ferracutus tamen secum attulit spatham. sed nihil ei valuit. quia Rolandus baculum queudam retortum et longum secum detulit. cum quo tota die illum percussit, et minime lœsit eum. Percussit eum cum magnis et rotundis lapidibus. quibus ^campus abundanter erat. usque ad merídiem. illo tempore conveniente. sed eum nullo modo lædere potuit. Tunc impefratis a Rolando treugis Ferracutus somno prægravatus cœpit dormire : Rolandus vero. ui erat juvenis alacer. misit lapidem ad caput ejus, Ht libentius dormiret. Xullus enim christianorum illum tunc occidere audebat, ne ipse Rolandus. Nam talis erat inter eos institutio : quod si chrístianus Saraceno. vel Saracenus chrístiano daret treugas, nullus ei injuriam faceret; ei si aliquis treugam datam ante diffidentiam frangeret, siatiiu interficeretur. Ferracutus itaque postquam satis dormivit. evigilavit. et sedit juxta eum Ro- landus. et oœpit eum interrogare. qualiter ita fortissimus et duríssimus habe- batur. quam ut gladium aut lapidem aut baculum non Ibrmidabat. ^Vulnerarí, inquit Gigas, non possum uisi per umbilicum.'* Loquebatur ipse lingua liispa- nica, quam Rolandus satis intelligebat. Tunc Gigas cœpit. Rolandum aspicere et interrogare eum,\dicens; ,.Tu autem quomodo.vocaris?" ,,RoIandus. inquit. vocor." ,,C'ujus generís. inquit Gigas. es, qui fortiter me expugnas?*' ,,Fran- corum genere oriundus. inquit Rolandus. sum.'* At Ferracutus ait: ,,Cnjus legis sunt Franci?*" Et Rolandus: ..Christiauæ legis. Dei gratia. sumus. et Christi imperiis subjacemus. et pro ejus fide in quantum possumus, decena- mus." Tunc paganus audito Christi nomine ait: ,,Quis est ille Christus, in quem credis?"' EtRoIandus: ..Filins Dei Patris, inquit, qui ex virgine nascitur, cruce patitur, sepulchro sepelitur, et ab inferis tertia die resnscitatur, et ad Dei Patris dexteram super cœlos regreiiitur.'^ Tunc Ferracutus: .,No3 credi- mus, inquit. quia creator cœli et terræ unus est Deus, nec filium habuit nec patrem: sed 6icut a nuUo generatus est, ita neminera geniut: ergo unus est Deu.s. non trinus."\..Verum dicis. inquit Rolandus. quia unus est. Sed cum ~ dicis. trinus non est. in fide claudicas. Si credis in Patrem. crede in Filio ejus, et Spiritu sancto. Ipse enim Deus Pater est, Filius et Spiritus sanctus est. unus Deus permanens in tribus personis.'* ,,Si Patrem, inquit Ferracutus, dicis esse Deum. Filium Deum. Spiritum sanctum Ðeum : ergo tres Dii sunt, quod absit, ct non unns Deus." ..Niquaquam. inquit Rolaudus, sed uuum Deum et trlnum XXIY prædico tibi, et unus est et trÍQUs est. Totæ tres persoíiæ coæternœ sibi sunt et coæquales. Qualis Pater, talis Filius, talis Spiritus sanctns; in personis est proprietas, in essentia miitas, et in majestate adoratur æqualitas. Trinum Deum et uniim angeli adorant in cœlis. Et Abraliam tres vidit, et nnum adoravit." ..Hoc ostende, inquit Gigas. qualiter tria unum sint.-'' ,,Ostendam etiam tibi, inquit Rolandus. per hu<nanas creatnras: sicut in cithara, eum sonat, tria sunt. ars scilicet, chordæ et manus, et xma cithara est; sic in Deo tria sunt, Pater et Filius et Spiritus sanctus, et unus cst Deus. Et sicut in amygdala tria sunt, corium scilicet, nucleus et testa, et una tamen amygdala est: sic tres personæ in Deo sunt, et unusDeus est. In sole tria sunt, candor, splenrtor et calor, et tamen unus sol est. In rota plaustri tria sunt, modius scilicct, brachia et circulus, et tamen una rota est. In temetipso tria sunt. corpus scilicet, membra et anima. et tamen unus homo es. Sic in Deo et unitas et trinitas esse perhibetur. ' • ,,Nunc, Ferracutus inquit, trinum Deum et unum esse intelligo : sed qualiter Patsr Filium genuit, ignoro.'" .,Credis, inquil Rolandus, quod Deus Adam fecit. •' ,,Credo, inquit Oigas.'*' Quemadmodum. inquit Rolandus, Adam a nullo generatus est. et tamen íilios genuit: sic Deus Pater a nullo generatus est, et tamen Filium ineíFabiliter ante omnia tempora divinitus, prout voluit. genuit a semetipso." Et Gigas: .,Placent. inquit, mihi quæ dicið. sed qualiter homo effectus es't qui Deus erat, penitus ignoro.'' ..Ille, inquit Rolandus, qui cœlum et terrara et omnia creavit ex nihilo, ipse tecit humanari Filium in virgine sine semiue humano, sed spiramine sacro suo.'' ,,In- hoc. inquit Gigas, laboro, et qualiter sine humano semine, ut aeseris, nascitur de virginis utero." Et Rolandus ait: „Deus qui Adam sine semine alterius formavit, ipseFilium suum sine semine hominis de virgine nasci fecit, et sicut de Deo Patre nascitur sine matre, sic ex matre nascitur sine homine patre. Talis enim decet partus Deum." • ,.Valde, inquit Gigas. erubesco, quomodo virgo sine homine genuit."' ,,nie, inquit Rolandus, qui fabæ gurgulionem et arboris et glisci facit gignere vermem, et multos pisces et vultures et apes et serpentes sine-masculo semine facit parei*e prolem, ipse virginem intactam absque viriK scmine facit gigirere Denm et hominem. Qui primum hominem sine alterius semine, ut dixi, fecit, facile potuit facere, ut Deus homo factus de -^irgine sine masculo concubitu nasceretur.'''' ,,Bene,' inquit Ferracutus, pot'est esse, quia de vii-gine natus fuit: sed si Filius Dei fuit, nullatenus, ut asseris, in cruce mori potuit. Nasci, ut dicis, potuit, sed si Deus fuit, nequaquam mori potuit; Deus enim nunquam mpritm*."- ,,Bene, inquit Rolandus, dixisti, quia de virgine nasci potuit, ecce quia ut homo natus fuit. Si natus est ut homo, igitur mortiius est ut homo ; quia omnis qui nas- citur, moritur. Si credendum est nativitati, igitur credéndum est passioni. simul et resurrectioni.''- ,,Quomodo. inquit Ferracutus, credendum est resnrrcctioni?" ,,Quia. inquit Rolandus, is qui nascitur, moritur; et qui moritur. tertia die vivificatur."' Tunc Gigas audito verbo mfratus est multuni, dixitque^ei: ,,Ro- lande, cur tot verba inania profers? Impossibile eít nt homo mortuus deiiuo ad vitam resurgat." ,,Non solum, inqtiit Rolandus, D^i fdius á mortuis resur- rexit, verum etiam" omnes homines qui fuere ab initio usí^ue ad finem, sunt resurrecturi ante ejus tribunal -et accepturi meritorum suorum stipendia, prout gessit unusquisque sive bonum, yive malum. Ipse Deus qui modicam arborom in sublime crescere fecit. et granum frumenti mortuum in teiTa putrefactum reviviscere, crescere, ac fructificare facit, ille cunctos propria carne et spiritu de niorte ad vitam resuscital)it in die novissimo. Leonis mvsticam til)i assume. XXV Si die tertia leo catiilos suos mortuos anhelitu suo vivilicat. quid mirum si Deus Pater Filium suum die tertia a mortrfis resuscitavit. líec novum tibi debet videri. si Dei Filius ad vitam rediit, cum multi mortui ante ejus resurrectioneni ad vitam redierint. Si Helias et Elisæus facile defunctos resuscitarunt. facilins Deus Pater illum resuscitavit : facile a mortuis resurre.xit. a morte nullatenus teneri potuit, ante cujus couspectum mors ipsa fugit, ad cujus vocem mortuo- rnm phalanx resurrexit. Tunc Ferracútus: ..Satis, inquit. cemo quæ dicis, sed qualiter cœlos penetravft, ut dixisti. prorsus ignoro.'- ,,Ille. iuquit Rolandus. qui de cœlis descendit, polos facile ascendit: qui facile per semetipsum resur- rexit, facile polos penetraxit. Exempla multarum rerum tibi sume : \-ides rotam molendini quantum ad ima de superis descendjt, tantum de infimis ad sublimia ascendit. Avis volans in aere quantxim descendit, tantum ascendit. Tu ipse si forte de quodam descendisti monte, bene pbtes iterum redire unde descendisti. Sol ab Oriente heri surrexit. et ad Occiðentem occubuit, et hodie similiter in eodeni loco sui-rexit. Fnde ergo filius Dei venit, illuc rediit.'*' ,.Tali igitur pacto, iuquit Ferracutus, tecum pugnabo: quod si vera est hæc fides quam asseris. ego victus sim; et si mendax est. tu victus sis: et sit genti ^actæ jugiter opprobrium. -^-ictori autem laus et decus *in ævum.*' .,Fiat,"' inquit Rolandus. Idcirco bellum ex utroque corroboratur, et ilico Rolandus paganum aggreditur. Tunc F^acutus ejecit ictum spaíha sua super Rolanduin. sed ipse Rolandus subsUiit ad lævam. et accepit ictum spathæ in baculo suo. Interea abscisso baculo Rolandi. irruit in eum et ipse Gigas. et illum arripiens leviter inclinavit subter se ad terram. Statim aguovit Rolandus. quod tunc nuUu modo evadere poterat. Cœpit igitur implorare auxilium filii beatæ Mariæ virginis, et erexit se Deo juvante paulatim, et revólvit eum subter se, et ad- junxit manum suam ad mucrouem ejus, et punxit ejns parumper umbilicum. et evasit. Tunc alta voce cœpit Déum suum Gigas invocare. dicens : ,,Mahu- meth, Mahumeth. Deus meus." succurre milii. quia jam morior."' Et staiim ad lianc vocem accuri'entes Saraceni sustulerunt eum. portantes manibus versus oppidum. Rolandus vero jam iucolumis ad suos redierat, et statim christiani una cum Saracenis qui Ferracutum deferebant in oppidum. urbem violento impetu ingrediuntur. Sicque, Gigante perempto, nrbs et castra capiuntur et pugnatores a carcere eripiuutur. ' Hiamont sVn vet dolenz et corecous. de ses sept rois li ont ocis les dous. molt a perdu li paien orguellious. paien se claiment chetis maleui-ous. a Hiamont dient ..sire. que feronos?"" ,.gloton6'- dist il," molt iestes ennuios. et ou, sunt or mes bons losengoiors, qui en Aufrique en mes pales maiors me prametoient de France les honors. et en mes charabres en mes pales maiors á mes púceles o le.'s freches colors. qui vous donoient les bessiers par amors. et beviez de mes vins les mellior?. *) Jvf. nmrv. Satta S. 977- 2St. Cap. 15-22. XXVI la esiip'/. ridicf conqiieiTiirs. de))artifz les vilen i't les l)ors. mes li Frangoi.'í ne sont pas poorou?. pinz íierent bien áes lances et des tros. mar i crei les mavés vantoiors. por lor conseil i pi-is ge icest cor.s. de coi ge sui vergondous et liontous. * mes en ma vie ne serai ia ioios.'- Hiamont plura: tant par fu angoisso.i. Va s'en Hiamont, forment a grant aiian. .,ha lasl'' dist il. ^.entré sui en mal an. 11 en apelc et Barré et Buti-an et Salmaquin. son neven Lanudan. ,,alez a l'ost, que nu sache Agolan: et si me dites mon seneschal Gorhaii qu'il rae secore et son pere Balan. Triamodes et le roi Hesperan, 11 roi Cador et 11 rol Moisan. Salatlel et li roi Boidan. bien lor contez la honte et le mehaign, que l'ai perdu Mahon et Teruagan." ,,Baron"' dist il, ,,n'alez mie tarlaiit; á ceus de l'ost alez hastiuement, ?i lor contez tot le destorbement. que l'al perdu Mahon et Terua-gant. ma tor perdue que n"l al mals naient. de toz mes hommes 1 a mais pou vluant. dites lor blen, ne lor alez celant, c"or me secorent tost et isnelement. en sor que toui n'alez mie obllant (moult vos em pri, et si le uos commaiit) j que la nu sache mes pere Agolant.'-'' et cil responent ,,tot á vostre commant."' Chascus des mes est montez a cheual. D. e. Hiamont tlyr bedravet og ærgerllg. Af liaiis 7 Koiiger ere dc to dræbte, nieget har den stolte Hedning mistet. Hcdningerne kaldc sig elen- dlge. nl)'kkelige. de sige til Hiamont : ..Herre. hvad skuUe vi gjnre?"' ,,Slug- halse,"" siger han, ,,saare plagsoinme ere I. og hvor ere mine herllge Smig- rere, som 1 Afrlka 1 mine store Paladser lovede mig P'rankrigs Domænor, og 1 'mine Kamre 1 mlne store Paladser (gjorde Lefter) til mine Plger med den friske Ansigtsfarve. hvilke skjenkede eder Elskovskys? 1 dnik af uiine bedste XWiI Vine: der vare I kjække Erobrere og delte Sleder og Borge. Meii de Franske kjeude ÍKke Fngt, tvertiaiod de slaa godt med Spydene pg Stuinpeme. I en ulykkelig LStiind troede jeg de oude Praiere. efier deres Raad fattede jeg denne Pían. hvorover jeg blues og skamraer mig. Aldrig i mit Liv bliver jeg glad mere.'" Hiamont græd. saa sorgbetynget var han. — Hiaraont gaar med svar "Harm og Kiimmer. ,,Ak!''' siger han. ..jeg er traadt ind i Ulykken." Han kalder Barré og Butran, Salmaquin og hans Brodersen Lanudau. .,6aar til Hæren, Agolan maa ei vide det, og siger min Senechal öorhan, at han kom- raer mig til Hjælp. og hans Fader Balan. Triamode.s og Kong Hesperan, Kong Cador og Kong Moisan. Salatiel og'ÍLong Boidan. Fortæller dem den Skara og Krær.kelse. at jeg har mistet Mahon og Tervagan." — ,.Baroner,'' siger han. ..neler ikke: til dem ved Hæren iler skyndsomt. og fortæller dem det hele Vanheld, at jeg liar mistet Mahon og Tervagant, mistet mit Taam, at jeg der har intet mere; af alle mine Mænd er der kun faa i Live. Siger dem det rent ud, og skjuler dei ikke for dem, at nu maa de hjælpe snart og hurtigt. Fremfor alt glemmer ikke (meget beder jeg Eder derom, ja befaler Eder det). at min Fader Agolant endelig ikke faar det at \-ide." Hine svare: ..Alt, som I befaler." — Enhver af Sendebndene er nu stegen til Hest. ' Quant Girars voit Karlon le fiz Pepin, vestuz d'un paile esperoné d'or fin, d'un cort mantel aflfublé ostorin, et en son chief nn chapel sebelin, raerveille semble. prince de gentil lin. si se repent qu'einz le clama frarin. Quant s'est Girars de Karlon, aprochié, li roi li a son braz an col ploié: ilec se sunt andui entrebesié. ainz que fi rois se fust á mont drecié et de son chief son chapel ius ploié, Girars s'abesse: si Ten a redrecié. profoQt l'encline k Karlon le rendié. Devant Karlon s'estut l'arcevesque Torpin. il li remembre de Girart son cosin. qid li geia son coutel acerin dedenz Viane einz u pales marbrin, quant el message ala le fiz Pepin: se il peUst. il leust tret á fin. il a pris penne et encre et parchemin: si a fet chartre de Rommanz en Latin, si com Girars descendi el chemin en contre Karle, et com ii li fist clin, com li tendi son chapei sebelin. celui hommage ot Karles en la fin: • I Xetrv. Saga S. 383. Cap. 24. XXVlll Girars crviot que fust eu lui acliu. por ce dit on. qui a felou voisiu. par maiuteí foiz eu a mavéf? matiu. Girart et Karles quant or suut iiprochiez. i tot li baruages en fu merueiUes liez. et djst Girart ,,sire roi, cheuaucliio/.. et si soiez moult ae.urs et liez: car de soixaute mil hommes haubergiez as noeues targes et a coranz destriers. de tant sera vostre criz eíTorciez.'''' Karles respont, qui bien fu enseigniez, ,,sire Girart, granz merciz en aiez." D. e. Da Girard seer Karl Pipins S0n klædt i Silkestof, med Sporer af iiut Guld, iudhyllet i en kort Kappe af Ostorin, og paa lians Hoved en Hat med Sobelskind, beundrer han ham som en Fyrste af ædel Byrd, og lian foriryder. ijit han for kaldte ham den Usle. Da Girard kom hen til Karl, lagdeKongen sin Arm om hans Hals, og begge kyssede hinanden. Fbv Kongen fik rettet 8ig op, gled Hatten ned af hans Hoved. Girard boier sig ned, tager den op igjen, bukker dybt for Karl og giver ham den tilbage. — Nær Karl stod Turpin Erkebiskop, han miudes sin Fætter Girard, som-kastede sin livasse Kniv paa ham i Viana fordum i Marmorpaladset. da han der udforte etÆrinde fra Pipins Son; dersom han havde kunnet, havde han gjort af med haui. Han tog nu Pen, Blæk og Pergament, gjorde en Optegnelse fra Romansk paa Latin om, hvorlunde Girard paa Veien' sfeg af og kom Karl imode og livor- lunde han bukkede for ham og rakte ham Sobelhatten. Denue Hylding fik Karl tilsidst, Girard tilstod, at han havde boiet sig for ham. Derfor siger man : den, som har en trolas Nabo. faar mangen Gang en slera Morgen. — Da Girard og Karl havde nærmet sig hinanden, bleve alle Hovdingerne glad overraskede, og Girard sagde: ,,Herre Konge, rid nu afsted og vær tryg og glad, thi af 60 Tusinde Mænd forsynede med nye Skjolde og vælige Gangere skal nu Eders Banner styi'kes.''' Karl svarer, den vel oplærte: .,Herr Girard^ hav stor Tak for det.''" Som Overskrift íbrau Iudleduingscapitclet til denue Ardeling aí' Sagaen har J? : P r o 1 o g u s A g u 1 a n d i þ á 1 1 a r ; í> har her ingen Ovetskrift, men foran Cap. 1, S. 128: Agulandi þáttr, fjórði partr Kaílamagnús sögu. A har som Overskrift til Turpius Brev Cap, 1 , S. 264 : Q v e ð j u s e n d i n g T u r p i u s . V. Til Grund for denne Episode af Karlamaguus Saga hgger uden Tvivl et fransk Digt, skjent det ikke er Jean Bodels Clianson des Saxons, udgivet af Francisque Michel, Paris 1839, thi dette er meget forskjelhgt fra vor Saga. Dette Karl Magnus's Tog mod Saxerne er ogsaa i dette frauske Digt henlagt til Tiden efter Konceval-Slaget, '3 >'æn'.. Saga S. 286, Cap. 26. XXIX hvori Rollant faldt. denne, í5oni i vor Saga ogsaa paa dette Tog spiller en vigtig Rolle, har da naturligvis Bodel udehilvket fra sit Digt. Der findes i selve vor Fortæliing to franske Citater, soin Oversætteren svnes at have beholdt fra sin Original. Det ene fore- koninuT ved Begy.ndelsen af C'ap. 14, S. 386, og er i Udgaven an- fört under Varianten 21, og er meningslost som det staar i Haaúd- skriftet, det kunde maaske i den franske Original have lydt saaledes : Si porte un olifant, unkes melur n'ut, dVn^e beste salvage qui n'at somme el monde d. e. han bærer et Hörn, aldrig gaves der et bedre, af et vildtDyr, som aldrig iTerden sover. Oversættenen synes her at have havt en liden Spas fore med Læseren eller Til^- horeren, hveni han et OiebHk hgesom har villet forstyrre i Læsnin- gen 'ved de indskudte fremmede Ord, hvilket synes at fremlyse af det Tillæg, hvormed han derpaa indleder sin Oversættelse af disse Ord : þetta mál viljum vér eigi villa, vi vil ikke forville dette Maal d. e. forstyrre Læseren j'derhgere ved nogen længere Afbrydelse. Afskriveren af Codex a har udeladt dette. Det andet Citat fore- kommer allersidst i Cap. 27, S. 402, efter Ordene vel atsér görfum, og er ikke medtaget her i L^dgaven, det lyder ordret saaledes : At vbia loyt a pasce lardenais terri elis skot ffilHmer ebove learde. Dette SAnes at være, hvad der af den franske Original har svaret til Begyndelsen af næste Capitel, og det maa vel læses saaledes : Adubiet out a pasee Tardenais Terri e l'eskot GilHmer e Bove barbé d. e. Ardeneren Terri havde slaaet til Riddere i Paaskeii baade Skotten Gilhmer og Bove den skjæggede. Haandskrifterne B og b har udeladt dette Citat tillige- med Bégyndelsen af Cap. 28. Overskriften til denne Fortælhng lyder i b: Fimti þáttr Karlamagnús sögu segir af Gvitelin Saxa; B har ingen Overskrift, i A lyder den : Hér hefr upp brúargerð fra . . . ok -G . . . . VL Originalen til denne Foríælling er ligeledes et fransk Heltedigt,. der nyhg er udgivet i forste Bind af Anciens Poetes de la France under Titeien: Otinel, chanson de geste publiée par Guessard et Michelant. Paris 1859. Vpr. Fortælling folger nogenlunde tro Gan- gen i den franske Original, gjengiver denne ofte ogsaa temmehg ordret, men har dog forkortet Slutningen. Det Manuscript, som har forehgget Oversætteren, synes enkelte Steder at have afveget *noget fra dem de franske Udffivere have Íjenvttet. Til Sammenligning med vor Saga kan folgende Uddrag af det franske Digt tjene : XXX iSarazin repairent 'de préer, Mil e cins cenz, tant i pot li,um aisnier. Oient les corns, les bnsines snner, Veient les liealmes menu estencelor. E les enseincs par amunt venteler.' Rollant lés veit, si comence u siíler. A ses estriers si s'afiche li ber. Envers Ogier prist li quons k jurer: „Par cel Seingnur qui Deu se fait clauier, S'á Durendal me peusse á eus meller, Tant me verrez. occire e decolper Ke les noveles irreient ultre mer. " — ,,Seignurs baruns, qo li dit Oliver, A sages hummes j'ai oí reconter Hum ne se pot dc tut ses mals garder, Ne hnm ne pot tuz .jurs senz joste ester, E quant hum quide grant léesce encontrer. Idunc est il plus prés del desturber. '■ D. e. Saracenerne komme tilbage fra et Plyndretog, et Tusindc og fem Hun- drede, saa mange kan man regne dem til. De hore Hornene og Lnrene lyde, de see Hjelmene idelig blinke og Fanerne vaie hoit. RoUant seer dem, be- gynder at floite, og Helten stotter sig fast i Stigb0ilerne. Til Oddgeir vender Greven sig sværgende: ,,Ved den Herre, som heder Gud, dersom jeg kunde korame dem til Livs med Dyrendal, skulle I see mig dræbe og afkutte saa mange, at Tidender derom skulde sprede sig hin Side Havet.'* ,,Herr Ridder,'-'' siger Oliver til ham, ,,af vise Mænd har jeg hert 'SÍge, at Ingen kan vogte sig for alt det Onde, som kan tilstode ham, og Ingen kan altid være uden Kamp, og naar Nogen tænker at gaa eu stor Glæde imode. da er han uær- mest ved at blive skuffet.*"-' Overskriften lil denne Fortœlling Ijder i b: Sétti þáttr Karlamagniis sögu segir af Otuel; A har: Hér hefr þátt Otuels. VII. Det franske Digt, hvorpaa dette Afsnit af. vor Saga grunder sig, er udgivet af Franeisque Michel under Titel : Charlemagne an Anglo-Norman Poem from the twelfth Century, London 1836. Digtet har felgende Overskrift: Ci comenee le Livere cumment ') S. nærv. Udg. S. 451, Cap. 15. En Rettelse er her foretagen i vor Sagas Text, næstsidste Linic S. 451, i Folge den franske Original, dcr ferst kom Udgiveren i Hænde under Revisionen, saaledes at der i Noterne ikke .'VarLeilighed til at gJ0re opmærksom paaForandringen. I Stodet for þá er maðr allra glaðastr er vandræði eru næst, som stemmer med Fransken, har a: {)á er maðr allra óglaðastr er vandrœði eru mest, hvilket ikke her synes at givo nogen god Mening, XXXí Charets de Fraiince voict iu Jerhusaleiii et piir parols sa feme á Coiistantinoble pur vere roy Hugon d. e. Her begynder Bogeu om hvorlunde Karl af Frankrige reiste til Jerusalem og paa Gruud af sin Kones Ord til Coustantinobel for at see Kong Hugon, Til Jævn- forelse med vor Saga kan anfores Slutningen af Digtet: La fille lu rei Hiio-un i curt tut á bandiiu Lá íi veit Oliver. sil prent par sua genm: ,.A Yiis ai-jo tumet ma amistet e ma amur. Que m'enporterez en France. si m'en irrai od vus." ..Bele. dist Oliver. m'amur vus abandun? Jo m'en irrai en France od mun seignur Carléun.-* Mult fu lied e joius Carlemaines li ber. Ki tel rei ad cunquis -sanz bataille campel. Que vus en ai-jo més hmc plait a cunter? II passent les pais, les estrange regnez, Yenuz sunt á Paris. á la bone citet, E vunt á Saint Denis. al muster sunt entrez. Karlemaines se culcget á oreisuns, 11 ber. Qoant 11« ad Deu preiet. si s'en est relevet, Le clou e la corune si ad mis sur l'auter, E les altres rellques départ par sun regnet. Ilœc fud la réine, al pied 11 est caiet. Sun mautalent li ad li reis tut pardunet Pur l'amur del sepuicre que 11 ad aiiret. D. e. \Kong Hugons Datter iler skyndsomt did^ iivor hun seer,01iver, og gribcr ham ved Kjortelfligefi: ,,Til Eder har jeg vendt mit Venskab og inin Kjærllghed, tag mig med til Frankrige, did vil jeg felge med Eder." „Min Skjenne.-' siger Oliver, ,.jeg skjenker Eder mln Kjærlighed, jeg drager til Jrankrig med min Herre Karl.-^ Saare glad og fornoiet var Helten Karl Magnus. som havde beseiret en saadan Konge uden Fekltslag. Men hvortil skal jeg vel yderligere forlænge min Fortælling? De drage gjennem' Landene. de fremmede Riger, ere komne til Paris, tií den gode Stad, begive sig til St. Denis, og træde ind i Kirken. Karl Magnus, Helten, knæler ned til Ben. Efterat have bedet til Gud, reiscr han sig op, og lægger Naglen og Kronen paa Alteret, og fordeler de andre Reliqvier i sit Rige. Der var Dronningen. hun faldt ham til Fode, Kongen har opgivet hende sin Uvillie for den Gravs Skyld. hvor han havde holdt sin Andagt. A har til denne Episode Overskriften: För Karlamagnús til Jórsala; B har: Geipunar þáttr; b: Sjaundi fáttr Karlamagnús sögu kallaðr geiplur. Begyndelsen af denne Fortælling lyder noget afvigende i 6, og da denne Variant ved en For- glemmelse er bleven udeladt S. 466, meddeles den her : J)á er virðuligr herra Karlamagnús keisari hafði sigrat ok vfirkomit hinn heiðna konung XXXII . Garsie ok drepit mestan lut þess liðs er honum fjlgdi, meðr þeim atburðum sem nú iiafa greindir verit, bar svá til einn tíma, þá er milli varð þess ófriðar er hann átti við heiðnar þjóðir, at hann sat í hinni ríku borg Paris á Frakklandi, ok átti J)ar stefnu við alla riddara sína þá er ríki héldu af honum o. s. v. VIII. Med Hensyn til denne Fortælling og dens franske Kilde hen- vises Læseren til hvad ovenfor S. IV — IX er anf^rt. I denne Episode af Sagaen er der i vor Text paa et Sted ilidkommen en Feil, der er af Interesse, da den tydelig rober den umiddelbare franske Kilde. Denne Feil hidrorer uden Tvivl fra en af Sagaens ældste Afskrivere, og maa fra ham have forplantet sig til senere Haandskrifter, og kan neppe lœgges Oversætter.en af det franske Digt til Last. Det heder S. 520' om Blaamændene (Æthioperne), at de ere hundredífold (hundrað hlutum) sortere end andre Mennesker (cn aðrir menn) ; der siges altsaa her, at andre Mennesker vel ere sorte, men Blaa- mændene dog endnu mangfoldige Gange sortere. Seer man efter i den franske Original paa det tilsvareude Sted (Génins Udgave S. 162), finder man her: Rollans veit la contredite gent, qui plus sunt neirs que nen est arrement, ne n\mt de blanc ne mais que sul les denz d. e. Rollant seer dette fordomte Folk (Æthiojíerne), som ere sortere end Blæk, og paa hvem intet Hvidt findes uden Tænderne. Heraf-synes det kl£^rt, at det har været Oversætterens Mening at beholde det fremmede Ord arrement (atrement) Blæk, og at hans Afskriver har misforstaaet det og deraf gjort aðrir menn; Afskriveren af Codex b har gaaet et Skridt videre og skrevet a,nnat fólk. Mod Enden af denne Fortælling opherer Haandskriftet a (S. 531 Note 4), Slutniugen haves altsaa nu kuij i den jngre Recension B af Sagaen. Heraf maa man rimeligvis forklare sig, at Fortæningén* om Audas Sorg og pludselige D^d ved Efterretningen om hendes Broder Olivers og Fæstemand Rollants Fald i Ronceval, nu mangler i vor Saga, thi den findes baade i den franske Original og i den danske Bearbeidelse af Karl Magnus, hVilken sidste man har Grund til at antage hidr^rer fra et fuldstændigere Haandskrift af Recen- sioneu A end Vle nu for Haanden værende. Her er ogsaa en anden Overensstemmelse mellem den franske Original og den danske JSa-0- nike. Det franske Digt ender med en Beretning om, hvorledes En- gelen Gabriel om Natten aabenbarer sig for Karl og byder ham at drage med sin Hær til Landet Ebre (efter Genins Conjektur : Sirie), for at understotte Kong Vivien, hvis Stad Hedningerne beleire. Kongen udbryder da: „Hvor moisommeligt er mit Liv,-' og begynder xxxm at grSede og drage i sit hvide Skjeg. Hertil foies da soin Slutniiig: ller euder det Heltedigt, som Turoldus (Theraulde) fortœller: «Deus. dist li reis, si penuse est ma vie !^ Pluret des oilz, sa barbe blanche tíret. Ci falt la geste qne Turoldus deelinet. Hvorvidt Kongen opfyldte den ham paalagte Mission nævnes altsaa ikke i det franske Digt. Den danske Kronike derimod fortapUer ogsaa om dette. Her opfordres Kongen paa samme Maade af En- gelen Gabriel til at begive sig til Libia Land for at hjælpe Kong Iven mod Hedningerne, dcr antaste hans Land. Kongen (eller Kei- seren, som han her kaldes) adlyder uden Betænkning, saraler en stor Hær i Rom og drager til Kong Iven, hvis Land han befrier og forjager den hedenske Konge Gealver. Den danske Kronike fortæller endvidere efter denne Becjrift om et nvt Tog til Saxland imod Dronning Sybilla og hendes Son Justan, der har faaet nyt Mod, da RoIIaut er dod. Keiseren sæíter sin Sosterson Boldevin, Olger Danske og Xavilun til Anforere, disse an- gribe og overvinde Saxerne, Sybilla kristnes og formæles med Bol- devin, der bhver Konge af Saxen. Keiseren har det nu roligt i nogle Aar. Derpaa kommer der Sendebud fra Paven oin Hjælp mod en Konge af Afrika, Amarus, som skjænder og brænder i ItaUen. Keiseren, som nu er gamniel og svag, sætter til Hovdinger for Hæ- ren sin Sen Carlot og Olger Danske. Disse fægte som Lover. Carlot vil nu kjæmpe med .Amarus, Olger bedtr om Lov til at mode denne, meli Carlot.vil selv have Prisen for at ovérvinde ham. En- den paa Striden bUver, at Carlot kastes næsegrus ned i et Dige. Olger kommer nu til, hugger los paa Amarus og klöver tilsidst hans Hoved ned i Tænderne. Nu flygte Heduingerne. Carlot rider nu mod Olger og overfuser ham, fordi han ikke har villet unde ham Æren af at kjæmpe Kampen ud med Amarus, han stikker til Olger med sit GlaAÍnd. og Olger nodes til at værge sig, og klöver tilsidst Carlot til Beltestedet, saa at han styrter dod til Jorden. Da Hæren kommer tilbage til Frankrige. bUver Olger greben og domt til at sidde indmuret i tre Aar. Da de tre Aar er omnie, angribes Spa- nien af en hedensk Konge, Maskabret. Keiseren er. nu gammel og ^Js^ ®e ^^^ i'^^e fka Kogen til Hovedsmand. Tanken falder nu paa Olger, men Keiseren mener, at han allerede forlængst er ded. Eu Ridder melder dog, at han for tre Dage siden har talt med ham. Keiseren indvender, at han-nu vel er saa forhungret, at hau ikke kan bære Harnisk, og at han. om han kommer ud, rimeligvis vil ride sin Vei og aldrig komme tilbage. Hertug Xemes, der nu er saa gammel. at han gaar med Krykker, stiller sig selv 02 alt sit Oods ni i Pant for at ólger ikke skal undfly. Nu indestaa tretten Hertuger for Olger, og de gaa hen, hvor han var indmuret ved en Kirkevæg, tale til ham gjennem et Hul, og sige Betingelserne for hans Lssla- delse. -Olger stoder nu Muren ud med sin Fod, og erklærer at han forlængst havde kunnet komme ud, havde han villet, men at han for sine Synders Skjld vilde vente, indtil Gud bestemte hans Be- fi'ielse. Han gaar nu íil Keiseren, som træder ham im0de og kysser ham, skjenker ham sin Tilgivelse og udnævner ham til Hertug og- H0vedsmand fór sin Hœr. Olger drager mod Hedningerne, dræber Kong Maskabret, og af alle Hedningerne undkomme neppe ti Mænd. Olger (^rager derefter hjem til Danmark, hvor han bliver Konge efter 8Ín Fader Kong Gottrik. Overskriften til denne Episode i vor Saga lyder i 6: Áttundi þáttr Karlamagnús sögu, segir afRunziovals bardaga; i B: Runzivals þ'áttr. IX. Originalen Xil Episoden om Vilhjálmr korneis, d. e. Guillaume d'Orange eller Guillaume au court-nez (Stumpnæse), vil man maaske kunne finde i det franske Digt om denne Helt, der, saavidt vides, endnu ikke er udgivet, og som Orderieus Vitalis i sin Historia Eccle- siastiea, skreven Aar 1141, lientyder paa i sin Meddelelse af den hellige Vilhelms virkelige Levnet , hvor han siger, at Jonglorerne havde en Sang om hani „vulgo canitur a joculatoribus de illo can- tilena." ^ , Overskriften lyderift: Níundi þáttr Kariamagnús sögu af Vilhjálmi korneis; i B: Vilhjálms þáttr. X. Síoffet til den sidste Del af vor Saga findes i Speculum Historiale' af Vincentius Bellovacensis (Vincent af Beauveais), der skrev i den sidste Halvdel af det 13de Aarhundrede. De forste 3 Capitler, S. 541 — 547, omhandlende Karl Magnus's Tog for at un- derst0tte Jorsalaland i Forbund med den græske Keiser, findes i dette Verks 24de Bog, Cap. 4, 5; Biskop SaUinus's Jertegn, Cap. 4, 5, S. 547—552, findes sammesteds Cap. 23, 24, og vor Sagas to sidste Capitlers Indhoíd findes der i Cap. 25: Som Prove paa, hvorledes Oversætteren har behandlet sin latinske Original, anföres her, hvad der i denne svarer til Capitel 3, 7 o'g 8 i vor Saga. ') Bibliotlicca Mundi seu Speculi Majoris Vincentii Burgundi , præsulis Bellovacensis, Tonius Qnartus, qni Speculum Historiale inseribitur. Duaci 162Í. fnlio. XXXV Mox Rex edictum proposuit, ut omnes qui possent arma ferre , irent secum contra paganos, et qui non [irent, ipsi et filii eorum servi quatuor nummorum essent. Jtaque maiorem exercitum, quam ante habuisset congre- gavit, et profecti sunt. Cum venissent autem Hierosolymam in nemus quod- dam, quod vix duorum dierum spatio solet transiri, in quo erant grifones, ursi, leones, et tigres, et aliæ feræ diversæ: Carolus putans se illud transire uno die, ingressus est eum exercitu. Adveniente nocte et exercitu errante, præcepit Carolus castrametari. - Transacto autem noctis silentio Rex in lecto suo acciibans inchoavit psalmos. Et cum diceret hunc versum: Deduc me domine in semita mandatonim tuorum^ qttia ipsam volui, ecce evidentius vox ad aures eius cuiusdam alitis prope lectum eius clamantis audita est. Quam, qui aderant audientes experrecti sunt. Rex autem psalmos continuavit usqae aá illum locum: Edtic de custodia animam meam etc. Quod cum diceret ales iterum clamavit: France, quid dicis, Fran.ce, quid dicis? Hanc alitem prose- cutus est Rex parvula semita, donec recognoverunt callem, quem die præterito amiserant. Peregrini dicunt, quod ab illo tempore cœperunt audiri alites 'sic loquentes in illa tertra. Fugatis paganis, et recuperata terra petivit Rex licen- tiam repatriandi ab Imperatore Constantinopolitano et Hierosolymitano patriarcha. Quem per unum diem retinuit Imperator apud Constantinopolim. et interim fecit parari ante portam civitatis animalia diversi generis et coloris, et aurum, et gemmas. Carolus autem, ne inurbanus videretur, si nihil acciperet. quæ- sivit consUium a proceribus suis quid facere deberet. Qui responderunt a nullo debere eum aliquod munus accipere pro laboi-e quem pro solius Dei amore susceperat. Qui laudans" consilium, iussit omnibus suis ut omnes res appositas nec respicere dignarentur. Tandem adiuratus et coactus aliquod munus pro amore Dei accipere, petivit de reliquiis passionis Dominicæ. Inito autem consilio indictT.un est ieiunium triduanum omnibus nostris, et daodecim personis Græcis, quæ electæ 8unt ad hoc sanctuarium dividendum. Ttirpimis ubi stipra.^ Eram apud Viennam in ecclesia ante altare orans, et cum raptus in extasim psalmum Deus in adju'.oritim cantarem, vidi tetrorum spirituum agmina infinita præterire, et tendere versus Lotharingiam: quos om- nes quidam similis Aethyopi insequebatur lento gradu. Cui dixi: Quo ten- ditis? Aquisgranum, inquit, ad mortem Caroli, ut eius spiritum ad tartara rapiamus. Tunc ego, adiuro te per nomen Domini nostri Jesu Christi, ut peracto itinere ad me redeas. Tunc modicnm morati \ix expleto psalmo ad me redierunt eodem ordine. Et di.xi novissimo cui primum locutus fiieram: Quid egistis? Galicianus, inquit, sine capite tot et tantos lapides, et ligna innumera basilicarum suarum in súa statera suspendit, quod magis appende- runt bona eius quam mala, et idcirco animam eius nobis artjstulit. Et his dictis evanuit. Obiit autem 3 Calend. Februarii, et sepultus. esí Aquisgrani in ecclesia rotunda Beatæ Mariæ Virginis. Ab ipso enim tempore quo ab Hispania dis- cessit, usqué ad diem mortis suæ assidue ægrotavit, et pro salute præfatorum in Hispania mortuorum die anniversaria eorum semper 12 millia uncias argenti, et totidem talenta auri, et vestes et cibaria pauperibus erogavit, id est 16 Oalen. Julii, et totidem psalteria et missas et vigilias cantari fecit. In hoc exemplo datur intelligi, quod qui ecclesiam ædificat, regnum Dei sibi præparat. ') DeUe er hos Vincent iiriskrevet af Turpins Krenike. k5j" tiipra betyder ncmtig hcrin ehroniei*. in* XXXVl Chronographns. Sepulliis est igitur Aquisgrani fonnosissiina toto lloina- norum orbe capella honoriiicentissinie Carolus, supra cuius tumuluni extructus est arcus deauratus. Interfuerunt ilji Leo Papa cum Pri^cipiljus Romanis, et Archiepiscopi et episcopi multi, Duces etiam ct comites et Abbates aliique innumeri; corpus defuncti vestibus imperialibus quasi festive induentes, auream capiti coronara imposuerunt; deinde super auream cathedranv quasi iudicem viventem sedere fecerunt, ac super eius genua textum 'quatuor Evangelistarum aureis literis scriptum collocaverunt, ita quod manus dextra textum, sinistra vero sceptrum tenebat aureum. Catenulam quoque auream diademati con- iuHxerunt, et cathedræ super quam sedebat, ne caput defuncti decideret, aflixe- runt. • Sed 'et scutum aureum quod ei Romani fecerant, ante faciem eius statuei'unt, et arcum lapideum in quo sepultus erat preciosis replentes aromati- bus monumentum strenue sigillantes clauserunt. Overskriften til denne sidste Part af Sagaen ]ydev ib: Tíiindi þáttr sögunnar um ýmislig kraptaverk ok jartegnir; B liar blot: Karlaraagnús keis. Da de fuldstændige Haandskrifter man har tilbage af denne Saga ikke ere meget gamle, er' dere.s Orthographi ikke neiagtig gjengiven i Udgaven. De vigligsle Afvigelser ere: Accenternes Tilfeielse over Vocalerne; Adskillelsen aí æ og œ ; Gjengivelsen af au og o, som Omlyd af a, med ö ; Indsættelsen af st for z i den reflexive Form af Verberne, samt i Superlativerne. Enkelte af de orthographiske Egenheder ville dog nedenfor blive anmœrkede. I eet Piinkt har jeg dog maattet folge Haandskrifterne, hvor finskeligt det end kunde have vœret her at bringe Overensstemmelse tilveie, det er i den forskjelhge Maade, hvorpaa Egennavnene (No- mina propria) ere skrevne, men jeg haaber, at den velviliige Læser vil undskylde dette, naar han betænker, hvor vanskeligt det er at vide, hvilken Form er den rette af et Navn, der kan forekomme paa to, tre eller ílere Steder i en hdt afvigende Skikkelse. Selv om Originalerne her altid havde været ved Haanden, vikie det havt sine store Vanskeligheder, da de franske. Haandskrifter .synes at være hgesaa uconseqvente i dette Punkt som vore. Dette gjœlder dog i Regelen ikke de hyppigst forekommende Navne; thi her stemmer dog gjerne hvert Haandakrift med sig selv, skjont de kunne afvige noget fra hinanden. Blandt de almindehgst íbrekommende vakler Navnet Girard mellem denne Form og Geirard, undertiden Gerard ; Guinehm vexler med Guenelun; Oíun i ^l skrives Hatun i de ovrige Haandskrifter ; Namlun i A heder Namuhm i a, Kaílun i B og 6;- Nemes i A skrtves Nemis i a, og Nemens i B o. s. v. De Haandskrifter, som ere benyttede ved denne Udgave, íin- des alle i den Arna-Magnæanske Haandskriftsamhng paa Universitets- bibhotheket i Kjfibenhavn. Arne Magnnsson har i sin egenham(b'ge XXXVII Catalog (AM. 435 qv.) over Pergamentshaandskrifter, soni vare i hans Besiddelse f0r Branden i Kjobenhavn 1728, antegnet 6 saadanne af Karlamagnús Saga: af disse sex ere fire tabte i denne Brand, to ere i Behold, og af to af de brændte har man Afskrifter tilbage. Man maa beklage, at det Haandskrift i Hden Folio, som Arne kalder gamall codex, er blandt de tabte. Samtlige disse Haandskrifter havde han erhvervet paa Island. De to Membraner, man nu har tilbage, findes i Samlingen som Nr. 180e Fol., her i Udgaven kal- det A^ og Nr. 180a Fol., i Udgaven kaldet a: Papirafskrifterne ere Nr. 180d Foí., her i Udgaven kaldet B, og Nr. 531 qv., her kal- det h. A o^ a repræsentere da den ældre Reeension af Sagaen. B og b den yugre. Med Hepsvn til Udgavens Indretning, vedkom- mende Varianternes Forhold til Texten, kan jeg henvise Læseren til min Udgave af Saga J)iðriks konungs af Bern. Christiania 1853, S. XII, da hvad der er sagt ogsaa gjælder her. .4. udmærker sig for a ved eu hoiere Alder, den er rimeligvis skreven i den anden Halvdel aí deí 14de Aarhundrede. a sandsyn- ligvis i forste Halvdel af det 15de; som Folge heraf har .A bedre Retskrivuing og Ordformer end a; meu a har paa den anden Side det Fortriu for .1, at a synes, hvad Meningen angaar, at have gjeu- givet sin Text noiagtigere og fuldstændigere, da .-1 af og til rober Tilboiehghed tiJ at forkorte og springe over; dette synes at frem- lyse paa de Steder, hvor der er Anledning til at jævnfore vor Saga med dens Originaler. Havde a i Begyndelsen været mindre defekt, burde den fra forst af været lagt tir Grund, dette er dog nu forst skeet fra Otvels |)átt af, Side 433. ^, en tospaltet Foíjant, er det eneste af Haandskrifterne, som* har Overskrifter til alle Capitler ; disse, der som sædvanh'g ere skrevne med rodt Blæk, ere dog ikke medtagne i Udgaven, da de for det meste ere uvigtige og kun i Almindelighed navngive en. og anden af de Personer, der optræde i vedkommende Capitel, f. Ex. frá Rollant ok Oliver, frá Dorgant njósnarmanni, frá Karlamagnúsi og hgnende: paa enkelte Steder ere de ogsaa ulæ- selige. I dette Haandskrift fattes nogle Blade foran, det begynder nu forst med Ordene til Baldviua, her i Udgaven S. 15'', og er fuldstændigt indtil Ordene Maðkar ok S. 280', hvor der mangler 6 Blade: dog er en Levning af et Blad tilbage, rimeligvis af det sjette, hvis Forsides forste Spalte begynder med Ordene hendr ok armleggir S. 290*^, og euder med vel váp[naðr] S. 290^"*; den anden Spalíe begynder med af Korðmandi S. 291 ^ og ender med vildasta sverði S. 29P': Bagsidens forste Spalte begynder med hann hefst at S. 29P', og ender med Alla þá S. 292*^': dea XXXVIII anden Spalte begjnder med drukku. EnS. 292^^*, og ender med hins mikla konungs S. 293'^, hvorefter der atter indfalder en Lacune paa flere Blad, maaske 3. Haandskriftet begynder nu atter med Ordene þá mælti S. 302^", og er nu fuldstændigt indtil Ordene Hugon konungr svarar S. 480^", hvormed det ender. Blandt de orthographiske Egenheder kan mærkes : aa bruges ofte = á; á fmdes afvexlende med o efter v, svo, tvá, váfn d. e. vápn, dog altid voru ell. voro =^ váru, kvodu = kváðu; Flertalaf kom skrives komu og kvomu, dog i Conjunctiv kvæmi; ö udtrykkes ved o, au og ö; ð bruges ikke, nien derfor d og ofte |): skrydaz = skrýðast, laugfju = lögðu; i den reflexive Form af Ver- berne findes z, zt og st ; Præpositionen fyrir skrives saaledes ikke firir; byskup opleses saaledes et Par Steder, ellers altid forkortet b'p; Ordet orrosta skrives saaledes, samt dels orosta dels orusta. Som -Besynderligheder maa mærkes: sj^Ifr undertiden for silfr, fleyja paa to Steder íor flýja, jargteign et Par Gange for jarteign, |»vít ikke sjelden for því at, oaufusa nogle Gange for aufusa, kongr overalt for konungr. Paa et Sted findes leyfua (at rose) for leifa (efterlade). Haandskriftet a, skrevet helt over Siden, er defekt foran; dets f0rste Blad begynder med Ordene en hann vann S. 34*, og ender med efguð gæfi S. 39*^*, hvorefter der mangler 4 Blade. Andet Blad begynder med Or'dene J)eir váru S. 82'*'*, hvorefter der atter fattes et Blad. Det begynder nu igjen med Ordet irœknliga S. 92^", og er nu fuldstændigt indtil Ordene með miklum eig' S. 286^^, hvor 2 Blade mangle, der ikke kurtne udfyldes, da netop paa dette Öted ogsaa den store Lacune i A indfalder. Haandskriftet begynder atter med Ordene merki með ymsum'^ S. 286''. Hernæst er Halvparten af et Blad bortskaaren, hvorved to mindre Lacuner ere opkomne S. 300' og 300^'. Paa samme Maade er ogsaa et andet Blad bleven skamferet, hvorfra de S. 315 — 318 nævnte Laeuner, hvilke dog ere mindre vœsentlige her, hvor man har A fuldstœndig. Herefter er a fuldstœndig indtil Ordene þeir inir S. 356'^, hvor- efter der mangler 1 Blad. Det begynder igjen med Ordene mátfeu menn S. 359'*, og vedbliver nu indtil Ordene kómu í heim S. 863^^, hvorefter der mangler 2 Blade. Det begynder nu atíer med Ordene af Frakklaiidi S. 371*. og da den overste Del af Bladet er bortskaaren, indfalder lier en Lacune efter Ordene eðr eigi S. 372^3, der oph^rer med Ordet þúsund S. 373^» indtil Ordene ') Jvf. Recensionen B, S. 167^«. ') En Ubetydeliglied af Lacunen foran disse Ord kan siippleres ved Frag- ment 2 i Rigsarkivet, se S. 558. XXXIX haiika, meðan S. 375'*, hvorefter der atter mangler 1 Blad. Haandskriftet begjnder nu atter med Ordene baða ok reið fram S. 379^. og vedbliver indtil Ordene ek |)á staddr S. 388^ hvorefter der mangler 6 Blade. Fra Ordene báðu |)eir allir S. 413* er a igjen fuldstændig indtil úvitrliga S. 466", hvorefter der mangler 2 Blade. Med Ordet erkibyskup S. 475*'' begynder Haandskriftet atter og fortsætter nu uatT)rudt indtil Ordet fjándmönnum S. 531*. hvormed det ender. Blandt orthographiske Egenheder kan fremhæves : ö udtrykkes ved au og o, hyppigst ved au : ie bruges almindelig = é: fiell, hier, fiengu^ kom har i Flertal kuomu, svaf i Flertal soíu: reyckia staar for rekkja: zt bruges stadig for st i den reflexive Form af Yerberne og i Superlativerne : mig, sig staar for mik, sik, dog sædvanlig ek, sjeldnere eg; mykli og mrskunn for mikli og miskunn; Endelsen um sædvanlig i Conjunctiv for im; eigi og ekki forkortes paa en forskjelligMaade, det forste, eigi, ved e med et overskrevet i. det andet, ekki. ved ei med et overskrevet c. En Fordel ved Haandskrifterne B og b er, at de ikke have Lacuner paa de samme Steder, saaledes at de gjensidig overalt ud- fylde hinanden. Disse Papirhaandskrifter ere, som det synes, af- skrevne efter Originalmembranerne i Slutningén af det 17de Aar- hundrede. B har bevaret os Sagaens Begyndelse med Overskriften: J nafni guðs byrjast upp saga Earlamagttús ok kappa hans. Ved Enden af Iste Capitel findes en liden Laeune, som rimeligvis hidrorer derfra, at noget har været bortrevet nederst af Originalraembranens forste Blad^ foruden de her i Klammer supple- rede Ord mangler maaske ikke synderlig mere end Ordet hertoga efter Videluns; det af samme Grund mangiende i 2det Capitel, S. 3'^-*', der formodenth'g har staaet nederst paa förste Blads Bagside, er judfyldt efter b. En storre Lacune i B begynder med Ordene gera Karla S. 14^', og ophorer med Ordene Marie at þér S. 20*^. En anden stor Lacune indfalder med Ordene upp 400 manna S. 413', og strækker sig indtil Ordene sárr at heldr S. 444". Efter enkelte sproglige Egenheder i B kunde man fristes til at antage, at dens Originalmembran har været skreven af en Nordmand i Skitningen af ^det 13de Aarhundrede: sittia, lett for sitja, lét, vider for viðr, hvart for hvert (hvorhen), mér og mit, Flertal og Total af ek, for vér og vii, hyggr, biðr, hefir i forsíe Person af Verberne for hygg, bið. hefi; Omlyden ö skiives almindeligst o. sjeldnere Q. XL I B ere nogle af Episoderne oprindeligt stiUede i en anden Orden end den her i Udgaven befulgte, som stotter sig til b. Slut- nings-Capitlerne 7 og^8 af Xde Part S. 553 — 555 ere nemlig stil- lede lige efter den IXde Part om Vilhelm Corneis, derpaa folger líden Part om Landres, derpaa de 6 forste Capitler af Xde Part S. 541 — 553. Meu Sagaskriveren har selv gjort opmærksom paa den rette Orden ved imellem det sidsfe Capitel (6) af IXde Part X)g det derpaa íolgende 7de Capitel af Xde^Part at meddele Læseren folgehde Underretniug: Hér í milli skal lesa af enu unna kverinu (af det færdigskrevne Hefte) um þat er Karlamagnús keisari sótti helga d'óma til Miklagarðs ok af Salino byskupi, ok |)á Jjessa Ivá kapitula sem hér standa ok eru næst íirir Landres Jjátt. Eu Landres þáttr á at standa næst firir Oddgeirs þátt. Ved denne Anvisning er alt kommet i samme Orden som i 6. Haandskriftet b begynder med andet Capitel af Sagaens forste Part. Det har desuden en mindre Lacune fra Ordet nóttina S. 18^' indtil Ordene Fyrstir af svikarum S. 20*^®, samt en storre Lacune, der indfalder efter Ordene post-ola Jacobi S. 154^" og opherer med Ordet gimsteinum S. ' 173^". Endelig fattes Slut- ningen af Bogen, hvorved de 3 sidste Capitler af Sagaen mangle, og isteden derfor har man Begyndelsen af.en Beretning om et Jer- tegn , som b har indskudt foran Sagaens Slutning. Afskriveren ■ synes aí have fulgt sin Originalmembran temmeíig omhyggelig, men har tilladt sig .en Frihed i Behandlingen af Orthographien derved, at han aldrig har skrevet y, men overalt efter LTdtalen nu paalsland istedenfor denne Vokal indsat i. Det staar nu tilbage at omtale med nogle Ord de i Anhanget S. 556 — 566 trykte Fragmenter, der ere Levninger af 3 Pergaments- codices af Karlamagnus Saga. Disse Brudstykker ere fundne i det norske Rigsarkiv og have tjent som Rygindfatning til Fogedregn- skaber og Mandtalslister, der i sin Tid have været indscndte af ved- kommende Embedsmænd. De som Nr. 1, S. 556 — 558, trykte Frag- menter af to Pergamentsblade, indsendte Aar 1626 fra Nordhordeland, indeholde Brudstykker af Cap. 5 — 9 af Sagaens VlIIde Part. Den Codex, som vi her have Levninger af, maa være skreven i Norge, maaske noget efter Midten af det 13de Aarhundrede; hver Side har bestaaet af omtront 32 Liiiior, skrevne helt over Siden. De under Nr. 2, S. 558-562, trykte Fragmenter ere 12 Pergaments- stumper, indsendte fra Moss Fogderi mellem Aar 1622 og 1625, og indeholdende Brudstykker af Sagaens IVde, Vlte og Vllde Part. Denne Codex er sandsynligvis skreven af en Islænding ved Begyn- delsen af det 14de Aarhundrede, den har havt to Spálter, hver XLÍ paa onitrent 35 Linier. De soin Nr. 3. S. 562 — 566, trjkte Frag- nienter udgjore 4 Bladstumper, indsendte fra NordQord Aar 1610, " og indeholde Brudstvkker af Sa2;aens Yllde Part. Den Codex, hvoraf vi her have Levninger, er sandsynligvis skreven paa Island noget for Midten at det 14de Aarhundrede, den har været tospaltet med 40 Liuier paa Spalten : her har man nemlig to hele Spalter i Behold, saa at altsaa dette Haandskrifts Format med Bestemthed kan angives. Disse Fragmenter ere her aftrykte saavidt muligt noi- agtigt, dog med Forkortningerne oploste paa den Maade som Saga- skriveren selv har brugt, naar han skriver Ordene helt ud : byskup skrives overalt forkortet b'p, men er her trykt med y, da denne Maade at skrive Ordet pa% synes at være sædvanhgere eud biskup : det sammenslyugede Tegn for av har mau af Mangel paa de til- svarende Typer ikke kunnet udtrykke, For denne og lignende Mangler haaber man. at Læseren vil have nogenlunde Erstatning i det fdgaven ledsagende Facsimile. der indeholder Prover af alle 3 Haandskrifter. Til-Slutning opfylder jeg en kjær Pligt. idet jeg aflægger niin forbindtHgste Tali til den Arna-Magnæanske Commissions Medlem- mer samt Hr. Professor P. G. Thorsen for den Redebonhed, hvor- med de i sin Tid imodekom mit 0nske om at faa laant til Afbe- nyttelse her i Christiania de under deres Yaretægt staaende Haand- skrifter, uden hvilken sjeldne Liberalitet Udgivelsen af denne Bog neppe havde været niig mulig. Christiania i Oktober 1860. V, R. l'iiger. IXDHOID. I. TecT Kong Pipins Ded er hans S0n Karl 32 Aar gammel. Flere af hans Faders Riddere Ise'ge nu Raad op imod hans Liv, men Gud, som havde be- stemt ham en glimrende Lod i Verden, aabenbarer ham ved sin Engel den truende Fare. Han flygter nu med sine Raadgivere til en tro Ridder. Drefia i Ardena, som ogsaa iienter Karls Sostre for at tage dem under sin Beskyt- telse. Om Natten aabenbarer en Guds Engel sig atter for Karl og byder ham at lade hente Tyven Basin, for sammen med denne at begive sig ud at stjæle, da han derved vilde sættes i Stand til at frelse sit Liv. Basin kommer, og Karl anbefaler sine Riddere Drefia og ííamUm at tage gig af sine Sestre, me- dens han selv er borte (1). Karl og Basin begive sig nu afsted fulgte af Namlun og Drefia. Paa Veien paalægger ííamlun Basin ikke at næ^Tie Karl med hans rette Navn, men at kalde ham Magnus, for at undgaa hans Fienders Opmærksomhed. De skiUes nu ad, og Karl og Basin drage midt igjennem Ardena, og komme til Staden Tungr, hvor Jarlen Renfrei har sit Slot. Om Natten ride de derhen, Magnus bliver efter hos Hestene, medens Basin gaar ind i Jarlens Hal og forsyner sig af en Kiste med Guld, Selv og gode Klæder, bringer dette alt ud til sin Kammerat Magnus, og vil nn, at de skulle drage afsted igjen. Herimod protesterer Magnus, da han haaber at faa noget Lys i den Sag, han vil have opklaret, ogBasin tilbyder sig at gaa tilbage med ham, for at give ham nogen Anvisning i Tyvekunsten. Efter at have forsorget sine Heste. gaa de ind i Hallen. Basin forer nu sin Kammerat hen til Jarlen Ren- freis Seng, og lader ham blive staaende der mellem Væggen og Omhænget, medens han selv gaar i Stalden for at tage Jarlens Hest. Hesten bliver urolig, herved vaagner Jarlen og befaler Hestesvenden at see efter i Stalden, hvad der kan være paa- Færde, men denne opdager intet. da Basin har lagt sig langs en Bjælke over Spiltouget. Lnidlertid falder alle i Huset atter i Sevn undta- gen Renfrei. Mellem ham og hans Kone udspinder der sig nu en Samtale, hvori han aabenbarer hende en Sammensværgelse mod Karls Liv. Han og hans 11 Medsammensvorne have ladet gjore 12 tveeggede Knive af det haar- deste Staal, hvormed de Juleaften skulle overfalde og ombringe Karl og alle hans Mænd i Staden Eis, hvor denne da vil opholde sig i Anledning af sin forestaaende Kroning. Efler fuldbragt Gjeming vil da Reinfrei lade sig salve lil Konge i Tungr. Jarlens Kone formaner ham til at afstaa fra dette Forsæt, XLIV men til ingenNytte; imidlertid luar huu vide Navnet paa alle de Medsammcn- svorne. der samtlige navngives. Renfrei vil selv være Keiser i Rom, og lians Broder Heldre skal være Hertug. Planen er, at allc, liver -med sin Kniv skjult i Ærmiet, skullc trænge sig ind i Karls Sengkammer og saaledes fælde ham. Da hans Frue udbryder i Beklagelser over deres onde Forsæt og deryie for Karl saa nværdigo- D^d, bliver Jarlen opbragt og slaar hende i Ansigtet til Blods. Hun boier sig frem over fíengen fou ikke at blode paa Klæderne, og Karl opsamler Blodet i sin hoire Handske. Iniidlertid stigcr Basin ned af BjæJken og sovndysser allc i Hallen ved sii Kogleri, kommertil Jarlens Seng, tager hans Sværd og kaldcr Magnus med sig. Han vil nu atter fors0gc at lægge Sadel og Bidsel paa Hesten, men Hcsten pruster og er attcr urolig. Men da Magnus sadlcr den op, staar den stille som en Mur. Han stiger nu op paa Hesten (2). Derefter gaa de hen til sine egne Heste og binde alt Godsct paa Basins Hest, Magnus rider paa Jarlens Hcst, men Basin paa den Karl for havde brugt. De tage ind til en fattig Mand, og her aabenbarer atter Guds Engel sig for Magnus i Sovne, og befaler ham at drage hen at troste .sin Moder og sine Söstre, og underretter ham tillige om, at hans Moder er frugt- sommelig og vil fade en Datter, som skal hede Adaliz. Han vaagner strax og rider med Basin til Peituborg; han bliver vel modtagvt af sin Moder og forestiller hende JBasin som sia bedste Ven. I Samtalens Leb kalder denne ham Magnus, hans Moder ytrer sin Forundi-ing herover. Han siger hende, at det var for hans Fienders Eftcrstræbclser. Paa hendes Sporgsmaal, hvorledes han opdagede disse, s^^arer han, at det skeede vcd Guds Miskundhed, thi hans Engel bod ham at stjæle sammen med Basin Tyv. I sin Forfærdelse sporger hun. om han er Kristen. Han svarer, at han er dobt, men ikke confirmerct. Da hun horer dette, sender hun strax Bud til Trevisborg efter Rozer Erke- biskup. Dronningen tilkjendegiver at have hentet ham, for at^ han skal con- firmere hendes Son Karl og forandre hans Navn. Erkebiskopen iforcr sig sit Skrud, og sporger dcrpaa, 'om lian skal hede Karl. Dronningen siger, at dettc er lians Dol^enavn, men at iian selv og Basin have forandret Navnet og gjort det til Magnus. Erkebiskopen erklærer da, at han nn skal hede Karl Magnns (Kai'lamagnús), og confirmerer ham derpaa med dette Navn (3). Karl, ellcr, som han herefter hedcr, Karl Magnus (Karlamagnús), for- segler nu et Brev, som Erkcbispen skriver, hvori Navnene paa de Saramen- svorne ere optegnedc. hvilkct Brev befordres til Namlun og Drefia af Dron- ningens Leber Jadunet (4). Disse to begive sig nu til Peituborg og raadslaa sammen mcd Karl, Erkebispen og Dronningen om, hvad Foranstaltninger der skal gjores med Rigsstyrelsen eftcr hans Fader. Erkebispcn rjiader ham til at sende Bud til Videlun af Bealver, Namluns Fader, og Jarlen Hatun, og tilbyder sig at reise til Prumensborg efter dem. Disse glæde sig over at h0ré fra Karl, for hvis Skjebne de ængste<Je sig, óg de ile alle tilbage til Peituborg, hvqr de modtages paa det hjerteligste (5). Karl gj0r dem nu bekjendt med, at hans Daab er bleven confirmcret, og at han nu heder Karl Magnus, og anbefalcr Basin til dercs Vcnslíab. Opfordrct af Nambin forcTæscr nu Erke- bispen Brevet og navngiver alle Forræderne. AUe forbauses lierovcr, og Karl maa nu atter fortælle Maaden, hvorpaa han har opdaget deres Anslag, og udvikle for sine Venner den Plan, som er lagt for at ombringe ham ved Kroningen i Eis. Som Bevis har han da med sig Blodet i Handsken og Hesten, som han liar tagct fra Renfrei. Basin raader nu til, atman skal stcvne sammen alle H^vdinger i Karls Rige. Dette Raad bcfindes at være godt. XLV Og nu opregnes ved Navn alle fle, som skuUe tilkaldes, og farst af dem nævnes Pave Milon. og alle skuUe mode i Eis med Folk og Vaaben som til en 7 Aars Krig (6). Karl Magnus lader nu Erkebispen opsætte Breve til dem, som skuUe tilkaldes, og bestemmer Tiden til anden Pintsedag. Forelobig sendes Jadunet af Dronningen med Brev til Erkebiskop Frere og Hans Broder Hertug Herfe, der anmodes om snareSt muligt at ile til Peituborg med 2 Tu- sinde Mand. Disse drage da afsted med 3 Tusinde, istedenfor to, og Hertugen tager 40 Lendermænd med sig. 6voraf enliver skulde have Hog, eller Falk. eller forskjellige Slags Jagtliunde: Erkebispen tager 2 Biskoper, 5 Abbeder, 15 Klerke og halvandet Tusinde Riddere. og alle deres Tjenere. Imidlertid er Erkebiskop Rozer dragen til Roni. Basin til Bretland, og Girard af Xumaia til Saxland og Fiæmingeland med Kongens Breve (7). Hertug HerfeogErke- biskop Frere og deres Felge fremstille sig for Karl Magnus og Dronning Berta Morgenen efter Ankomsten til Peituborg, og modtages med Velvillie af disse. Siden forer Dronning Berta sin Son Karl Magnus i Eenrum, og íbr- tæller kam, at him i den halve Maaned, som nu er forloben siden Kong Pipins Ded, ikke har befundet sig vel, og hun veed ikke, hvad Aarsagen kan være dertil, hvis det ikke er Sorg over hans Dod eller Sennens Fraværelse. Karl Magnus troster hende med deh Aabenbaring, han har liavt af Guds Engel, at hun skulde faa en Datter, hvis Navn skulde váere Adaliz, Alle jrtre sin Del- tagelse og Glæde over danne Underretning (8). Jíarl fortæller nu de Nyan- komne sine Gjenvordighederj gjentager hvad han allerede oftere har fortalt om Forrædernes Plan, og hvorledes den er bleven opdaget, og at Drefia har Hesten han tog fra Hertugen i sin Varetægt. Da Erkebispen sporger, hvor- ledes han kunde tro Basin Tyv saa veL siger Namlun, at han er en beleveu og dygtig Mand, hvem Karl næst Gud skylder Opdagelsen af Forræderiet, og at han nu er hans Mand (9). Hertug Herfe rawder Karl Magnus til at befæste Eis. Denne beder sin Jloder Berta ledsage sig, og di-ager da afsted deu tredie Dag tiUigemed hende. Paa Veien tager han ind i Ardensborg, hvorhen han lader sine Sostre hente, og anbetror til den ene af dissé, Gilejn, at forvare Handsken med Blodet. Om Morgenen, efter at have hort Messen, sender Karl Namlun og Drctia i Forveien til Eiíi for at foranstalte alt til sin Modta- gelse (10). Karl Magnus ankommer nu i Eis med 10 Tusinde Riddere. Efter at have været paa Jagt omkring i Egnen lader han hente áOO Haandværkere. Han lader nu omhugge alle de Pæretræer som findes, og lader Temmeret hen- kjore for at opfore en stor Hal. Det bliver bestemt, at denne skal bygges ved Vandet. Kirken i Skoven, til hoire Side en stor Borg, og til venstre Hær- berger for hans Stormænd. Kirken bygges nu og indvies af Erkebispen. Derefter velsigner Erkebispen Stedeí, hvor Hallen skal staa, Tommeret, Skoven og Vandet (11). En Mængde Arbeidsfolk ere nu samlede i Eis, og saa meget Sten og Tommer er dcr. at alle have nok at bestille. Kirken bliver bygget af Marmor og tækket med Messing, Solv og Bly, og mange Steder For- g\idninger anbragte. Da den synes Karl noget indskrænket med Hensyn til Plads, bonfakler han Gud om at lade deru voxe, for at han kaii faa Rum til hele sin Hird, og denne Bon opfyldes. Han indretter 12 prægtige Herberger, og i en yndig græsgroet Dal lader han indrette kolde pg varme Bade (12). Saasnart Renfrei og hans Broder Heldre erfare Karls B.yggeri i Eis, iLrage de af Nysgjerrighed derhen med lf)0 Mænd. Han indbyder dem da til at overvære sin Kroning der Pintsedag, hvorpaa de drage hjem igjen (13). Imidlertid indtrælfer Tiden til Dronning Bertas Nedkomst, og hun foder en Datter. som Erkeljispen dober med Navnet Adaliz (14). XLVI Erkebiskop Rozer kommer nu til Rom og overleverer sine Brevé til Paven, og melder hanv, hvorledes Sagerne staa med Karl Magnus. Paven skal komme, og han 'sender tillige Bud og Brev til sine Undergivne, at de skuUe indfinde sig i Eis (15). Basin drager til Bretland i samme Ærinde til Hov- dingen Geddori af Brettolia og derefter til Mester Godfrei i Valland (16). Girard kommer til Fiæmingjaland til Baldvin i An-azborg; denne skal komme og sender Brev til ílere andre Riddere, om ogsaa samtidig at indtræffe i Eis. Derefter drager Girard med §in Tilsigclse til* Saxland. Vender derpaa tilbage til Eis (17). En Mand Eim af Galiza begiver sig ogsaa til Eis for at overvære Kro- ningen, og trœffer paa sin Vei Reinbald fra Frisland, disse indlade sig i Kamp med hinanden, slutte derpaa Broderskab og drage sammen til Eis, hvor de nyde en gjestevenlig Modtagelse og faa godt Herberge (18). -Nu indtræffer \0gsaa Paven og alle de 0vrige, der vare budsendte, i Eis, og faa sine Kvar- terer anviste afNamlun. Renfrei og de Sammensvorne indfinde sig ogsáa (19). Tilstrækkelig Proviant fores nu til Torvs. Karl Magnus lader sætte cn stor 0rn paa sin Hal til Tegn paa at Valland er ypperst i Keiserriget. Nu anfores, hvorledes de Fremmede ere fordelte i sine Herberger. Herpaa lader Karl Magnus sammensmelte en Hob Jern og Staal i Gaarden, som forer ind til Hallen, hvillcen Masse skal benyttes til at prove Sværdene i. • Han givér der- paa Ordre til sine Mænd ikke at tilstæde nog«n Adgang uden hans Tilladelse. Nu henter han til sig Paven og de ypperste H^vdinger, hvilke modtages med Venlighed af Karí og hans Moder (20). Karl Magnus oplyser disse om Mordei'- planen mod ham, og hvorledes den blev opdaget. Maaden, hvorpaa Forræ- derne skulle paagribes, bliver omtalt. Karl lader dernæst for altFolkbekjendt- gj0re, at Kroningen er berammet til den felgende Morgen, og lader sætte Fred mellem alle Mænd, og áer\ der ved Tyveri eller anden Ondskab forseer sig herimod, skal blive hængt eller miste Hovedet, Iivor fornem han end kan være. Denne Fred besværge alle (22). Morgenen efter bliver Karl Magnus slagen til Ridder. Da han herefter var kommen op paa en stor Araber, Syn- tes alle, at han tog sigprægtig ud til Hest, og de takkede Gud, at en saa liden Mand, som Kong Pipin var, skulde have faaet saa stor en San som Karl Magnus. Herefter bleve 100 aiidre unge Mænd slagne til Riddere. Derefter foregaar Kroningerí, hvis Ceremoniel orastændelig beskrives. Og efter et fest- ligt Maaltid gaar Kongen til Hvile (22). Nu blive alle Forræderne paagrebne, og Renfrei maa tilsidst gaa til Bekjendelse, da Handsken med Blodiet og hans Hest fores frem. De blive nu alle kastede i Fængsel tiUigemed derea Folk (23). Den næste Dag dommes alle Forræderne til at hænges, dog blive de for Ren- freis Kones Skyld benaadede med Halshugning i Steden for. Hængning-(24). Karl Magnus kalder nu Basin, og skjenker ham Tungr og giver ham Renfreis Enke til Kone. Rozer Erkebiskop skjenker han Triversborg, og Paven selv takker ham for hans Gaver til Kirken. Han giver ogsaa Namlun store For- leninger. Forrædernes Undergivne blive som uskyldige i Sammensværgelsen satte paa fri Fod og tilsværge Kongen Troskab (25). Reinbald af Frisland faar Kongens Soster Belisent til Ægte, og forlenes med de Eiendomme, som Forrædorne Tangemar og Tamer have havt. Paven overlader Kongen ílerc Klerke, blandt disse Turpin, som bliver hans Cantsler. Kongen opretter et Munkeklostcr og Nonnckloster og udstyrer begge rigeligt. Han opnævner nu et Antal af 20 Mænd. som han stadig vil have om sig, og sex som skulle være hans Rnadgivcrc: 700 Riddcre har han i alt daglig hos XLVII sig, og desuden Tjenestemænd (26). Han paalægger derpaa alle Hevdingerne at holde Fred i hans Rige. og melder Paven, at han om et Aar vil indfinde sig i Rom for at vies til Keiser. Han takker demæst alle for deres Nærvæ- relse, og enhver drager nu hjem til sit (28). Varner af Pirafunt (Pirapont), Broder til en af Forrædeme, sætter sig op mod Kongen, bemægtiger sig fðrst Pirafunt, dernæst Orliens, Brettolia og Ii-ikun (28). Eim (Eimar) af Galiza, der havde faaet Irikun, sender Mænd lil Varner med Opfordring at undefkaste sig Kongen. Varner vredes. sender Eim et Bre%> hvori han erklærer Karl Magnus's Kroning for uretmæssig og kalder ham en T-yv, og vil bevise dette ved Holmgang imod Eim eUer Rein- bald af Frisland. Reinbald faar Lov at mede Varner i Tvekamp. Xamlun ledsager ham med 7 Tusinde Riddere for at sikre ham mod Svig. De drage til Iiikun, hvor de blive Natten over (29). Om Morgenen sender Namlun Folk til Varaer med Opfordring til at hylde Kongen. i modsat Fald skal han miste sit Liv. Varner vredes og ,trueí at stikke Oinene ud paa dem, som senere skulde komme i lignende Ærinde. Han erklærer sig dog^viUig til Holingang mod Reinbald, for at bevise sin Paastand, at Kongen er en Tyv. Tirsdagen skuUe de medes (30). Reinbald staar tidlig op Tirsdag Morgea, gaar til Skrifte og modtager Sakramentet. Han ifares sine Vaaben, bestiger en hvid Hest, og alle hans Vaaben ere lyse, og ligeledes han selv (31). Varner gaar ogsaa til Skrifte, hans Hest og Vaaben ere sorte, han rider imod Reiribald og erklærer spottende at ville forliges med Kongen, paa den Betin- gelse, at han skal beholde de Eiendomme han har tilcgnet sig. Efter en kort Ordvexling begynder derpaa Kampen, som ender med at Reinbald gjennem- borer Varner. Karl Magnus giver nu Eim Varners Enke til Ægte og skjen- ker ham Varners^iendele. BryUuppet staar i Eis. KongKarl Magnus lader sig derpaa h}Ide i Orliens, og sender Xamlun for at bemægtige sig Amiens og tage Indvaanerne i Ed (32). Da Kongen kommer tilbage til Eis, er Dronning Berta syg, og hun der 8 Dage efter. Hun bringes til Ariesborg og begraves paa Kirkegulvet ved Siden af Kong Pipin. Reinbald di-ager nu til Frisland med sin Kone (33). Bove den skjeglose af Viana kommer nu til Kongen med sin Son Girard, som bliver slagen til Ridder. Bove begiver sig siden efier Kongens Opfor- dring tilligemed Hátun af -Spolia paa Veien til Rom for at forberede hans Kroning. Paa Hjemveien bliver Bove syg og der. Kongen paalægger L^mant (Vinant) af Lamburg at sorge for hans Soster Adaliz's Opdragelse, cfen anden Soster Gilem anbetroes til Makarius (34). Kongen drager nu til Rom og bliver kronet der. Da Ceremonien er fuldfort, kommer der Bud, at Bove af Viana er ded, og ligesaa Biskoperne af Reins og Miliens. Han giver nu Girard Viana efler hans Fader, og formæler ham med Ermengerd, Datter af Varner af Muntasaragia. Denne drager nu med sin Hustru til Viana (35). Kongen giver nu sin Kapelan Turpin Erkebispestolen i Reins, men sin Skriver Rikard Biskopstolen i Milicns. Kongen kommer nu tilbage til Eis, og har utiUa- delig Omgang med sin Soster Gilem. Senere skrifter han for Abbeden Egidius alle sine Syryier, undtagen denne. Mcdens han synger Lavmessen, kommer Engelcn Gabricl og lægger en Seddel paa Patenaen, hvori denne Kongcns Synd staar antcgnet, og at han skal formæle sin Soster med Milun af Angrs, og syv Maancdcr derefter vil hun fede en Son, som er hans (Kongens), han skal serge vel for ham, thi han vil trænge til ham. Egidius tager Seddelen, trædef' frem for Kongen og læser den for ham. Kongen knæler ned og gaar XLVIII til Bekjendelse, og opf^ider scnere Brevets Biid, gifter sin Soster med Milun, og gjor ham til llertug i Britannia. Syv Maaneder efter bliver Drengen fedt, og i Daaben kaldet Rollant, en Abbed sorger for lians Opdragelse og skaffer ham fire Ammer. Syv Aar gammel bringes han til Karl Magnus, hvem han strax erkjender som sin Morbroder (36). Kongen begiver sig nu til Orliens, hvorhen ogsaa Junker RoUant folger ham med sine to Fosterfædre. ' Kongen laaer ogsaa hente sin S,voger Milun og sin S^ster, der begge længes meget efter Rollant. Denne indfares nu af sine Fosterfædre, ifort en Kjortel af finl Bugskind, Skjorte af bedste Lærred, og med Korduansko udzirede med Love- figurer, og ledsagct af 40 fornémme Mænds Sonner. Milun- og Gilem faar Lov at tageRollant med sig lijem til Britannia tilligemed de40 unge Mænd (37). Girard af Viana sætter sig nu op imod Kongen og tilfeier ham alle op- tænkelige Krænkelser. Kongen stevner ham til sig, dersom han vil beholde Rige og Liv. Han afslaar dette. Kongen samler forbitret 7 Tusinde Mænd og beleirer Viana. Hertug Milun gj0r nu sin Son Rollant til Ridder (han er saa liden, at han maa hænge Sværdet om Halsen paá ham), og sender ham afsted tiUigemcd 40 Riddere, og anbefalei' dem at soge Kvarter og Raad hos Nam- lun. Dlsse ankomme til Viana ved Middagstid (38). En Ridder kommer \iá af Staden, Rollant væbner sig og rider ham i Mede; efter en Samtale, hvori det viser sig, at Ridderen er Bernard af Averna, en Frænde af Glrard, kom- mer det til Kamp mellem dem, der ender med at Bernard overvindes og maa bede om Pardon. De ride nu begge til Teltet, hvor Namlun kommer til, ' og gJ0r Rollant .opmærksom paa, at Karl Magnus har forbudt enhver at ind- lade sig i Kamp udcn hans Bud, og at Ovcrtrædelsen af denne Befaling skulde koste Livet. Hau skaffcr ham dog Tilgivelse hos Kongcn,' og denne tager ogsaa Bernard til Naade og gj0r hara til Jarl i Avcrna (39). Viana beleires nu i 7 Aar. Rollant foranstalter et Ridderspil, han reiser et Træ, hvorpaa han hænger et Skjold, og mod dette lader han sine Folk ride med Spyd. Girard og hans Sestersen Oliver forstyrre denne Leg, det kommer til cn Kamp, livori Oliver tagcr Lambert til Fange. Da imidlertid Kongen kommer til mcd hele Hæren, tyer Girard og hans Mænd tilbage til Staden (40). Den folgende Morgen opfordrer Girard Oliver til at begivc sig til Karl Magnus tilligemed Lambert for at bede om Naade og overbringe Girards Erkjcndelse af hans Uret imod Kongen. Karl Jlagnus erklærer Girard for en Forræder. Oliver vredes og vil gjendrive dcnne Bcskyldning i Tvckamp med hvemsomhelst. Rollant optager Handsken, og Kampen skal finde Sted undcr Vianas Mnre. Namlun og Lambert cre enige om at misbiUige denne Tvekamp (41). Oliver pg Larabert drage tilbage til Girard. Lambert raader nu Girard til at gifte Olivcrs Sester Adein (Auda) med RoUant, og derved forligc disse sammen, og dcrpaa at gaa Kai-l Magnus til Haandc. Lambcrt begiver sig nu til Kongen og fremforer dette Forslag, som ogsaa antages. Den felgcnde Morgen, da de to' Kjæmpere væbnede m^de frcm paa Pladscn, gaar Karl Magnue imcUcm og afvæbner dem; de tilsværge hinanden nu Broderskab, ogRoUant lover at ægte Adein (Auda), dersom Gud vil forunde ham Livet (42). Kongen og Hertug Girard ere nu vel forligte. Lidt eftcr kommer Mala- kin af Ivin og beder Karl Magnus om at slippe hans Broder Abraham udaf det Fængsel, hvor han havde sukket i 14 Aar, og tilbyder i Losepenge 3 ypperlige Sværd, arbeidede af Smeden Galant i England, og for hvilke Kong ') Efter de tre aiidre Haandskrifter maa RoUant dog finde sig i, forst at faa Riis af Namlun, og dcrneest som yderlig'erc Straf at faa sine Xcglc klippede, fnrend lian erliolder Tilgivelsen. XLIX Faber liavde saí ham i Pant 7 hundrede Bysantiner i Gnld. Kongen beder Hertug Girard (hvis Fange han synes at have været) om hans Lesgivelse, hvilket denne villig jndremmer. Kongen overgiver Sværdene til sin Fæhyrde Difa. Hver drager nu hjem til sit, Kongen til Eis (43). Kommen hjem pr0- ver Kongen disse Sværd i den store Staalmasse foran sin Hal. Det forste Sværd gj0r kun et lidet Indhug i Staalet. Deite er et godt Sværd, siger Kongen, og det skal hede Kurt. Derpaa hugger han med det andet, der trængte en Haandbred eller mere ind, det kalder han Almacia. Demæst hugger han med det tredie, der tager med sig mere end en halv Mandsfod af Staalmassen. Dette kalder han Dymmdale (44). Kongen faar Brev fra Paven, hvori denne klager over de Fomrettelser, som Romerne ere udsatte for af Lungbardeme og Bretlandsmændene. Kongen stevner de stridende Parter til sig i Moniardal og forliger dem med Pavens Hjaélp. Om Natten efter, da Kongen hviler i sin^eng, aabenbarer Engelen Gabriel ham, at der i hans Sværd findes herlige Reliqvier, en Tand af Aposte- len Peter, noget af Mariæ Magdalenæ Haar og af Biskop Blasii Blod, og byder ham at skjenke det til Rollant. Om Morgenen efter drager Paven tilbage til Rom. Rollant og Oliver drage med 200 Tusinde Mænd til Staden Nobilis for at beleire Kong Ful, der var belavet paa at kunne forsvare Staden i 20 Aar (45). Saasnart Kongen er kommen tUbage tU Eis. faar han hore fra Saxland, at Kong Vitakind har taget og brændt Mutersborg og lemlæstet Biskopen. Han drager med Hær til Saxland, men standses paa sit Tog af Rinen, hvor. der hverken er Bro eller Baad. og hvor man heller ikke kan vade over. Han samler Maíeriale til en Bro, men det gaar langsomt med Arbeidet, han ensker at han havde Rollant der, da vilde Broen snart være fæ'rdig og Kong Vitakind dræbt (46). Han sender Bud efter Rollant og Oliver, disse tage fat paa Ar- beidet, og efter et balvt Aars Forleb er Broen bygget. RoUant og Oliver indtage nu Vesklara og fanger Sævine, Befalingsmand i Staden. Derpaa ind- tages Staden Trimonie, hvis Mtire ved et Mirakel styrte ned, Kong Vitakind fældes og Saxland befries. Bove den Skjeglese sættes til at varetage Landet (47). En Dag, som Kongen staar ved et Vindue og ser ud paa Rin, faar han 0ie paa en Svane, der svemmer med en Silkesnor om Halsen, ved denne Snor hænger der en Baad. En væbnet Ridder staar i Baaden med et Brev om Halsen. Svanen forsvinder, da Ridderen kommer tii Land. Xamlun forer ham til Kongen. Han forstaar ikke Sproget, og overrækker Kongen Brevet. Dette beretter, at Girard Svan er kommen for hos Kongen at tjene sig til Land og Kone. Rollant ytrer sig med Inieresse om den nykomne Ridder. Girard lærer snart Sproget og viser sig som en god Ridder og klog Mand. Kongen formæler ham med sin Sester Adaliz og gjer ham tU Hertug af Ar- dena (48). Kong Karl Magnus tager til Ægte Adein, Hertug Videluns Datter og Namluns Saster. Efier to Aars Ægteskab faa de en Sen, Ledver, efter hvis Fodsel Kongen lover at besage den hellige Grav. Han begivcr sig afsted og efterlader Girard Svan at styre Saxland, Oliv^r Kongeriget i VaUand, og RoUant Keiserriget i Rom (49). Kongen lægger Veien tUbage om Miklagard, og understetter Grækerkongen mod hans Fiender, og fanger Hedningemes Hev- ding. Kong Karl Magnus mister mange Mænd, blandt dem sin Svigerfader Hertug Videlun. Den hedenske KongeMiran bUver tvungen tUaarUg at udrede tU Grækerkongen 1500 Mærker Guld, 10 Muldyr og 7 Kameler. Grækerkongen tUbyder sig at være Karl Magnus's Vassal, h^-Uket denne dog afslaar, men IV L ndheder sig nogle Reliqvier. Han faar blandt andet vor Herres Svededng, Spydsodden, hvormed vor Herres Side blev gjennemboret, og den hellige Mer- kurius's Spyd. Han drager nu hjem og lader forskjellige af Reliqvierne blive tilbage paa forskjellige Steder, Spydsodden tager han selv og anbringjer den paa det 0vre Hjalt af sit Sværd, hvilket han derfor kalder Giovise, thi han (?) havde givet ham det; derfor raabe alle Riddere, naar de egge hinanden, Mungeoy (50). En Tid efter Kong Karl Magnus's Hjemkomst aabenbarer Engelen Ga'briel sig for ham en Nat og byder . ham at drage til Spanien med en Hær. Dette Bud eftérkommer Kongen, befaler sine Mænd at belave sig paa et længere Ophold i det fremmede Land og derfor at medtage sineKoner og Bern. De faa 2 Aars Frist til at ruste sig. Det tredie Aar drage de afsted 100,000 Mand stærke, og tage med sig mange Vognladninger Nadder og Korn til Udsæd. Paa Veien komme de til Floden Gerund, hvor de hverken finde Vadested eller Baad at sætte over med, Kongen gjor Bon til Gud, og strax viser sig en hvid Hind, som vader over Elven, og hele Hæren folger efter. Kongen sender Rollant og Oliver 1 Forveien med de bedste Folk for at beleire Nobilis (51). Kong Ful meder dem med mange Folk. Kong Karl Magnus har givet Befa- ling til at spare Kong Ful, men denne bliver ikke desto mindre fældet af Oliver og RoUant, som lade Kamppladsen tvætte og aftorre efter Striden, paa det at Karl Magnus ikke skal faa see Blodet. Efter Stadens Indtagelse kominer Kongen og sporger efter Ful. Rollant siger, at han er dræbt. Kon- gen bliver vred og slaar ham med sin Handske under Næsen, saa at han bleder, thi han havde befalet ham at bringe Ful levende. (52). Næste Dag drage de til Staden Mongardig, som de beleire. Kongen af Korder (Korda) rykker nu imod dem med en stor Hær. Kong Karl Magnus byder sine Mænd hugge S0nder Spydskaftene og sætte dem ned i Jorden, strax voxer der ved et Mirakel Grene og Lov paa dem, og hvor for var bar Mark staar nu en Skov. Kongen flygter til sin Stad Korda, og Karl Magnus indtageh nu forst Mongardig og derpaa Korda, hvis Konge han dræber. Derefter drager han til en Stad midt i Spanien, Saraguz. Kongen i denne Stad, Marsilius, tilbj'- der at underkaste sig samt antage Kristendommen, dersom han faar beholde sit Rige. Karl Magnus antager dette Tilbud og sender Basin og hans Broder Basilius i denne Anlediiing til Marsilius. Denne, der kun havde ponset paa Svig, lader begge Brodrene dræbe, til stor Sorg for Kai-1 Magnus (53). Imidlertid kommer Efterretning om Hertug Miluns Dod. Karl Magnus formæler nu dennes Enke, sin Soster Gilem, med Guinelun og giver ham Jarldom i Korbuillo. De faa en Sen Baldvin. Guinelun elsker RoUant som sin egen Son, og de tilsværge hinanden Broderskab. Nu opdage Præsterne, at Guinelun og Gileni ere beslægtede med hinanden i fjerde Led, 'de blive da skilte, og Karl Magnus gifter sin Soster med Hertug Efrard, med hvem hun faar to Sonner Adalraad og Efrard. Guinelun faar Hertug Efrards Soster til Ægte (54). Hernæst komme Sendemænd til Karl Magnus, som melde om Ran og Tj^eri i Frankrige. .Kongcn sender Rollant hjem at raade Bod her- paa. F0r disse sidst fortalte Begivenheder, strax efter at Staden Trimonia var indtaget og Vitakind dræbt, havde Karl Magnus sendt en Skrivelse til Dan- mark og truet Kong Jofrey til at tage sit Rige i Len af ham og sende ham 8om Gidsler sin S^n Oddgeir og sin Mundskjenk Erber (55) Da RoUant drager afsted, befaler Kongen ham at bringe med sig til- bage Oddgeir Danskt' og Sværdene Kurt og Almsoia. Guinelun beder ogsaa LI RoUant at lægge Veien om hans Hjem Kastalandum og bringe hans Kone Gehiviz en Hilsen. Rollant kommer nu til Eis, freder Landet, faar med sig Oddgeir Danske og Sværdene. Derefter reiser han til Kasíalandum, hvor han modtages paa det bedste af Gehifiz. Han siger, at hun vil sende en smuk Pige til ham om Natten. RoUant gj0r Indsigelser herimod, da han har lovet Adein sin Tro, men til ingen Nytte. Da den unge Pige forlader ham om Morgenen, viser det sig, at det har været Geluviz selv. Det gaar ham meget nær, at han har sveget sinKammerat. DaRollant kommer tilbage til Spanien. træÉFer han Namlun og fortæller ham, hvad der er passeret mellem ham og G-elmnz. Kamlun bad ham holde det skjult. Men Rollant har lovet at fortælle Guinelun alle Misgjerninger, som have gaaet for sig i hans Hjem, og maa saa- ledes sige ham denne, som var den sterste. Guinelun forsikrer efter denne Tilstaaelse RoIIant, at han ingen TJviIlie nærer mod ham, da Skylden var hendes, men han bærer dog bestandig efter den Tid Kag til ham (56). RoIIants og Oddgeirs Ankomst meldes. Kongen faar nu here, at alt er roligt i Frankrige. Ved Bordet, hvor han har Rollant paa sin ene Side og Guinelun paa den anden, sporger Kongen om han skal slaa Oddgeir til Ridder. Rollant biUiger dette, men Guinelun siger, at det var bedre at hænge ham op. Kon- gen sperger i sin Forundring om Grunden til denne Mening. Guinelun siger, at Oddgeir elsker Dronningen. Herover bedreves Kongen. ' Efter Maaltidet kalder Kongen Namlun til sig og siger ham Guineluns Ytring. Namlun beder ham ikke tro det, og anbefaler ham at sperge Rollant om. hvorledes Guine- luns Kone gav ham Herberge. RoIIant fortæller Kongen det passerede, og denne skjonner nu, at det er Had til RoIIant, der taler ud af Guinelun (57). Kongen væbner nu Oddgeir som Ridder og binder om ham Sværdet Kurt. Der feres nu frem en graa Hest. Da Kongen seer denne Hest, vil han have den selv, og kalder den Tengardus. Der fares nu frem en r0d Hest, som Kong Ful havde eiet, den faar RoIIant. En tredie Hest ledes da frem, brun af Farve, stor og smiLk (Brocklafer, Broiefert), denne giver han Oddgeh', og tildeler ham Ridderslaget. Turpin Erkebiskop forlanger nu Vaaben, for at kjæmpe mod Hedningerne. Kongen væbner ham, giver ham Sværdet Almacia, en sort Hest ledes frem, som han kaster sig op paa. Han rider derpaa fuld- rustet frem for Kongen og hilser ham. Han hilses med Jubel af Valerne (de Franske). Med Kongens TiIIadelse væbner Rollant til Ridder Teorfa, Broder til Geofrey af Mundegio, og giver ham sin Hest Kastalein. og tildeler siden 19 Andre Ridderslaget (58). En Dag som Kong Karl Magnus sidder i sin Hal omgiven af sine Riddere, tilkjendegiver han deni, at han vil udvælge 12 af sine Mænd til Hovdinger og Forkjæmpere mod Hedningerne. ligesom Gud havde udvalgt 12 Apostle til at forkj-nde sit Ord over hele Verden. Disse tolv ere da felgende: RoUant, Oliver, Turpin Erkebiskop, Geres, Gerin, Bæring, Hatun (Otun), Samson, Engeler, Ivun, Iforias og Valter. De skulle staa hverandre bi i enhver Fare og betrag^e hverandre som kjodeUge Brodre (59). n. Den Saga som her begynder er ikke, som andre lignende Fortællinger, digtet blot til Morskab. men den siges at medfore Sandhed. Hr. Bjarne Er- hngss0n fandt den skreven paa Engelsk, da han opholdt sig i Skotland om Vinteren efter Kong Alexanders Dod. Kongeværdigheden efter ham tog Mar- grete, Datter af Kong Erik Magnuss0n i Norge, en Datterdatter af Alexander. IV* LII Hr. Bjarne blev sendt vest paa for at sikre og stadfeste Riget under Jomfruen. For at Bogen skiilde blive forstaaeligere og interessantere, lod Hr. Bjarne den oversætte fra Engelsk paa Norsk. Man kan her se et Exempel paa, hvorledes Guds Retfærdighed altid tilsidst straífer Ondskaben, om den end fremturer en Stund med Djævelens Tilskyndelse. Fortællingen handler hovedsagelig om, hvorledes en fornem og standhaftig Frue fristedes af den værste Skurk, skjent mange Begivenheder siden omtales. En mægtig Konge eller Hertug, Hugon, hersker over Dalen Munon, han mangler til sin fuldstændige Lykke kun en Kone. Samtidig med ham regjerer i Frankrige Kong Pipin, han har en Datter Olif, der er udstyret med mange fortrinlige Egenskaber og har nydt en pmhyggelig Opdragelse. Kong Hugon beiler til hende, Faderen, Kong Pipin, giver sit Samtykke, og alle Forberedelser træffes til Bryllupet (1). Bryllupet holdes nu med stor Pragt og Lystighed. Bruden indtager alle for sig og velsignes af alle, og efter endt Gjæstebud drage alle Gjæster vel tilfredse hjem. Efter nogen Tid feder Dron- ningen en San, der i Daaben faar Navnet Landres (2). Kong Hugon drager nu en Dag ud paa Jagt, og ledsages af alle sine Mænd, paa sin Hushovmester (Stivarð) nær, der skal blive hjemme til Dronningens Opvartning (3), Den onde Milun, som længe havde næret utiUadelig Tilb0ielighed for Dronningen, benytter nu Anledningen og tilstaar hende sin Kjærlighed, men afvises strengt af hende og trues med Galgen; han gaar da beskjemmet hjem til sitHerberge. Han tager nu frem et kostbart Bæger, hvori han kommer en Dvaledrik, og begiver sig med dette tilbage til Dronningen, foregivende at det Hele kun har været en Sp0g af ham, for at stiUe hendes Dyd paa Pr0ve. Han faar da strax Tilgivelse, og beder Dronningen til Bekræftelse paa deres Forsoning at drikke med ham af dette Bæger. Han sætter Bægeret for Læberne og lader som han drikker, Dronningen derimod drikker ud, og falder derpaa i en d^dlignende Savn. Milon bærer hende nu til hendes Kammer og lægger hende der i hen- des Seng, derpaa gaar han ud i Staden, hvor han træffer en Blaamand, som han indbyder med sig hjem og beværter ham kosteligt, giver ham af Dval^- drikken, og saa snart han er falden i den dybe S0vn, tager han og bærer liam ind i Dronningens Sengkammer, hvor han lægger ham op i Sengen til hende, og lægger Dronningens hvide Hænder om hans sorte Hals (4). Kon- gen kommer nu hjem og forundres over at Dronningen ikke kommer ham i M0de efter Sædvane. Kongen sætter sig nu f^rst- til Bords, og efter Maaltidet sp0rger han, om Dronningen er drukken, om hun har Hovedpine, eller om hun leger nied Landres, siden hun ikke lader sig se. Milun svarer, at hun har faaet sig en ny Brudgom, som beskjæftiger hende, og for at overbevise Kongen om Sandheden af sit Udsagn, f^rer han ham til hendes Kammer, hvor hun i dyb S0vn hviler ved Blaamandens Side. Milon forsikrer Kongen, at han længe har været vidende om dette Forhold, nien har ventet paa en An- ledning til at kunne overtyde ham, da han harværet bange for ikke at blive troet, naar han ikke havde Beviserne paa rede Háand. Kongen byder at tage Dronningens Hænder fra Blaamandens Hals, hvorpaa Iian hugger Hovedet af ham. Af hver hans Bloddraabe blev en brændende Voxkjerte. Kongen for- .bauses herover, men Milon forsikrer ham om, at hun er en Hex, og kan faa Sten til at flyveogFjæder til at synke. Milun beder ham derpaa ogsaa at af- hugge hendes Hoved, hvilken Anraodning Kongen afslaar (5). Dronningen vaag- ner,nu med Forfærdelse, idet hun seerKongen staa med draget Sværd over sig, hun paastaar sin Uskyldighed og tilbyder at bevise denne ved Guds Dom, som Lin Lov var i Landet. Hun vil ferst sætte sig negen i en ophedet Kobberkjedel, demæst lade sig skyde op i Lnften af en Valslynge for at styrtes ned paa skarpe Sværds- og Spydsodder. Da ingen af disse Tilbud antages, beder Jiun om at blive roet i en Baad saa langt, at man ikke kan see Land, for der at kastes ud og ved at redde sig til Land bevise sin Uskyldiglied. Milun fore- holder Kongen, at hun ved sine Troldkunster kan ílyve igjennem Luflen uden Vinger. og at alt dette altsaa ikke kunde vidne om hendes Uskyld. Nu har- mes Dronningens ferste Mand, Ridder Engelbert af Dynhart, han farer op og slaar til Milun under 0iet saa haardt, at han styrter frem paa Ilden, erklærer ham for en Legner og tilbyder sig at kjæmpe uden Vaaben imod ham blot med en tynd Kjep og ridende paa en Mule, Milun skulde derimod være fuld- rustet og til Hest. Kongen tillader nu denne Guds Dom (6). Disse to Rid- dere ruste sig nu. Ved det ferste Sammenstod styrter 3Iilun af Hesten. Hau reiser sig, gaar hen til Kongen, og faar ham tU. at tro, at alt dette sker ved Dronningens Trolddom. Kongen forviser nu Engelbert fra sit Aasyn. Kongen sammenkalder nu sine j'pperste Mænd, og byder dem at bestemme Dronnin- gens Dedsmaade. Hver foreslaar nu sin Maade, tilsidst raader Milun at op- bygge et Stenhus til hende, der er saa vidt stort, at hun kan staa og sidde i det. Nu reiser sig en af Kongens Riddere Ameis, og gj0r ham opmærksom paa, at Dronningen er en Datter af Kong Pipin, og ai han kunde udsætte sig for dennes Hævn, han raader ham derfor til at sende Bud efter hendes Fader ogFrænder, og lade dem deltage i Dommen. Dette Raad felger KongHugon (7). Kong Pipin og hans Felge indfinder sig nu, de beværtes kosteligen, og den ferste Ret de ned, havde ved Miluns Kunster den Virkning, at alle glemte sit Venskab forDronningen. Efter Maaltidet fores Dronningen ind i en tynd, ussel Klædning og barfodet og barhaaret. Milon slæber derpaa Blaamandens Le- geme ind, kaster det hen for Dronningens Fodder og haaner hende. Kong Hugon fortæller nu, at han fandt denne Blaamand hvilende hos hende. I sin Fortvivlelse sætter hun sig ned ved sin Faders Fedder, men han sparker til hende, saa at hun styrter om og knækker to Ribben. Milun farer nu op og ^slaar Landres med en Kjep over 0iet, saa at han siden bestandig havde Ar efter. Hugon opfordrer nu til at bestemme hendes Dodsmaade, alle forholde sig tause (8). Tilsidst reiser sig hendes Broder Karl, der siden blev Keiser itarl 3Iagnus, han bifalder Miluns Forslag, at sætte hende i et Stenhus, hvor hun i 7 Aar skal leve af et grovt Brod og et Kar daarligt Vand, og dersom hun da endnu er levende, vil han holde hende for uskyldig og falskelig an- klaget. Milun lægger til, at Huset skal fyldes med Orme og Padder og giítigt Kryb. Alle stemme for denne Dom. Og efter at have kysset sin S0n Lan- dres og paakaldt Guds Bistand, f^res nu Dronningen tU Stenhuset, hvor hun indmures med et grovt Bred og en Skaal Vand (9). Da nu nogen Tid er forleben, fordrer Milun, efter Samraad med ílere af Kong Hugons Mænd, at denne skal gifte sig, for at skaÉfe Riget en (legitim) Arving, i modsat Fald ville de stede ham fra Tronen. Kongen erklærer sig villig hertil, efterat Milun har forsikret ham om, at Fru Olif forlængst er ded. KongHugon lader sig nu besnakke af Milun til at ægte dennes Datter, Aglavia, og holder Bryllup med hende. Paa alle, som tale med hende, gjor hun et ubehageligt Indtryk, og enhver er gladere jo for han kan forlade Brjilupet og reise hjem (10). Kongen og Dronningen faar en Sen, der bliver kaldet Mala- landres, som allerede tidlig reber sin Vanart, Landres derimod vinder alles Hen^venhed, Avinds^g Ijeroyer sperger Milun Kongen, hvor længe han vil LIV beholde hos sig denne Blaamands San, og faar ved sine Overtalelser udvirket, at Kongen forviser Landres fra sit Aasyn. Landres tyer nu til sin Foster- moder, en klog gammel Kone ved Navn Siliven, som bor tæt ved hans Faders Slot, hun tager vel imod ham og giver ham TiUiold hos sig. En Dag for- tæller hun ham, at der den folgende Dag skal være Lege paa Slottet, og op- fordrer ham til at gaa hen og forsoge sin Dygtighed. Landres erklærer sig Yillig hertil (11). Da nu Dagen kommer, gj0r Landres sig færdig, siger Farvel til sin Fostermoder og faar af hende ved Afskeden et 0refigen, med den Formaning, at han ikke uhævnet skal modtage et saadant af nogen Mand eller Kvinde, undtagen af sin Fader og Moder. Landres rider nu afsted og kommer til Murene af sin Faders Slot, hvor han deltager i Legen, og det Ij'kkes ham tre Gange at gribe den store Bold i den tætteste Klynge. Mala- landres meder ham nu og giver ham et kraftigt 0refigen, Landres mindes sin Fostermoders Ord og tildeler Malalandres et saa vældigt Slag, at hans Kind- ben klovner og den storste Del af hans Tænder falder ud (12). Landres bli- ver nu kaldet ind for Kongen, der befaler, at han skal gribes og kastes i Fangehullet, men Ingen vover at lægge Haand paa ham. Han gaar nu til sin Fostermoder, tager Afsked med hende, da han ikke vil udsætte hende for Faderens Vrede ved at forlænge sit Ophold der, og begiver sig afsted med Bue og Pile. Han er en dygtig Skytte, men har ingen Ild at stege sit Vildt ved, og anraaber Gud om at stiUe sin Hunger. Han faar siden 0ie paa fire Dverge, som'sidde og spise, lister sig hen til dem, og fratager dem en for- tryllet Dug og Krukke, som han af deres Samtale horer altid kan skaffe til- stækkelig Mad og Drilcke. Dvergene flygte forfærdede (13). Han forsyner sig nu med Mad og Drikke, og forsorger Dugen og Krukken veL Idet han agter at forlade dette Sted, komme to Dverge ud af sin Bolig, nævne ham ved Navn, og bede ham nu at levere disse Ting tilbage, da han har stiUet sin Sult. Landres afslaar det. Den ene Dverg siger nu til den anden, at han har 2 slige Duge til, og at Landres gjerne maa beholde denne, da han snart vil træffe sin ulykkelige Moder Olif, som sidder indespærret. Landres horer nu for farste Gang, at hans Moder er i Fængsel, og beder Gud at vise sig. Vei til hende. Han vandrer nu om i Skoven, indtil han kommer til et morkt Sted, hvor han finder det lille Stenhus, i hvilket hans Moder er indespærret. Han kan ingen Dar finde paa Huset, men i en liden Glug ser han en Fugl sidde, der synger saa smukt, at det er en Lyst at h0re. Han spænder sin Bue og skyder med en but Pil efter Fuglen, men rammer sinModer i Brystet, der jamrer sig derved. Der udspinder sig nu en Samtale mellem Moder og Sen, hvoriinder de gjenkjende hinanden. Det lykkes endelig Landres at faa hugget Hul paa Veggen, saa at han kan komme ind, men farer forfærdet til- bage for alle de Orme og Padder, som ligge omkring hans Moder. Hun be- roliger ham, og fortæller ham, at hun skylder disse Krybdyr Livet, da de ved at lægge sig om hende, have holdt Kulden borte fra hende. Efter at nu hans Moder har styrket sig ved Mad og Drikke, som Dugen og Krukken skaíTer dem, beder hun Landres begive sig til hans Fostermoder, for af hende at faa Raad, hvorledes han skal bære sig ad med at befri Moderen fra den logn- agtige Anklage, som saa længe Iiar tynget paa hende. Han koramer til Sili- ven, der lover at raade ham det bedste hun kan (14). Efter hendes Raad skal han begive sig til sin Morl^roder Karl Magnus, da Pipin nu er d0d, og for- tælle ham, hvorledes Sagerne nu staa. Hun skafler ham en god Hest, gode Klæder og Vaaben. Paa Veien træffcr han en Pillegrim, der sidder og spiser, LV denné indbyder ham til at stige af sin Hest og deltage i hans Maaltid. Aldrig saa snart er Landres stegen af og skal til at tage for sig, fer Pillegrimen for- sviuder, og med ham Landres's Hest og alle hans Vaaben og Klæder, saa at han sidder ganske n0gen, som han kom af Moders Liv. Han har nu ingen anden Udvei end at vende tilbage til sin Fostermoder. Denne traster ham med, at dette Ulield, som nu er vederfaret ham, er ham paafort ved hans Stedmoders Kogleri. Hun forsyner ham nu atter med Vaaben og Klæder, et udmærket Sværd, Jlimung, og en, fortrinlig Hest, Kleming. Han kommer nu paa Veien hen til en Slette, hvor der staar en liden Kirke ved et Vand. En gammel Mand kommer ud af Kirken og beder ham stige af Hesten og gaá i Kirken. Landres rider hen mod Kirken, og kommer pludselig ud i en strid og dyb Str0m, hvorfra han kun frelses ved sin Hests Raskhed. Da han igjen kommer paa Land er Kirken og den Gamle forsvunden. Han rider nu videre og moder en Flok Riddere, en af disse, en gammel Mand i sort Rustning, opfordrer ham til et Dystridt. Da Landres rider imod ham, forvandler han sig til en stor Orm, og Landres skylder atter sin Hest sin Frelse, da denne knuser Ormen. Dette er en ny Ham, som hans Stedmoder har paataget sig, og da nu ogsaa denne Gang hendes Troldkunster ere mislykkede, lister hun sig hjem, underretter sin Fader Milun og Malalandres om Landres's Reise til Karl Magnus, og opfordrer dem til at passe ham op. naar han kommer til- bage, og skiUe ham ved Livet (15). Landres kommer nu til Kong Karl Mag- nus, alle glæde sig over, at Fru Olif lever og takke Gud derfor. Hans Mor- broder byder ham at begive sig den felgende Morgen til sin Fader Kong Hugon, og melde hans (Keiserens) snarlige Ankomsi did. Landres drager nu afsted og kommer hjem til Staden. Her træffer han paa Gaden Mihm og Mala- landres, den farste griber hans Hest i Bidslet" og lader som han vil tale med ham. medens den anden gaar bag paa ham med et skarpt Sværd. Her skyl- der han nu atter Hesten sin Frelse, thi denne slaar op med Bagbenene og ram- mer Malalandres i Hovedet, saa at hans Hjerne farer ud. Milon slipper nu Bidslet og tager Flugten. Landres rider videre og moder nu sin Stedmoder, paa hvem han afhugger Hovedet (16). Keiser Karl Magnus kommer nu med sit Folge og modtages paa det bedste af Hugon. Da de komme ind, finde de Milon siddende^ paa en Stol paa Gulvet, og saa snart han faar 0ie paa Landres, beder han oin Naade. Landres lover at spare ham den Dag over. hvis han i alles Paaher vil tilstaa sin Brode og rengjore Fru Olif for den hende paadigtede Beskjddning. Milon giver da en oprígtig Tilstaaelse. Efler Landres Forslag bliver han indespærret i det samme Hus, som han selv havde faaet i Stand til Fru Olif. Ikke saa snart er han kommen derind, saa tage Ormene fat paa ham og æde Kjodet af ham lige til Benene (17). DaFruOlif kommer hjem, gaar Kongen hende i Mede og alle hans Mænd. Hun bestem- mer sig til at træde i et ELoster, for at be-s-ise Gud sin Taknemmelighed for sin Frelse. Ikke længe derefter dar Kong Hugon, og Landres tager Riget efter ham og regjerer vel og længe (18). m. Der har længe hersket Uvenskab mellem Kong Karl Magnus og Jofrey, Oddgeir Danskes Fader, hvilket dog tilsidst bilægges saaledes, at Jofrey sen- der sin Sen som Gidsel for Opfyldelsen af Fredsbetingelserne. Det har denne godt for at gjore. da han ingen Kjærlighed har til Sennen. Aldrig saa snart er Oddgeir borte, for hans Fader dræber og hænger Karl Magnus's Mænd (1). LVI Opbragt herover kalder Karl Magmis Oddgeir og hans Vogter til sig, og er- klærer at han skal miste Hænder, F^dder og alle Lemmer. Oddgeir beder om Skaansel, og beraaber sig'paa sin Faders og Stedmoder Belisents ringe Kjærlighed til ham. Kongens gjæve Mænd gaa i Forb^n for ham. Alt til ingen Nytte .(2). I dette Oieblik komme to Sendebud fra Rom med den Be- sked, at Kong Ammiral af Babylon har overfaldet Rom og skjændet Kirker og Kapeller. Kongen overgiver Oddgeir til sine Jarler Solmund og Reiner, byder dem at drage til Rom og paa Veien at hænge Oddgeir paa det h^ieste Fjeld (3). Karl Magnus stevner Folk fra alle Dele af sit Rige, ingen maa blive tilbage, hverken ung eller gammel, og med denne Hær bryder han op fra Paris óg tager farste Nattekvarter ved Staden Losena paa denne Side af Mundiufjeld (4). Kongen forfærdes over Fjeldets Steilhed, dets lis og Sne, og anraaber Gud om Hjælp til at komme over. Gud b^nhorer ham: en hvid Hjort kommer, lober op ad Fjeldet og viser dem Vei. De f^lge efter, ere 6 Dage om Overfarten og tage farst'Natteherberge paa den anden Side af Fjel- det, uden at have mistet en Mand eller et Dyr (5). Kongen opslaar sine Telte, trakterer sig og sine Folk med Vin. Han kalder derpaa Oddgeir og lover at spare ham, indtil de komme hjem til Paris. Alle glæde sig over, a:t Oddgeirs Liv skal skaanes. Nu kommer en \mg Mand, Alori fra Biterna, med sorgelige Tidender fra Rom, Kong Ammiral og hans S0n Danamund have besat Landet og taget Gidsler over hele Apulien. Kongen bedroves over hans Ord, byder sine Mænd ruste sig og tage Veien til Lungbardaland (6). Fransk- mændene standse ikke f0r de komme til Staden Frustra, der m0der Karl Magnus Pave Milon, der beklager sig over Hedningernes Odelæggelse af hans Land. Kongen lover ham Hævn, og stiUer sig selv i Spidsen for sine Mænd. Hei'tug Nemes beder om at faa Oddgeir med sig, hvilket ogsaa bliver ham tilstaaet, naar han indestaar for, at han ikke l0ber bort. Oddgeir ytrer sin Glæde og Taknemmelighed i Bon til Gud, og lover, at saa længe han har et Haar paa Hovedet og hans Hest lever, skal ingen gaa længer frem i Fylkingen end han. De drage nu afsted en stor Del af Dagen uden at stade paa Hed- ninger (7). Danamund, Hovedkongens S0n af Babylon, rider fra Rom med 20 Tu- sinde Riddere, disse have bemægtiget sig Karl Magnus's Rige og taget Kvin- der og B0rn. Folket paakalder Gud, og beder, at Karl Magnus maa komme dem til Undsætning. En Speider underretter Kongen om, at Hedningerne ere beredte til at tage imod ham. Hertug Nemes erklærer, at det nu er nadven- digt at hugge stort og at dyppe Armene i Blod lige til Skuldrene, og vise Fienderne et urokkeligt Mod. Alori faar Banneret at varetage, men til stor Skade for Franskmændene, da der ikke findes nogen storre Kryster i hele Kongens Land (8). Nu faa Hedningerne 0ie paa Karl Magnus's Hær, og Danamunt opmuntrer enhver til at kjæmpe det bedste han formaar. Nu ser man Bannere af alle Farver, og de Franske skulde nu vinde Seier, hvis ikke Aloris Feighed var (3). De ride nu Imod hinanden, Hug vexles paa begge Sider. Alori har Mærket i sin Haand, han gribes pludsehg af Skræk, denne smitter ogsaa hans Frænde Gernublus fra Lungbardaland, og de flygte begge med 100 Mand, som fulgte dem. Da Danamunt ser dette, opmuntrer han sine Mænd, og de tage nu til Fange Nemes, Bove og Samson, de ypperstc Hov- dinger, og mange andre af Karl Magnus's Mænd. En Ridder Solmund rider mi hen til Kongen, beklager det uheldige Valg af Alori til Bannerforer, og gkriver Ulykken paa hans Regning. Kongen opmuntrer vel sine Folk til Frem- LVU gang i Kampen, men de blive overmandede den ene efter den anden, indtil Kongen tilsidst befinder sig alene mellem tusinde Hedninger. Han paakalder Guds Hjælp, drager sit Sværd. og værger sig bedre imod Hedningeme end Yildsvinet i Skoven mod Hundene, naar de anfalde det paa det heftigste. Imidlertid kommer en Hob Franske til hans Undsætning, skafifer ham en Hest og frelser liam (10). Imidlertid har Oddgeir besteget en Hei og seer derfra Kampen, han op- dager Aloris Flugt, og opfordrer sine Kammerater til at sætte efter denne og hans hundrede Lungbarder, for at hindre dem i at medtage sine Vaaben og Heste, og derpaa at ile Kongen til Hjælp. De ride nu imod Alori. Denne fortæller, at KarlMagnus er fangen, og at de derfor flygte. Oddgeir erklærer ham for en Legner, styrter ham af Hesten og bemægtiger sig hans Vaaben. Hans Kammerater skill'e de evrige ved deres Vaaben og Heste, og Oddgeir væbner dem til Riddere med Flygtningemes Vaaben. Hvor der er Mangel paa Skjold, flaa de Barken af Træerne og benytte den. Oddgeir tager nu Kongens Banner og rider til Kamppladsen som Anforer for disse nybakte Riddere (11). Kongen er sted i Nod i Kampen, han beklager Aloris Flugt og erklærer ham for en Forræder. Imidlertid drage Hedningerae sig tilbage tU Rom med sine Fanger, som de fere bundne paa Klovheste. De overramples af Oddgeir, der opstaar stor Bevægelse mellem Hedningerae, ogOddgeir fælder under dette en hedensk Konge Falsaron, til hvem Fangerae vare anbetroede, og siden fældes mange Hundrede af de hedenske Mænd. Han begiver sig nu hen til Kongen med sine Mænd, denne tror, at det er Alo'ri, som kommer til Undsætning, og at han har gjort ham Uret (12). Kongen erfarer nu, at det er Oddgeir, som har taget Banneret fra Alori og befriet de fangne Riddere, han forfolger Hed- ningerne ligetil Mundiufleld og har hele Tiden Oddgeir i sin Nærhed. Kongen forærer Oddgeir en Hest, gjer ham til foraemste Skutilsvend i sin Hal og tíl stadig Mærkesmand i sin Hær. En hedensk Hevding, Sodome, tiltaler nu Oddgeir, og undrer sig over, at den samme Mærkesmand, som om Morgenen flygtede, nu paa een Gang er bleven saa kjæk. Oddgeir oplyser ham om, at han er en ganske anden Mand end Kujonen Alori, som om Morgenen havde baaret Banneret. Sodome æsker ham til Tvekamp med den tappre Ridder Karvel. Oddgeir tilkjendegiver, at han víl mode ham paa det Sted, hvorTve- kampe i det Land pleiede at finde Sted (13). Efter Kampen tager Karl Magnus Herberge i Staden Frastra. Her an- kommer nu Karlot, Kongens Son, med en Mængde unge Mænd; han har nylig erholdt Ridderslaget, og modtages med Glæde, da Kongen just trænger til Forstærkning paa Grand af det store Tab, han har lidt (14). Karl Magnus flytter nu sin Leir saa nær Rom, at han seer, hvad der foregaar. Karlot by- der den felgende Nat sine Mænd væbne sig. En Mand sparger om Oddgeir skal være med, Karlot svarer, at han selv og hans Mænd ville bære Prisen i denne Kamp. En Speider bliver dem vaer og iler med. Underretning til Kar- vel, denne væbner 7 Tusinde hedenske Mænd for at mede dem. Karl Magnus veed intet om dette Foretagende af Karlot (15). Denne samme ííat, som Karlot drager afsted, har Karl Magnus en Drom: han synes at være paa Jagt i en Skov med Karlot, Hertug Nemes og Oddgeir ; som de have fældet et stort Dyr, styrte pludselig 3 Lover ind paa dem, de overvælde Karlot og Nemes, men Oddgeir tager modig fat paa deni, dræber de to og jager den tredie paa Flugt. Idet Kongen vaagner, slukkes alle Kjerter i hans Telt, Kammertjenerae jle hen til Sengen, Kongen sperger efter Karlot, og erfarer nu, at han er LVUI dragen i Kamp mod Hedningerne (16). Hedningeme kommé nu over de Kristne Í0r de vente det, en heftig Kamp opstaar, de Kristne ere 7 Hun- drede, Hedningerne 20 Tusinde. Karvel kalder paa Oddgeir, som ikke er til- stede, en anden Franskmand optager Udfordringen, de kjæmpe længe med lige Held, indtil deres Mænd skille dem ad. En eaaret- Mand iler til Karl Magnus og fortæller Franskmændenes mislige StiUing. Paa Kongens Opfordring væbner Oddgeir sig, han drager afsted med 7 Hundredo Riddere, overíalder under en Bakke de hedenske Vagter og dræber dem alle (17). Karlot onsker nu, at han havde Oddgeirs Hjælp, og i det samme faar han 0ie paa dennes Banner og den franske Hær. Hedningerne blive nu slagne paa Flugt. Odd- geir rider mod Kai-vel og sporger ham om Navn, han navngiver sig og stev- ner Oddgeir til Holmgang i Rom, seirer han, skal han faa Karvels Kjæreste, den deilige Gloriant, Kong Ammirals Datter. Oddgeir rider nu over Tiber- floden og moder Karl Magnus, der har en Stav i Haanden, hvormed han vil slaa Karlot i Hovedet, men hindres heri af to Hertuger, og Karlot slipper med Skjænd og haarde Ord (18). Kai-vel foreslaar Kong Ammiral at sende en uforfærdet Mand til Karl Magnus, for at true ham til at drage tilbage til sit eget Rige, og tilbyder at paatage sig dette Hverv, thi han har den TiUid til Karl Magnus, at hans Person s'om Sendebud vil være ham hellig. Han ruster sig og iforer sig prægtige Klæder, bestiger et Mulæsel, og rider afsted. Han opfordrer nu Karl Magnus til at lade Kong Ammiral beholde Rom i Fred, da dette er hans Arveland, hvortil Karl Magnus ingen Ret har, og imodsat Fald vil han kunne vente end haardere Kampe. Han tilbyder dog endnu en Udvei, at han (Karvel) vil kjæmpe med Oddgeir, og dersom denne seirer i Kampen, skal Ammiral forlade Rom for bestandig. Oddgeir er villig hertil, men Karlot gjor Indvendinger og vil selv kjæmpe med Karvel, og forbyder tilsidst Oddgeir at kjæmpe uden sin Tilladelse. Karlot lader sig dog sige, da man giver ham Udsigt til en Tvekamp med Sodome. Kong Karl Magnus gjor Indsigelser herimod, da Karlot endnu er et Barn af Alder og ikke den Kamp voxen, men giver dog tilsidst sit Minde. Karvel kommer nu tilbage og beret- ter Ammiral Udfaldet af sin Sendelse (19). Karlot og Oddgeir væbne sig, ride til Tiberen, hvor de stige i Baad og ro over til den 0, hvor Tvekampen skal foregaa. Alle fireKjæmper ere nu komne. Dog er der lagt en svigefuld Plan fra Hedningernes Side, ihvorvel Karvel og Sodome ere uvidende derom (20). Kongesonnen Danamunt har nemlig, frj'-gtende den Ulykke som vilde overgaa Hedningerne ved at tabe slige Kjæmper som Karvel og Sodome, ladet skjule væbnede Mænd i en Skov ude paa 0en, og disse skulle da overmande Karlot og Oddgeir, dersom disse gaa af med Seieren i Tvekampen (21). For Kam- pen begynder, .gjor Karvel Oddgeir opmærksoni paa Grloriants Deilighed, der overværer Holmgangen, og tilbyder, dersom han vil træde i Ammirals Tje- neste, at give liam (hende og) Landene Persia og Chóruskana og alt, hvad dertil herer. Oddgeir svarer, at han er sendt hid af Karl Magnus for at til- bageerobre hans Arvelande, og at han for Gloriants Skyld skal byde ham en skarp Dyst. De hugge nu dygtig l0s paa hinanden og maa tilsidst begge stige af Hestene og hvile sig (22). Kong Sodome rider nu mod Karlot paa sin Hest Bruant og erklærer ham strax for overvunden, og tilfoier, at det er en Taabelighed af hans Fader saaledes at viUe udsætte Frankrigs Arving for den sikkre Undergang, Karlot svarer, at Sodome udtaler sit eget Hjertes 0nske, men ikke den sande Sammenhæng, han lægger til, at Oddgeir vil vinde Gloriant inden Áften, og han selv vil overvinde Sodome uagtet hans pralende Ord, LIX Sodome erkleérer den for en Niding, som vil tro, at Oddgeir og Karlot skuUe seire over Karvel og ham, Karvel, som har beseiret 30 Konger i Holmgang, og kniber deí, saa kan han (Sodome) nok hjælpe ham. Karlot mener, han vil faa nok med at hjælpe sig selv, og vil give ham 100 Mark Selv, dersom han ikke slaar Skjoldet af hans Haand for Aften (23) Oddgeir og Karvel fortsætte paa sin Side Kampen til Fods, og Karvel undgaar, ved at beie sig tilside, et odelæggende Hug. Eft«r en længere Ordvexling klever B^arvel Odd- geirs Skjold, og forestiller ham det unyttige i at fortsætte Kampen, da hans Sværd er af den Beskaffenhed, at dets Saar ere ulægelige, opfordrer ham til at gaa ham til Haande og modtage Halvparten af det Rige, han kort íer havde tilbudt ham, og dertU skal han faa Gloriant med en stor Medgift. Oddgeir svarer, at deí vilde være skammeligt af ham at svige Karl Magnus, og at Gloriants Fader begik en Daarskab, da han anbetroede hende til ham, som kun kan være hende til liden Hjælp, da han snart knap vil have nok for sig selv, og for hendes Skyld víl han give ham kort Fred, og derfor maa han nu tage sig vel i Agt, da han kun vil have kort Tid til at gjere Gjengjeld. Kamppladsen oplyses af de Ædelstene, som hugges af deres Skjolde og Hjelme (24). Kampen fortsættes ligeledes melleni Karlot og Sodome, og den forste hugger af den sidste den venstre Side af Ansigtet fra 0iet ned i Hage- benet, med den Ytring, at nu har han lettet hans Mænd Arbeidet, thi nu be- hove de ikke herefter at rage hans Skjeg paa den venstre Kind, og han vil see forfærdelig ud, naar han i Aften fremstiller sig for Kong Ammiral. So- dome beder ham oppebie Enden Í0r han roser sig af Seieren (25). Kampen mellem Karvel og Oddgeir er nu paa det heftigste. Karvel erkjender, at Oddgeir er den tappreste Mand, han har bekjæmpet, og beder ham om Ud- sættelse med Ötriden tíl den folgende Dag, hvorved han vil erhverve sig Ani- mirals Erkjendtlighed. Oddgeir afslaar dette, med mindre han vil erklære sig overvunden, overgive sine Vaaben og felge ham tU Karl Magnus. Hertil gva- rer Karvel Nei, og vil atter begynde Kampen, da han faler sig raskere end Hjorten og grummere end Loven. De hugge nu igjen las paa hinanden, og faa begge saa mange Saar, at de næsten ere ukampdygtige. I dette Oieblik kommer Kongesennen Danamtmd frem af sit Skjul i Skoven med 30 Riddere og anfalde Oddgeir og Karlot, men Karvel og Sodome nedlægge Yaabnene, og viUe ikke deltage i dette Overfald, der skeer imod deres Yillie (26). Karlot og Oddgeir forsvare sig tappert og de fleste af de 30 ere faldne. Den bedste Ridder blandt Hedningeme, Morlant, anfalder Oddgeir og er nærved at over- mande ham, da Karlot kommer til Undsætning og hugger Hovedet af Morlant. Imidlertid ride atter 40 hedenske Mænd frem og fortsætte Kampen. Karlot rider nu paa Opfordring af Oddgeir ud i Tiberen, hvor han bliver optagen i en Baad af Karl Magnus's Folk og fort over Elven (27). Oddgeir maa nu tílsidst, efter at have fældet Halvparten af sine Modstandere, bukke under for Overmagten og tages til Fange. Der fortælles om Danamimd, at han ikke turde komme Oddgeir nær, saa længe han havde sine Vaaben i Haanden (28). Karlot kommer nu til sin Fader og beretter, at Oddgeir er svegen og fangen af Hedningerne. Karl Magnus beklager sig herover. Karlot trester ham, og tilbyder sig selv íjerde med udvalgt kjækt Mandskab at rive ham ud af Hed- ningernes Hænder. Franskmændene ytre sine Betænkeligheder ved dette Fore- tagende, da Oddgeir er omgiven af mange tusinde Hedninger, og mene, at man maa gaa meget forsigtig tU. Yærks. Hertug Nemes og mange kloge Mænd med ham indremme det farlige herved, da mange Hundrede ville opofres fer LX man faar Oddgeir fat, men de tilraade dog den dristige Daad, da Oddgeír imder lignende Omstændigheder vilde have handlet paa samme Maade (29). Hedningerne bringe nu Oddgeir til Rora, aff0re ham hans Vaaben under et Oliventræ, og alle hedenske Folk, Tyrker, Torkobus og Friser, beundre ham. De fere ham frem for Kong Ammiral, og forlange Hævn over ham for alle deres Slægtninger, som han har dræbt. Ammiral svarer, at han Ikke vil lade ham l0s for al Verdens Guld. Karvel kommer nu til Kong Ammiral og beklager sig over Danamunds Forræderi, og beder Kongen om at lade Odd- geir i Fred drage hjem til Kong Karl Magnus. Da Ammiral afslaar denne Ban, erklærer Karvel, at han ikke maa vente nogen Bistand af ham eller de tusinde Riddere, han har under sin Befaling, med mindre han skjenker Odd- geir Friheden. Kongen bryder sig kun lidt om hans Trudsler (30). Karvel rider nu forbitret til sit Telt, befaler sine Mænd at væbne sig for med Magt at befri Oddgeir. Rodan, Konge 1 Egypten, beder ham ikke at forhaste sig, men tæmme sin Vrede til den f^lgende Morgen, og fors0ge om Kong Ammiral muligens da kan have betænkt sig, men hvis han fremdeles nægter Oddgeir Friheden, da kan han opsige hans Venskab og siden gribe til de Midler, han finder passende, hvortil alle hans Mænd viUe underst0tte ham (31). Hednin- gerne beundre Oddgeir for hans Belevenhed. Kongedatteren Gloriant kommer til og taler venlige og opmuntrende Ord til ham, derpaa beder hun sin Fader om at give ham fri. Danamund, hendes Broder, overfuser hende herfor, og ytrer, at han skulde hugge hende op i smaa Stykker med sit Sværd, hvis han torde for Kongen. Kongedatteren tiltaler ham igjen og beskylder ham for Praleri og Feiglied, uagtet han var saa mandstærk, vovede han iklce at gaa Oddgeir under 0ine, saa længe han havde Vaaben i Haand. Kongen befaler to Skjoldsvende iinder Livs Fortabelse at passe vel paa Oddgeir (32). Karvel kommer nu tidlig om Morgenen til Kong Ammiral, erindrer ham om de Tje- nester han har gjort ham i Krige og Tvekampe, og beder ham at lade Odd- geir drage bort i Fred. Kongen svarer, at han ikke f0r slipper los, end Paris og Orliens ere indtagne. Karvel forestiller ham det unyttige 1 at nære saa stolte Tanker, og at Franskmændene allerede betragte ham som overvunden, og gjentager sit Forlangende med Hensyn til Oddgeir. Kong Ammiral svarer nu, at han den f^lgende Morgen tidlig vil lade ham hænge. Han byder der- paa 'sine Mænd reise en Galge. Karvel skjTider sig nu afsted til den franske Leii', hvor man forbauses over at see ham og forud glæder sig til at liævne Oddgeir paa ham. Han stiger ikke af Hesten f0r ved Karl Magnus's Telt, hvor han tilkjendegiver denne, at han frivillig har indfundet sig, for at fra- lægge sig Mistanken om at have nogen Del i det svigefulde Anslag mod Odd- gejr, og at han vil underkaste sig samme Behandling, som maatte falde i dennes Lod. Karl Magnus 0nsker ham velkommen og anvlser ham hæderligt Sæde (33). Hedningerne ere imidlertid blevne fortvivlede over Karvels Bort- færd, mere end 20 Tusinde Riddere begive sig hen til Kong Ammiral og for- dre Ret og Retfærdighed af ham, og at han skal lade Oddgeir drage til Karl Magnus. En Konge ved Navn Galatien fraraader dette, og beder ham ikke slippe Oddgeir 10S, da han altid, som hidtil, vil tilf0ie hans Mænd Skade. Kong Sodome derimod, som havde kjæmpet med Karlot, siger ham imod, til- f0iende, at Kong Ammiral har en for stor Kjærlighed til Galatien, der nylig har ombragt 3 af hans ypperste H^vdinger, og lagt Planen til den brave Con- stants Drab og selv holdt Bækkenen, da han blev aareladt, hvilket voldte bans Dad; Karvel er derimpd saa ædei en Mand, at han heller eelv vil li4§ LXI Daden end svige Nogen, Sodome gaar derpaa hen og slaar tre Tænder ud af Munden paa Galatien. To Konger og íire Hertuger lægge sig imellem og forliindre videre Slagsmaal. To Konger, Rodan og den gamle Geosner, og alle de bedste Hevdinger træde nu frem for Kong Ammiral og bede ham om at kalde Karvel tilbage og give Oddgeir fri. Ammiral svarer, at om de end alle forraade ham, skal han inden en Maaned have samlet ligesaa stor en Hær som dem, og han vil da overvinde Kari Magnus og underlægge sig alt hans Rige (34). Karvel er nu i Karl Magnus's Hird vel anseet. Han opfor- drer Karl Magnus til hver Dag at kjæmpe med Hedningerne. Nemes giver Karvel Ret heri, Kongen stemmer selv i med og bliver saa indtaget af Karvel, at han opfordrer ham til at tro paa Gud og opgive Hedenskabet. Karvel svarer, at han heller ^il lade sig partere Led for Led, end opgive sin Gud Maumet. Karlot ruster sig nu og sine Folk og drager mod Rom med 40 Berserker og ledsages af KarveL De standse ved en liden Skov. Kongen sender til yderligere Forstærkning 100 Riddere efter dem. Hedningeme blive dem var og ride dem i Mede, der opstaar en Kamp, hvori stort Mandfald, Hedningerne drives tilsidst paa Flugt og ílygte forbi et Slot i Udkanten af Rom. Gloriant seer herfra Karlot forfelge Danamund. hun tiltaler Karlot, sp0rger ham efter Karvel, siger at denne var hendes Kjæreste, men at hun nu har slaaet op med ham, og at dette er hans egen Skyld, hun beder ham ogsaa sige Karvel, at Oddgeir er i hendes Varetægt og har det godt. Hun raader ham derpaa at fly, da 20 Tusinde Hedninger snart kunne ventes. Karlot dra- ger tilbage med sine Folk, hvUket lian efter udfert Daad uden Skam kan gjere. Danamund tílskriver Karvel det lidte Nederlag (35). Kong Ammiral faar nu Underretning om, at en stor Hær er kommen til Undsætning af Folk, der kaldes Robiani og Barbari, og en Konge Feridans af Cordes, samt en Hevding Sveif (SveO fra Mongandium, de have landet i Baor (Bera) i Apulien, og have utallige Dromunder og Galeier, og de ere barske og uforfærdede, og deres eneste Frygt er, at Kong Karl Magnus ikke skal vove at oppebie deres Komme. Danamund reiser sig og anséer en saa- dan Frygt for ugrundet, han kjender Karl Magnus af Erfaring, han har holdt 3 store Slag imod ham og i hver af dem mistet 20 Tusinde, og vil ikke ind- lade sig paa det Qerde, det er deifor hans Raad, at hans Fader vender tilbage tU sine Lande og ikke spilder mere Blod. Ammiral svarer, • at den, som er saa feig, kan ikke være hans Sen, og naar han har erobret Frankrig og Karl Magnus's 0vrige Lande, skal Danamund ikke faa saa raeget som en Deit deraf. Danamund fralægger sig nu Beskyldningen for Feighed: der er en halv Maa- neds Færd fra Rom til Mundiufjeld. ligesaa langt derfra og til Paris, dernæst er det en lang Yei til den hellige Martins Borg og Briterne ere vaabendygtige Mænd. Dersom han nu, tilfoier han videre, befandt sig paa Nordiand ved Andres Stuen eller et andet godt Sted, skulde han love aldrig at komme til Rom eller tii Antiochia, og heller ikke til Apulien eller Sliklagard. Han er ingen Kujon, han har prevet de Franske, og veed, at ingen Mænd i Verd^ ere st0rre Helte end dem. Under denne Tale indtræflfe de Mænd, hvis Ankomst er bleven forkyndt. Kong Ammiriil gaar ud af Staden for at m^de dem og takke for deres Komme. Deres f^rste Spargsmaal gjælder den hvidskjeggede Karl Jlagnus. Ammiral svarer, at han er færdig til Kamp. De ansee dette for en glædelig Tidende, det er intet de mere attraa end at slaas med den Gamle, og han skal aldi-ig have havt en varmere Dyst, h%'Í3 han holder Stand mod dem (36). Ammirals Hœr har nu faaet en betydelig Tilvæxt. Der er kommen Lxn en Konge Burnament, der har 20 Tusinde Krigere med sig. Han har tilbragt sit Liv i Krig, ' og hans Mænd kunne ikke undvære Strid, have de ingen ellers at kjæmpe med, slaas de indbyrdes. Efter at have bivaanet Ammirals Hus- thing, gaar Burnament til sit Telt og væbner sig. Det lyser af hans Brynje som af de herligste Ædelstene, hans Hest Bifolen er den ypperste og har fire Gange kastet sine Tænder, den svammer paa Vandet ligesaa godt, som den lober paa Land. Han svinger sig op paa sin Hest, og standser ikke, Í0rend han -er kommen over Tiberen. Imidlertid have tre af de franske Hovdinger, Hertug Nemes, Jarl Edelun og Jofrey, været paa Jagt med Falke og have fældet en hel Klavbyrde af Fuglevildt. Da disse nu fare hjem, moder Burna- ment dem, og der begj^nder en Kamp mellem ham og Jofrej'', hvori denne kastes til Jorden og mister sin Hest. Nemes og Edelun forfolge nu Burna- ment, men kunne ikke indhente ham og vende tilbage* til sine Telte. Syv Hundrede unge Riddere, deres Folge, som imidlertid ere blevne tilbage i Sko- ven, see nu Burnament ride afsted med Jofreys Hest, sprænge efter ham og tage Hesfen.fra ham, og han slipper med Ned og Neppe derfra. Burnament m0der nu paa sin Vei en ung Mand, hvis Hest han bemægtiger sig. Onde Vætter, rene Djævler, vare farne i Burnaments Hest, og derfor kunde de Franske ikke indliente ham. Han standser f^rst i Rom. Ammiral sp0rger om Nyt. Bumament svarer, at han har dræbt to kristne Riddere og taget to af de bedste Heste i den franske Hær, og vil nu vise ham den ene, da den anden er lobet fra ham. I sin Glæde priser Ammiral hans Tapperhed og giver ham sin' Datter Gloriant, og lover ham Frankrig, da han seer, det vil være ham en let Sag at vinde det. Burnament modtager hans Handske som Pant og takker ham for Gaven. Karvels Hirdmænd beklage, a,t deres Herré Karvel skal være uvidende om, livad her foregaar, og at den danske Mand ikke skal være fri, thi han vilde ellers vide athaandhæve Karvels Ret imod Burnament (37). Oddgeir og Kongedatteren spiUe Skak, da en Hirdmand kommer at berette dem dette. Oddgeir beder Gloriant om at skaífe ham en Samtale nied Kon- gen, for át han kan kundgjore for ham og den hele Hær, hvor uberettiget Burnament er til en saadan Gave. Kongedatteren begiver sig til sinFader (38). Kongen hilser sin Datter venlig, og siger hende, at han nu har bestemt hende for den tappreste Konge. Datteren j^trer Tvivl om, at Karvel vil optage dette vel, og sperger ' derpaa, hvor denne tappre Konge er. Burnament træder da selv frem og besvarer dette Sp0rgsmaal, og lover hende i Morgengave Frankrig og den overvundne Karl Magnus. Pigen erklærer dette for en god Gave, der- som han magter den, men fortæller ham derpaa, at hendes Fader har en af Karl Magnus's Mænd som Fange, der ikke vil vige en Fodsbred for ham paa Kamppladsen. Burnament vil da udbede sig af Ammiral Lov til at kjœmpe med denne Mand, for den Kjærligheds Skyld han bærer til hende, og lover at bringe hende hans Hoved. Hvis han gj0r det, samtykker Kongedatteren i at giftes med ham. Gloriant beder uu sin . Fader om at samtale med Oddgeir, og ytrer Haab om at han muligens kan lade sig bevæge til at antage deres Tro. Kongen gaar ind herpaa og sender syv Mænd efter Oddgeir^ (39). ') B tilfaier yderligere oni ham: Han var stor af Vœxt og ond af Sind, sort af Haar og Hud, lian spiser al Mad raa og drikker sin Vin altid blandet mcd Blod •, han havde gule 0ine som Kattene, og saa bedre om Natten end om Dagen. Han var fuld af Galder. Kogleri og Falsk- hcd, og kom lian her til Norden, vilde han blive kaldt et Trold. 5) B giver her folgende Skildring af Oddyeir : Han var storre af Vc.vt end andrc Mrond, havdc et lyst og mandigt An.sigt, rodgult krollet Haar; han var saa stærk, at hans Krœfter aldrig svigtcde ham, naar han havde med naturligc Mennesker at bestillc, han var rask og kjœk í al Kampfœrdighcd, det være nu i Turnering eller Tvekamp. Lxm Oddgeir træder nu frem for Kong Ammiral, og bebreider ham hans utilberlige Fremfærd mod Karvel. uagtet dennes store Fortjenester, og spaar ham, at den, han har givet Gloriant til, skal komme til at betale hende dyrt, og han selv skal hærvne det, hvis ingen anden vil. Burnament byder sig nu til at kjæmpe om Gloriant raed ham paa den 0, hvor Holmgangene holdes. Dette blive de da enige om, seirer Oddgeir, skal Karvel beholde Gloriant, seirer derimod Burnament. skal Karvcl opgive alt Krav paa hende (40). Oddgeir sender derpaa Svenden Remund til Karvel for at underretté ham om Tve- kampen ogdens Aarsag; Kar\el udbeder sig nuOrlov af Karl Magnus at drage til Rom (41). Karvel træíFer sine Fræhder og Tenner. beklager sig for dem over Ammirals Færd. Da han kommer til denne, bebreider Ammiral ham. at han har fomægtet Maumet. Karvel benægter dette, og udbryder i Bebrei- delser mod Bumament, at han vil tage hans Fæstema fra ham, og spaar ham ilde derfor. Burnament svarer, at han nu intet har med ham at bestílle, da Oddgeir har overtaget Kampen for ham. Der gaar nu Bud efter Oddgeir (42). Karvel væbner nu Oddgeir til Tvekampen og giver ham sit Sværd Kurtein. Karl Magnus sender Mænd ind i Skovene ved Kamppladsen for at forebygge Svig fra Hedningeraes Side (43). Bumament mster sig, og saa snart han fuld- væbnet er stegen paa sin Hest. konmier Kongedatteren Gloriant til og beder ham at skaane Oddgeir. Han lover for hendes Skyld at spare Oddgeir og bringe ham levende til hende. Kongedatteren svarer, at i saa Fald skal deres Bryllup feires. Da han vel er reist. beder Gloriant til Gud, at han aldrig maa komme igjen (44). Tvekampen begynder nu. og de strides en Stund med vexlende Held, dog tilsidst maa Bumament bukke under, og Oddgeir faar hans Hest og Sværd. Oddgeir binder Burnaments Hoved ved sine Sadelremme og bringer det til Karvel og Kongedatteren (45). Karvel begiver sig nu til Kong Ammiral og viser ham Hovedet, han raader ham at drage hjem tii Ba- bilon og opgive Striden med Karl Magnus. han for sit Vedkommende er fa-st bestemt paa aldrig at kjæmpe mod denne eller hans Mænd, i modsat Fald truer Karvel med at ville slaa sig paa Karl Magnus's Parti imod Ammiral. Denne er villig til at folge hans Raad. Ved Afskeden erholder Oddgeir præg- tige Gaver baade af Ammiral og Gloriant, han ledsages af Karsel til Karl Magnus, og denne og Pave Milon mode ham i en hoitidelig Procession og fere ham til Leiren (4&). Paven bestræber sig for at omvende Karvel til Kristendommen, men han vil dog ikke svigte Maumet og Ammiral. hvorvel han indrommer den kristelige Religions Fortrin (47). Imidlenid kommer en Ud- sending med et Brev fra Gloriant til Karvel. hvori han xmderrettes om. at Kong Feridan af Cordes med sin Hær om Xatten har overfaldt og myrdet hendes Fader Kong Ammiral. og beder ham ile hende til Hjælp. Oddgeir og Karlot love ham strax Bistand, og han gaar nu at melde Kong Karl Magnus dénne Tidende (48). Kongen tilbyder sig at drage afst«d med hele sin Hær. Karvel afslaar dog dette TUbud. og erklærer sig fuldkommen tilfreds med Oddgeirs og Karlots Hjælp. Han har havt en Drom, hvori det forekom ham, at han skjed tre Pile mod Rom, og at aUe tre faldt ned paa det heieste Taam af det Hus, hvor Kong Feridan og hans mægtigste Mænd holdt til, og det syntes ham. at Ild brod ud der. hvor Pilene vare faldne, og som han vaag- nede. spillede Flammen over alle Husene. Denne Drem udtyder han paa sig og sine to Venner. Med Kongens Samtykke ruste de sig alle tre (49). De ride nu afsted med 3 Skjoldsvende. Paa Veien faar de Underretning af en Ridder om. at Kong Ammiral er falden, Kongedatteren tagen til Fange af LXIV Kong Feridan af Cordes, og Danamund haardt saaret. Ridderen, som bringer denne Tidende, styrter af Udmattelse d0d af Hesten. De ride nu raskt til, komme til Stedet, livor Slaget staar, og ved deres Hjælp faar Danamund nu Overvægten over Kong Feridan. En Mand fra Damaskus, Jaskomin, havde f0rst baaret Vaaben paa Ammiral, lian har rost sig af, at han aldrig viger for nogen. Hans to S^nner Zoilos og Zabulon ere haardf0re og drabelige Mænd (50). Mellem disse tre og Karvel, Oddgeir og Karlot udspinder der sig en. Kamp, hvori Jaskomin og Zoilos fældes, men Zabulon ílygter til Kong Feridan og beretter sin Faders og Broders Dad (51). Zabulon maa nu hore ilde af Feridans Mærkesmand Svef for sin Flugt; lian tager til Gjenmæle med grove Ord og bliver dræbt af Svef. Kong Feridans paalægger Svef at bade dette Drab med en eller anden Bedrift, da han i modsat Fald vil fratage ham Banneret (52). Svef rider nu imod Danamunt og fælder ham. Karvel vil hævne Danamunt og opfordrer Svef til Kamp, men denne vender om og vil ride tilbage til Feridans. Karvel hugger efter ham og fælder Hesten under ham, og ender ikke f^r han har giort af med ham selv (53). Oddgeir fælder nu Kong Feridans, og dennes Hær flygter. De storme det Kastel, hvor Glo- riant sidder indespærret og befri hende, derpaa ride de ind i Staden, hvor Kong Feridans Hær gaar Karvel til Haande. Karvel drager med Gloriant til Baby- lon, hvor han tages til Konge. Oddgeir og Karlot drage tilbage til Paris, og Oddgeir var nu Kong Karl Magnus's Bannerf^rer, saa længe de begge levede, og er der mange andre Fortællinger om Oddgeir (54). IV. Turpin, Erkebiskop af Reins, skrev efter Opfordring af Leofrandus, Decanus aí Achis, Historien om Spaniens Befrielse fra Saracenerne ved Keiser Karlamagnus. Da Apostelen Jacobus, som forst havde prædiket Kristen- dommen i Spanien, var bleven henrettet i Jerusalem, bragte hans Disciple hans afsjfclede Legeme til Compostella i Spanien, og underst0ttede af hans Mirakler kristnede de hele Landet. Efter lang Tids Forlob blev dette erobret af Saracenerne og Moabiterne, soni næsten aldeles tilintetgjorde Kristen- dommen. Efter mange Krige vil Karolus Magnus for Fremtiden give sis; og sit Rige Ro; men medens han grubler over Synet af en underlig- Stjerne, aaben- barer Apostelen Jacobus sig for ham i Dremme og opfordrer ham til at befri Spanien fra Hedningerne og lover ham sin Bistand. Keiseren beslutter nu at bekrige Saracenerne (1). Efter at have rustet sig, rykker han ind i Spanien mod Pamphilonia. Han beleirer den forgjæves i tre Maaneder; men da lian nu anraaber Gud og St. Jacobus om Hjælp, styrte Murene ned. De Omboende underkaste sig. Keiseren drager til Compostella og stikker sit Spyd i Pexo- tium mare. Derefter undertvinger han det 0vrige Spanien. Byen Lucrina falder, efter tre Maaneders Beleiring, paa samme Maade som Pamphilonia. Keiseren lyser Forbandelse over Byen, livorefter en stinkende Kilde frem- springer paa dens Sted. ' De af Spaniens Indbyggere, sóm ikke viUe lade sig 0 A tilfaier her : Keiseren lader sonderbryde alle de liedenske Billeder han íindcr i Spanien, undtagen Billedet Salamcadis i Bycn Cadis. Det staar paa Stranden paaToppcn af en Obclisk, og er stubt af „Latun" i mcnneskclig Skikkelse med en Kolle 1 Haanden. Dette Billede har ved Maumets djœvelske Kunster faaet flere overnaturlige Egenskaber: dct kan ikke sonder- brydes af Menncsker; en Kristcn, der kommer i dcts Nœrhed, bliver syg, mcn en syg Sara- cener, som lilbeder det, bliver, helbredct; dersom en Fugl sœttcr sig paa det, dor den strax: det mister sin Kellc, naar den Frankerkonge er fodt, som skal kristne hele Laiidet, hvorfor Saracen'crne flygte fra Landet, naar de se dcn falde. LXV debe, blive dels dræbte dels gjorte til Slaver. Efter tre Aars Ophold i Landet beslutter Keiseren at vende tilbage (2). Keiseren vender tilbage til Frankrig, beslutter at bygge en Kirke i Paris for St. Jacobus og skjænker Gaver til St. Dionisii Kirke (3). ííatten derefter vaager Keiseren i St. Dionisii Kirke under Ben for de Faldnes Sjæle. Da han er falden i Sovn, aabenbarer St. Dionisius sig for ham og troster ham med, at han ved St. Jacobus's Forb^n har erhvervet Aílad for alle dem, -der ere faldne eller skuUe falde under Kei- serens Krig i Spanien. Keiseren opferer Kirken for St. Jacobus og drager til sin Residents Aqvisgranum. Han opferer flere Kirker og Klostre (4). I Afrika hersker Kong Agulandus, under livem 20 andre Konger ere skat- skyldige. En Del Folkeslag opregnes, som adlyde hans Scepter. Han har til- staaet sin Sen Jamund kongelig Krone og eget Hof, men uden Andel i Regjerin- gen (5). I ungdommeligt Overmod har Jam-iind taget i sin Tjeneste Mænd, der ere ligesaa unge og ubesindige som han selv, ja endog saadanne, som Faderen har jaget af sin Tjeneste. Imidlertid erfarer Agnlandus, at Karl Magnus har erobret Spanien. For det sammenkaldte Raad erklærer han, at han for at skaffe sin Son Jamund et eget Rige agter at érobre baade Spanien og Italien og g^iore Rom til hans Hovedstad. Sine fire fornemste Giider, Machon, Mau- met, Terrogant og Jupiter, vil han medtage paa Toget. men forst sende dem til Arabia for at faa dem udstatférede paa tilberlig Maade. Stærk Akklamation i Raadsforsamlingen (6). Agulandus sender Guderne til Arabia. Den utak- nemmelige Jamund har Intet imod, at hans Fader rager Kastanierne af Ilden for ham; han tænker endog paa at benytte Faderens mulige Nederlag til at bemægtige- sig hele Riget, som han mener Faderen ikke under ham (7). Agulandus gjor stor Stads af de fra Arabia lilbagekomne Guder, og indskiber dem med sin Hær. Jamund er med ; men de egentlige Hærforere ere Kon- gerne af Arabia, Alexandria, Bugie, Agapia, Marab, Mariork, Mecque og Sibil (8). Agulandus ankommer til Spnnien og udrj'dder Kristendommen i Landet. _ Grundene til, at St. Jacobus ikke bedre bevarer Spanien, som Kei- seren ved sin Afreise har givet i hans Værn, ere: 1) át Keiseren endnu ikke har havt al den l^eie for Spanien, som den Krone fortjener, der venter ham i Himmelen, 2) at endnu ikke alle de have ofret sit Liv for St. Jacobus og Kristi Hus, som Apostelen har bestemt, 3) at der er for fuldt af Hedninger i Afrika, og at deres Antal derfor ber formindskes (9). Keiseren erfarer i Aqvisgranum den bedrovelige Tidende, og sammenkalder alle sine Vassaller med deres Styrke. Forend endnu alle ere samlede, beslutter han at ri'kke ind i Spanien, for der at oppebie de ðvrige, da formentlig allerede hans Nærvæ- relse vil noget standse Hedningernes Hærtog i Landet (10). Keiseren bryder op med folgende Hovdinger: Erkebiskop Turpin af Reins, hvis særegne Kald det er at dobe, indvie Kirker og lære; Hertug Milun af Angler, Keiserens Svoger, som Chef for Livtropperne; Grev Rollant af Ornonia, Keiserens So- sterson; Grev Oliver af Gebene; Kong Arastagnus af Brittania; Hertug En- giler af Aqvitania; Oddgeir danske; Hertug Nemes af Bealuer; Kong Gundo- bol af Frisia; Lanbertus af Biturika'; Hertug Samson af Burgundia; Grev Eystult af Lingunia. Med disse rj-kker Keiseren ind i Benona, hvor han vil oppebie Forstærkning (11). Under Keiserens Ophold i Benona giver en doende Ridder Romaticus en anden Ridder det Hverv at sælge hans Hest og give Pengene til de Fattige for Romaticus's Sjæl. Ridderen sælger Hesten, men bruger selv Pengene. Romaticus aabenbarer sig for Ridderen i en DrÉrm og siger, at ved hans Ded havde Gud for hans Almisses Skyld allerede tilstaaet V LXVI ham Syndsforladelse ; men da denne Almisse ved Ridderens Uredeliglied ikke er kommén de Fattige tilgode, saa liar Romaticus maattet være i Pine indtil da; nu har dog Gud bestemt, at Ridderen skal komme i Romaticus's Sted og denne i Paradisets Hvile. Ridderen vaagner med Forfærdelse og fortæller sit Syn. Da forsvinder^ han pludselig, under rædsomme Toner fra Luften. E/ter 12 Dages Forl^b gienfindes paa et Bjerg, tre Dagsreiser derfra, hans knuste Legeme, nedstyrtet af de urene Aander, der have taget hans SjæL Heraf kan man se, hvor stor Synd det er, af Begjærlighed.at bemægtige sig de Almisser, som Nogen giver Klostre eller Fattige for sin Sjæl, idet Almissen da heller ikke kan komme Giveren tilgode; og at det er af yderste Vigtighed, at den bestemte Sjælegave íidredes snarest muligt, fordi Sjælen maa pines saa længe, indtil Gaven er fuldbyrdet (12). Agulandus erobrer et fast Taarn, som Ja- mund skal tage i Forvaring. For det Forste drager dog denne med Faderen, som g,Í0r Holdt paa en stor Slette ved Floden Segeda. Her Íierer han, at Keiseren er i Baion. I Krigsraadet stemme Ulien og Madequin for strax at rykke imod Frankerne; men efter Balams Raad beslutter Agulandus at sende en Gesandt til Keiseren for at opfordre ham til Underkastelse, og vælger dertil Balam (13). Balams Gesandtskab mislykkes, men Keiseren skjænker ham ved Afskeden nogle Heste (14). Balam melder Agulandus Udfaldet af sin Sendelse ag ytrer sin Beundring over Keiseren og híins Krigere. Da Agulan- dus harer, at hans egen Hær er dobbelt saa talrig som Keiserens, bortsender han Jamund med Balam og de fire Guder til det erobrede Taarn (15). Kei- seren rykker ind i Spanien. Da han nærmer sig Agulandus's Leir, sender han efter Turpins Raad en Parlementær til Agulandus for at erholde en Sam- tale. Agulandus samtykker deri; men Begge lade dog 'sine Hære ruste sig som til Kamp (16). I Samtalen, hvori Keiseren til Agulandus's Overraskelse benj'tter det arabiske Sprog, söge de forgjæves at overtale hinanden til at forandre Religion. Aguiandus foreslaar da, at de skulle ladeKarapen afgjore, hvis Religion der er den rette. Heri samtykker Keiseren paa det Vilkaar, at de kjæmpe paa Holmgangevis, 1 imod "1, 20 imod 20 o. s. v. Da nu tilsidst 1000 have kjæmpet imod 1000, og de Kristne stedse seiret, erklærer Agulan- dus, at han næste Dag skal antage Kristendommen (17). Agulandus kom- mer den f^lgende Dag til de Kristnes Leir og træffer Keiseren tilbords med sit Hof. Agulandus undres meget over, at de Tilstedeværeude ere saa for- skjelligt klædte og beder Keiseren om Forklaring. Keiseren foi'klarer, at de med ensfarvede Klæder ere Biskopper og Præster, hvis Kald det er at lære, give Absolution og Velsignelse; de Sortklædte ere Abbeder og Munke, der' Nat og Dag bede for Hæren; de Hvidklædte ere Kanniker, hvis Levnet er som Munkenes, men som holde Messér ligesom Presterne. Agulandus mener, at der ikke kan være stor Hjælp i at have et sligtSlæng med, og sporger til- sidst, hvad det er for Folk, som sidde yderst paa den blotte Jord uden Bord eller Dug, med knappe Portioner af Mad og Drikke, og slet klædte. Da Keiseren forklarer, ,at det er Guds Mænd og Sendebud, nemlig Fattige, af hvilke han daglig bespiser 13 til Erindring om Jesus og hans 12 Apostle, erklærer Agulandus fuld af Uvillie, at det maa være en daarlig Tro, der til- lader, at man holder sine egne Folk i Pragt og Overflod, men lader Guds Mænd og Sendebud fortære sin knapt tilmaalte Fode paa den blotte Jord, og at han aldeles ikke vil forlade sin Tro for at antage en saadan Lov. Keise- ren soger vel at forklare ham, at det ikke gaar an at traktere Almisselemmer med overfledige Lækkerier og Stads; men Agulandus vil Intet h^re deroui. LXVII og tager Afskecl, idet han udfordrcr Keiseren til almindeligt Slag. — Efter den Tid lader Keiseren de Fattige, sora felge Hæren, nyde bedre Behandling. — De Kristne ruste sig til Kamp, og Aftenen for Slaget sætte de sine Spyd i Jorden udenfor Teltene. Om Morgenen ere mange af disse Spyd beklædte med Bark og Blomster, og efterat Skaftene ere afhuggede lige ved Jorden, opskyder der af Redderne en hel Skov, der især bestaar af Askelunde (18). I det paafalgende Slag ride de, som bære de blomsterklædte Spyd, i Spidsen.' De ere alle besterate til denDag at vinde Martyrkronen ; blandt dem er Hertug Milun. Keiseren kommer i stor Fare i Kampen, idet Hesten fældes under ham. Da Dagen helder, ophorer Slaget. Hedningerne have fanget Hertug Nemes af Bealfuer. Balara, som Jamund har sendt for at indhente Efterret- ninger, leskjober Nemes og sender ham med en hvid rapfodet Hest som Gave til Keiseren. Fire Markier fra Rora ere komne til Baion med Hjælpetropper. Balam vender tilbage til Jaraund (19). Da Agulandus herer, at Keiseren har faaet Forstærkninger, bryder han op og besætter den faste Borg Agenna. Herhen seger han at lokke Keiseren til et Bes0g. Denne lover ogsaa at korame og drager afsted med 70 Riddere. I Nærheden af Agenna forlader han sit Folge og drager forklædt, alene ledsaget af en Ridder, til Agulandus, hvem han melder, at Keiseren er i Nærlieden med 60 Riddere for at tale med ham. Derpaa vender han tilbage til sit Felge, uden at blive kjendt af Agu- landus, og bryder strax op til sin Hær. Agulandus sender 7000 Mand for at fange Keiseren; men de maa vende tilbage med uforrettet Sag(20). Keiseren bryder nu op med Hæren og berender Agenna. Efter 6 Maaneders Beleiring ílygter Agulandus en Nat nd af Byen og begiver sig til Byen Santun veí Floden Karant. Keiseren folger efter, vinder et Slag udenfor Byen og inde- slutter den undtagen paa Flodsiden. Ad den Vei ílygter atter Agulandus ud om Naften og k,aster sig ind i Pamphilonia, som nu er bleven forsynet med nye Mure. Der saraler han Forstærkning og oppebier Keiseren, men skam- mer sig for at melde Jamund Sagernes StiUing (21). Keiseren sender fra Santun en Anmodning til Paven om at komme til Spanien og medbringe Hjælpetropper. Fremdeles tilbyder han alle Frankrigs Trælle og Forbrj-dere Fiiheden, iraod at de sbitte sig til Keiserens Hær. Paven drager fra Italien med mange Tropper, der foreges underveis. Da han er kommen i Nærheden af Keiseren, drager denne ham iraöde med sine Tropper og ledsager ham til Leiren. Nu er hans Hær bleven saa stor, at den 2 Dagsreiser i Længde og Bredde ganske skjuler Jorden, og at raan 12 3Iile vidt kan hore Lar- men af Folk og Heste. Derpaa drager Keiseren med hele Hæren mod Pam- philonia. Nogle af Anfarerne opregnes. Begge Parter ruste sig til Slag; Keiseren har 133,000 Mand, Agulandus 100,000. Begge dele sin Hær i 4 Afdelinger (22). Agulandus taber Slagét og seiler tilbage til Afrika, hvor han tager Ophold i Byen Visa. Nu kau Jamund, mener han, prove sig mod Frankerne. 2 Konger, Altomant og Ebraus af Sibil, som ere imdkomne af Siaget, have tyet til de nærliggende Fjelde med sine Folk. Derfra drage de om Natten ned paa Valpladsen o* dræbe 1000 Mand af de Kristne, som hem- melig have plpidret de Faldne, og drage derpaa til Corduba (23). Keiseren holder Slag med Furra, HeiTe af Nafaria. Om Natten fijr Slaget beder Kei- seren Gud om et Tegn paa, hvor mange der skulle falde af hans Hær. Om Morgenen have alle de til Doden Indviede et rodt Kors paa Skulderen uden- paa Rustningen. Keiseren holder nu alle disse under Slaget indespærrede i sit Oratorium. Af Hedningeme falder Furra og 4000 Mand. af de Kristue V* Lxvm ingen. Men da man aabner Daren til Oratoriet, ere alle de Indespærrede d0de (24). Kongerne Ebraus og Altomant, som ere undkomne fra Slaget ved Pamphilonia, samle en stor Hær i Corduba óg stevne Keiseren til Kamp ved Byen. Keiseren modtager Udfordi-ingen og drager mod Byen. I Slaget blive de Keiserliges Heste skye ved Saracenernes larmende Krigsmusik og selsomme Udseende, saa at liele Hæren jages paa Flugt, uden at en eneste Franker fal- der. Saracenerne forfolge dem; meu da Frankerne have indtaget en fast Stil- ling paa et Bjerg, trække Saracenerne sig tilbage. Næste Dag ladcr Keiseren Hestenes Hoveder ombinde med lette Linduge og deres 0ren fylde med Vox, og ryldíer atter mod Corduba. Saracenerne modtage det tilbudte Slag, men lide Nederlag; 8000 falde, deriblandt Ebraus. Altomant med 2000 Mand kaster sig ind i Corduba, men overgiver sig derpaa og lader sig debe med hele sin Trop (25). Saasnart Jamund har modtaget Balams Melding, beshitter han at dele sin Hær i 3 Afdelinger. Den 'ene anforer han selv, og med ham ere de 4 Guder; den anden sender han længere bort under Anfersel af Balam og Tria- modes; den tredie lader han blive til Taarnets Forsvar. De 2 Korpser fore- tage 0delæggcnde Streiftog (26). Keiseren, som ^r beskjæftiget paa en anden Kant af Landet, afsender ved Efterretningen herom, Salomon af Bretland og Droim af Gaskhunia med 30,000 Mand for at iagttage Jamunds Bevægelser. De leire sig ved Bjerget Asprement og udstiUe en Forpost paa 10,000 Mand paa den anden Side af Aasen, hvor de kunne se Jamunds Taarn (27). Jamund vender netop tilbage fra et Streiftog og stoder paa disse Speidere. Stolende paa sin Overmagt angriber han dem, men lider et frygteligt Nederlag. Hans Bannerfarer falder, og han selv slipper med Ned ind i Taarnet, idet hans Hest ved en Ridders Hug deles i to Dele, saa at den forreste Del med Jamund falder indenfor Porten, den anden udenfor (28). Seierherrerne bemægtige sig det rige Bytte, deriblandt de 4 prægtigt smyklíede Guder. De opreise 4 heio Stænger, binde Rendosnarer om Gudernes Fodder og heise dem .snart op, snart lade de dem falde ned, for at de Hedninger, som maaske ere i Nær- heden, skulle se deres liaanlige Behandling. De spytte paa dem og slaa dém med Stokke og Stene. Derpaa veude de tilbage til Hovedlíorpset. Her beslut- ter man, at Keiseren, naar hankommer, skal bestemme Guderues Skjebne (29). Den lOOaarige Hertug Girard af Burgundia beslutter at kjæmpe for Kristendommen i Spanien og rykker ind med 15,000 Mand. Iblandt disse ere hans 4 Sonner, Bernard, Aemers, Milun og Girai-d, hvoraf de to forste alle- rede ere Riddere, og hans to Sostersonner, Boz og Clares. Desuden ledsages han af en Mœngde unge Mennesker, som endnu ikke have anlagt Ridderrust- ning. Han rykker frem mod Jamunds Taarn, og det træffer sig saa, at han leirer sig for det netop Natten efter Jamunds Kamp med Speidertroppen (30). Jamimd, som anser Girards Hær for hin Speidertrop, beslutter at hevne sig og ruster sig for at gJ0re et Udfald. Girard, som mærker Jians Hensigt, giver sine Folk Ordre til under Jamunds Angreb at lokke liam bort fra Taarnet (31). Girard udforer sin Plan, afskjærer efterhaanden Jamund fra Taarnet og falder ham derpaa i Ryggen. Hedningerne tabe Slaget og flygte til Borgen Hamne. Jamund selv kastes af Hesten af Girards Sosterson Clares og frelser sig med Nod over den forbistremmende Flod. Girard besætter Taarnet (32). Jamund over0ser sine Riddere med Bebreidelser for dét tabte Slag, og sender Bud til Balam og Triamodes, at de strax sknlle komme med sin Hær til Undsætning. Da Balam horer om Jamunds Nederlag og Gudernes Tab, bcgj'uder han LXIX at tabe Troen paa Afguderne, og beder til de Kristnes Gud, at han maa blive dobt. inden han dor (33). Balam og- Triamodes bryde op, samle store For- stœrkninger og foreue sig med Jamnnd. Denne erkjender forHovdingerne siu Ubesindighed 1 sit Forhold til Faderen og hans Raad. Han ordner sin Hær, som udgjor 700.000 Mand. De vigtigste Anforere opregnes, deriblandt Kon- gerne Magon og Alfriant, ' hvem han betror at vogte Hovedbanneret med 100,000 Mand. Han nærmer sig Aspermeut og slaar Leir i Dalen neden- under (34). Droim og Salomon, som af Speiderne erfare Hedningernes Nær- melse. finde det nodvendigt at sende Underretning til Keiseren for at paaskynde hans Marsch ; men ingen af Ridderne vil fare den Færd, da de anse den for uhæderlig. Endelig paatager Erkebiskop Samson sig Ærendet (35). Keiseren moder Budet paa Yeien og forener sig med Droim og Samson. De 4 Guder overgiver hau i Skjegers Hænder. • Disse sammenknytte sine Strempebaand, gjere Rendesnarer paa dem og binde dem oin Gudernes Halse; derpaa slæbe de dem afsted over Bjerge og Klipper, og tilsidst ind i sine Telte, hvor de knuse dem med Koller og dele imellem sig det Guld og Selv og de kqstbare Stene, hvormed Guderne haye været smykkede. Men saa mange ere der om det, at hver kun faar i'/, Penning paa sin Part. Keiseren begiver sig med Oddgeir danske. Hertug Nemes. en flandersk Greve og Bæring bretske op paa Bjergryggen for at undersoge Fiendernes Stilling (36). Girard. som fra Taar- net har seet Jamunds Marsch, bryder op for at folge ham, og kommer under Aspermont, netop som Keiseren og hans Felge har forladt Hæren for ^t speide (37). Keiseren faar nu Oversigt over Hedningernes Styrke og Stilling, og nærmest ved sig ser han Girards Trop. Da han er uvidende om Girards Komme, aniager han dem for Fiendens Speidere og afsender Oddgeir med tre andre Riddere for at iagttage dem nærmere. Girard sender sine 2 Soster- 80nner og 2 ældste Sonner imod dem. De kjæmpe ferst med Landser, hvor- ved Oddgeir kastes af Hesten, derpaa med Sværd, hvorved den flanderske Greve bhver saaret. Da endelig Oddgeir sporger om sin Modstanders Navn, opklares Misforataaelsen og forvandles til Glæde (38). Girard tilbyder at stiUe sit Korps under Keiserens Befaling; men denne beder ham selv kommandere det. Imidlertid er Keiserens ovrige Hær kommen efter, og Keiseren ordner dem til Kamp. Flere Anforere og Tropper opregnes (39). Keiserens Ud- seende og Rustning beskrivcs (40). Keiseren og Paven holde TaJer til Hæren. Girard tilbyder sig at agere særskilt imod den fiendtlige Hovedstyrke (41). Hedningernes forreste Slaglinie under Balam og 4 andre Konger brydes af Huge Jarl, RoUant, Oddgeir og Jævningeme (42). Girard angriber Hednin- gernes hoire Flei (43). Oddgeir og Amketil af Normandi S0ge at komme i Haandgemæng med Jamund, men maa trække sig tilbage (44). Efterat Slaget har varet fra Morgen til Aften. ophorer Kampen. En halv Mil er Jorden al- deles bedækket med Lig af Mænd og Heste og med Rustninger. Af de Kei- serlige ere 2 Konger og over 40 Grever og Hertuger blandt de Faldne (45). De Ki-istne holde om Natten Yagt tilhest i fuld Rustning' paa Valpladsen for ikke at overramples. Balam raader Jamund til at trække sig tilbage eller overgive sig; men Jamund stoler paa Overmagten (46). Ved Dagens Frem- brud fornyer Jamund Kampen og angriber de 4000 Mand, som have holdt Yagt paa Yalpladsen. Oddgeir opsoger Keiseren. melder ham Sagernes Stilling og raader ham til at væbne alle de unge Mænd og Tjenere, som ere i Leiren. Keiseren giver Ordre derom til Leiren og r}'kker med Hovedhæren frem par ') Ealdes senere Asperant. LXX Kamppladsen, Ridder Samson fælder Kong Bordant og bemægtiger sig Luren Olifant, men falder selv for Jamund, der hænger Olifant om sin Hals (47). Hertug Girard giver en Del of sit Korps Ordre til at sidde af Hestene for bedre at komme frem over de Faldne, og angriber imidlertid selv med 2000 Ryttere. Da Fodfolket kommer til, kaste de den fiendtlige Linie og trænge frem til Hovedbanneret, som er betroet til Kongerne Magon og Asperant. Dlsse ílygte ud afSlaget uden at gjore Melding tilJamund, og vende tilbage til Afrika. Girard erobrer Mærket og .jager Foi'svarerne paa Flugt (48). Keise- ren og Jamund, der endnu ere uvidende om Girards Kamp, staodse en Stund Slaget, medens Kampen fortsættes enkeltvis af nogle Faa, der ride frem foran Linierne. Jamunds Frænde Triamodes fælder Hertug Milun, men falder selv for Miluns Broder Bæring (49). Enkeltkampen fortsættes, og en anden af Jamunds Frænder falder. Jamund S0ger forgjœves Trest hos Bolam ogderpaa begynder han atter Slaget (50). En Ridder melder Jamund, at Hovedbanneret er uedhugget og de to Konger ílygtede. Jaraund sender friske Tropper mod Keiseren, under Anfarsel af Kongerne Salathiel og Rodan. Mange Franker falde for Salathiels Kelle og forgiftede Pile; men han fældes endelig af Odd- geir danske, og Rodan falder for Hertug Nemes (51). Der sker atter Ophold i Sla'get. Af Keiserens Hær leve endnu 30,000 Mand. En saaret ogblodstænkt Ridder melder Keiseren, at Girard har slaaet den fiendtlige Bannerfylking og nedhugget Banneret (52). Iraidlertid ankomme fra Leiren de unge Mœnd, eom have faaet Opfordring til at deltage 1 Karapen, samt Tjenere, Kokke og Mundskjænke, anfarte af Keiserens Pager Estor, Oturi, Engeler og Grelent. De væbne sig med de Faldnes Rnstninger og Vaaben og gjöre et yoldsomt Angreb paa Hedningerne. Fortvivlet giver Jaraund Ordre til Tilbogetog; men paa den anden Side angribes han af Girard, og paa en tredie Kant moder han Keiseren (53). Da Jamund ser, at han er omringet, soger han at slaa sig igjennem, og undkoramer selv fjerde. Keiseren selv tilligemed RoUant, Odd- geir, Nemes og 4 Vaabendragere forfelge ham. Da En af Jamunds F^lge bliver noget tilbage, standser ogsaa Jamund for at forsvare hám, men maa atter flygte forfulgt af Keiseren. Ved dette Ophold blive de 2 af Jamunds F0lge dræbte, og den tredie, Balam, fanget af sin garale Bekjendt Nemes. RoUant bemægtiger sig iraidlertid Neraes's Jinrtige Hest og sætter efter Keise- ren og Jamund (54). Jaraund fortsætter Flugten forfulgt af Keiseren; raen Jamunds Hest er den hurtigste. Da Jamund kommer til en Kilde. lægger han Sværdet ned og tager Hjelmen af Hovedet for at drikke. Imidlcrtid indhenter Keiseren ham og kommer iraellem Jamund og hans Vaaben. Han tiUader ham dog at tage dem Igjen, og efter en Ordvexling begynde de at kjæmpe. Ja- mund saares, men angriber desto hidsigere, og Keiseren udmattes mere og mere. Da Jaraund faar se de raærkværdige Stene i Keiserens Hjelm, skjonner han, at Keisercn ikke kan dræbes, saalænge han har den paa. Han faar ende- lig Tag i Hjelmbaandene, og lidt efter lidt glider Hjelme'n af Keiserens Hoved. Keiseren holder fast i Baandene paa den anden Side; men tilsidst er Jamund nærved at vriste Hjelraen fra ham. Nu komraer RbUant tii. Da Jaraund ser ham, hœver han Sværdet for at klave Keiserens blottede Hoved; men RoUant knuser hans opl^ftede Arm raed Sturapen af en Spydstage, saa Jamunds Sværd falder ned, og klever derpaa lians Hoved til Tænderne (55), Kciseren takker RoUant. Denne bemægtiger sig Jaraunds Hest, Sværd (Dyrumdale) og Lur (Olifant). Imidlertid komme de 0vrige efter; de give Keiseren Vand og terre Blodet af hans forrevne Ansigt, Derpaa tildække de Jaraunds Legeme med et LXXI Skjold. Keiseren priser Jamnnds Heltemod (56). Keiseren vender tilbage og gaar ind i Jamnnds prægtige Telt. Teltet beskrives. Keiseren og Paven til- bringe Natten der. Næste Dag lader Keiseren Præsteme besprænge Trop- peme, Teltet og alle de Ting^ som Hedningeme have havt underHænder, med Vievand. Medens Keiseren sidder tilbords, forestiUe Nemes og Oddgeir Balam for ham og beder, at han maa blive debt. Paven deber ham selv i en dertil opkastet Brend, og giver ham Navnet Vitaclin efter en af Keiserens forrige Hovdinger. Keiseren lefter ham op af Bronden og iforer ham Klæ- deme. Girard, der har fortsat Forfolgelsea til Morkets Frembrud, forer sin stærkt sammensmeltede, Ti-op tilbage tíl Taarnet (57). Medens Kong Agulandus sidder i Borgen Frisa (Vis&?) i Afrika og leger Tavl med Kong Bordant, komme de to ílygtede Konger Magon og Asperant berette om sit Nederlag og sin Flugt, men vide Intet at melde om Jamunds Skjebne. Agulandus lader dem gribe og befaler, at hans Hovdinger skulle idemme dem Straf (58). Havdingerne ere uenige, idet Flygtningerhes Frænder soge at faa dem frikjendte eller Dommen udsat, men de Voldsomste fordre 0ieblikkelig Henrettelse. De Sidste bringe ved Trnsler det andet Parti til Taushed, hvor- paa Madequin og Ulien melde Agulandus, at de to Konger ere demte til at senderslides af Heste og parteres. Dommen fiúdbyrdes (59). Næste Dag an- kommer Ridder Valdibran med 1000 saárede Flygtninger fra Slaget og for- tæller om Tabet af Guderne og om Hærens Skjebne indtil det sidste Neder- lag, hvorfra han veed at Jamund er ílygtet selv Qerde ; men om han lever endnu, veed han ikke. Agulandus indskiber sin Hær íil Spanien, og lander ved Mundingen af den Flod, som gjennemstremmer Dalen ved Asperment. Dronningen efterlader han paa Skibene; selv slaar han Leir paa Land og deler sin Hær i 5 Afdelihger (60). Medens Keiseren og Paven sidde i Jamunds Telt uden at vide noget ora Agulandus's Landing, træder Vitaclin (Balam) ind og beder Keiseren om en hemmelig Samtale med ham og Paven. Han viser dem nu en Egenskab ved Teltet, som de for ikke have bemærket, nemlig at der oppe under Teltknapperne er en Gulddrage med et Speil, hvori man kan se de Begivenheder, der forefalde i Omegnen. Deri se d^ nu Agulandus'a Landing. Keiseren lader slrax Hertug Girard hente, og efter at have kompli- ménteret ham for hans Bedrifter, viser han ham Speilet. Vitaclin giver nu efter Speilets Anvisning Besked om Agulandus's 5. Korpser og deres Forere: Madequin ; Acharz fra Amílor med Manuel ; Kalades af Orfanie ftied Floriades ; Eliadas med Pantalas: Agulandus selv (61). Girard raader Keiseren til at gjore alle de unge Mænd til Riddere. Han antager Forslaget og anmoder Paven om ogsaa paa sin Side a;t samle Tropper. Paven forlader Leiren for at opfylde hans Forlangende. Keiseren slaar alle ^e vaabendygtige unge Mænd til Riddere og giver dem adelige Rettigheder, hvorimod de love ham Lydighed og Kamp for Kristendommen. Anferselen over dem giver han sin Sestersen Rollant. Girard vender tilbage til Taarnet og beslutter ogsaa at give sine unge Mænd Ridderslaget. Sine to yngste Sonner sender han til Keiseren med Anmodning om at slaa dem til Riddere. Keiseren opfylder hans 0nske og giver dem Sværd, Rustning og Forlening (62). Paven kommer tilbage med den samlede Forstærkning, hvorpaa Keiseren bekjendtgjor for Hæren Agulan- dus's AnkomPt, og anmoder Paven om at holde Messe næste Dag. Om Mor- genen holder Paven Messe, og hele Hæren nyder Sakramentet og faar Absola- tion, hvorefter Paven fremtagcr det medbragte hellige Kors og velsigner Tropperne. Keiseren deler sin Hær i 5 Korpser og beskikker Anf^rere. LXXII Derefter paalægger lian Oddgeir danske at liolde.0ie me4 Rollant, om lians ubændige Mod skulde bringe hans Liv i Fare (63). Agulandus undres over, at Jamund ikke lader here fra sig. Efter eu Hevdings Raad sender han Kon- gerne Ulien og Galinger gamle til Keiseren for at kræve Skat og Underkastelse. Galinger skal bruge Overtalelser og Ulien Trusler, om det behoves. Gesand- terne træffe Keiseren tilhest, idet han er færdig med Opstillingen af Hæren, og Galinger fordrer nu i Agulandus's Navn : 1) de 4 Hovedguder hele. og ubeskadigede, 2) en Skat af 1000 Heste belæssede med Guld og Salv samt 3) ligesaa mange smukke Piger, 4) at Keiseren barfodet og i ydmyg Dragt ekal indfmde sig hos Agulandus, lægge sin Krone i hans Skjad og knælende give sig i hans Vold: Hertil svarer Keiseren : 1) at han aldrig vil lægge sin Ære og sin Krone i Agulandus's Skjod, 2) at saa mcget Guld og Solv íindes ikke i hans Eie, 3) at de unge Piger ere forvarede i faste Borge langt derfra, og at ^et desuden er utilborligt at give dem i Hedningernes Vold, og 4) at de 4 Afguder ere blevne seiiderknuste af Skj0ger. Ulien truer nu med, at Agu- la-ndus skal f0re Keiseren i Jernlænker med sig til Rom, hvor han vil krone sin S0n Jamund, og til Slutning gjentager han utaalmodig Fordringen paa Skat. Keiseren beder dem da vente et Oieblik, medens han sporgef sine Mænd tilraads, og begiver sig til sit Telt. Efter Girards Raad ladcr han hente Ja- munds Hoved med Hjelm og hoire Arm med Guldring, og tilkalder Gesand- terne for at modtage Skatten. Fornoiede træde de nærmére, mcn maa nu modtage disse 4 Ting at lægge i Agulandus's Skjod (64). Da Galinger og Ulien nedslagne vende tilbage og passere Hedningernes Hærafdelinger, mod- tages de med Sp0rgsmaalene: „Hvorledes lever den tykke Karl Magnus, har han sendt os vore Guder? Have de Kristne underkastet sig vore Love? Gik den strenge Konge gladelig ind paa at betale Skatten, 'eller hvorfor ere I saa faa i Folge? Vare ikke Hestene færdige? Hvor ere de smukke Piger? Vore unge Mænd glæde sig til.deres Favnetag." Gesandterne opirres ved disse Sp0rgsmaal, • der lyde som Spot, men bringe Sp0rgerne til Taushed ved at vise dem Jamunds Hoved. Endelig ankomnie de til Hovedkvarteret og frem- træde for Agulandus, der opfordrer dem til hoit og lydeligt at berette Udfaldet af deres Ærinde. Forst melder Galinger, at Keiseren har lovet at komme, men kun for at holde Slag. Da dernæst Agulandus sporger om Skatten, fremtager Ulien Jamunds Hoved og kaster det/ for Agulandus's Fedder, „og til ydermere Bekræftelse," siger han, „bærer Galinger der din Sons Arm." Agulandus falder besvimet ned af sin Throne. Da han kommer til sig selv, 6p0rger han efter sine 4 Guder, derpaa om Keiseren og hans Styrke^ Galin- ger fortæller om Keiserens Udseende, og hvad han har h0rt om de Kristnes Gud. Agulandus tager Sonnens Hoved i sit Skjod. Stor Sorg i Hedningernes Leir (65). ICfter Gesandternes Afsked giver Girard Keiseren Raad med Hen- syn til Slaget; selv vil han angribe der, hvor Leilighed gives. Keiseren giver Tropperne Signal til at soge sine anviste Poster. Paven rider frem med et stort Folge og det hellige Kors. Da hans Riddere n^dig ville bære dette, fordi de onske at déltage i Karapen, træder Erkebiskop Turpin frem i fuld- stændig Ridderrustning og tager imod det, hvorpaa han strax begiver sig hen i forrestc Slaglinie til RoIIant og Oddgeir, der modtage Korset raed Ærbadig- hed. I dette Oieblik sendes efter St. Jakobus's Bdu Keiseren Hjælp fra Hira- melen, idet 3 Riddere i skinnende Rustninger og paa hvide Heste fare ned af Fjeldet Asprement og tage Plads i RoIIants forreste Linie vcd Siden af Odd- geir danske. Paa Oddgeirs Sp0rgsmaal nævne de sig Georgius, Dcmitrius og Lxxm Mercnrius. Da de love. at Rollant aldrig skal fele Frygt i sit Hjerte, beder Oddgeir dem at beskytte Rollant. RoUant, som horer deres Samtale, tager Plads imellem dem (66). Hedniugernes l'orste Slaglinie rykker imod dem an- fort af Madequin, der rider frem for Fronten for at udfordre Frankerne. Paa Opfordring af Georgius rider RoUant imod ham og fælder ham med Dyrum- dale. hvorpaa Oddgeir og de 11 Jævninger komme til, ogSlaget bliver almin- deligt. Da Turpin kommer med det hellige Kors, forfærdes Hedningerne, saa at deres Slaglinie oþloser sig (67). Hertug Girard, der imidlertid har væbnet sin Trop, marscherer bagom Keiserens Hær for fra hoire Side at naa frem lil Agulandus's Hovedbanner. I en Skov steder han paa Agulandus's Forposier, der trække sig tilbage til Agulandus. Da han bliver urolig ved denne Efter- retning, lover Ulien, at han med 20,000 Mand skal fælde hele Girards Trop, inden Solen daler; holder han ikke sit Lefte, maa hans Sporer sættes bag- vendte paa ham, Toppen borttages af hans Hest. og han selv blive en Gjen- stand for Haan. Agulandus lover ham til Gjengjeld Spaniens Rige som Arv efter Jamund. Da Girard ser deres Marsch, danner han en tætshittet fast Kolonne og lykker fremad. I Begyndelsen indskrænker hans Trop sig til under Fremrykningen at fælde dc nærmeste Angribere ; men endelig giver han Ordre til almindeligt Angreb, og Hedningeme lide fuldstændigt Nederlag. Ulien maa efter tapper Modstand trække sig tilbage med Levningeme af sin Trop (68). Efterat RoUant har adsplittet Madequins Slaglinie, angriber han anden Linie, der anfores af Acharz af Amflor. Denne gjor kraftig Modstand. Imidlertid rykker Keiserens anden Linie fremad i Stilhed, anfort af Kong Salomon og Grev Huge. Da de hore Kamptummelen, rider Grev Huge forud med 1000 af de bedste Riddere og trænge kjæmpende frem tíi Oddgeir danske. Jledens Kampen raser voldsomst, kommer Turpin med Korset, og dette gjor atter Udslaget, idet Hedningeme lammes af Forfærdelse; og da de ligeledes se Salomons Korps nærme sig, opleses deres Slaglinie i vild Flugt. Anforeren Acharz og de, der ikke ere faldne eller jagede tU Skov og Fjeld, optages af tredie Slaglinie. Under Forfelgelsen adspredes Frankeme noget. Rollant, de 11 Jævninger, Oddgeir og Hage og en Del af de Tappreste ere forud for de Ovrige, og da de stede paa Agulandtis's tredie Slaglinie nnder Kalades af Orfanie, angribe de strax. De lide stort Tab ved Hedningemes forgiftede Pile, især miste de mange Heste ; men nu kommer Salomon til med 4(XX) Mand og skaflFer dem Heste fra fældede Hedninger. Paa Rollants Opfordring bane de unge Riddere Grelent, Estor, Bæring og Othun sig Vei ind til Hedningeraes Banner og nedhugge det; Grelent fælder Kalades. Rollant selv trænger frem til Acharz og fælder ham. Da Oddgeir har tabt RoUant af Syne, hugger han sig med Huge igjennem Trængselen og íorener sig med Roilant. I dette 0ie- blik kommer Turpin med Korset og de tre Guds Riddere; da begynde Hed- ningeme at vige og tage omsider Flugten. En Levning af dem optages af Ijerde Slaglinie under Eliadas (69). Da RoUant har naaet Agulandus's fjerde Linie, ere mange af hans Folk faldne, og de fleste Gjenlevende saarede og udmattede, hvorfor han sender en Ridder tU Keiseren for at forlange Forstærk- ning. Imidlei'tid ordner han sine adspredte Folk og angriber, med Oddgeir og Huge, i Spidsen for de unge Riddere. Under Kampefi kommer forst Sa- lomon til, dernæst Droim. Der falde mange paa begge Sider, og de af Fran- kerae, der have deltaget i Kampen fra Morgenen af, bUve meget udmattede. Men nu kommer Turpin med Korset og de tre Riddere, hvorpaa Hedningerae vende sig paa Flugt. F^rend EUadas flygter, fælder han en af Jævningeme, LXXIV men saares aí RoUant. Frankeme forfelge de Flygtende med saadan Hidsig- hed, at Hestene styrte, hvorefter de fortsætte Forfolgelsen tilfods og sammen- dríve og omringe en Flok Hedninger; men de kunne ikke angribe for Udmat- telse, og Hedningeme vove heller ikke noget Ajigreb. Imidlertid har Rollants Bud meldt Keiseren Stillingen, da han forlod Kamppladsen, og hvad der til da var udrettet. Keiseren takker Gud og St. Jacobus og drager forud med 5000 Mand, idet han befaler Bannerforeren Fagon at felge efter med Hoved- banneret. Da Keiseren kommer i Nærheden af Rollant, forener denne sig med ham, og Hedningeme flygte. Keiseren spoger med Rollant over hans Uvirk- somhed, men erkjender, at han har Grund til at være træt. Næste Dag vil Keiseren selv foretage Angrebet (70). Ulien kommer ydmyget tilbage fra Kampen mod Girard og undskylder sig for Kong Agulandus; kun 3000 ere. tilbage af hans 20,000. Agulandus gj0r ham bitre Bebreidelser. Derpaa kom- mer den saarede Eliadás tilbege med 3000 Mand, Levningerne af hans 50,000. Han raader Agulandus til at udstiUe stærke Forposter paa alle Kanter af Leiren for ikke at overrumples om Natten. Agulandus har endnu næsten 100,000 Mand. Kong Amusten, der af Forbitrelse o^'^r sine Frænder Magons og Asperants grusomme Henrettclse længe har havt Forræderi i Sinde, gj0r nu Aftale med sine Folk; derpaa træder han frem for Agiilandus og tilbyder sig at overtage Vagten paa Veien til S0en, for at ikke Frankerae skuUe af- skjære dem fra Skibene. Agulandus modtager Tilbudet, hvorpaa Amusten strax bryder op med sin Hær. Saasnart Slaget om Morgenen er begyndt, gaa de ombord, opbrænde de efterladte Skibe og seile med Dronningen tilbage til Afrika. Efter hans Afsendelse opstiUer Agulandus 3 andre Hærafdelinger til forskjellige Sider og tilbringer selv Natten ved Hovedbanneret, som er be- skyttet af tredobbelte Vagter (71). Keiseren og alle hans Mænd blive holdende til Hest om Natten. Ved Daggry monstrer Keiseren sine Folk; han har kun 30,000 tilbage, og blandt dem mange saarede ; tre af Jævningerne ere faldne. Keiseren vil begynde Angrebet med 4000 udvalgte Riddere og beder llollant at hvile saa længe ; men denne forsikrer, at han er fuldkommen iidhvilet. Turpin beder Paven at bære Korset, da ha;i selv 0nsker at deltage i den af- gj0rende Kamp. Ferst angriber Keiseren Gundruns Korps, og strax indfinde 8ig ogsaa de tre Guds Riddex-e. Keiseren trænger frem til Gundrun og fælder ham. Hedningerne, som kjende Keiseren, angribe ham nu fra alle Kanter og fælde Hesten under ham. Han reddes af Bæring bretske, hvorefter der bliver et Ophold i Slaget. Hedningerne, som mene, at Frankerne tabe Modet, an- gribe paany med stor.Hidslghed og Fremgang, indtil Paven kommer med Korset, hvilket atter gj0r Vending i S]aget, og Hedningeme fældes eller ad- splittes. Dernæst kommer Keiseren til den anden'Slaglinie underMoadas (72). Hertug Girard, der med sin Trop om Natten har holdt en liden Dal besat 1 Nærheden af Agulandus's Hovedbanner, sammenkalder om Morgenen Under- anf0rerne og befaler, at 400 af de stærkeste og bedst bevæbnede Folk skuUe stige af Hestene og shitte sig- tæt sammen med Skjoldene over Hovedet, i fod- side Brjmjer og med fældede Spyd, at Rytterne skulle omgive dem i en Halv- cirkel, og at de saaledes skulle rykke op ad Hoien imod den Klippe, livorpaa Agulandus's Mærke er, men kun bruge sine Vaaben mod de nærmeste Angri- bere, og ikke bryde sin StiUing. Agulandus antager dem f^rst' for Amusten pg hans Korps; men Ulien gjcnkjender dem fra Gaarsdagen, og han sendes imod dem med 20,000 Mand. Efterat han forgjæves har fors0gt at standse 4eres Marsch og bryde deres Linie, trækker han sig tílbagetil Moadas's Korps. LXXV Da Hertugen har naaet op under Klippen, lader han alle Rytterne stige jif Hestene. hvorpaa de tause, med SVjoldene over sig og fældede Landser, be- gynde Opstigningen. Denne foregaar nied Besværlighed og under Kamp, og Mange falde paa begge Sider (73). Paa den anden Side af Klippen er Keise- ren indviklet i en blodig Kamp med Moadas's Korps. Oddgeir, Nemes, Salo- mon og Bæring bretske bryde ind i de fiendtlige Rækker; men Hestene fældes under dem, saa de maa værge sig tilfods, indtil RoUant med 500 Riddere trænge ind, tage Oddgeir og hans Folge imellem sig og skaffe dem derpaa Heste ved at fælde nogle fiendtlige Riddere. Keiseren, som imidlertid har fældet Kong Abilant, blæser nu i sin Lur. Da hans Bannerferer horer det, rykker han frem til Undsætning med 1000 Mand og overlader iBanneret til sln Frænde Remund. Fagon angriber med Voldsomhed Hedningemes ene Floi og bringer den strax 1 Uorden og siden paa Flugt, efier at han har fældet Moa- das. L^lien, som forgjæves soger at standse de Flygtende, falder omsider' for Riker. I dette Oieblik komraer Paven med Korset og de tre Guds Riddere, hvorpaa Hedningerne dels adsprede sig, dels trænge sig sammen om Agulan- dus's Hovedbanner. Keiseren er nu kommen op nnder Klippen paa den ene Side, medens Glrard har begyndt at bestige den paa den anden Side (74). Da Agulandus ser, at han er omringet, drager han sit Sværd og forlader Mærket for at blande sig i Striden, hvorpaa Girard trænger frem til Mærket og nedhugger det efter en Iieftig Kamp. Fortvivlet soger Agulandus nu at undkomnie paa Veien til Risa, men standses ved et bredt Dige, hvorpaa han atter vender sig mod Kamppladsen. Girard forfelger ham ferst med en stor Flok, cg Keiöeren felger efter. Hedningeme stiifile om Agulandus for at for- svare ham: men da Hesten fældes under ham, opfordrer han sine Folk til at S0ge Frelse ved Flugten : selv vil han falde med sine Venner. Kjæmpende tilfods fælder han mangen brynjeklædt Ridder, indtil Keiseren kommer til. Nu falder hele Agulandus's Felge, hvorpaa Keiseren lader Kampen standse og byder Agulandus at antage Kristendommen. Han afSlaar det og opfordrer de Kristne til Angreb. Klares saarer ham med et Spyd, og Girard klover hans Skulder, hvorpaa Rollant afhugger hans Hoved. De Kristne oplefle Seiers- skiig (75). Da Slaget er endt, forsvinde de tre Guds Riddere. Keiseren tak- ker Gud og St. Jakobus for deres underfulde Bistand. Da Hæren har hvilet, lader lian de faldne Kristne begrave. Derefter reiser han omkring i Spanien, befæster Kristendommen og genopferer Kirker og Klostre (76). Karl Magnus har været paa Hærtog i Spanien tre Aar og beleirer siden Staden Nobilis uden Held. Under denne Beleiring indtræffe Sendebud fra Frankrige, som melde, at Saxernes Konge Guitalin har gjort Indfald i hans Lande, brændt Staden Keln og dræbt Biskop Peter. Kongen ytrer for RoUant, at han aldrig bhver glad fer denne Skam og Skade er hævnet. RoUant er- klærer, at han ikke for alt Verdens Guld vil forlade den Stad, de nu beleire, f0r dcn er indtagen. Ærgerlig slaar Kongen hans Xæse til Blods. For denne Fornærmelse havde Kongen kommet til at b^de haardt, hvis ikke Roliant havde taget Hensyn til Slægtskab og den kongelige Værdighed, Rollant bliver efter for at fortsætte Beleiringen, Kongen derimod rykker op med sin Hær og kommer til Keln, hvor han tilbringer en lystig Jul (1). Trettende Dag Jul efter Aftensmaden kundgj0r Kongen. sin Hensigt den felgende Dag at drage overRin for med Falke at gjore Jagt paa Traner. Svaner, Gjæa og andre Fugle \ LXXVI Saxerkongens Land. Hertug Nemes fraraader ham dette, men til ingen Nytte. En Speider i Hæren iler afsted og underretter.Kong Guitalin om denne Plan. Efter fyrst at have betvivlet Sandheden af dette, byder Guitalin tilsidst 30 Tusinde Sajcere at skjule sig i Skoven Trabia (Trobat), for der at tage Karl Magnus til Fange (2). Ved Daggry staar Karl Magnus op, liai-er Messen og drager derpaa med Tiisinde Riddere over Rin, hvorefter de stige af sineHeste, lade sine Falke flyve op og fange mange Slags Fugle. Imidlertid kommer Kong Guitalin henimod Middag med sin Hær over dem, han bliver rigtignok kastet af Hesten af Karl Magnus, og hans bedste Ven Amalun fældes afHertug Nemes, og det ser en Stund misligt ud for ham, dog faar han en ny Hest under sig og opretiiokles af sin overlegne Magt. Han opmander nu sine Folk til kjækt Angreb og foreliolder dem, at de for stedse ville blive til Spot og Latter for Karl Magnus, dersom de nu med hans ringe Styrke lade ham slippe af Hænderne paa sig (3). Hertug Nemes raader nu Kongen til at trække sig tilbage til en Borg i Nærheden. Dette Raad bliver fulgt, og ved at undersege Bine Folk, opdager Karl Magnus, at han ikke liar tabt en eneste Mand eller Hest, Hund eller H0g, men Guitalin derimod har mÍBtet fire Tusinde. Guita- lin beleirer nu Borgen og opbyder alt, livad hans Krigskunst formaar. De Beleirede slaa hans Angreb kjækt tilbage, og- saa langt fra Borgen, som en Pil kunde naa, bliver Jorden bedækket med hedenske Lig. Mod Aftenen drager Guitalin sine Folk tilbage til Teltene (4). De Beleirede begynde at lide af Hunger og Tarst, og Kongen tager sig deres Ulykke meget nær, da han maa tilskrive sig selv Skylden derfor (5). En Dag stiger Karl Magnus op paa Borgtinderne, tiltaler derfra Guita- lin og beder ham at tilstede dem Udgang af Borgen, imod at erholde Guld, Solv og Gisler, og lover at gjore Gjengjeld, hvis GuitaÍin en Gang skulde befinde sig under lignende Omstændigheder. Guitalin besvarer haanlig hans Ord, han vil fere ham med sig til Vildefrisland, kaste ham der i det værste Fangehul, hvor han skal forsmægte, underiægge sig hans Rige og paalægge hver Mand der Skat. Karl Magnus stiger nu ned fra Murtinderne, byder sine. Mænd væbne sig for at gjore et Udfald og tilegne sig en Del Levnetsmidler, som han liar opdaget bliver tilf^rt Fiendenie fra en Fjeldlid. Dette Tog faar et heldigt Udfald, til stor Ærgrelse for Guitalin, som just kommer tilbage fra Jagten i det Oieblik Franskmændene med sit Bytte drage ind i Borgen (6). Karl Magnus begynder nu at tak om, at lians eneste Haab staar til Rollant og hans Hær, og at denne uden Tvivl vilde hæve Beleiringen af- Nobilis, dersom han vidste, i hvilken N0d hans Landsmænd befinde sig. En Mand ved Navn Hermoen (Ermen), tiibyder sig at bringe Budskab til Rollant, og dette Tilbud modtages med Glæde af Karl Magnus. Hermoen heises nu tilligemed sin Hest ned fra en Ghig paa Borgen, og opdages ikke af Hedningerne for han kommer til Hæren (7). Han slipper heldig igjennem, og bemægtiger sig, for han kom- mer ud af Fiendernes Leir, en Ridders Hest, som han sætter sig op paa, idet han lader sin egen lebe 10S, rider over Rin og standser ikke far han kommer til K0ln, Her vækker Karl Magnus's Skjebne megen Deltagelse, især lægger Erkebispen sin Sorg for Dagen. Hermoen faar Erkebispen til at skrive et Brev t)l Rollant i Kong Karl Magnus's Navn, hvori dennes Nod skildres og Nedvendigheden af RoUants Hjælp fremhæves. Hermoen iler nu afsted og standser ikke for han kommer til Nobilis, og har da sprængt 7 Heste, men har sin egen i Behold. Han træffer RoUant i sit Telt spiUende Skak, og over- Jeverer ham Brevet. Rollant lader sin Kapellan læse det. Da han h^rer Lxxvn Brevets Indhold, skifter han Farve, bliver snart bleg som Bast. snart reá som Blod. Han byder sine Mænd ruste sig og angribe Staden, og erklærer, at enten skulle de indtage denne, eller ikjíe komme levende derfra (8). RoUant stormer nu Staden Nobilis. og Indbyggeme overgive sig. Der- efler brj-der han op med sin Hær og kommer til Koln, hvor han træffer flere af Karl Magnus's Riddere. Paa Y^ien derfra mode de den hedenske Hovding Perun, som med e.n Hær drager til Kong Guitalin, han fældes tilligemed alle hans Folk. Nu steder Pave Milun og Erkebisp Turpin til RoUant, og denne lader nu sammenkalde et Husthing. Her reiser Turpin sig og takker dem for den Hjælp, de viUe yde Karl Magnus ; han fraraader dem at sætte over Rin, da her hverken ere Yadesteder eller Broer at komme over paa. og Guitalin desuden ligger færdig til at tage imod dem med sin store Hær, tilraader dem der- imod at angribe Germasie, den sterste Stad i Guitalins Rige, og dersom Lyk- ken her er dem gunstig, ville de med Held kunne komme Karl Magnus til TJndsætning. Dette vinder RoUants Bifald. Han lader Guitalin nnderrette om sin Hensigt at angribe Germasie. da han ikke vil gaa lumskt til Yærks. Kong Guitalin bliver forknyt lierover og raadferer sig med sin Dronning Sibilia om denne Sag. Hun styrker hans Mod ved at minde ham om den Hjælp, han vil kunne vente af sin Sen og sinBroderElmidan. Guitalin bJiver atter trestig (9). En Mand, Margamar, paatager sig at forsvare Staden Germasie mod RoUant og passe paa ved Yadestederne, at ingen Franskmand skal komme Karl Mag- nus til Hjælp. RoUant og hans Folk lave sig til at angribe Staden ved Dag- gry. ImidJertid har Hertug Reiner om Aftenen sat overFloden med2Tu3Índe Mand. Disse overfaldes af Hedningerne, der dræbe 15 Hundrede af dem. Dorgant Uer med denne Tidende til Guitalin. og fortæUer ham, at de have overvundet RoUant og fældet saa godt som hele hans Hær og jaget de over- levende ud i Rin. Til Bevis paa Rigtigheden af sin Beretning, ferer han med sig 300 Heste belæssede med Hoveder af kristne Mænd. GuitaUn er ude af sig selv af Glæde. Han kalder sin Dronning SibiUa for at meddele hendé dette Glædesbudskab. Dronningen advarer ham mod at tro sin Ridders Ord, og beder ham dæmpe sin Glæde, forsikrer ham om, at i al Fald er RoUant i Behold, samt Paven, Erkebispen og mange andre tappre Mænd GuitaUn slaar hende i sin Yrede til Bíods og jager hende ud af TeUet. Han rider der- paa hen til Borgen og paakalder hoit Karl Magnus's Opmærksomhed. Han beretter ham derpaa hans A-pperste Ridderes Fald, og opfordi'er ham til Over- givelse. De Franske gribes af Sorg over denne Tidende, men jage dog Kong GuitaUn med Pileskud fra Borgen. Nemes S0ger nu at treste Karl Magnus, efter Naturens Orden skal jo Mennesket do, det nytter ikke at sorge, man faar soge sin Trest i Hævnen. og han haaber paa gode Efterretninger fra RoUant (10). Reiner er nu haardt saaret kommen tUbage fra sin Flugt, meder Pave Milun og fortæUer ham sit Nederlag, hvorledes hans 2 Tusinde bieve over- faldne af 15 Tusinde Hedninger, og hvorledes hán mistede 15 Hundrede af Sine. OUvei* skjælder ham ud, fordi han, en gammel aflægs Mand, skulde have faret saa uforsigtig frem og paafort dem alle en Skam. som kun en snarlig Seier vil kunne aftvætte (11). RoUant tilskynder nu sine Mænd til Anfaldet paa Staden, og Paven holder én Tale. hvori han anferer mange opmuntrende Exempler, og slutter med at love alle, som falde i Kampen, evig Salighed. Stormen gaar nu for sig, her udmærke sig især Rollant ög OUver. Staden. indtages nu. Foruden LXXVIII Saxer vare der ogsaa mange andre Folkeslag; disse begive sig paa Flugí tilligemed Margamar, der flj'gter gjennemboret af et Sværd. De Dode vare utallige (12). Margamar kommer med dette Ulykkesbud til Guitalin, de have faáet at fornemme, at RoUant ikke var dræbt eller druknet i R.inen, som det var bleven sagt. Guitalin er nu ligesaa meget ude af sig selv af Sorg, som Í0T af Glœde. Dronningen troster liam atter, saa godt liun formaar. En Hov- ding, Klandare, underretter ham om, at han venter fra sine Lande en For- stærkning af 60 Tusinde haardf^re Folk, og at han nærer det sikre Haab ved disses Hjælp at tilbagevinde alle de Lande, deí nu ere dem beróvede, og des- uden mange af Frankerkongens egne, og ikke vil RoUant da vove at hokle Stand (13). I dette 0ieblik kommer Guitalins Broder Elmidan med utallige Tusinde af hedenske Mænd, han er en mægtig Konge. Han har et fortrinligt Horn, der heder Olivant, af et Dyr i Indien, der kaldee unicornium paa Latin og paa Norsk einhyrningr. Dette Horn lader han \yáe udenfor den Borg, hvor Karl Magnus har tyet hen, og blæser saa stærkt, at Jorden skjælver af dets Klang. Karl Magnus gribes af Rædsel ved denne Lyd og paakalder Guds Hjælp, og erkjender det for at være Kong Elmidans Horn. Hertug Nemes bemærker, at han rimeligvis har mange Folk, og at de snart kunne vente sig en Dyst med ham (14). Speideren Dorgant underretter nu Guitalin om,' at Rollant med hele Frankerhæren er kommen over Rin. Efter Samraad med sin Broder sender Guitalin da alle Klenodier, Koner og Born over Rin, og bryder derpaa op med sin Leir. Dette volder Karl Magnus og hans Mænd stor Glæde, og de yngre Riddere viUe strax sætle efter dem (15). Imidlertid kommer Hermoen, som var sendt til Nobilis, tilbage, og melder Karl Magnus, at RoUant er kommen med saa stor en Hær, at ingen Mand, som kan bære Vaaben, ligefra^Mundiufjeld til den skotske S0, sidder hjemme; at RoUant har indtaget Nobilis, dræbt Hevedsmanden der, hvis Ho- ved Sendemanden har med sig, og at han uu den foregaaende Dag ogsaa har 'erobret Stadcn Garmasie. KarlMagnus'lefter under Tak Hænderne mod Him- melen og pi-iser RoUants Tapperhed. Hernioen fortæller derpaa, at den fol- gende Dag vil Kongen have Anledning til at sperge Rollant selv om Tidender. AUe drage nu ud af Borgen, forfolge og dræbe en stor Del af Hedningerije. Dog opgive de efter Hermoens Raad snart Forfolgelsen, og Kongen drager RoUant i Mede og træffer ham paa en fager Vold i en Fjeldiid, hvor Gjen- synets Glæde er ^tor paa begge Sider. Karl Magnus maa nu here Bebreidel- ser for sin uforsigtige Forvovenhed, men han takker Gud, at han ikke har iidt det ringeste Tab, og at tvCrtimod hans Mænd have vundet 100 Pund Solvs Værdi af Hedningerne. Han foreslaar derpaa at bygge en Bro over Rin, da denne Flod er slem at vade over. Ai-beidere skaffes nu tilveie, og man bliver enig om, at Broen skal bygges af Sten, den skal forsj'nes med 18 Borge, i hver af disse sltuUe íindes 100 Laasbuer, hvorved Hedningerne skuUe fældes, hvis de angribe Brocn. Rollant spargcr nu efter, hvor mandstærk GuitaUn er. Kongen svarer, at han har 24 Tusinde, foruden sin Broder Elmidans Folk, der ere slemme at indladé sig i Kamp med, hvilket Karl Magnus selv har pr0vet. Elmidan har ogsaa et Horn, hvis Lyd bringer Fjelde, Dale og Skove til at bæve, indgyder hans egne Folk Mod, men slaar Modstanderne med Rædsel, og dette Horn heder Olifant. RoUant faar strax Lyst til Hornet, og erklærer heUer at viUe miste Livet end gaa gUp af dette. De sætte nu Hæren i Bevægelse og fare op langs Rinen, og gaa til Fods. 20 Dage, og ikke kunne de have Rustninger paa, saa slemme ere Veiene (lo). LXXIX r- En Dag, soní ínrpin og Oliver ride langs Rinen med sine Folk, finde de i en Dal en Enebocr. De stige af Hestene, og Erkebispen forretter sin Andagt i Eneboerens Kapel. Derpaa hilser han paa denne. Eneboeren ensker dem Yelkommen. De give sig tilkjende som Karl Magnuss Hirdmænd. Ene- boeren fortæller dem, at de endnu have at drage 100 Mile længere, fer de finde en Bro, som.kan fere dem over Floden, men han har samme Dag i den tidlige Morgenstund seet en liden Fiok Reddyr fare over Rin paa et Sted, hvor Vandet ikke naaede dem over Benene. Herover glæde Franskmændene sig, og soge hen til Yadestedet. Turpin rider forst over, demæst Oliver og alle deres Folk. Erkebispen ytrer sin Glæde over at have fundet et" Vadested, som er ukjendt af Saxerne. Rollant kommer nu ogsaa til med sine Folk. Erkebispen vil nu sende Bud til Karl Magnus, dette vQ dog RoUant ikke til- lade, men raader til strax at væbne sig og eieblikkelig at ride imod Hednin- geme, og tilfeie dem al den Skade, de formaa. Og dette Raad felges (17). Guitalins Senner drage væbnede ud om Natt«n paa Speideri og opdage Rollant og hans Folk.; de skjule sig nu i Skoven for senere at falde Franskmændene i Ryggen. Disse ride imidlertid raskt til og overriunple Guitalin i hans Leir. Hedningerne ere dog sine Modstandere overlegne i Antal, ti mod een, og Rollant maa flygte. Da de nu sege hen til Vadestedet for at gaa over Floden, ere Guitalins Senner komne imellem dem og Rinjn. Erkebispen ensker nu denne Færd ugjort. Roliant og Oliver tabe dog ikke Modet, og den ferste rider imod den fiendtlige Bannerferer og fælder ham ded af Hesten, og gjen- nemborer siden en anden Hovding med sit Spyd. De Kristne maa dog give efter for Overmagten, og Hevdingerne gaa b«glænds værgende sig og sine Folk, og komme tilsidst~med Xod og Neppe over Rinen (18). Karl Magnus sover længe om Morgenen. Da hans Skutilsvend vækker ham, fortæller han en Drom, han har havt om Roliant. Han syntes, at denne var i Ardenerskoven med fire Jægere, og at han havde fældet en stor Vild- basse og havt meget Besvær dermed. I det samme kom, sj'ntes han, Kong Guitalin og bortferte RoUant. Dernæst forekom det ham, som Turpin Erke- bisp kom til med 400 Riddere og fik taget RoUant og hans Hest tilbage. Saasnart Kongen har bereitet sinDrom, beder han henteRollant, da han ikke har seet ham siden den foregaaende Dag. Denne er ikke at finde. En ung Ridder. saaret og med ilde tilredt Rustning, kommer nu farende og melder Karl Magnus Kampens uheldige Udfald. Kongen rider nu med mange Folk Rollant i Mode, bebreider ham hans .Overmod og Fremfusenhed. Rollant sioler paa, at Lykken en anden Gang vil være ham gunstigere. Man henter en Læge, som skal forbinde Rollants Saar, der vække alvorlig Bekymring (19). Lnidlertid fortælle Guitaiins Sonner sin Fader, at de have dræbt alle de Franskmænd, som vare med Rollant, og saaret ham selv dodeligt, og at de nu ikke længer beheve at frygte ham. Guitalin takker dem for deres udviste Tappérhed (20). Om Morgenen staar Karl Magnus op, og tilkjendegiver Rollant sin Hen- sigt at drage til Franki-ig igjen og opholde sig hjemme en Tid, for at spare sine Folk. RoUant besværger ham dog at bie endnu en Stund, for at han kan erfare, hvorledes det gaar med Helbredelsen af hans Saar, han opfordrer ham tillige til at nedrive den Borg, hvori han har været beleiret, og at paa- bfcgynde Brobygningen, han nærer den Forvisning, at hvis der paalægges alle Hovdinger og Riddere hver for sin Dei at ndfore noget af Arbeidet, vil Broen kunne være færdig om en Maaned. Kongen uyder nu Romerae forst at tage LXXX fat paa Arbeidet. Disse bryde Borgen ned, f^re Materialet paa Vogne ned til Floden og begynde paa Brobygningen. De blive dog af Hedningerne drevne fra Arbeidet.' Han byder nu et Folk, kaldet Alimans, at tage fat, men dem gaar det ikke bedre end de andre, nogle af dem saares, andi-e dræbes, og de bede sig fritagne for Arbeidet, og forlade ogsaa dette den næste Dag. Han sender en Ridder efter dem for at tvinge dem til at fortsælte, men lader sig dog af deres Bonner bevæge til at skaane dem. Nu beder Kongen Balduin den ílamske og et Par andré Riddere, men disse ere ikke lieldigere end de foVrige, og maa flygte tilbage til Kongen efter et Tab af 5 Hundrede Mand. Kongen beklager, at Rollant nu skal være udygtig, med hans Hjælp vilde Arbeidet gaa fra Haanden. Han beslutter sig da nu til at staridse Brobygnin- gen, til stor Glæde for alle, som nu haabe at skulle tiltræde Hjemreisen (21). Nu indfmder der sig hos Karl Magnus to unge Mænd fra Spanien, de ere kunstfærdigere end andre Mænd og kunne tumle sig i Vandet som Fiske, for Venskab og gode Ord ere de villige til at lede Broarbeidet og viUe udfore det til Trods for Saxeme. Kongen byder dem nok af Guld og Solv. Der blivér nu hugget T^mmer og fort ned til Floden, derpaa bygge de et Skib, hvis Mage ikke havde været siden Noas Ark. Det er 500 Fod langt, 300 Fod bredt, og indeholder en Mængde Taarne, hvert af disse indeslutter 100 Riddere i fuld Rustning. Disse Riddere skulle ved at skj^de med Laasbuer holde Saxerne borte. Derpaa gjore de to Stenbuer. Dernœst gjore de et Billede af Marmor, der er hult indvendig, saa at en Mand kan staa deri; dette Billede ligner liv- agtig Karl Magnus. Det er ogsaa indrettet saaledes, at den, der befinder sig inden i, kan tage i Skjegget og ryste det, ligeledes kan han bevæge et Guld- scepter, som BiUedstotten har i Haanden, og true ad Saxerne dermed. Dette Billede stiUes paa den Stenbue, som vender mod Saxerne, og Manden lader Skjældsord hagle ned over- disse. Da nu Hedningerne ikke kunne faa sine Pile eller Kastespyd til at bide paa denne Mand, som de indbilde sig at være Karl Magnus, tro de, at det maa være en Djævel og ingen Mand, og nære nu ingen Tvivl om, at jo Broen vil blive fuldfert, og erklære det for en Taabe- liglied, hvis Guitalin nu ikke vil flygte. Dorgant sendes med denne Besked til Guitalin, som herover gribes af Sorg (22). Guitalin kalder nu til sig Kong Alkain af Almarieland og sporger om Raad. Denne vil paatage- sig tilligemed to andre kronede Konger, hver af disse med 400 Riddere, han selv med det dobbelte Antal, at forbyde Karl Magnus Broarbeidet, og hvis Franskmændene drage over Rin, viUe de fælde dem i Hundredevis. Kong Margamar gjor Nar af Alkain for hans Praleri, og tilfeier tilsidst, at denne sætter mere Pris paa et Kys af Dronning Sibilia end sit hele Ridderskab. Margamar faar til Gjengjeld hore onde Ord for sin Feig- hed, da han lod Staden Garmasie .i Stikken, som Guitalin havde anbetroet ham, og Alkain ender med at stevne Margamar til Holmgang for de lognag- tige Besltyldninger mod ham og Dronningen (23). Disse ile nu til sine Telte for at ruste sig til Holmgangen, men Guitalin skiller dem ad og forbyder dem Tvekampen. Guitalin udsporger derpaa Dorgant, om det virkelig er saa, at Karl Magnus bygger Bro over Rin. Dorgant sværger, at han har sagt Sand- hed, og at hver Mand kan se Karl Magnus paa en Stenstolpe baade Dag og Nat, at alle Skud paa ham ere til ingen Nytte, og at han har svoret ved sit hvide Skjeg, at Guitalin snart ikke skal have saa meget tilbage af sit Rige, 8om en Spores Værd. Guitalin vil nu selv hen at hore dette af Karl Magnus's egen Mund (24). Guitalin drager nu hen og sporger Karl Magnus, med hvad LXXXI Ret han \i\ bemægtige sig hans Lande. Karl Magiius paastaar, at Saxland er lianri Fadcrarv, ligesaa vel soni Koln, tlii hans Fader Pipin eiede Saxland. Guitalin ndbrj'der nu i Trudsler og Forbandelser mod Karl Magnus, og for- tæller om ham, at han er Ömolfs' Barn, at denne avlede ham, da Jian yar kommen fra Jagt, 'og at han, da han var fodt, blev slængt for Kirkederen i St. Denis og der funden som et Almissebam. Men nu er han ved Djævelens Magt bleven Konge i Frankrig, og han maa takke sin Gud, at han kan faa beholde dette Land og ikke attraa andre Kongers Eiendom. Skulde nogen Ulyklíe tilstode ham (Giiitalin>, liar han to Senner efter sig, der skuUe volde Karl Magnus end mere Besvær, og disse venter han snart med 100 Tusinde Riddere. Hans Frænde Estorgant er ogsaa i Vente med de Folk, som kaldes Ungres og Almbrundens, deres Antal er over 100 Tusinde (25). KarlMagnus paastaar sig at være Kong Pipins S0n med hans ægteviede ílustru, men at Pipin dræbte Guitalins Fader af skjellig Grund og underlagde sig alt Saxland, forte Guitalin selv med sig^til Frankrig, hvor han antog Kristendommen og afsvor sine Afguder, og fik derpaa Saxland at styre. Aldrig saasnart var han kommen did, saa opgav han Ki-istendommen og blev Djævelens Tjener. Karl Magnus kalder nu paa sine Riddere af St. Denis og byder dem raste sig til Kamp, da de nu skulle vinde Saxland og ombringe alle hedenske Mænd. Da Guitalin atter brager overaiodige Ord og navnlig truer at hævne sin Faders Drab, sværger Karl Magnus ved St. Denis, at han skal erobre Saxland eller falde p^a Kamppladsen (26). Guitalin lader nu bygge en stærk Boi'g ved Broenden, hvori han lægger Esklandart med 20 Tusinde Mand, og t\inger derved Karl Magnuss Mænd til at standse Broarbeidet. Rollant ligger endnu syg af.sine Saar og gribes af Fortvivlelse, da han h^rer den nye Ulykke, som truer Brobygningen, og at Karl Magnus atter ser sig tvungen til Flugt. Trods sine Mænds Indsigelser ■ reiser han sig fra Sygeleiet, væbner sig og iler afsted med sine Mænd og moder paa Veien sin Broder Baldvin (27). Han kaster sig om hans Hals, og de ile sammen hen for at se Broen (28). De kaste sig paaHestene og komme lykkclig over Floden; tilsammen 8 Hundrede ride de langs en Fjeldside og komme til en Skov, hvor de overrample Hedningeme; de gjore saa stort Ne- derlag paa disse, at de tvinge dem til Fiugt, men Franskmændene selv ere nadte til at tlygte for ikke at drukne i Blodet af de dræbt« Hedninger. Rollant S0ger nu hen til Borgen ved Broenden, tvinger Ésklandart til at flygte, mange af de andre forfalge de Flj-gtende, og Baldvin sætter efter Esklandart o'g op- fordrer ham til at kjæmpe med sig, ^hvilket dog dcnne afslaar, da han far er gjennemboret af Rollants Sværd; Baldvin f^lger desuagtet efter ham, og de standse ikke fer de komme hen til Guitalin, hvor Esklandart styrter, ncd for dennes Fodder. Baldvin bcmægtiger sig hans Hest, sorn lian rider afsted med, forfolges nu af Hedningerne, men undkomraer dog tilsidst lykkelig ved Hjælp 'af sin hurtige Hest (29). Dronning Sibiiia lover Alkain. Ammirals Son af Babylon, sin Kjærlig- hed, dersom han vil ride efter Baldvin for at tage den Hest tilbage, han har berovet Esklandart. Alkain ruster sig og hans uhjTe kostbare Hcst feres frem (30). Alkain springer op paa sin Hest, rider til Dalen Sorclandes og træíTer der Baldvin, og beder ham vende sin Hest og Jíjæmpe med ham. Baldvin er uforberedt, han har, siger han," sonderbrudt sit Spydskaft og har kun sit Sværá at værge sig raed, og beder derfor ora Frist. Dette vil ikke 0 B: l'ipins uœgtc liarn. VI LXXXII Alkain indramme hara, han skal bringe liam levende eller d^d til Sibilia. Efter nogeii Parlementeren vender da Baldvin endeiig sin Hest og de ride tre Gange imod hinanden, og i det sidste Ridt kaster Baldvin Alkain af Sadlen og bemægtiger sig hans kostbare Hest. Alkain banfalder ham om at faa Hesten tilbage for Dronning Sibilias Slcj'ld. Baldvin er ubevægelig, og efter at han liar paalagt Alkain at sige Sibilia, at liun er den Kvinde, han elsker h0iest i Verden, skilles de (31). Baldvin rider nu sin Vei og har med sig den kostbare Hest, Alkains Sværd og Dronning Sibilias Guldærme, som Alkain havde havt til Mærke. Han træffer sine Kammerater og egger dem til at holde Stand imod den Saxerhær, som farer efter dem. De andre vise sig ikke min- dre uforfærdede end han selv (33). Baldvin og hans Venner vinde nu en glimrende Seier over Saxerne (33), Kong Margamar fmder nu Alkain tilfods, og bebreider ham, at han saaledes har ladet sig ber0ve de Gaver, han liavde faaet af Sibilia. Alkain beder ham tage sig selv i Agt, tlii der i Skoven er en Mængde Franskniænd, og det kan snart gaa ham ligesaa galt som Alkain. De sætte nu Alkain op paa en Mule og fere ham til Giiitalins Telte. Sibilia faar nu 0ie paa hara, og sp^rger hvorledes det har slg med Indfrielsen af hans Lofte, hvor Ridderen er og Hesten, som han skulde bringe hende. Al- kain foregiver, at Ridderen er^bleven borte for ham i Skoven, og at hans Skjoldsvend har fort Hesten hen at vande den. Sibilia aner dog den rette Sammenhæng, og siger, at Hesten er bedre anbragt nu end f0r. Efter at hun stiltiende har overfert sin Kjærlighed paa Baldvin , bortviser hun 'haanlig Alkain (34). Franskmændene ride nu til Karl Magnus's Leir, og Baldvin faar haarde Ord af RoIIant, fordi l>an har ladet sig se af Dronning Sibilia. Baldvin lover, at det ikke oitere skal ske. Karl Magnus modtager sin Frænde Baldvin vel, sp0rger ham, hvorfra han kommer, og hvem der har givet ham Ridderslaget. Teri af Ardená har gjort ham, tilligemed flere andre. til Ridder, og han har sendt dem til Karl Magnus for at yde ham Hjælp imod hans Fiender (35). Man begyndér nu atter paa Broarbeidet, som nu fuldf^res i 20 Dage. Bro- stolperne ere af Marmor. Karl Magnus med alt sit Folk drager nu over Broen, og dette medtager en Uge (36). Guitalin paa sin Side er ogsaa virksom, han samler om sig alle Konger, Hertuger, Jarler og fribaarne Mænd i sit Rige. En Hovedkonge ved Tíavn Quinqnennas har ogsaa indfundet sig hos ham, han hersker over Landet Sarabla, udmærker sig ved sine foi'skjelligfarvede Vaaben, saaledes er hans Skjold rodt, hans Brynje blaa, hans Hjælm som Guld o. s. v. Han opf0rer sig med megen Bram og Overmod, især for at vække Dronning Sibilias Op- mærksomhed, og ringeagter Guitalin. Han udæsker til Kamp Berad, S0n af Teri, kaster hara af Sadlen, tager Hesten fra ham og rider bort med den for, som han siger, at vise den for sin Elskede, Sibilia (37). Paa Veien anraabes han af Bove den skjeglose, som beder ham vente paa sig. Quinquennas binder den Hest, han har frataget Berad, ved et Træ, rider derpaa imod Bove og kaster ham af Sadlen, og tager ogsaa hans Hest og rider afsted med. Gilliraer den Skotske bemærker dette, kalder paa Quinquennas og beder hara vente sig; de ride mod hinanden. Her vilde Quinquennas have komraet til kort, dersom ikke 15 hedenske Mænd vare korane til Undsætning, og Quinquennas nndslip- per saaledes. GiIJimer anfalder imidlertid den gjæveste af dem, der kom til Undsætning, gjennemborer ham og giver Bove hans Hest. Denne rider imod en anden Hedning, klever ham ned igjenntra Skuldrene og giver hans Hest Lxxxm tU Berad. Disse tre ride nu sammen lil Telíene og mode paa Veien Baldvin. Berad fortæller ham, hvorledes Quinquennas har skilt ham ved hans Hest, og at han har rost sig af Sibilias Kjærlighed. Herover bedj-oves Baldvin. og on- sker Leilighed til at tale et Alvorsord med deune Mand (38). Quinquennas kommer nu til Guitalins Leir, hvor denne rider ham i Mede og byder ham Borge og Stæder med tilhorende Riger for hans Hjælp. Quinqueunas vil ikke en Gang tage imod 30 Tusinde Skjepper Guld, mea fordrer Dronning Sibilias Kjærlighed for sin Bistand. Kongen afslaar i Forst- ningen med Harme dette Forlangende, men gaar do^ tilsidst ind derpaa, be- væget ved sine Mænds Bonner, der gjore Knæfald og foreholde iiam Nodven- digheden af Quinquennas's Hjælp (39). Dronningen kommer imidlertid hjem fra Fuglejagt, femten Kon.?er gaa hende r Mode og ledsage hende ti! hendes Sæde i Guitaiins Telt. Guitalin omarmer hende venligen og underretter hende om, at han har skaffet hende en Elsker, hvis 3Iage ikke íindes i Yerdeu, nenilig Quiuquennas. Sibilia tvivler ikke om hans Tapperhed, men beder ham vogíe si" vel for Rollant og Baldvin. Quinquennas svarer hertil, at han vil give hende sit Hoved til iri Raadighed, hvis han ikke bringer hende disse to Mænd overvundne eller bundne Quinquennas og Guitalin ere nu glade og tilfredse, dette er ikke Sibilia, hun anraaber tvertimod de Kristnes Gud, at han skal styrke Baldvin og Berad til at overvinde Quinquennas (40). Rollant, Baldvin oof Berad staa tidlig op en Morgen og ride hen i en Skov (Klerovals). Her opdage de, at Quinqiiennas ogsaa er paa Benene med 400 Tusinde væbnede Riddere. RoUant vil nu drage paa Speideri med siue Folk og vise Hediiin- gerne sit Mærke, og byder de to andre holde sig skjult i Skoven, idet han tillige underi-etter dem om, at han vil give Dronning Sibilia til sin Broder Baldvin, hvilken Ytring vækker álles Latter (41). Rollaut rider nu frem og viser Hedningerne sit Mærke, Quinquennas bliver ham vaer, rider hen mod ham og sporger, hvem han er. Rollant fortæller, at han er fodt i Staden Nafari af Faderen Vafa, han er af ringe og fattig Æt, er nylig slagen til Ridder af Bove den skjeglese, og er stiUet paa Post her, for at melde de Ki-istne, naar Saxerne nærme sig, og beder derfor Quinquennas om i Fred at tillade ham at bringe sine Kammerater disse Tidender. Quinquennas opfordrer ham da til at udlevere sin Hest og sine Vaaben, som han (Quinquennas) vil skjenke sin Hestesvend til Jul eller Paaske. Rollant er fattig og har vanske- ligt for at. erstatte Tabet af djsse Ting, og vil derfor heller friste at taale kolde Vaaben i sit Kjod, end uprovet give dem fra sig. Da Quinquennas horer ham biiige store Ord, vil han forsoge, hvorvidt hans Dygtighed svarer til hans Ord (42). De hugge nu los paa hinanden, og Roliant hiigger en Del af Hjelmen og Skulderbenet af Quinqufínnas. Denne besværger ham nu at sige sig, om han virkelig er den, han har udgivet sig for, eller en anden. RoUant vii da ikke længer skjule sitXavn og giver sig tilkjende. Quinquennaa beklager sig over, at han har narret ham, han veed, at Saar af Sværdtt Dy- rumdale ikke kunne læges, og overgiver ham nu sit Sværd, thi han vil ikke kjæmpe med ham, om han end derved udsætter sig for Hirdmændenes Spot. RoUant smiler, da han horer dette, rider hen og tager ham ved Hjelmvisiret og kaster ham af Jlesten, ferer ham derpaa overvunden efter sig (43). De Franske forfolge nu efter en heftig Kamp Saxeme iige til Guitalins Telte. Sibilia kommer den Dag hjem fra Bad, hun gjenkjender sin egen Hest, der rides af cn Franskmand, som forfolger en hedeusk Ridder og fælder ham nede ved Rinbredden. Sibilia besværger ham at sige sit Xavn. Han giver sig VI* LXXXIV tilkjende som Baldvin og er redebon til hendes Tjeneste. Sibilia fortæller ham, at GnitaHn liar givet hende til Quinquennas, og at hun aldrig kan skjenkc Baldvin sin Kjærlighed for denne er bragt af Dage. Baldvin melder hende da den glædelige Tidende, at Quinquennas er Rollants Fange. Sibilia ogBaldvin vexler nu venlige Ord, indtil Berad og Bovc komnie til og bebreide Baldvin, at han taler med Sibilia, idct de ytrc, at det ikke er raadeligt at tro en he- densk Kvinde (44). Rollant bi'inger Quinqnennas som Fange til Karl Magnus, han er, sigcr Rollant, den raskeste Mand og Sibilias Elsker. Karl Magnus svarer, at han vil formæle Sibilia med Baldvin, saasnart Guitalin er overvunden. Ilednin- gerne flygte imidlcrtid^ hjem til Guitalins Leir og fortadle ham sit Ncderlag og Quinquennas's Tilfangetagelse. Guitalin, der sidder ved Skakbordet, da han faar denne Underretning, overvældes af Sorg. Sibilia kommcr iindcr dette lijem og fordrer, saasnart hun faar 0ie paa Guitalin, sin Gave, det cr Quin- quennas af Sorabla (45). Imidlertid kommer Guitalins Farbroder, den tappre Estorgant. Guitalin fortæller hani, at Karl Magnus har sat sin Villie igjen- nem, han har bygget Broen, saa at hver Mand nu kan gaa over, og Oliver og Rollant have sagt, at Guitabn ikke skal have saa meget af sit Rige, som er værdt en Penning. Estorgant siger, at alle ere Dedsens, som slaas med ham, og i Morgen skal han vise Karl Magnus mere end 100 Tusinde væbnede Riddere. Sendemanden Dorgant bringer nu Udfordring fra Guitalin til Karl Magnus, at han skal levere ham Slag den folgende Dag eller imodsat Fald trække sig tilbagc. Dorgant bci-0mmer sine Folk og tvivler paa, at Karl Magnus har nogen, som kunne stilles iraod dem. Karl Magnus gjendriver ham, og modtager Kampen (46), Dorgant kommer tilbage med det Budskab, at Karl Magnus skal være færdig til Kampen den falgende Morgcn, og at hans Mænd ere mere lystne paa Strid end paa Vin cller Mad, naar de ere mest torste eller hungrige. Estorgant spaar dcm en brat. iJad. Sibilia beder ham ikke give sig af med at spaa, da Udfaldet,f0rst vil vise, hvem der kan rose 6ig af Seieren. De gjore nu sine Forberedclser paa begge Sider (47). Karl Magnus selv og hans Frænde Rollant væbne sig. Jlollants Ilest Velantif fores nu frem, hvilket aldrig fandt Stcd uden under tvingendc Omstændigheder. Karl Magnus bestemmcr nu i iivilken Orden hans Tropper .elíuUe gaa i Kam- pen (48). Karl Magnus har nu ordnet sine Fylkinger, og givet hver líundred- skare et Banner. Rollant og med ham 20 Tusinde farer ind i en Skov ikke langt fra Rin. Dette var det yndigste Sted i Verdcn, en fortrinhg Kihlé var der og gr0nt trindtom den, did pleiede Saxernes Kvinder at kommc for at drikke og kjole sig. Sibilia og en Mængde Kvinder med hende ere komne hid for at iagttage Kampen. Herhen kommer nu ogsaa Karl Magnus med sin Hær, han íiltaler sine Mœnd, og sætter sin Lid til Gud, som altid far har hjulpet dem, at han fremdeles vil holde sin Ilaand over dem. Alle Fransk- mændene bede Gud bevare Kongens Liv (49). Guitalin taler ogsaa til sine Mænd, hvis Karl Magnus fanger ham, vil lian 0dclægge dercB Land og hugge Hovedet af ham med sit Sværd Jovis (Gaudiola), men den samme Skjebne Bkal ramme Karl Magnus, livis Guitalin faar fat i ham. Saxerne svare, at for BkuUe allc Franskmænd blive dræbte, end nogcn slig Ulykke skal træffe Gui- talin. Kongen takkcr dem og beder Maumet og Terrogant velsigne dem for dereg Ord. Segnn, en Mand udmærket ved Stolthcd og Overmod, bfcrer Gui- talins Banner, hvorpaa der var malet cn gylden Hane, hvoraf der lystc 20 Mil til allc Kanter, naar Solen skinncdc paa den (50). LXXXV Kampen begynder nu. Baldvin er den forste, for hvem de:.' flyder Blod, han kaster en Hedning af Sadlen og fælder ham dod til Jorden. Der kjæmpes paa beg-ge Sider med vexleiide Held, den stolte Segun fældes til Jorden af Baldvin, til stor Glæde for Franskmændene. Kong Margamar rider derpaa imod en Franskmand og fælder ham d0d af Hesten, og bemægtiger sig denne. Guitalin takker ham herfor, og onsker, at det niaa gaa flere saaledes (51). Karl Magnus moder i Striden Guitalin og kaster ham af Hosten. Hans Fader- broder Estorgant kommer ham til Hjælp med mere tnd 10 Tusinde. Dennes mærkelige Hest beskrives. Den havde for været i en Rises Besiddelse, den var fodt i et Bjerg, hvor en Slange havde opfodt den ved sin Die. Den aad ikke Korn, som andre Heste, men friskt raat Kjod. Vikinger havde taget den i Bjerglandet og dræbt alle dens Vogtere, og-siden havde de solgt den for 20 Borge og 20 Stæder med alt tilíiggende Land. Den var paa den ene Side af Ryggen sort, paa den anden Side abiLigraa, havde et smukt Hoved, og syntes ligesom blomsterfarvet over hele Legemet; dens Top var saa sid, at den naaede ned under Hovskjegget, og den syntes at vœre af Guldfarve. Estorgant rider hen til Guitalin og sætter ham op paa en anden Hest, og fæl- der derpaa flere Franskmænd, til stor Sorg for Karl Magnuá. TilsiJst kom- mer dog Baldvin til og baier sit Sværd i hans Hjerteblod. En Stund have nu atter Saxerne Overhaand, og 50 Riddere storme ind paa Baldvin, som nu ogsaa maa af Hesten. Karl Magnus iler ham til Undsætning. I en Kamp med Kong Mai'gamar strax efler overmander Baldvin denne, springer op paa hans Hest, og taler nu haarde Ord til Hedningerne og er bister som en Love. Guitalin sætter Homet for Munden og blæser, og nu konimer hans Broder Ebnidan ud af Skoven med sin Hær og tuder i sit Horn (52). Ved denne Homblæst vækkes RoUants Opmærksomhcd, han aner, at Karl Magnus beho- ver hans Hjælp, og rider afstod til Kampen, som nu fornyes. Elmidan blæser i sit Horn, saa at alle Fjelde i Nærheden bæve. Rollant faar Lyst til Hornet, han rider frem og moder Elmidan, giver sig tilkjende for ham, og en heftig Kamp begynder imellem dem. De styrte begge af sine Heste og kjæmpe til Fods, og Enden bliver, at Rollant hugger Hovedet af Ebnidan, og tager hans Horn og Sværd. Rullant sætter* nu Hornet for Munden og blæser 3 Gange, og nu vide alle Kristne og Hcdninger, at han har overvuudet Elmidan. Gui- talin flygter, og Rollant forfolger de Flj-gtende (53). Baldvin kakler treude Gange paa Guitalin og beder ham bie. Guitalin vender sin Hest, de ride mod hinanden og styrte begge af Hestene, og kjæmpe nu til Fods. Tilcidst over- giver Guitalin sig til Baldvin (54). Guitalins Sonner redde sig nu til sin Faders Leir, og skylde de raske Heste sin Frelse. Sibilia sporger dem om Tidender. De fortælle, at Guiíalin er tageu til Fange, men Elmidan og Margamar dræbte. Dronning Sibilia flygter nu med sine Sonner ud af Landet. Baklvin overgiver Guilalin til RoUant. Guitalin fakler RoUant til Fode og beder om ilvke at blive fort frem for Karl Magnus. Rollant betyder ham, at han maa folge med til Paris, for der at faa sin Dom, om han skal leve eller do. Karl Magnus lader Saxland kristne og indsætter Hovdinge til at styre Landet. Ved Hjemkomsten til Frankrig dommes Guitalin til Fængsel, en Lænke lægges paa hans Fodder, der er saa tung, at ikke fire Mænd kunne bevæge den. Bedre havde det været for ham at falde i Striden, end at leve med slig Skam og have Doden i Vcnte. I dette Fængsei lod han 6it Liv (55). LXXXVI VI. Kong Karl Magnus holcler Jul i Paris i Slottet Lemunt med sine Jævnin- ger; der kommer paa Tale at drage med Hœr til Spanien mod KongMarsiliua, naar Aaret er saa vidt fremskredet, at Hestene knnne íinde det tilstrækkelige Foder paa Veien. Imidkrtid kommer en Hedning fra Syrland, Garsia, ridende til Kongens Hal og moder paa Veien tre af Korigens Mænd, hvem han sper- ger efter deres Herre, læggende til, at han tjener den Konge, der ikke skatter dem hoiere end en Spore. Disse vise ham da Vei til Kongcn, hvem han kan kjende paa det hvide Skjeg, og beskrive tillige for ham Rollant og Oliver, som han vil finde ved hans Side. Hedningen onsker alt Ondt over Karl Magnns (1). Han fremtræder da for Kongen, siger hvem han er, og erklærer ingcn Hilsen at have til ham fra sin Herre, udstoder Forbandelser over ham og Rollant, hvem han œsker til Tvekamp, vis paa at skulle overmande ham. RoUant smiler ad hans pralende Ord, og tillader ham at brnge hvad Ytringer han vil, da ingen Overlast derfor skal ham vederfares, og tilbyder liam Tve- kamp om 8 Dage. Hedningen bruger atter store Ord, og roser sig af med sit Sværd (Curere, Cured) for 8 Maaneder siden at have fældet tnsinde Fransk- mænd. Rollant sporger, hvor det fandt Sted Han fortælier da, at Rom, Karl Mognus's gode Stad, var odelagt, og utallige Mennesker der vare dræbte, og han selv havde brugt sit Sværd saa godt, at hans Arm i 9 Dage derefter var hoven. De Tilstedeværende fare nu op, og Estor de Langres styrter ind paa ham med en Stav, men Rollant tager sig af ham og erklærer sig som Borgen for hans Silikei-hed. Imidlertid har en Ridder fra den hellige Gileps (Giles) Stad, d. e. en Provengaler, luret sig paa ham bagfra og kaster ham til Jorden ; han er dog snart igjen paa Benene og hugger Hovedet af Ridderen, eaa det triller frem for Kongens Fodder. Franskmændene fordre nn hans D0d, og Hedningen laver sig til at forsvare sig til det Ydcrste, men efter For- maninger fra Kongen og Rollant, overgiver han tilsidst sit Sværd til denne sidste, og opfordres af ham til at fremkomme med sit egentlige Ærinde (2). Hedningen fremtræder da for Kongen. og erklærer at hans Ærijide fra Kong Garsia er^t omvende Karl Magnus til Hedendommen, og dersom han falder til F0ie, vil han benaade Karl Magnus med Normandi og alle Havne i Eng- land. Rollant skal faa Rusland, Oliver Slavonien, men Frankrig har han be- stemt for Floriz, Son af Alie hin rode Konge, denne skal have Frankrig, og hans Arvinger efter ham. Karl Magnus opfordrer sine Hovdinger til at ytre sig i denne Anledning, og alle svare enstcmmig, at de aldrig ville taale, at Hedningcrne faa fast Fod i Frankrige, og naar de træffe Kong Garsia paa Kamppladsen, skal han ikke slippe derfra med Livet. Herpaa svarer Hednin- gen med ITaan. Hertug Nemes sperger derpaa, hvor de da skuUe st0de sam- men mcd Garsia, og om denne virkelig dristcr sig til at holde Slag mcd Kong Karl Magnus. Hedningen svarer, at Garsia har 100 Tusinde tappre, vcl bc- væbnede Mænd, og at de skulle træffe ham i Lombardiet ved hans Stad Abilia, der ligger mellem tvende Vande, skjont han tvivler paa, at mange af Karl Magnus's Mænd tor kjæmpe for ham der. Men hvad Nemes angaar, raader han ham som gamQiel og skr^bclig at forblive hjemme og passe paa Paris og sine andre Stæder og Slotte, at ikke Krager og Skader og andre urene Fugle skiille antaste dem (3). De heftige Ytringer af Otvel (dct er Hedningens Navn) vække Rollants Harrae, og han sværger, at han eieblikkelig skulde lide D0den, dersom han ikke sclv var Borgcn for hans Liv. Otvel opfordrer RoUant til at bestemme deres Tvekamp til den felgende Dag, hvilket denne- LXXXVII gaar ind paa. — Karl MagnTis vil vide Otvels Slægt. Han nævner som sin Fader Kong Galien den kjække, der har dræbt med sine Hæiider ligesaa mange Mænd, som der findes Indvaanere i bele Karl Magnus's Rige; Kong Garsia er hans Frænde og Fernagnli, der raadede íbr Nazaret, hvem RoUant dræbte, var hans Farbroder, og i Morgen agter han at hævne denne, hvis Maumet vil staa ham bi. Kongen beklager, at en saa gjæv Mand ikke skal være kristen. Karl Magnus befaler derpaa sin Skutilsvend at s0rge for hans Herberge og Forpleining, og anbefaler tillige tre af sine Riddere at tage sig af ham (4). v Karl MagTius og'RoUant bivaane Messen om Morgenen og ofreiKirken. Derefter egger Otvel i sin Hidsighed RoUant til Tvekampen. Tyve Hertuger if0re nu RoUant hans Rustning og Yaaben, og aUe ledsage ham, efter at lian har modtaget Karl Magnus's Velsignelse, til Kamppladsen meUem de to Floder Seine og Marne (5). Otvel anmoder derpaa Karl Magnus om Vaaben, Hjelm og Brynje, Spyd og Merke. thi Sværd og Hest har han, de bedste i Yerden. Kongedatteren Belesent med sine Damer ifore ham haas Vaaben, og formaner bam ved Afskeden til at forsvare sig godt mod RoUant. .Oddgeir danske og Hertug Nemes ledsage nu Otvel til Kajnppladsen, hvor RoUant venter liam (6). Karl Magnas stiger op paa Slotstinderne, hvorfra han glver Signal til Kampen. Kjæmperne hugge da drabeUgen les paa hinanden og fælde hinandens Heste. Karl Magnus, i Ængstelse over den tvlvlsomme Kamps Udfald, falder paa Knæ med Bon til Gnd om Seier for RoUant. RoUant opfordrer Otvel til at bUve kristen og at modtage af Karl Magnus gpde Gaver og hans Datter Bele- 6ent.» Otvel erklærer den for en Nidding, som lader sig belære af RoUant. og tror selv at være dennes Mester. Striden fortsættes endnu hidsigere (7). Det er nu kommet dertil, 'at deres Forsvarsvaaben ere aldeles senderhugne. Fransk- mændene kaste sig nu paa Knæ med Bon til Gud om Hjælp for RoUant. Gud b^nhorer dem, og den HeUige Aand daler som en snelivld Due ned over Otvel og virker hans Omvendelse, Hedningen fornægter sine Guder og bekjender Kristus, og de to Kjæmþende falde hinanden om Halsen. Karl Magnus og hans Hevdinger ile med Glæde hen imod dem. RoUant beder nu Kongen om at kristne Otvel og give ham Belesent til Ægte. Otvel debes i den heUige Marias Kirke af Erkebiskop Turpin, og Kongen holder ham selv under Daa- ben (8). I dette OiebUk kommerBelesent til, hun er deih"g meUem Kvinderne som Rosen og Liljen meUem de andre Bloraster. Kongen tager hendí^ Haand og trolover hende med Otvel, og giver ham i Medgift med hende, foruden mange andre Lande, hele Lombardiet. BeUsent giver gjeme sit Samtykke. Otvel beder om Udsættelse med BryUupet til han har erobret Lombardiet og AttiUa og fældet Kong Garsia og aUe dem af hans Folk, som ikke viUe an- tage Kristendommen. Efter et prægtigt AftensmaaUid begiver man sig til Hvile om Natten (9). Ved Daggry bivaaner Kong Karl Magnus CHtesangen. Derefter stevner han sine Mænd til sig, og paa dette Mode besteinmes, at man skal være fær- dig til Toget mod Kong Garsias ved Begyndelsen af April Maaned. Kongen sender imidlertid Breve over alt sit Rige for at udbyde almindeUg Leding, og hver den, som paa Grnnd af Sygdom ikke kunde komme, skulde give fire Penninge til den fieUige Dionj-sius's Kirke (10). Der samle'r .=ig nu til Paris bevæbnede Mænd i Tnsindevis fra alle Karl Magnus's Riger. Den forste ApriL da Græsset var spiret frem paa Marken, drager Kong KarlMagnus afsted mod Kong Garsia, og tnger Veien om St. Denis. Kvinderne græde, bande Kong LX XXVIII Garsia og bede Gud om Seier for Karl Magnus (11), Rollant og hans Folk drage i Spidsen, Hertug Nemes.er tilbage for ál vogte Landet. Belisent led- sager Otvel, ridende paa et Miilæsel, der i Hurtiglied ikke stod meget tilbage for en Galei paa Soen. De drage nu gjennem Burgundien og over Mundiu- fjeld og komme i Nærheden af Staden Attilia. Her tage de Nattekvarter, sorge for Hestene og pleie de Syge. Karl Magnus er imidlertid ikke ledig, han la- der slaa en Bro over Floden. Medens andre efter fnldendt Arbeide gaa hjcm til sin Aftensmad, væbne Rollant, Oddgeir og Oliver sig og drage uden de 0vriges Vidende over Broen ud paa Eventj^r (12). Imidlertid have ogsaa paa den anden Side 4 Kjæmper væbnet sig, Balsamar af Minan (Ninive), Corsables, Askaner og Klares, og drage ud i lignende Hensigt, de udstede Trusler imod Rollant og Oliver, især trues RoUant haardt af Klares, ' som har sin Broder Samson at hævne paa ham (13). Disse stöde nu sammen med de tre Jævnin- ger, der opstaar en Kamp, hvori Hedningerne fældes paa Klares ixær, der efter forgjæves Forsog paa at hævne sine Kammerater tilsidst overgiver sig (14). Idet de nu drage afsted med sin Fange, mode de en Hæ'r af et Tusinde, et Hundrede og eyv Riddere. De se ingen anden Udvei for sig end at indlade sig med den store Overmagt, og loslade imidlei'tid sin Fange Klares (15). Der opstaar nu en hefíig Kamp, hvori de tre Jævninger gj0re Undérverker af Tapperhed og fælde mange Hedninger. Disses Anf^rer, Karmel af Sarabia, rider nu til, skjælder sine Mænd ud, fordi de lade sig kue af 3 Mænd, farer l0s paa Oddgeir, hvem han saarer og kaster af Hesten. Rollant ytrer sin Sorg herover. Nu rider Hedningen Alfage frem, en Frænde af Kongedatteren Esklavenie, der havde skjenket ham et guldsommet Mærke, hau anfalder Oliver og kaster ham af Hesten, dog uden at saare ham. Deiyie springer rask op paa siu Hest igjen, og Kampen fortsættes til end mere Uleilighed for Fransk- mændene (16). Oddgeir kjæmper nu tappert til Fods med sit Sværd Kurtein, og befinder sig i stor Forlegenhed, men frelses af sin forrige Fange Klares, der endog dræber Hovdingen Moables for hans Skyld. Klares skaffer ham en Hest og lader ham ved tyve Mænd ledsage til sin Kjæreste, deu smukke Konge- datter Alfamis. Hun var med to Damer, Gaute og Belamer, gaaet ud i sin Have at drage frisk Luft. Hun tager vel imod Oddgeir, hendes Damer affere ham hans Vaaben, de pleie hans Saar, bringe ham til Sengs, og give ham af de S0de Urter, som Gud satte i den Have, der heder Heilivaag. Han falder træt i S0vn og vaagner sund og frisk (17). RoIIant og Oliver vedligeholde imidlertid Kampen med Hedningerne og fælde endnu 14 af dem, skjont tvungne at trække sig tilbage for Overmagten (18). Otvel har imidlertid savnet de tre Jævninger, RoIIant, Oliver og Odd- geir, og aner, hvor de ere dragne hen. Han samler sine og Belesents Skarer, 700 Mand, efter at have opfordret Karl Magnus til at angi-ibe Hedningerne, og de drage alle over Broen.. Otvel rider et Pileskud foran sine Mænd, han har over sin Rustnihg et uskatterligt Klæde' af fortrinlige Egenskaber, som Ild og Lue ei kan fortære, og som lagt paa en d^delig saaret Mands Legeme, om ei mere deraf end en Penges Vœrd, oieblikkelig helbreder ham. Han træffer nu RoIIant ved en Fiskebæk, og irettesætter liam, fordi han har vovet sig saa faatallig mod Hedningerne, sp0rgcr ham, om han agter al^e at fortære alle Iledidngerne, han tror, at de vilde skaffe dem begge nok at gnave paa. Otvel faar nu 0ie paa Oliver, som er haardt betrængt af en hedensk Hovding, han forf^Iger og fœldcr dcnne. Herefter opstaar en heftig Kamp, hvori navnlig Engiler udmærker sig ved at fælde en Mængde Hedninger (19). En Hedning LXXXIX Drafanz (Arapa) fra Florfent egger Klares til Kampen, denne fælder nu Fola- dralemane (Drol af Alemanne) midt imellem mar.ge Franskmænd. Arapa fæl- der derpaa Girard af Orliens, men bliver derpaa selv di-æbt af Otvcl. uagtet han er hans Frænde. Kong Klares fælder mange og trænger sig igjennem Franskmændenes Hær, hvor alt maa vige for ham, og kommer usaaret til sine Folk: han rider afsted med dem til Staden, og meder Hovedkongen Garsias Folk, det var 20 Tusinde, og nu mon Kampen begj'nde paa ny, dersom Da- gen strækker til. Klares hæver atter sit Banner(20). Klares moder nu Otvel, og sporger, hvem lian dog er, der i Dag har gjort slig ödelæggelse paa Kong Garsias Folk. Otvel svarer, at han er Son af Galien den kjække. hans Moder hed Dia, og at han har antaget Kristendommen, og af Karl Magnus faaet Lombardiet og hans Datter Belesent. Klares formaner ham til atter at ty til Maumet og lover at indlægge et godt Ord for ham hos Kong Garsia. Otvel afslaar det og erklærer, hvis han kan fange ham eller Kong Garsia, at han skal hænge dem i den hoieste Galge. Tilsidst enes de om, ved Tvekamp at afjíjtJre, hvis Magt er storst, Krists eller Manmets. Herefter skiUes de. Franskmændene tage sig Natteherberge, pleie sine Svge og begrave de Dode. Otvel iler nu til Karl Magnus og modtages paa det kjærligste af Belesent, Paa Karl Magnus's Side holde Vagt om Natten Hugo og Alemanneme. Hed- ningeme holde Vagt paa sin Side og blæse i sine Horn hele Natten til Sol- opgang (21). Kong Klares staar op i Daggry og væbner sig, hans forskjellige Vaaben opregnes. Kongedatteren Alfamia ensker Manmets Velsignelse over ham ved Afskeden. Maumets BiUede sættes paa en pragtfuld Marmoni-ogn og . feres over Elven. Klares kommer nu saa nær, at han kan overse Karl Mag- uus's Hær, og der overkommer ham Ængstelse for Kong Garsias Skjebne (22). Karl Magnus staar tidlig op om Morgenen og begiver sig til Kamp- pladsen, ledsaget af RoUant, Oliver og Otvel, og en Mængde anáre Mænd. En Ordvexling opstaar mellem ham og Klares, hvori denne fortæller ham, at han aldrig vil gjense Frankrig, og at Kong Garsia har skjenket hans Rige og Krone til den tappre Ridder Florient fra Subalis. Otvel beder hani opgive sine pralende Ord, han skal værge Kongeus Sag med Vaaben (23). Fransk- mændene ifore nu Otvel Rustning, og de tolv Jævninger ledsage ham til Kamppladsen (24). Otvel moder nu Klares, og er efter Aflale kommen i Tvekamp at bevise Kristi Magt over Mahon (Maumet), og raader ham til at tro paa Marias Son og fomægte Maumet. Klares afslaar dette, og begge ride nu mod hinanden, og begges Spydskaft sonderbrydes i Sammcnstodet, og efter at begge liave tildelt hinanden store Saar, fældes Klares tUsidst af Otvel. Kong Garsia havde sendt 3 Riddere til Kamppladsen for at tage Otvel til Fange, disse blive overvundne af Rollant, Oliver og Eraioen. Karl Magnus bj'der nu Franskmændene rj-kke mod Staden, Hedningerne flygte. Kong Garsia og Otvel træffe sammen, den sidste opfordrer Kongen til at antage Kristen- dommen og at uuderkaste sig Karl Magnus; da han vægrer sig herved, fæhier Otvel hara i Kampen. Faa af -Hedningernc undkomme (25). Oddgeir danske skjenker Alfanie Kongedatter Pardon og dem der forte ham til Staden, da Hedningerne tog ham, derpaa iler han til Karl Magniis, og modtages med Glæde af ham og hele Hirden. Derefter feirer Karl Magnus Otvels og sin Datter Belesents Bryllup. Bryllupet staar en halv Maaned, og der vanker Drik og Morskab, som sjelden findes i de nordiske Lande. Derefter drager Karl Magnus hjem til Frankrig, men Otvel bliver efter, og med Uam en etor Mænjíde Riddere. J.C VII. En Dag som Karl Magnus har samlet alle sine Maind om sig og sidder med sin Dronning under et Oliventræ, sperger han hende, om hun vel v£ed nogen anden.Konge i Verden, hvem Krone og Rustning klæder og anstaar saa vel som ham. Di'onningen svarer noget uforsigtig, at hun veed En, dcr er anseligcre mellem sine Mænd og som bærer sin Ki'one hoiere. Herovcr fortornes Kongen, og uagtet Dronningen wá Undskyldninger og Knæfald S0ger at stille hans Vrede, truer han hende tilsidst til at navngive, hvem hun mener. Hun nævner da Kong Hugon, Keiser i Miklagard, hvis Rige strækker sig lige til Kappadocien, og mellem Frankrig og Antiochien kan ingen stiUes ved Siden af ham undtagen Karl Magnus. Kongen kalder nu sine Mænd til sig og meddeler dem sin Beslutning at drage til Jerusalem for at besoge den hel- lige Grav, og at han tiHige vil lægge Veicn om Miklagard for at træíTe dcn Konge Dronningen har omtalt (1). Karl Magnus gjor sig nu rede med sine Mænd, de ifore sig Pilgrinisdragt og begive sig afsted og komráe til Jerusalem. Ankommen der gaar Karl Magnus og de tolv Jævninger med ham til Kirken Paternoster, hvor vor Herre selv og hans tolv Apostle sang Messe. Karl Magnus og hans Jævninger sætte sig der i Kirken paa de samme Stole, som vor Herre og hans Apostle havde benyttet. En Jade kommer til Kirken og gribes ved dette Syn af Forfærdelse og iler til Patriarken med Ben at blive d0bt, da han i Kirken har seet Gud selv og hans tolv Apostle. Patriarken stævner alle sine Geistlige til sig og gaar i Procession til Kirken, hvor Karl Magnus ved hans Komme reiser sig, gaar ham i M^d^e og kysser ham. Der- paa forklarer han Hensigten med sit Komme, at S0ge Reliqvier. Patriarken 0nsker ham velkommen, og erklærer, at han nu, da han har siddet paa vor Herres egen Stol, herefter skal kaldes Overkonge over alle jordiske Konger. Kongen faar da mange kostelige Reliqvier, som samtlige opregnes (f. Ex. den hellige Simeons Arm, Lazarus's Hoved, af den hellige Stephanus's Blod, af Jomfru Marias Melk). Han lader gjere et kostbart Skrin, hvor han gjemmer disse kostelige Klenodier, efter at mange Undergjerninger i Forveien ved dem ere skeede. Hernæst lader han en Kirke bygge og opholder sig derefter fire Maaneder i Byen. Han melder derpaa Patriarken sin Afreise, og denne fór- maner ham til at være en stærk St0tte for Kristendommen mod Hedningerne (2). Patriarken ledsager dem til Jerico, hvor han tager Afsked med dem, og de drage den lige Vei til Miklagard. Paa Veien ske mange Jertegn ved de Hcllig- domme, som Kongen forer med sig (3). Karl Magnus kommer nu til Miklagard, og træfifer der Kong Hngon, som er i Færd med at pl0ie; hans Plov er af Guld, og han udforer denne Syssel siddende paa en Guldstol og drivende sine 0xne med en Guldvaand. Kong Hugon tager vel imod Karl Magniis, og indbyder ham til at blive der et Aar og at forsj^ne sig med saa meget Gods, som han kan 0nske. Karl Mag- nus ytrer, at denne kostbare Plov vel maatte gjemmes omhyggeligt. Hugon svarer, at om den end laa der syv Aar, vilde ingen forgribe sig paa den. Villifer af Orenge (Vilhelm af Oranien), onsker, at han og Bertram havde Ploven i Frankrig, da skulde de nok ikke spare den. Hugon f^rer nu Karl Magnus til sin Hal. Denne er overordentlig pragtfuld, Taget bemalet med forskjellige Sagacr; den er rund, en Stolpe hæver sig i dens Midte, som hele Hallen hviler paa, og omkring denne staa hundrede mindre Stolper, alle for- gjddte, og paa hver af dem er anbragt en Barneskikkelse af Kobber med et Elfenbenshorn for Munden, Da Stolperne erc hule inden i, trænger Vinden AV. i op i dem rcdenfra. og ved en særegen Mekanisme frembringe Barnebilledeme vidunderlige Toner gjennem Homene og strækbe Fingrene smilende ud mod. hverandre. som vare de levende. Karl Magnií-s saniier nu sin Kones Ord om Kong Hngon. Nu opstaar en skarp YívA^ Hallen dreier sig nti rundt som et Mellehjul under Toner som af Englesang. Karl Magnus undres og forfær- des over alt dette. og han og hans Mænd kunne ikke holde sig paa Benene. Hugon beroliger dem, idet han forsikrer dem. at Yinden vil stiUe af ^mod Af- tenen, hvilket ogsaa sker (4). Ved Aftensbordet kan ikke Oliver vende sit Blik fra Keiserens Datter, der er deilig som en Rose og Lilje. Der opvartes med mange herlige Retter af Dvr- og Fuglevildt. som Hjorte, Vilds^-in. Tra- ner, Gjæs. Hens, Paafugle. Ænder og Svaner. og med Mjod og forskjellige Slags Vin, og Gjæsteme underholdes med Musik af forskjpllige Instrumenter. Efter sluttet Maaltid forer Keiseren Karl Magnus og hans Jævninger til et prægtigt Kammer, hvor der ere Senge af Kobber forgyldt, med gode Seng- klæder (5). I dette Hus er der en hul Stenstolpe, i hvilken Keiseren har anbragt en Mand, der skal lægge-Mærke til. hvad Franskmæn^ene tage sig fore om Kat- ten. Saa snart de ere komne i Seng. beg\-nde Franskmændene, efter sin Vis, at ipore 'sig med lystig Skjerat, og KarlMagnus foreslaar, a"t hvef af dem skal nævne en Idræt, som han vil udfere den folgende Dag i Miklagaard, og Karl Magnus gler da selv Begyndelsen. Han vil at Keiseren skal ifore sin kjæk- keste Ridder dobbelt Brynje og sætte to Hjælme paa hans Hoved, dernæst skal han sættc ham op paa en fuldkommcn brynjeklædt Hcst, og da vil Karl Magnus kleve Ridderen og Hesten og hugge Sværdet et Spydskafts Længde ne^ i Jorden. RoUant vil faa Keiserens Olivanshorn, med dette vil han gaa udenfor Staden og blæse saa haardt, at alle Porte og Dore skuUe springe op, og dersom Keiseren tor komme ud, da skal han blæse af ham Haar, Skjeg og alle Klæder (6). Oliver vil hvile hos Keiserdatteren, og dersom han ikke hundrede Gange paa een Nat har sin ViUie med hende, maa Keiseren raade for hans Liv, Bernard. vil mode 3 Heste i fuldt Leb, lobe over de to og op paa den tredie, og kaste med íire Æbler, medens Hestene ere i fiild Fart, og dersom noget af dem falder ned, da skál han give sit Hoved i Keiserens Vold (7). Villifer vil tage en Guldkugle, som ellers ikke 30 Mænd kunne orke, og lofte den med sin cne Haand, derpaa vil han kaste den mod Stads- muren, saa at denne skal ramle ned fire, 40, Favne paa hver Kant. Oddgeir vil gribe om den Stolpe, som holder Hallen oppe, og vende den om, saa Hallen skal styrte ned (8). Den gamle Xemes vil ifore sig to Brynjer, med dem vil lian hoppe fire Favne hoiere cnd Borgens Htíide, og derpaa sætte sig ned hos Keiseren og rj-ste sig saaledes. at alle Bri-nieringene skuUe springe fra hin- anden som brændt Halm. Bæring vil. at Keiseren skal tage alle de Sværd, som findes i Staden, og stikke deres Hjalter ned i Jorden men sætte Oddene 1 Veiret, derpaa vil han stige op i det hRÍeste Taarn og lade sig falde ned paa Sværdene, saa at disse skuUe sonderbrydes, men han selv skal slippe uskadt derfra. Turpin Erkebisp vil bringe Elven, der falder forbi Staden, til at over- sv0rame hele Miklagard og f\'ld»" hvert Hus, hvorved Keiseren vil blive saa bange, at han skal flygte op i det hoieste Taam (9). Ernald vil sidde i ko- gende Bly, indtil det er bleven koldt. og derpaa staa op og ryste sig, saa at ikke det mindste Grand af Bly skal hænge ved ham. Eimer har en Hat gjort af en Sofisk, den vil han tage paa sig, gaa hen til Keiseren, naar han sidder til Bords, og spise hans Mad og drikke hans Vin op for ham ; derpaa vil han xcn liste sig bagpaa ham og give ham et Nævehug, saa at han skal falde frem over Bordet, og dernæst bringe alle hans Mænd 1 ílaarene paa hinanden (10), Berti-am vil faa sig fire Skjoldeý- med dem vil han drage gjennem alle Dale .og Skove og ^krige saa hoit, at det skal hores fire Mil paa hver Kant, saa at alle Hjorte og Hinde skulle ílygte ud af alle Skovene, og ligesaa Fiskene af Vandene. Gerin vll tage et Spyd, som er en Mands Byrde, hermed vll han skyde paa to Solvpenge, som skulle ligge paa Slotstaarnet, saa at den ene skal falde ned, men den anden skal blive liggende ubevæget; derpaa vil lian . l0be saa raskt, at han skal tage Spj-det i Luften, for det falder til Jorden. Naar Franskmændene ere færdige med sit Skrj^deri, falde deiS^vn. Speideren, som sidder skjult 1 Sailen, har hele Tiden gjort sine Bemœrkningcr til deres Ord (11). Han begiver sig nu til Keiser Hugon og fortæller ham omFransk- mændenes Pralcri. Keiseren vredes heíover, og ytrer, at han har fortjent andet af Karl Magnus for sin Gjæstfrihed end Spot og Haan, og hvis de ikke kunne udfare, hvad de have sagt, vil han hugge Hovederne af dem (12). Den folgende Morgen konimer Karl Magnus fra Kirke med de 12 Jæv- ninger. Keiser Hugon gaar ham i Mode, foreholder ham deres uh^viske Yt- ríngcr den foregaaende Aften, og truer dem med Doden, hvis de ikke udfnre sine Idrætter. Karl Magnus anforer til Undskyldning, at de havde taget for meget til sig af Vin, og at det er de Franskes Sædvane, naar de lægge sig om Aftnerne, at tale mangt og meget, baade Visdom og Daarskab. Han skal imldlertid faa vide af sine Mænd, hvad de have talt. Hugon klager over, at de have beskjemmet ham med sine Ord, og det har været Takken for hans Gjæstfrihed, men han vil S0rge for, at de lade sligt fare for Eftertiden (13). Karl Magnus gaar med sine 12 Jævninger hen under et Oliventræ, hvor han beklager sig over, at Drukkenskaben saaledes skal have bragt dem til at for- l0be sig. Han ladei' nu sine hellige Reliqvier frembære, kaster sig ned til B0n tilligemed de andre Franskmænd, og beder Gud hjælpe demidenne deres Forlegenhed. Gud scnder da sin EngeV, som forbyder dem for Fremtiden at spottc nogen paa denne Maade, men beder dem dog at være trostige, da Gud denue Gang vil hjælpe dcm til at udfore deres Idrætter (14). De komme nu til Hugon og erklære sig beredte til at staa ved sine Ord, dog foreho'lder Karl Magnus ham det utilb^rlige i saaledes at lade en Speider belure deres Sam- tale. Hugon byder Oliver forst udf^re sin Idræt, hvis han ikke vil miste sit Hoved. Han hviler da hos Keiserdatteren om Natten og giver hende hundrede Kys (15). Den fnlgcnde Morgen sandcr Datteren paa Keiserens Sporgsmaal, at •Olivcr har fuldbyrdet siu Villie med hende. ViUifer udl0rer derefter sin Idræt nied Guldkuglen, han skyd'er dcn saa haardt modSiadsmuren, at dcnnc stjx-ter ned 40 Favne paa hvcr Kaiit. Hugon bcklager dennc Odclæggelsc paa sin Stadsmur, og anser de Fremmede for Troldniænd. Karl Maguus sporgcr, om han vil se udfort ílere af dcres Idrætter. Hugon vil; at Turpin skal fuld- byi-de sin Bedrift, at lede Floden ind i Staden. Dette sker ogsaa, Floden oversvommer Enge og Marker, trænger ind i Staden og fylder aile Huse. I sin Angst flygter Hugon op i det h^icste Taarn. Karl Magnus og hans Jæv- ningcr Jiave taget Plads udenfor Staden paa en Vold under et Træ. Hugon raaber til Karl Magnus og tilbyder at blivc hans Vassal og betale ham Skat, dersom han vil frelse ham fra den truende Fare. Karl Magnus bedcr da til Gud, at Vandet maa indtage sit forrige Leie, og Gud opfylder hans B^n (16). Hugon indseT nu, at Gud er med Karl Magnus, og erklærer sig i helelTærens Paah0r for hans Vaseal. Han 0nsker ikke at ee flere af Jævningernes Idrætter, XCIII d.1 dc udforte ere liam fuldkommen nok. Karl Magnus modtager Lensheiheden over Hugon, de gaa begge i en hoitidelig Procession til Kirken, med sine Kroner paa Hovedet. Hugon bærer sin meget lavere, da Karl Magnus er en Fod og tre Haandgreb hoiere end Hugon. Franskmændene blive enige om, at Dronningens Ytring om Karl Magnus, at nogen Konge kunde stilles ved Siden af ham, var ubeföiet, tlii paa hcle Jordrige findes ikke hans Lige (17). Turpin Erkebisp, som den fornemste af de Geistlige, forretter den Dag i Kir- ken, og efter endt Tjeneste begivé alle sig til Hallcn, hvor et glimrende Maal- tid er anrettet med de herligste Retter og Vine. Hugon tilbyder Franskmœn- dene at forsyne sig af hans Rigdomme, hvilket dog Karl Magnus afslaar, da de allerede have nok. Ved Afskeden give de hinanden gýensidig Foræringer og holder Hugon Stigboilen for Karl Magnus. medens han bestiger sin Hest, og de kysses til Farvel. Kongedatteren forsikrer Oliver om evig Troskab, og onsker at folge med ham til Frankiig, dog meldes der ikke, at hun ftilgte med ham denne Gang. Eftcr mange Moisommelighedcr og Sti-abadser paa Reisen komraer Franskmændene hjem (18). Der er stor Glæde i Paris ved Karl Magnus's Hjemkomst. Til Kirken St. Denis forærer han Frelserena Tornekrone og den Nagle, hvorraed han blev korsfæstet,"^ og mange andre Helligdomme, og andre Reliqvier skjenke han til andre Steder i sit Rige. Dronningen faar Tilgivclse for sine uforsigtige Ord (19). vm. Hernæst drager Karl Magnus til Spanien, hvor han i 7 Aar underlægger sig alt langs Havet, saa at der ikke íindes en Stad eller Borg, som jo cr i hans Magt, undtagen Saraguze, der ligger paa et Fjeld. Der hersker den hedenske Konge Marsiliu's (1). Denne kalder til sig sine Hertuger og Jarle, forcstiller dem sin betrængte Stilling og æsker dercs Raad. Ingen svarer ham undtagen Blankandin, der raader ham at sende Karl Magnus kostbare Gaver, at tUbyde sig at antage Kristendommen, og i den Anledning indíinde sig hos ham til Michaels Messe, da han tillige skal hylde ham som sin Lensherre, for herved at bevæge ham til at drage tilbage til Frankrig. Dersom han forlan- ger Gidsler, maa man sende ti eller tyve, iblandt dem en af Marsilias's og Blankandins egne Sonner. Dette Raad antages (2). Marsilius sender nu ti af sine klogtigstc Mænd, Blankandin som deres Fcrmand, de skulle nied Oliven- grene i Hændeme, som Tegn paa Fred og Underkastelse, begive sig til Karl Magnus, der beleirer Staden Acordies, og forkynde ham, at Marsilius vil an- tage Kristendommen og undcrkaste sig. De drage afsted ridende paa hvide Muler (3). Karl Magnus har just indtaget og odelagt Acordies, da Sende- mændene komme. Han sidder i en Have under Skyggen af et Træ," omgiven af sine Mænd, der more -sig med Skak- og Bretspil og Dystrenden. Sende- mændene fremföre sit Ærinde. Da Keiseren har Betænkelighcd ved at tro paa deres Ord, byde de Gidsler. Om Aftenen blive de Freramede overfledig trakteredc (4). Dcn næste Morgen raadlorer Karl Magnus sig med sine Ba- roner om Marsilius's Tilbud. RoUant mener, at man ikke bor fæste nogen Lid til Marsilius,^ som for har \ist sig trolos, da han dræbte Keiscrens to Sendebud, Jarlcrne Basan og BasUies. Karl Magnus særikerHovedet og stry- ger sit Skjeg, og Franskmændene ere alle tause, undtagen Guinclun, dcr tale'r for Marsilius's Forslag, da den, der j^er sig herimod, ikke bryder sig om, hvad Dod Franskraændene lide. Nemes taler ogsaa for, at man ber vise Marsilius Skaanscl, da han er ovei-vimden, og raader at sende en af Baroncme XCIV til ham (5). Nemes tilbyder sig at udfere denne Sendefærd og forlanger Handslce og Stav. Karl Magnus afslaar hans Tilbud, ligeledes tilbagevises RoUant, Oliver og Turpin, som dernæst tilbj'-de sig. Han byder nu sine Hev- dinger vælge en af Baronerne til denne Færd. Rollant foreslaar nu Guinelun, sin Stedfader. Guinelun bliver nu opbragt paa Rollant og truer ham, men denne ler kun ad hansTrudsler. Han tilsiger RoUant, Oliver og alle Jævnin- gerne sit bestandige Had. Han ængstes for den samme Skjebne, som overgik Basan og Basilies. Da Karl Magnus ræltker ham Brevet til Marsilius, falder dette af Haanden paa ham, livilket af Franskmændene ansees som et ondt Forvarsel (6). Guinelun gaar nu til sit Telt og ruster sig, binder Guldsporer paa og omgjdrder sig med sit Sværd Muraglais og bestiger sin Hest Taska- brnn. medens hans Frænde Guinimus holder hans Stigb0ile. Mange af hans Mænd 'beklage sig over hans Afreise og viUe ledsage ham. Han afslaar dette og ytrer, at det er bedre, at han dor, alene, end at hans Mænd ogsaa skuUe opofres (7). Guinelun rider nu afsted tilligemed Blankandin og de 0vrige hedenske Sendemænd. BUinkandin omtaler med Ber^mmelse Karl Magnus's Bedrifter, men anser ham nu for saa gammel, at han ikke kan mangle meget i 300 Aar. Guinelun stemmer i med i hans Lovtaler over Karl Magnus, men dadler Rollant ibr hans Overmod. og siger, at alt Ondt hidr^rer fra ham, og han er imod Forliget med Marsihus og vil iklíe ende, fer han har underkuet alle Folkeslag. Begge blive nu enige om Rollants Dod (8). De komme til Sara- guze, og Blankandin tager Sendemanden ved Haanden og leder ham frem for Marsilius. Guinelun fremfarer sit Budskab, at Marsilius, dersom han antager Kristendommen, skal erholde Halvdeien af Spanien, men hvis ikke, skal han bringes i Lænker til Frankrig og lide den forsmædeligsle Dad. Marsilius vredes og vil i sin Harme slaa Guinelun med en Stav, han holder i Haanden. Denne drager sit Sværd og vil forekomme ham. Marsilius lader sig dog be- rolige af sine Mænd, og indtager atter sit Sæde (9), Guinelun ei'klærer, at ilike Frygt for Daden skal afholde ham fra at regte sit Ærinde. Han kaster sin Kappe af, holder sit dragne Sværd i Haanden, gjentager sit Budskab og overleverer Karl Magnus's Brev. Da Marsilius læser det, fælder han Taarer af Ærgrelse og drager i sit Skjeg, Brevet indeholder nemlig den Fordring, at han skal udlevere sin Farbroder Langalif, som voldte Basans og Basilies's D0d, i modsat Fald bliver der intet af Forliget. Langalif fordrer, at Guinelun skal overgives til ham, at han kan give ham den fortjente Dod for hans Stor- talenhed. Guinelun sætter sig til Modværge (10). Marsilius samles med sine Hevdinger til Raadslagning, og Blankandin aabenbarer ham, hvad han iiar aftalt med Guinelun. Han henter derpaa denne, og Marsilius undskylder sin foregaaende Hefiighed, og giver Guinelun en kostbar Kappe i Foræring, og byder ham andre Gaver. Han taler derpaa om Karl Magnus's hoie Alder, 200 Aar, og om hans Reiser og Erobringer. Guinelun berommer hoit Karl Macfnus, hvis Venskab han ikke vil miste, men saa længe Roliant, Oliver og de andre Jævninger leve, vil han ikke slaa sig til Ro (11). Marsilius tror med 400,000 Riddere at kunne overmande Karl Magnus. Guinelun erklærer delte for en Umulighed, det er bedre, at han sender ham Foræringer og Gidsler, da vil han drage tilbage til Frankrig og lade Rollant tilbage med 20,000 Mand, disse vil Marsilius tilsidst kunne faa Bugt med. Naar Rollant er fal- den, da vil Spanien faa Fred og Ro. De sværge hinanden Eder paa Maumets Lovbog (12). Fiere hedenske H^vdinger forære Guinelun Vaabeu. Dronning xcv Baimunde giver ham to kostbare Smykker til hans Koue. Guineluu begiver sig paa Hjemveien , medtagende Gods og kostelige Gaver til Karl Mag- nus (13). Karl 3Iagnu3 er nu kommen til Staden Valteme. Da han, efter at have hert Messen tidlig om Morgenen tilligemed Rollant, Oíiver, Nemes og andre Hevdinger, skal sætte sig til Bords, indtræffer Guinelun. Han bringer 'íssg- lerne til Saraguze, og beretter, at Marsilius sender store Rigdomme og 20 Gidsler; Langalif er med 100.000 Mand, for íkke at paatvinges Kristendommen, fly-gtet til Havet, hvor han 5iar indskibet sig, og er total forlist; Marsilius vil lade sig kristne og i alt efterkomme Karl Magnns's Villie. Franskmændene brj'de nu op og marschere til Runzival, hvor de tage Natteherberge. Heduin- gerne forberede imidlertid sin svigefnlde Plan (14). Om Morgeuen efter hol- der Karl Magnas Husthing med sine Mænd. Her bliver det et'tAr Gnineluns Forslag bestemt, at RoUant skal lades tilbage at vogte Landet, skjont Keiseren meget neáig gaar ind herpaa. Rollant beder om Karl Magnuss Bue, og lover at den ikke skal falde af Haanden paa ham, som Handsken (eller Brevet) faldt af Haanden paa Gninelun. Rollant vil lade sig noie med 20,000 Mand, og beder Keiseren reise og være ubekymret for hans Folk (15). Rollant, Oliver og de 12 Jævninger med 20,000 Mand ere nu tilbage i Runzival, Valter Jarl stilles som Forpost og har en Fægtning med Kong Amalre af Balverne (16). Karl Magnus rider nu tilbage til Frankrig med sin Hær over heie Fjelde og gjennem marke Dale, og saa trange, at i en Strækning af 15 vælske Mil kunde man hore Larmen af deres Vaaben. V'ed Skiismissen fra RoUant kunde Ingen tilbageholde Taarerne, og allermindst Karl Magnus, fordi han havde en Anelse om Guineluns S\ig. Hertug Nemes sperger om Grunden til hans store Kuramer. Han fortællcr, at Guds Engel havde vist sig for ham om Natíen og senderbrudt et Spydskafl mellem hans Hænder, deraf veed han, at RoUant er svegen, og mister han ham, bliver det et uerstatteiigt Tab for ham (17). Marsilius ruster sig nu og samler i 3 Dage 400,000 Mand. Hans Soster- S0n faar Lov til at kjæmpe med Roliant, og 12 Andre af Marsiliiis's Folk skulle stiUes imod de 12 Jævninger. Der opregnes nu fle-re af de Hedninger, der brænde af Begjærlighed efter Kamp med Rollant og Jævningeme (18, 19, 20). Oliver betragter Hedningeraes overlegne Antal, og ser, at de Kristne have en liden Styrke at stille imod dem, liau beder derfor RoIIant blæae i sit Horn, for at Karl Magnus kan blive hans Nod vaer og veude om med sin Hær. Han gjentager denne Anmodning 3 Gange, men RoUant afslaar den hver Gang, da han anser det for en Skam at benytte denne Udvei. Oliver mener, at det ikke under disse Omstændigheder kan lægges nogen til Last, da Hedningernes Antal er saa stort, at alle Bjerge og Dale ere opfyldte med dem (21). Rðllant, Turpin Erkebisp og Oiiver holde opmuntrende Taler til sine Folk (22). Marsilius's Sostcrson rider frem og haaner Franskmændene, men fældes af Rollant. Falsaron, Marsilius's Broder, vU hævne sin Sösterson og rider imod Oliver, men fældes af denne. Turpin kaster derpaa Kossablea död af Sadlen. Nu ere da 3 af de ypperste Hedninger, som havde bestemt sig til Kampen mod RoIIant og Jævningerne, faldne (23). Kampen fortsættes med Hefdghed, flere hedenske Hövdinger fældes, RoUant, Oliver og Turpin ere altid i Spidsen (24, 2ó). Mange Undertegn ske i Frankrig, ved Middag bhver der merkt som om Natten, alt som Forbud paa RoIIants Fald. Ved Runzival er der saa mange Dode, at af 100,000 Mand undkommer kun een, Margariz, som melder Marsilius Hedningerues Nederlag (26). XCVI Nu begynder den anden Kamp. En Hedning Klibanus fælder Jarlen Engiler, hvis Dod hævnes af Oliver (27). Nu falder ogsaa Hertug Samson for Valdebrun, som tilGjengjeld bliver klevet tvertigjennem afRollant. Malkus fælder Angseis (28). Denne sonderhugges af Turpin. Nu falde fremdeles 4 af Jævningerne, Rollant hævner dem, og intet kan modstaa hans Sværd. Hedningerne maa atter sande Franskmændenes Tapperhed, flygte og melde Marsilius sit Nederlag (29). Marsilius ruster sig nu til dcn tredie Kamp, og rykker ud med en Hær, bestaaende baade af Spanicre og Blaamænd. Turpin begynder denne Gang Striden. De Kristne maa nu ligge under for Overmagten, de have kun faa Folk tilbage. Rollant siger nu til Oliver, at han vil blæse i sit Horn, for at faa Karl Magnus's Hjælp. Öliver erklærer, at det nu vilde væi'e en Skam at gjore det, havde han f0r viUet lytte til hans Raad, havde det været en anden Sag; dersom han nu blæser i sit Horn, skal Olivers Soster Auda aldrig hvile i hans Arme. Havde han f0r fulgt hans Raad, vilde Marsilius have værct fangen, Ulykken maa han tilskrive sit Egensind (30). Turpin h0rer deres Ordvexling, han forestiller dem, at Hornblæsen nu lidet kan hjælpe dcm. men at den dog kan kalde Karl Magnus tilbage for at hævne dem paa Marsilius og haus Folk og drage Omsorg for deres Lig. Rollant sætter nu Hornet for Munden og blœser, saa at man kan h0re det 15 franske Mile. Karl Magnus og hans Mænd h0re det, Guinelun benægter det. RoUant blæser anden Gang, saa at Blodet flyder ham af Munden og hans Tindinger briste. Karl Magnus bemærker nu, at RoIIant ikkc vilde blæse saaledes, hvis han ikke var stedt i N0d. Guinelun svarer spottende, at Karl Magnus snakker som et Barn, skj0nt han er gammel og graa af Aldcrdom. Nemes vil, at man skal ile Rollant til Hjœlp. Karl Magnus lader nu blæse i sine Lure, og byder sine Mænd at ruste sig. Han overgiver Guinelun til sin 0verste Kok, der sætter liam op paa en Hest, med Ansigtet vendt mod dennes Hale, og forer ham under Fidske- og Næveslag til et Fangehul. Herefter drage Franskmændene tilbage for at korame Rollant til Undsætning (31). De fleste Kristne ere nu faldne, og RoIIant ytrer, at det anstaar de 0vrige at lade sít Liv ved Siden af dem. Han rider imidlertid ind, mellem Hedningerne og dræber 25 efter hinanden, og opfordrer qc andre til Flugt, hvis de ikke ville dele hines fikjebne. Senere hugger han Haanden af Mar- silius og fælder hans S0n. Nu flygter Marsilius (32). Paa Kamppladsen bli- ver tilbage LaTigalif med 60,000 Blaamænd, han herskcr over Kartagia, Afrika, Etiopia og Gamaria. Langalif rider mod Oliver og stoder sit Spyd igjennem hans Ryg. Oliver har nu faaet sit Banesaar, han hugger imidlertid med sit Sværd Atakle (Ilauteclaire) til Langalif i Hovedet og slænger ham d^d af Hesten. Herpaa rider Oliver frem mellem Hedningerne og hugger rasende til begge Sider, han mader nu RoUant, hugger til denne og kl0ver hans Hjelm, da han for'Blod ildce kan se ud af Oinene. Da Rollant sp^rger, hvi han gjorde dette, beder Qliver om Tilgivelse, da han ikke har kunnet sc ham, og da han faler Doden nærme sig, stiger han af Hesten, falder paa Knæ og beder Gud om Tilgivelse for sine Synder, lægger sig paa Jorden og d^r. Rollant gribes af Afmagt, da han ser sin Vens D0d, men sidder saa fast i Súghm- leme, at han ikke kan falde af Hesten (33). Alle ere nu faldnc paa RoIIant, Turpin og Valter nœr. Denne sidste er gjennemboret af mange Spyd, raen han vil, siger han til RoIIant, djrt sælge sit Liv. Disse trc fælde nu i kort Tid 1000 Riddere. Lnidlcrtid faldcr Valter. Der blœses nu i 1000 Ilorn, og XCVII det er Karl Magnus , der nænner sig raed sin Ilær. Mange Handrede af Hedningerne storme nu ind paa Rollant og Turpin, disse værgc sig cndnu lijækt og dræbe 20 af dem. Hedningerne berede sig nu til Flugt, da de here, at Franskniændene ere i Anmarsch, de klave imidlertid RoUants Skjold og Brynié og fælde hans Hest, og ílygte med deu Ytring, at Rollant har over- vundet dem alle (34). RoUant er nu til Fods, han gaar hen paa Kamppladsen for at opsege sine faldne Kammerater, han bringer dem alle hen til Turpin Erkebisp. Til- sidst finder han ogsaa Óliver, hvem han trykiícr tii sit Bryst, og synker der- paa afmægtig om af Sorg. Turpin tager da Homet Olivant- og vil ile efter Vand til Rollant, men kan paa Grund af Saar og Blodtab ikke komme af Stedet og stj-rter dod om. Rollant kommer nu til sig selv, da han ser Tur- pin ligge henstrakt dod paa Jorden, hæver han Hænderne mod Himmelen og bedcr Gud være ham naadig paa Dommens Dag. Han mærker nu sin. nær- forestaaende Dod, han beder Gud sende sig sin Engel Gabriel, vender sig, mod Spanien, gaar op paa en Hoi, hvor han sætter sig under et Træ mellem fire Marmorstene, og falder i Afmagt (35). En Hedning ligger paa Valpladsen, han har anstiUct sig dod, men reiser sig nu op, gaar hen til Rollant, griber Sværdet Dyrumdale, sigende at han vil have det med til Arabien, han tager ' derpaa lians Horn i sin Haand og ryster hans Skjeg. Herved kommer Rollant til sig selv, vrister Olivant af Haanden paa Hedningen og giver ham dermed et Slag i Hovedet, saa at han styrter ded til Jorden. Rollant foler nu Doden nærme sig, han gaar hen og hugger Dyrumdale i Klippen, men Sværdet bli- ver helt. RoUant roser dets Egenskaber, Karl Magnus har faaet det sendt af Gud ved lians Engle, han opregner alle de Bcdrifter, han har udfort dermed, og alle de Helligdomme, som ere indshittede i dets Hefte, og vil derfor ikke at Sværdet skal komme i Hedningernes Magt. Tilsidst strækker han Hænderne mod Himmelen, beder Gud om Tilgivelse for sine Synder og opgiver sin Aand. Gud sender sine Engle Michael, Gabriel og Raphael for at bringe hans Sjæl til Paradiset. (36). Karl Magnus kommer nu til Runzival, hvor han finder Jorden oversaaet med dade Kristne og Hedninger. Han kalder sine Jævninger ved Navn, men ingen svarer. Karl Magnus's og hans Mænds Sorg er stor. Hertug Xemes gjor nu opmærksom paa, at man i en Afstand af to Mile kan se St0vet af de flygtende Hedningers Marsch. Karl Magnus efterlader 3 Jarler med 10(X) Mand at tage Vare paa de Dode, og sætter efter Fieuderne. Da Aftenen nærmer sig, stiger han af Hesten, knæler ned og beder Gud lade Dagen kcnges og Natten kortes. En Engel aabenbarer sig og tilkjendegiver ham, at Gud har hort hans Bon, Dagslyset vil ikke svigte 'ham i Kampcn, og han skal kun med Iver fuldbyrde sin Hævn paa det hedenske Folk. Han forfolger nu Hedningerne, og fælder dem til begge Sider. Hedniiigerne standses i sin Flugt af en Flod, de paakalde sine Guder Terrogant, ApoUo og Maumet om Hjælp, og styrte sig i Vandet; nogle synke til Bunds, nogle drive döde til Lands, og de der ere tilbage blive dræbte. Karl Magnus kan ikke denne Aften komme tilbage til Run- zival, og Franskmændene tage sit Natteherberge der, hvor de nu befinde sig (37). Karl Magnus afforer sig ikke sin Rustning, lian har sit Skjold ved Hovedet og sit Sværd Jouis om sig. Han falder i Sovn af Modighed, og en Engel stetter hans Hoved om Natten. Han drommer 3 Gange. Han synes at være ude i et forfærdeligt Uveir, Storm, Regn, Sne og Lyn, og at hans Folk anraaber ham i sin Skræk om Hjælp, da deres Vaaben odelægges af Uveiret. Anden Gang VII XCVJII synes han at befinde sig midt irnellem en Mænq-de vilde Dj'r, dcr viUe fortære hans Ma'nd; da han iler dcm til Hja'lp, angriber tn L0ve hf.m og faar boí/ge hans Ben i sin Mnnd; det for'ekommer Jiam nsikkert, hvem af dem der blivor den Seirende. Ti^edie Gang synes han at være lijemme i Frankrig i sin Ilal, livor han har Lænker paa sine Fodder; han ser 30 Mænd fare til Staden Ar- dena, hvilke tale sig imellem og sige, at Karl Magnus er overvunden og vil aldrig hercfter bære sin Krone i Frankrig (38). Om Morgcnen eftcr rider Karl Magnus med Franskmændene tilbage tii Runzival, hvor han fmder Rol- lant liggende mellem fire Stene, med den hoire Ilaand holder han omsitSværd- liefte og 1 den venstre har han sit Horn Olivant Karl Jlagnus stiger af Hesten, kaster sig ned paa Jorden, kysser Rollant og beklager sig over haiis Dod. Han fahler dernæst i Afmagt og ligger som dod. Nemes stænkerVand i hans Ansigt og tiltalcr ham med opmuntrende Ord, ingen maa elske en Af- dod saa meget, at han derover forsammer sig selv levende. Kongen reiser sig nu op og byder den stærkeste af sine Riddere at bringe ham Rollants Sværd, Denne er ikke i Stand til at faa.det lost. Han scnder en anden, men med sammc Udfald. Endelig sender han 5, der skulle tage i, hvcr med- sin Finger, men forgjæves. RoUants Kraft og herlige Egenskaber rinde nu atter Karl Magnus i Hu, og han falder paany i Afmagt. Nemes bringer ham A^ed trostende Tiltale atter til sig selv; hans Mening er, at man ikke vil faaSværdet fra ham, for en Hgesaa god Mand, som han var, tager i Heftet. Karl Magnus hokicr nu en lang Bon, reiser sig derpaa og gaar selv hen at tage Sværdet, hvilket da bliver lost. Han tagcr Heftet af for de kostelige Helligdommcs Skyld, og kaster Klingen ud i Vandet langt fra Land, da ingen er værdig at bære Sværdet efter Rollant. Han findcr siden de 12 Jævninger, der alle ligge ved Sidcn af hinanden, saaledes sora RoUant havde lagt dcm (39). Ilan ladcr Jævningerne sv0be i Liglagcn, men er siden meget bekymret nied Ilcnsj-n til sine 0vrige Mænd, at han ikke kan adskiUe dem fra Hedningerne. Ncmes raader ham igjen til at henvende sig til den, som altid hjælper i Nod, Gud. Han vaager derpaa om Natten i Ban mcd alle sine Folk, og beder, at Gud vil aabenbare ham, hvilke blandt de faldne vare kristne. Gud gjor da det Undcrvæi'k, at de hcdenske Lig blive overvoxede med Buskc, de kristne der- imod ligge utildækkede. Haii lader derpaa de Kristne begrave, imdtagcn RoUant og de 12 Jævningcr, der blive lagte paa Baarer og forte til Arsis, Hovedstaden i Proventa, hvor Ligene blive bisatte og Sjælcmesscr sungne for dem i alle Stadens Kirker. En stor Sum (1200 Mark veiet Solv) bliver ofret fer deres Lig stedes til Jorde og betydeligt Jordegods skjodcs til det Stcd, hvor de hvile. Derpaa drager Karl Magnus hjem til Paris, og bærer Sorg i sit Sind, skjont man ikke kunde mærke defpaa ham (40). Efter at have været hjemme nogen Tid og udhvilt sig efter dcttc Tog, kalder Karl Magnus sammen alle sit Riges Ilovdingcr for at raadslaa om, hvad dcr skal gjorcs vcd Guinchm for hans Forræderi mod Rollant og de 20,000 Mand, som faldt med ham ved RunzivaL Der bliver talt frem og til- bage, men man kan ikke fatte nogen Bestemmelse, f^r Hertug Nemes rciser sig og holder en lang Tale, der slutter med det Raa"d, at Guinelun skal lide den forsmædeligste og værste Dod. Dette vinder Karl Magnus's og alle 0vri- ges Bifald. Guinelun bliver nu hentet ud af sit Fœngsel, hvor han har hen- siddet i Lænker, og bindcs mellcm to vilde Heste, der slæbe ham viden om Frankrig, saa at han dor med et sonderlemmet Legeme. llercfter kider Karl fnus frede og styrke sit Rige. sætter Mamd til at styre i sinc Lande og til ALÍA at rydde sine Fieiider af Veitn. Siden skal Karl Magnus have havt mange Kampe, men seiret i faa, skjont han beholdt eit Rige til sin Dedsdag (41). LX. Karl Magiius har engang dræbt en Kouge og erobret hans Stad. Denne Konge har eflerladt sig en ung og smuk Kone og to Sonner. Hos Karl Mognus er den Gang en her'.ig Mand ved Navn Villijalra Korneis, 'der i Tap- perhed kun har staaet tiibage for Roliant. Til denne har han skjenket det erobrede Rige og Kongenavn og givet ham den unge Dronning til Ægte. En Dag som Vilhjalni falder i Sovn raed Hovedet paa sin Kones Knæ, stry- ger huu sine Hæuder gjennem hans Lokker og opdager et graat Haar i hans Hoved. Ved denne Opdagelse stoder hun.Hovedet bort med det Udraab: Fy du Gamle! Viliijalm vaagntr og gpringer op fortarnet over disse Ord, og er- klærer. at han vil forlade hende og sit Rige og herefter opofre sig til Guds Tjeneste. L'agtet hendes Undskyldninger og Taarer bliver han ved sit Forsæt, og efter at have anbefalet hende. at hun skal faa sin Broder Reinald til at vare- lage Riget raed sig. kysser han hende til Afsked og rider borí. Han kommer omsider til et Kloster i Sydlandene, hvor han tilbyder Abbeden og Klosteret sin Tjeneste. Dette Tilbud modtages, og han ombytter siu Rustning med 3Iunkehætten. Vilhjalra mærker snart, at Munkene have mere Interesse for verdslig Fordel end Ordensregelen, han gjor Abbedcu opmærksom herpaa, men faar Utak til Lon. ííaar der komme Gjæster til Klosteret, er Vilhjalm altid for sig selv, hvilket hine antage íinder Sted paa Grund af Misgjerninger (1). En Vinter imod Jul er der Mangel paa Kost i Klosteret. To Veie fore til Kjobstaden, den ene lang, den anden kort men farlig paa Grund af Rovere. Vilhjalm tilbyder sig at udfore deres Ærinde, hans Tilbud antages, og han faar Lov at drage den Vei, han selv vil. Han sporger, om han faar Lov at værge Klosterets Eiendomme. Nei, det faar han íkke tov tiL Skdl han da lade Roverne tage Klædeme af sig uden Modstand ? Han skal lade dem tage de evrige Klæder, kun ikke Skjorten. Han lader sig gjore et Brogbelte besat med Guid. Han drager nu afsted den længere Vei raed en Veiviser og to Aseiier til Kjobstaden, hvor de gjore Indkjob af Malt og Hvede. Da de skulle begive sig paa Hjemreisen, er Tiden saa langt fi-emskreden, at de ved at reise den længere Vei íkke kunne naa hjera til Julen, de vælge derfor den kortere Vei og^ortsætte paa denne lige til Juleaften, da de faa Oie paa Klosteret, og de tro nu at have overstaaet al Fare. Vilhjalra gaar foran med en Stav i Ilaanden, den anden gaar efter og driver Asenerne. Pludselig leber Veiviseren ind paa liam og siger. at Rovere forfolge dem. Han byder hara gaa i For- veien til Klosteret, han vil vente paa dem. -Tolv bi-ynjeklædte Mænd indhente ham nu og sporge ham om Xavn, han kalder sTg Dartiburt. De forlange der- paa det, han forer med sig. Han siger, at det er Klosterets Eiendom. og I)eder dem for Guds Skyld være fredsommelige, da det er til deres eget Becste. En af dem slaar ham nu over Ryggen raed den flade Sværdklinge. Vilhjalm beder Jomfru Maria om Taalmodighed lil at modsíaa Fristelsen. De bemæg- tige sig nu alt det Gods, han har med sig. Abbeden og hans Munke staa ude og se paa dette. Vilhjalm udtaler sin Forundríng over, at Roverne tage Pi-ovianten fra ham, men ikke brjde sig om de Kostbarheder, han har under sin Jlunkehætte. En af Roverne kommer da tilbage^ og slider af ham Brog- beltet. som han erkjender for en stor Kostbarhed, og slaar ham derpaa om Hovedel med det. ííu vredes Vilhjalra, han farer hen til et af Aseneme, river vn* c; af det dcn ene Bov og slaar dermed den nœrmeste Rover ilijel, den samme Skjebne har en anden, og de ovrige gribe Flugten. Han gaar nu lien til Asenet, f0ier Boven til, hvor han har revet den fra, beder til Gud, og strax rei- ser D.yret sig op i god Behold. Da han nu kommer til Klosteret, fmder han Portene lukkede, han bryder dem op, ops0ger Abbeden ogMunkene, der havde skjult sig af Frygt for ham, og pisker dem til Gavns, den ene efter den an- den, idet han beder.dem at drage sig denne for deres Ugudelighed vel for- tjente Tugtelse til Nytte. Derpaa gaar han sin Vei, og man horer nu ikke mere til ham (2). Karl Magnus har taget sig meget nær af Vilhjalms Bortreise, og har gjort mange frugteslöse Forsog paa at sporge ham op. Han sorger nu over Tabet af Rollant, sine 12 Jævninger, Oddgeir, Otvel og Vilhjalm, da han selv er gamrael og aflægs. Hans Fiender samle nu en Hær for at hævne sig paa ham. Deres Anfarer er Kong Madul, Broder af Marsilius, som kjæmpede med Rollant ved Runzival, han falder nu ind i Karl Magnus's Lande, hærjer og 0delægger. Karl Magnus samler ogsaa alle Konger, Hertuger og Jarler, der vare ham lenspligtige, og lader atter anstille Efterforskninger om Vilhjalm baade paa So og Land, men alt forgjæves. Han rykker nu imod Hedningerne, men har en langt mindre Hær end dem (3). Langt syd i Landene ved en Slcov bor en Mand Grimaldus med sin Hustru, han er af mere end almindelig Væxt, har stort Skjeg men ikke syn- derligt Mod, er rig paa Gods, Heste og Vaaben, og driver gjerne selv sin Hjord til Skoven. En Dag træfFer han i Skoven en Mand med Munkehætte paa, et Hoved hoiere end ham selv, som sporger efter Nyt. GrimakUis fortæller ham, at stor Rædsel behersker alt Folket, og Karl Magnus er ligeledes forknyt, da hans Hovdinger svigte ham, og det ser ud til, at han vil ligge under i Kam- pen mod sine Fiender, han savner nu Villijalm Korneis og kan ikke faa ham opspurgt, ftlle have faaet Ordre til at slutte sig til ham, men ingen synes om at fare. Den Frcmmede tilbyder sig for godt Naboskabs Skyld at drage i Kampen i Steden for Grimahlns,, dersom denne vil udstyre liam med Hest og Vaaben, da hans Lyst staar til denne Færd. De enes om dette, og Grimaldus skal ernære Hesten en halv Maaned med Korn. Til bestemt Tid kommer den Fremmede igjen, han tager nu Grimaldus og hæver ham op i Veirct, og spor- ger, hvad Kongen tager sig tiL Grimaldus svarer, at han agter at levere Slag. Den Fremmede sporger derpaa, om Grimaldus staar ved deres Aftale, hvortil denne svarer Ja. Den Fremmede gaar nu hen til Hesten og sparker til den med Foden, den rokkes ikke dcrved, derpaa rjdíker han i Sadlen, og Sadelteiet holder. Han erklærer Hesten for god. Han tager nu paa sig et sort Skjeg, sætter Hjelm paa Hovedet, og lader intet andet end Oinene komme til Syne af sit Ansigt, omgjorder sig med Sværd, tager Spyd i Haand og stiger páa sin Hest, og ser ud som en rigtig Kriger. Han kommer nu til Karl Magnus's Hær og indtager Grimaldus's Plads. Keiseren holder paa Thinget Tale til sine Mænd, hvori han fornemmelig dvæler ved Tabet af VilhjahTti, lover en stor Belonning i Guld til den, som kan give ham Efterretning om denne, samt sin Datter og Jarlcværdighed til den, der tilfoicr Kong Madul Skade, og slutter med at opfordre aUe til at gjere sit bedste i Striden. Gri- maldus (d. e. hans Stedfortræder) er i Spidscn for sin Skare, og alle undres over hans Dristighed,, da han ikke er bekjendt som nogen Helt. Han rager over alle andre vcd sin Hoide, han rider saa rask forbi Kongen og saa. nær, at dennes Hest vakler, Kongen helder sig til Siden, de se hihanden skarpt i CI 0inene. og idet Grimaldus sprænger frem i Hedningernes Fylking, smiler Kon- gen. Han hugger til begge Sider, fælder den fiendtlige Bannerforer og 7 an- dre Riddere, og tilsidst nedlægger han den hedenske Konge, hvis Hoved han griber i Luften, og raaber, at nu ere Hedningerne overvundne. Karl Magnus forfolger nu de Flygtende, og konimer derpaa tilbage til Valpladsen, hvor han finder den hedenske Konges Krop, som han lader bringe til sit Telt, og vil opfylde sit givne Ord. Flere Riddere komme nu med et Hoved, som de paa- staa tilherer dette Legeme, men Karl Jlagnus lader sig ikke narre og siger, at han kjender den, der har dræbt Kongen (4). Hættemanden og Grimaldus træffe hinanden atter, og hin byder nu denne, at han skal tage Hovedet med sig og ride til Kongen og bede denne gjore sig til Jarl, men han skal være sin Hustru tro. Han skal ogsaa være rede til at felge ham sencre, naar han opfordres dertU. Grimaldus stiger nu paa sin Hest, kommer til Kongen og foreviser 31aduls Hoved, der passer noie til Kroppen. og navngiver sig. Kongen sporger. hvor den Mand nu er, som han for har seet paa denne Hest. Grimaldus siger. at ingen andenRidder end han har siddet paa denne Hest, og han gjer nu Fordring paa den lovede Belon- ning. Kongen mærker nu, at Al leren maa have svækket hans Syn, dersom Grimaldus er den. som rokkede ham paa Hesteri. Kongen vil, at han skal sige. hvem der har udfort denne Daad. han havde troet at kjende Yilhjalm. Griraaldus gjor Paastand paa Yærdigheden, men vil ikke have hans Datter, da han for er gift. Kongen ser nu noiere paa ham og siger, at det er Fryg- ten, som den Gang har bragt ham til at anse disse 0ine for Vilhjalms. Han beder ham sige, hvem der har givet ham Hovedet. Han svarer, at han tog det i Luften, da det fog af Kroppen. Kongen siger endelig, at den vel har anseet sig værdig at raade i denne Sag, som har leveret ham Hovedet, oghan sporger nu, hvad han fordrer. Grimaldus forlanger Jarls Xavn og tilhorende Værdighed. Dette faar han, og er den ringeste af hans Jarle (5). Nogle Aar herefter di-ommer Grimaldus en Xat, at den Fremmede med Hætten kommer til ham, og beder ham begive sig til Karl Magnus, for sam- men med denne at opsoge hans Lig i en Klippehule, som han betegner ham, hvor han har boct 25 Aar. Hans Forlangende er, at Karl Magnus der skal bygge en Kirke. Xaar Grimaldus har opfyldt denne hans Begjæring, da vil han have betalt sin Gjeld til ham. Grimaldus vaagner og fortæller sin Kone Drommen. Hun opfordrer ham til at efterkomme denne Opfordring uden Toven. Men han er ængstelig for at komme til at forebringe Kongen noget Falákt. Han falder atter i Sovn, og den samme Mand viser sig i^en, og er nu vred og beskylder ham for LTtaknemmelighed, det skal gjælde hans Liv, dersom hah ikke adlyder. Han vaagner og fortæíler atter Konen Drommen. Hun beder ham ikke at være Befalingen overherig. Han vredes over hendes Ord og falder tredie Gang i Sevn. Aíter viser denne Mand sig for ham og er nu meget opbragt, slaar ham med sin Kjep i Hovedet og siger, at nu skal han miste det ene 0ie for sin Forstokkeihed. Drommesynet forsvinder der- paa. Denne Gang adlyder Jarlen, han iler til Karl Magnus og fortæller ham omstændelig denne Aabenbaring. Kongen bryder hurtigt op, de begive sig hen til det angivne Sted, hvor de finde en Mand nylig ded, hvis Ansigt vender mod 0st. En herlig Vellugt dufter dem i Mode. Keiseren, som her gjen- kjender sin kjære Ven Vilhjalm Konieis, lader hans Lig med Hæder begrave, og opbygger der en Kirke, hvortil han skjenker meget Jordegods og andre Herligheder. Herpaa fratager han Grimaldus Jarleuavnet og sætter ham til Cll Forvalter der, og han og lians Hustru tjene dcr Gud, saa længe de leve. Karl Magnus farer hjem til Franki-ig med sine Mænd (6). X. Keiser Konstantinus i Miklagard gribes af Ængstelse over Karl Magnus's Udraabelse til Keiser i Rom, hidtil har Konstantinopel været den eneste Kciser- residents i Kristenheden. Denne Ængstelse beroliger Karl Magnus ved venlige Breve og ved at befæste Freden mellem Statcrne. Ved denne Tid bliver Pa: -triarken Johannes fordrevet af Hedningerne fra Jerusalem og tyer til Mikla- gard, han ledsages af mange gjæve Manid. Mildagardskongen tager vel iniod ham, men ved at hore Beretningen om Patriarkens Fiender indser han strax, at hans Magt er for liden til at kunne yde denue nogen forsvarlig Bistand, og bcder' derfor Gud om Hjælp og Raad. Om Natten i Dromme aabenbarer en Engel sig for ham, han byder h^m at kalde Frankcrnes Konge Karohis til Hjælp, tillige forer han frem for ham en fiddvæbnet Ridder, hvis Rustning og Udseende nœrmere beskrives, læggende tii, at dette er den Gud har udvaigt. Kongen vaagner og takker Gud for dette Syn. Johannes gjores bekjendt her- med, og efter Samraad med ham skriyer Kongen et egenhændigt Brev til Karl Magnus, hvori han skildrer dct hellige Lands Nod og Patriarkens Forjagelse, og slutter Brevet med fem Vers paa Latin, der gjengives i Oversættclse. DettC Brev kommer Karl Magnus i Hænde og vækker hans dybe Medfolelse for Herrens Grav. Turpin Erkcbisp oplæser det i OversæHtelse for Folket, som strax ivrig forlanger, at Kongen her skal yde sin Hjælp (1). Knrl Magnus samler en stor Hær, koramer vel og lyklvclig over Havet og op til Jorsalalaud. Her stoder Jian paa en stor Skov. farlig paa Grund af vilde Dyr. Hæren har ingen Veiviser igjeiniem denne Skov, da han tror at kunne klare dcn samme Dag. De overfaldes af Natten og forvilde sig i Mor- ket. Hæren leirer sig nu undcr aabcn Himmel, og Kongen vaager om Natten i sit Telt og synger sine Salmer. Under dctte horer han en Fugl pibe lige over sil Hvilested, dens Stcmme er saa hei, at den liores ovcr liele Hæren, og hver Mand vaagner. Kongen vedbliver sin Salmesang, og da det lyser af Da- gen begynder atterFuglen at lade sin Rust hore og siger to Gange til Kongen de Ord: Franskmantl, hvad siger du? Kongen staar nu op og klædcr sig. Denne lille Fugl ílyver nu foran og f^rer dem hen til den Vei, de liavde fulgt den foregaaende Dag. Og nu ere de da hjulpne. Pillegrimme fortælle, at siden dcnne Tid sjnige Fuglene i den Skov forstáaelige Ord. Hon forjager nu og odckegger H-edningerne, besog-er Jerusalem og drager derpaa nordover fil Miklagard. Hcr afölaar Karl Magnus de mange Gaver, som Miklagardskongen bj^der ham, han har befricf Landet Ibr Guds Skyld og ikke for vcrdsiig Skjenli. Dog lader han sig cndelig bevæge til at modtage af den græske Konge nogle Reliqvier fra Kristi Korsfæstelse. Patriarken paalægger al!e Franskmændene 3 Dages Faste (2). Karl Magnus skrifter den tredie Fastedag for Biskop Ebroim. Da Biskopen aabner Æsken med vor Herres Tornckrone i, strommer en saadan Veliugt igjennem Kirken, at alle Tilsíedeværende tro sig licnílyttede lil Paradi.-et. Karl Magnus kaster sig til Jorden og anraaber vor Herre om at fornye sine Mirakler. Uopholdelig efter hans Ben kommer Dng fra Hirame- len ned over Tornetræet, saa at det begynder at blomstre. Biskopen klipper Blomsterne af og slipper dem ned i et Trækar, som Karl Magnus har faaet i Stand. Medens Blomfterne sprang ud, kommer atter den deilige Duft, saa at alle Syge der i Kirkcn blive friske ; blandt dem er dev en Mand, som i 20 Aar Ciil og fire Maaneder havde været stntn, blind og,d0v; denne faar sit Syn. idet Toraekronen tages ud. lian faar Mælet. da Blomsterne springe ud, og faar endelig sin Horelse, idet Diskopen berorer Blomsterne med Saxen. Biskopen rækker Kárret med Blomsterne til Karl Magnus, denne tommer dem ned i en Handske og giver Karret tilbage lil Biskopen, da han nu skal have noget af selveTornen. Kongen fælderTaarer rert í»ver Guds Jertegn, og idet han tager imod Tornegaven og har en anden Handske paa rede Haand til denne, vil han give fra sig den farste med Blomsterne, rækker Haanden ud og tror at levere den til Biskopen. Dennes 0ine ere imidlertid ogsaa blendede af Taarer. og ingen af dem ser klart, hvad den anden foretager sig: Biskopen tager saa- ledes ikke iraod den ham rakte Handske. og denne bliver paa en vidunderlig Maade svævende i Luften en lang Stund. Da Kongen helder Blomsterne af Handsken ned i det for dem bestemte Gjemmested, forsandles de til Manna, som vi kalde Himmelmel. En Mængde Mennesker . stremme hen til Kirken, hidkaldte af den sede Dnft, idet de ndraabe : Her er Paaskedngen, her er Herrens Opstandelse. Karl Magnus faar endna ílere Reliqvier. en Del af Herrens Kors. haiis Svebelsebelte og Svededug, Jomfru Marias Serk og Simeons Arm. Det kan vække Forundring, at disse Tiag opbevaredes i Miklagard og ikke i Jorsalaland. men det skeede, fordi de her vare mindre udsatte for Ufred af hedenske Folk. Mange i Grækenland prise Karl Magnus's Komme did. thi mangen drikker nu glad i sit Glas, som for laa paa Sotteseng. MangeJertegn ske nu paa hans Hjemreise. Da han kommer til Frankrig, ferer han Hellig- dommene til den Stad, som heder Aqvisgranum, hvilkeu nogle kalde Achis elier Tachin. Her helbredes ogsaa maiige Syge. Den 13de Juni imlstiftedes som Festdag for disse Helligdomme. I Achis opferer Karl Magnus en Kirke for Jomfru Maria. som han kalder Maria rotunda (3), Speculum Historiale fortæller, at paa Karl Ma^nus's Dage forherligedes Sallinus' Biskop i Staden Ambianis (Amiens). Denne Stad var anlagt af Kei- ser Antoni(n)us Pius, der gav den Navn af en Elv, som flyder i Nærheden, og kaldte cjen Lambon. Siden opslog Gracianus, Son af Valentinianus, sin Re- sidents der og kaldte den Ambiauis, da den paa alle Kanter omgives af rin- dende Vand. Her levede Biskop Sallinus, en stor Jertegusmand. Samtidig med ham var i Ambianis Kong Hisperich, der bekjendte sig til Ai-iuss Sekt, han benægtede de tre Personer i Guddommen, og siger, at han vil kunne bringe Sallinus til Enighed med sig i denne Tro. Dette er dog saa langt fra Til- fældet, at Sallinus, gaa snart han horer om dette Kongens Ud^agn, erklærer at ville senderrive og opbrænde den Bog, hvori denne Lære íindes. Dette Kjætteris Afskyelighed havde Amphilotus (Amphilochius). Biskop i Iconium oplyst, der levede paa Keiserne Theodosii og Archadii Tider. Dreven af sit Had til Arianiterne kommer han til Keiser Theodosius, for at bevæge ham til ved Lov at bestemme, at disse Kjættere ingen Forsamlinger maatte holde i hans Rige. Keiseren vil dog ikke gaa ind herpaa. Da han er reiscfærdig, gaar han iud i det Herberge, hvor Kongerne vare. her hilser han Theodosius, men lader som han ikke ser Sennen Archadius. Theodosius, som anser dette for Glemsomhed af Biskopen, raaber efter ham. Biskopen vender tilbage og sperger, hvad der vækker haus Misneie. Kongen siger da. at han ikke hil- sede hans Son. Biskopen siger. at han hædi-ede Theodosius hans Fader, og det maatte være nok. Kongen tilkjendegiver da, at ingen hædrer ham selv, naar han ikke tillige viser hans Son den skyldige Ærbodighed. Da udbrj-der ') Spec. Historíale kalder ham SalTÍus. CIV Biskopeii: Naar dii, en d^delig Mand, synes ilde om, at din Son ikke vises kongelig Ære, hvorledes maa da vel Gud Fader synes om, at hans eenbaarne Son mister den ham tilkommende Ære i Arianernes Vantro. Heraf foler Kei- seren sig truíTen, og han gaar nu i Et og Alt ind paa Biskopens Forlangende vedkommende Arianiterne. Denne Biskop Amphilotus var en Stotte for Sallinus i hans Foragt for Arianerne. Sallinus var ivrig i sit geistlige Kald og drog viden ora at præ- dilte. Overalt foíle lian med sig en kostbar Embedsornat, den var snehvid og gjennemvirket med Guld, især udmærkede sig det hans Embedsdragt til- horende Belte, vævet af rodt Guld og besat med kostbare Ædelstene. En Paaskedag, da han havde forrettef i St. Martins Kirke i Staden Valent, bliver han inviteret til den kongelige Gaardsfoged Girards IIus, hvorhen han lader bringe sine Sager og sin kostbare Biskopsskrud. Denne sidste vækker Gerards Son Vinigards Begjærlighed, og efter Samraad med Faderen lader han Bisko- pen tilligemed hans tro Tjenestcmaud kaste i et nnderjordisk Fængsel, hvor linn lader dem dræbe 'af en Træl. Dernæst lader han hans Legeme grave ned paa et Sted, hvor hans Faders Kreaturer holdtes inde om Nætterne. Dog her ske to Undervæi-ker. En af Iljordens Tyre tager sig fore altid at liolde det Sted rent og ryddeligt, hvorunder disse to Martyre hvile, og holder alle de ovrige Kreaturer borte med sine Horn. Dernæst viser der sig en lysende Soile over denne Kvægstald, der kan sees langt borte. En Kvinde i en Landsby Berenticum gaar hen til Stedet for nærmere at undersoge denne Lysning, og opdager derinde tvende Lamper, der skinne med en overordentlig Klarhed. Jlun passer paa ílere Nætter, og ser altid det samme Syn, og indberetter det da til Præsterne (4). Hele denne Begivenhed aabenbares for Karl Magnus 3 Nætter efter hin- anden. Han iler da til Staden Valent, lader gribe Gerard, hans Son Vinegard og Txæ-IIen Vingar, og truer dem til at angive Biskop Sallinns's Hvilested. Derefter lader han stikke 0inene ud paa dem alle tre, og lader desuden F^d- selslemmerne afskjære paa Fader og Son. Han lader derpaa Helligdommene optage og lægge paa en Vogn, for hvilken han spænder mange Oxer, men disse kunne ikke flytte Vognen af Stedet. Nu lader han kun to af dem til- bage foran Vognen, og da disse faa Lov at gaa, hvor de selv ville, drage de uden Vanskelighed Vognen afsted, og standse foran St. Martins Kirke, hvor Biskop Sallinus sang sin sidstc Messe. Kongen ser nu, at det er Guds Villie, at den hellige- Sallinus skal begraves her. Medens Kongen befmder sig her, kommer en Kvinde til ham, som klager over, at hendes Broder har bedraget hende for hendes Arvelod. Broderen benægter dette. Kongen befaler ham, at fralægge sig Beskyldningen ved at aflægge Ed i St. Martins Kirke paa Sallinus's Legeme. Han er villig dertil. Dog aldrig saa snart har han svoret Eden for han revner tvert over, saa at hans Indvolde velte ud. Om Gerard er det at fortælle, at han angrer sin Brode, hans Son derimod er íræk nok til at S0ge til St. Martins Kirke for'at bede Biskopen om Hilsebod, men da han kommer ind i Kirken, begynder denne at ryste som af Jordskjælv, og Mand- draberen flygter skyndsomt ud og t^-er til et Kloster, hvoi; han kastes paa Sj'gelciet og lider daglig Kval for sin Misgjerning. Trællen Vingar flygter ogsaa til St. Martins Kirke, livor han med Ydmj'ghed beder Biskopen om Miskundhed for sin Brode med Taarer og Knæfald, bekjcndende, at han nod- tvungen har udfort det onde Verk. Som Tegn paa Tilgivelse giver Helgenen liam Synet tilbage paa dct cne 0ic (5). En hellig Bog bevidner, at Pave Adrianus havde skjenket Karl Magnus det Privilegium at udnævne Kirkens Formænd over hele Fraukrig og Saxland, og hverken for eller siden har Kirken været saa vel beíjent. Det sarame Pri- vilegium havde hans Eftei-folgere, den ene efter den anden, indtii Gregor den Syvende fandt det nodvendigt at tage det tUbage uuder Pavestolen. Da Karl Magnus er bleven skrebelig af Ælde, bliver han syg i Aqvisgranum, og som han er Doden nær, tildrager sig det, som nu skal fortælles (6). Som Turpin Erkebisp holder sin Bcn i Kirken i Staden Vienna, kommer der en Dosighed over ham, og under denne har han et Syn. Han ser en Flok Djævle komme farende, og sidst mellem dem en Blaamand, som synes at lede Toget. Turpin sparger ham, hvor de skulle hen. Blaamanden svarer, at de skulle til Aqvis- granum for at hente Karl Magnuss Sjæl til Helvede. Erkebispen beder dem drao-e den samme Vci hjem for at melde ham Udfaldet af deres Ærinde. Efter en ganske kort Tids Forleb komme de urene Aander tilbage samme Vei meget bedi-0veáe og nedslagne. Erkebispen sp0rger, hvorledes det har gaaet dem. Blaamanden svai'cr, at de en Stund havde haabet et heldigt Udfald for sig, da Karl Magnus's gode og onde Handlinger skuide veies, men pludselig var der kommen en hovedles Maud fra Gaiicia, slæbende en ilasse Síen og Træ, og alt dette slængte han i Vægtskaalen, saa at denne sank til Jorden. deres Bestræbelser vare derfor til ingen Nytíe. Erkebispen kommer herpaa tU sig selv, og takker Gud, fordi Karl Magnus's Sjæl var írelst. Turpin Erkebisp melder nu Borgerne i Vienna Karl Magnus's Död (7). Keiser Karl Maguus hensover i Gud i en h0i Alder Kalendas Februarii. Ved hans Dad og Ligbegjængelse ere tilstede de ypperst* Mænd i Verden, Pave Leo, de gjæveste Hovdinger fra Rom, Erkebiskoper, Lydbiskoper, Abbe- der og en Mæugde Mennesker, som havde stimlet sammen fra alle Kanter i Aqvisgi'anum ved Rygtet om Keiserens Sygdom. Hans Bisætteise foregaar med en hidtil i Frankrig uhert Pragt. Hans Legeme ifores kongelig Skrud og sættes paá en Guldstol opret, ligesom han var levende, en Krone af det pureste Guld sættes paa hans Hoved, og fra denne Krone gaa to Guldbaand bag under Stoibenene, hvorved Legemet holdes i den opreiste Stilling. De fii'e Evangeliers heliige Test, skreven med Gulubogstaver, lægges i hans heire Haand, men den venstre lægges paa Skriften, ligesom han sidder til Doms, pegende paa Lovbogen. Lige over for ham stilles hans Hærskrud. Grav- mæiet, der hvælver sig som en Bue over ham, belægges med Guld og lukkes paa aUe Kanter, saa at ingen Menneskehaand kan komme ham nær. — Bogen slutter med gode 0nsker for ham, der har ski-evet Sagaen eller ladet den skrive, for ham, der har fortalt den, og for alle dem, der have hert paa den (8). kARLAMAO^rS SAItA OK KAPI'A HANS, 'á konungr hefir ráðit fjrir Frakklandi er Pippin hét, vitr konungr ok vinsæll ok harðla ríkr; hann átti sér drótt- ningu er Berta hét, ok var kölluð Berta hin fótniikla. 'J)au áttu son er Karl hét ok dœtr tvær, hét hin ellri Gilem, en Belesem hin jngri. J)á hafÖi Karl 2 vetr ok 30, er Pippin konungr andaðist. En eptir dauða konungs vildu J)eir menn sem verit höfðu riddarar hans drepa Karl, en allsvöld- ugr guð , sá er fjrir hafði hugat þessum ágæta konungs- syni hina hæstu sœmd konungligrar sœmdar í allri veröldunni, lét J)at eigi fram fara, ok sendi engil sinn at segja Karli, at þeir höfðu ráðit honum bana; ok þá fór hann at hitta ráðgjafa sína ok sagði þeim þessa vitran. En þeir urðu fegnir \atraninni , en þótti mjök illa er þessi svik váru brugguð, ok vissu þá eigi fljóthga hvat af skyldi ráða, f)rr en þeir vissi hverir þeir væri. Réðu þeir þá Karli fyrst at forða sér, ok eptir þat fóru þeir brott leyniUga aUir saman ok kómu í Ai-denam til þess riddara er Drefia hét, ok sögðu honum sín erendi. En hann var góðr maðr ok trúlyndr ok mikils valds ok vel ríkr, ok sagðist aldri skyldu Karii bregðast. J)á spurði Karl, hvert ráð hann sk^ldi gera fyrir systrum sínum. En Drefia bað hann senda eptir þeim, ok skal ek geyma þeirra, þvíat ek em þinn maðr ok mínir Qárhlutir eru í þínu valdi. Karl svaraði : Ek hefi engan mann at senda eptir þeim, ok bið ek, at þu sendir eða farir sjálfr, ok þó leyniliga, svá at engi várr úvin verði víss um vára hérAást. Ok eptir þat fór Drefia ok sótti jungfrúrnar ok aðrar tvær meyjar méð þeim ; hét sú önnur Oden ok var dóttir Yideluns hertoga, en önnur hét Beatrix, dóttir Valams jarls af Alemavi. Ok þá er þær kómu þangat, varð Karl fegiun þeirra komu. Ok er þau váru mett at náttverði, fóru þau at sofa. Ok er Karl var sofnaðr, 1 í KARLAMAGNUS SAGA. C([-p. 2. kom guðs engill einn til hans ok bað liann upp standa ok fara at stela. En honum þótti þat kynligt, at engilhnn bað hann J)etta gera, eðr hversu hann skyldi at fara, er hann kynni ekki at. Engilhnn mælti, at hann skyldi senda eptir Basin þjóf, ok skyldi |)eir fara báðir saman, fyrir því at af þessu efni máttu öðlast ríki |)itt ok hafa h'f þitt ok sœmd, ok er flest til þess vinnanda. En er hann vaknar, segir (hann) drauminn, ok létu þeir þegar leita Basins, til þess er hann fannst. En í fyrstu er Basin sá Karl, hræddist hann •, en hann stóð þegar upp í móti honum ok mælti : Velkominn Basin, vit skulum vera kumpánar ok förunautar ok stela báðir samt. Basin svaraði: Lávarðr, ek vil feginn vera þinn þjónostumaðr. Karl játaði J)ví, ok gerðist Basin honum handgenginn. Ok eptir þetta er Kai'l hafði tekit hann til trúnaðarmanns, J)á kallar hann til sín ráðgjafa sinn J)ann er Namlun hét, ok sagði honum, at hann vildi fara með Basin at stela sér, sem guð hafði boðit honum fyrir engil sinn. Nu vil ek, at \út Drefia báðir samt geymit vel systra minna, meðan ek em í þessarri ferð. J)eir játuðu J)vi ok sóru við guð ok [trii sína] at þeir skyldu J)eirra [vel geyma. Namlun] {)essi var son Videluns* 2. '^Eptir þat bjoggust þeir Karl ok Basin brott um morgininn eptir, ok fóru þeir Namlun ok Drefia á leið meðr þeim langt broít or^ bœnum, ok varaði Namlun Basin við, at hann skyldi aldri nefna Karl réttu nafni sínu. En hann spurði, með hverju nafni hann skyldi J)á nefna hann ; en Namlun svaraði : Magnús skaltu nefna hann, {)víat ef Qándmenn hans verða varir viðr hann, þá óttumst ek J^á.* Karl sagði, at þetta mætti^ vel verða. Namlun tók eitt fingrgull af hendi sér ok fékk KarH ok mælti við hann : J)at sem {)ér berr at hendi, [>á skiifa bréf ok innsigla meör fingrguUinu ok send mér, |)á man ek kenna. Síöan mintust peir viðr Karl klökkvandi ok skildust svá. Riðu þeir nii um miðja Ardenam til þeirrar borgar er Tungr heitir, ok dvöldust um daginn í skóginum undir borginni í hiisi hjóna tveggja fátœkra, en um nóttina riðu þeir í borgina undir einn ej'ðivegg, ok stigu þeir þar af hestum sínum, ok stóð Magnús þar eptir hjá hestunum, en Basin gékk í höUina jarlsins er Renfrei hét. Hann fór hljóðhga ok [hlýddist um, ok^ sváfu þeir alHr er inni váru. Hánn gékk til kistu einnar ok lauk upp ok ætlaði sér byrði af gulli ok silfri ok góðum klœðum ok bar þat til Magniis félaga síns, ok bað' at J)eir mundu brott fara. Magnús svaraði : Eigi skal svá vera; nú skal ek fara ok prófa, hvers ek verð^ víss. J)á svaraði ') Her er en liden Lacune i Codex B. *) Her begijnder Codex b. ^) frá h. ■*) fyrir lians liöncl tUf. h. ^) mátti b. ^) Isaal. 6; hlýddi á B. ■^) kvað b. ") vcrða b. Cap. 2. KARLAMAGXUS SAGA. d Basin : Ek skal fara með þér, þvíat þu stalt^ aldri enn, ok \\\ ek þat nú kenna þér. J)eir fœrðu þá hesta sína í eitt leyni langt í brott, svá at eigi skyldi heyra til þeirra; síðan géngu þeir inn í hölhna. J)á mæhi Basin við hann : Stattu hér sem ek býð þér ok hrœr þik hvergi, til þess er ek kem aptr til þín. Síðan leiddi Basin hann til hvílu Renfreis jarls ok lét hann standa milhim þils" ok tjalds. Basin gengr þá til hestahi'iss Renfreis ok vildi taka hest hans. En er hestrinn varð varr ^-ið hann. þá tók hann at frýsa ok at hristast, ok gerði mikit um sik, svá at Renfrei vaknaði Wð ok bauð hest- asvedninum aí for^'itnast hvat hestinum væri. En er Basin lieyrði þat, þá réð^ hann upp á bitann ok lagðist þar endilangr.* En hestasveinninn gengr íil hestsius, ok vildi hann aldri kyrr vera, fyrr en alhr vöknuðu þeir er inni váru. [Renfrei jarl spurði, hvat hestinum væri, en hann varð við ekki varr. Fór sveinninn í hvílu sína, ok sofnuðu alhr^ nema jarl, hann mæUi við [frú sína: Sjá er einn lutr, frú, er ek vil segja þér, ok skaltu honum vel lej'na. Herra, segir hon, skyld em ek þess. Hann mæhi:® J)ú veizt nú, at Pippin konungr er andaðr, en hann á eptir einn son er Karl heitir. Hann er svá ágjarn maðr, at hann vill alJar þjóðir undir sik leggja: hann ætlar at láta vígja sik til konungs at' jóhmi í Eissborg ok bera kóróuu. En vér 12 er ríkastir erum í konungsins® veldi, höfum svarit eið, at vér skulum hann sigra ok eigi hans ofsa né yfirgang yfir oss hafa;^ ok svá skulum vér at honum -sinna, sem nú man ek þér segja: Vér höfum látið gera 12 knífa tvíeggjaða af hinu harðasta stáli, ok á jólakveldit. er hann hefir haldit hirð sína, skuhi vér drepa hann ok alla menn hans. Síðan skulum vér saman samna öllum várum vinum, ok skal vígja mik til konungs hér í Tungr. J)á svaraði frúin: Herra, segir hon, ekki stendr yðr svá at gera, fyrir því at þú ok þínir ættmenn hafa æfinhga þjónat hans foreldrum, ok því átt þú hans þjónostumaðr at vera, ok ger eigi þetta hit iha verk, ver heldr vin hans traustr, ella geldr þú þess ok þitt afsprengi. J)egi fól, segir hann, svá skal vera sem ráð er fyrir gert. Frúin mælti : Hverir eru þessir þínir vinir, er þú trúir svá vel til slíkra stórráða, at þér skulut ganga móti réttum konungi, þeim sem borinn er til ríkis ok tignar? Hann mælti : ]þar er fyrstr maðr Heldri bróðir minn, annarr Annzeals af Hoenborg, þriði Jsinbárðr af Jref, ^" ok með honum kumpán hans Reiner," t ') saa/. 6 ; stelr jB. *) þiUs 6. ')kleif6. ^j á sem hann var langr 6. *) [ok jarl forvitnaðist sjálfr hvat bestinam væri, ok lét tendra kerti; en er hann sá, at þarvar ekki, fórhann í hvílu sína. ok sofmidu þegar allir riddarar í höllinni 6. «) [saal. b\ Lacune i B. ''} á b. *) keisarans 6. «) líða b. '«) Tref b. ") Remus b. 1" ^ KARLAMAGNUS SAGA. Cap. 2. hinn fjórði Segbert af Salimborg : með þeirra fuUtingi skulum vér eignast Bealfer ok Alemanniam ok Langbarðaland ;^ þá er hinn sétti Tankemar af Vensoborg ok Tamr'^ bróðir hans, átti Jngeh-afn af Rodenborg: meðr þeim þremr skal ek eignast Danmörk okFrísland; hinn 9di Rt)zer af Orlaneis, hinn lOdi Folkvarðr af Pirapont, hinn llti Rezer af Jrikum, hinn 12ti Yalam^ af Brittollis:^ meðr [|)essum Qórum^ skulu vér eignast Peitu^ ok Nordmandi, Bretland ok Angiam' ok Meniam, Bealfes ok Dukames,® Hia, Paris ok Leons ok alla Kart- aginem. Heldri bróðir minn skal vera hertogi, en ek keisari í Rómaborg, Friiin mælti : Herra, segir hon, hversu hafi J)ér |)etta ráð staðfest? Hann svaraði : Svá, segir hann, at vér höfum svarit eiða við alla guðs helga menn, at vér skulum alhr at einu [ráði vera ok^ drepa Karl á þann sama dag sem hann er vígðr. Skulu vér ganga inn í svefnhús^*' hans, ok hafa sinn kníf hverr várr í sinni ermi, ok þá skulu vér vega at honum aUir í senn. Herra, segir hon, ilt ráð ok armt hafi þér meðr höndum, þar sem þér várut alhr handgengnir föður hans Pippin konungi, en hann gerði yðr ríka menn, skemmihga launi þér honum fagrar sœmdir. Hó hó, Karl, mikill harmr er þat, ef" þú skalt svá úvirðuhga deyja. En jarl varð reiðr mjök ok laust meðr hnefa sínum á munn hennar^'^ ok nasir, svá at hvártveggja blœddi. En hon laut fi-am or hvílunni ok vildi eigi láta blœða á klæðin. En Karl sópaði blóðinu í glófa'^ sinn hœgra, en hon lagðist þá aptr upp í hvíluna. En Basiu sté þá hljóðhga niðr af bitanum .ok gékk um hölJina í hring^*, ok gat svá ger't með sínum kJókskap, at alhr menn [í höihnni sofnuðu'^. Síðan gékk hann tiP^ hvílu jarls ok tók sverð hans, ok kom eptir þat til Magnús ok kallaði hann til ferðar með sér, sagði hann þá jarhnn sofa ok aha menn''^ aðra. Basin tók þá'® söðul ok beisl er jarhnn átti ok fór enn til hestsins ok ætlaði at taka, ^*' en hestrinn frýsti'^'' sem fyrr ok lét iha, ok mátti Basin eigi nær honum koma, ok varð hann þessu mjök reiör ok lét sem hann vildi höggva hestinn með sverðinu. En Magnús stöðvaði ok tók af honum*^* beisht ok lagði við hestinn, ok síðau söðlaði hann hestinn. Stóð hann þá svá kyrr sem hann væri graíinn niðr. Síðan sté hann á bak honum. ]þá vaknaði frúin ok sá Ijós mikit í hölhnni, ok vakti hon jarhnn ok sagði honum; en hann hljóp upp við ok í dyrrnar, ok þótti þetta þó kynhgt. En Basin hafði lokit upp hölhnni, ok váru því opnar dyrr hennar. « ') Lungbardaland b. ^) Tanir b. ») Valalin b. ") BitoUia h. *) [þeini b. «) saaZ. 6; Petta .B. ') Angliam 6. «) Dukamel &. ^) [saal. b ; &i B . '") svefnhöll b. ") er b. ''^) henni b. '^) saal. b; lófa B. "*) kring b. '^) [sofnuðu, þeir sem þar váru inni b. '*) at b. ") tilf. b. '*') nú b. '») Lann tilf. b. =») enn tilf. b. ") sverðit ok svá tilf. b. Cap. 3. KARLAMAGXUS SAGA. 5' 3. Eptir þetta géngu þeir til hesta sinna, ok bundu Qárluti [sína á hest* Basins, en Magnús reið jarls hesti, ok Basin þeim sem Karl hafði riðit áðr. |)eir fóru nú til húsa fátœka manns, er þeir höfðu fvrr með verit, ok dvöldust þar um hríð. Geymdi fátœki maðr hesta þeirra ok þinga. Ok er þeir váru mettir, fóru þeir at sofa: fátœki maðr lauk aptr dyrum.- [Ok enn^- ^itraðist Magnusi 2uðs ensrill ok mælti viðr hann : Farðu sem skjótast ok hugga móður þína ok systr, þvíat þœr eru mjök hrvggvar af þínu brotthvarfi. En móðir þín er með barni, þvíat hon varð hafandi* nökkuru áðr en faðir þinn andaðist, ok man hon meybarn fœða, ok skal hon AdaUz heita. Ok eptir þat vaknaði haun ok þakkaði guði vitran þessa. ok A^akti Basin ok bað þá bús^st. En hann spurði, hvert þeir skvldu þá fara. Til Peituborgar^ til móður minnar. Siðan fóru þeir þaðan, ok gáfu fátœka manni mikit af fjárlutunum, ok fóru alla þá nótt. Ok at miðjum degi kómu þeir til borgarinnar ok riðu fram fyrir hallardyrr móður- hans, ok stigu þar af hestum sínum. Ok stóð Basin úti ok hélt hestum þeirra, en Magnús gékk inn í höUina til dróttningar, þar sem hon lá. En henni þótd kynhgt.^ hví hann fór einnsaman, ok stóð upp í mt5ti honum ok kysti hanu. Síðan settust þau niðr í hvíluna, ok bað hon hann fara af klæðum sínum. Hann bað fyrst láta hesta þeirra á stall ok ganga eptir félaga sínum. En hon bauð Berarði' hestasveini sínum geyma hestanna ok varðveita vel. f)á ^ildi Karlganga eptir Basin, en dróttning spurði, hverr Básin sá væri. En hann sagði, at haíin væri hinn bezti vinr hans. Dróttning bað Huga þjonostumann sinn ganga eptír honum. Ok þá er Basin kom inn, stóð Karl upp í móri houum 'ok bað hann sitja hjá sér í hvílunni. Dróttning mæltí: Er þessi félagi þinn? sagði hon. Já, sagði hann, þessi er minn bezti kumpán ok vinr. Basin mæltí : Magnús, sagði hann, skulum vit hér dveljast í nótt? Seg A"inr, kvað [hon, gefr þú^ Karli þetta auknefni? En hann svaraði: ]þessa nafns® hefir hann allmjök þurft fyrir úvinum sínum, er hann vilja svík- ja. En hon spurði hann þá sjálfan, hversu hann yrði þess víss? En hann svaraði: Með guðs miskunn, þvíat engill hans bauð mér at stela með Basin þjóf. En hon varð felmsfull viðr þetta, ok spurði- ef hann væri kristinn. En hann kvazt vera skírðr en eigi byskupaðr. Ok er hon heyrði þat, þá sendi hon þegar menn til Trevisborgar*' eptír Rozeri erkibyskupi, at hann skyldi koma til móts viðr hana. Ok þá er erkibvskupinn kom. varð hann feginn aptrkvámu Karls. Dróttning mælti við erkibyskup : J)ví senda ek eptír yðr, herra, at ek vilda, ') [á bak b. ') dunim 6. ') Lþá b. *) at því tilf. b. *) saal. b; PetUs- borgar B. ') undarligt 6. ') Berarin 6. *) [dróttning, gafta 6. ') |3etta nafn b. '") Triverisborgar 6. D KARLA3IAGNUS SAGA. Cap. 4, 5. at J)ér ferm(Jit Karl son minn ok snerit nafni hans. Erkibyskupinn sEigði svá vera skyldu með guðs vilja. Skrýddist hann þá þegar svá sem til messu, ok spurði síðan, ef hann skyldi Karl heita. Hon sagði hann með fjví skírðan hafa verit, en J)eir Basin hafa nú snúit. nafni hans ok segja hann nú Magnús heita. Erkibyskup mælti : Vel má hann nú^ .Karlamagnús heita. Ok fermdi hann síðan meðr þessu nafni ok blezaði. 4. Nú eptir þessa luti fylda géngu þau á eintalRozer erkibyskup ok dróttning ok Karlamagnús, ok þá mælti dróttning : Ljiifi son, sagði hon, nú heitir þú með guös vilja Karlamagnús ; seg nú mér ok herra erkibyskupi, hvar þu hefir verit um hríð. Hann hóf þá upp alla sögu ok segir alt um gína farlengd, svá sem verit hafði. En dróttning bað hann senda eptir Namlun. En hann svaraði því, at hann vildi engan mann láta þat vita, at hann var þar kominn. En erkibyskup sagði, [at hann skyldi^ þar at sinni á laun vera, ok skal dróttning senda eptir Namkni. Kallar hon^ þá til sín Jadunet rennara ok bað hann fara meðr bréfi Karlamaguíís. En erkibyskup skrifaði bréfit ok setti þar á nöfn allra svikaranna [: Renfrei ok Heldri, Andeals ok Jsinbarðr félagi hans, Segbert, Tankemar ok Tranr, Jngilrafn ok Rozer, Folkvarðr, Rezer ok Vadalin.* Karl- amagnús spurði, ef Jaduneth væri tryggr, en móðir hans sagði, at eigi mundi annarr maðr^ tryggvari. J)á tók Karlamagnús bréfit ok innsiglaöi meðr fingrgulli Naniluns, ok fékk síÖan rennaranum bréfit. En hann fœrði^ Namluni, ok Drefiu, ok bað þá fara seni tíðast á fund erkibj'skups ok dróttningar. En þá er Namlun sá ritit, kendi hann iunsiglit ok braut síöan upp bréfit. Ok er hann sá nufn svikaranna, þótti honum mjök undarligt, at þeir skj'Idu vilja svíkja hann, sem' faðir hans hafði gert ríka menn. 5. Ríöa þeir síðan til Peituborgar ok fundu þar Karlamagnús, ok géngu þeir þegar á einmæh, ok Rozer erkibyskup ok dróttning, ok spurði Karlamagnús þá þau öll samt,^ hversu hann skyldi þá breyta um ríkisstjórn eptir.föður sinn. J)á mœlti erkibj'skup, at hann skyldi senda eptir Videlun af Bealfer föður Namluns ok jarlinum Hatun, þeir eru œztir höfðingjar af Almannia, vitrir menn ok heilráðir. Bauð erkibyskup^ Karlamagnúsi at fara þessa ferð, en hann sagðist þat gjarna vilja, ok bjóst erkibyskup í stað ok reið síðan til Prum- ensborgar. Ok váru þeir " þar báðir fyrir hertoginn ok jarlinn, [ok váru báðir'" hugsjúkir um Karl lávarð sinn ok systr hans ok dœtr sínar meðr þeim, er þeir þóttust þá náliga tapat hafa. En meðan ') ok tilf. b. ') [hann skyldu b. ^) saal. 6; hann B. *) [þeirra sem fyrr váru nefndir 6. *) vera tilf. b. ^) þat tilf. b. '') er b. ^) saman 6, ») hann þá b. »») [mjök 6. Cap. 6. KABLAMAGNUS SAGA. • þeir rœddust þetta við, kom Rozer erkibyskup, ok var þeim mikill fagnaðr í hans þarkvámu, ok stóðu upp í móti honum ok mintust við hann; [settust síðan niðr allir saman, ok spurði^ Hatun jarl, hvaðan kómu þér til, herra? sagði hann. Erkibyskup svaraði : Ek kom af Peituborg frá dróttningu Bertu ok Karh syni hennar, ok þau sendu yðr guðs kveðju ok sína, ok báðu þess, at þit- skyldut til þeirra koma sem skjótast. |)eir urðu þessum tiðendum fegnir ok fóru í stað ok kcSmu á fund Karlamagnús, ok varð þar mikill fagn- afundr meðr þeim, mintust þeir [ok báðir við Basin eptir boði Karlamagnús.'* 6. Síðan géngu þau öll í eitt herbergi, þá mælti Karlamagnús : Ek em nú vel kristinn ok heiti ek Karlamagniis, þvíat ek var meðr því byskupaðr, ok vil ek at þér vitit þat. En nú bið ek 3'ðr, at þér séð vinir Basins. Ok þeir hétu því allir. J)á tók Namlun bréfit ok fékk erkibyskupi, ok bað hann lesa. Ok hann gerði svá, ok nefndi þá alla á nafn er svíkja vildu Karlamagnús, ok svá hversu þeir œtluðu hann af pííi at taka.* Öllum þeim þótti þetta undarligt, er þessir menn vildu svíkja hann, er honum áttu beztir at vera. Hatun jarl spurði, hversu hann varð þessa víss. En hann svaraði : Með guðs miskunn, kvað hann, ok meðr brögðum Basins. Ok sagði þá allan atburð, hversu^ þeir fóru at stela, ok hversu þeir urðu vísir, at þeir höfðu látit gera 12 knífa at drepa hann með, Renfrei skyldi vera konungr yíir Vallandi. J)á spurði Videkm : Muuu þeir nökkurn kost eiga undan at fœrast. Karlamagnús kvað þá engan kost eiga^ á því, þvíat sjálíir dœmdu þeir sik. Lávarðr, sagði hann, hversu vartu þessa vís§? Af konu Renfrei, kvað hann, hon mælti móti, en hann varð reiðr ok laust hana hnefa sinam á tenn henni,' svá at blœddi,' en ek tók blóðit ok lét ek í glófa minn af hœgri hendi. En þá er ek fór brott, tók ek hest hans, svá at hann sá á sjálfr, en þat vissi hann eigi, hverr tók. J)á spurði ííamlun, hvárt þeir mundu í gegn ganga. Karlamagnús kvað þá eigi dylja mega, fyrir því, sagði hann, at þá er ek kem í Eiss at láta kóróna mik, ok lið mitt er þar komit, ok ek sit í hásæti í höll. minni, þá koma þeir allir til niín sem í hlýðni, svá sem við ftiður minn, ok ætla þá til niín at ráða, er ek em einnsaman ok lið mitt er brottu frá mér, en þeir hafa lið mikit meðr sér. Namlun mælti : Ráð verðu vér hér móti® setja. Basin meelti : Ek man ráða yðr heilt, gerit eptir öUum höfðingjum þeim sem í yðru ríki eru, ok látit þá hér koma með miklu liði hvern þeirra, ok gerit síðan^ ráð allir saman, ') [þá mælti b. '^) þér b. ') [báðir vió Karlamagnús eptir bodi hans b, ^) [saal. 6; lifa B. '') þá er b. «) skyldu tilf. b. f; hebnar 6. *) at tilf. b. ») yðart 6. 8 KARLAMAGNUS SAGA. Cap. 6. Nanilun sagði þat gott ráð, ok er [gott um örugt at búa. Karl- amagnús spurði, hverjum fyrst skyldi bjóða.* En erkibyskup nefndi J)ar til Milonem páfa ok rómverskan lýð með honum. Námlun spurði: Nær vili J)ér [láta vígjast,'^ herra? sagði hann. Karlamagnús svaraði: Á^ J)riggja missara fresti, sagði hann, á hvítasunnudegi, ef guð lofar ok yðr þikkir þat falHt vera, þvíat [)á er [nóg stund'* eptir hði at senda, eða hvern skal ek senda til Rómaborgar at kalla til vár^ páfann ok Rómverja? Rozer erkibýskup bauzt til þeirrar ferðar. Karlamagnús þakkaði honum, ok bað hann bjúða öUum lendum mönnum sínum |)angat at fara, bið koma Ranzeon af Vizstur,^ hann er ágœztr' af mínum vinum, Huga af Langbarðalandi , Peuin® ok Marter af Bonifatius borg ok Huga af Moren, ok Milon hertoga af Pul, ok Maurum af Mundio, Gimen ok Toteam,® Drefi^" konung af Petturs^^ borg, Herburt sterka af Burgoins^^ ok Vildimer^^ bróður hans, Bjarnarð^^ jarl af Markun^* ok Huga bróðurson hans, Vilhjálm jarl af Clerimunt'^ ok EstvendiP' jarl. Bið f)á [svá koma^® með Hði ok vápnum, sem þeir skuli 7 vetr'^ samt berjast. Erkibyskup [spurði, hvert {)eir skyldu koma? Til Eiss segir hann. ^á'^" spurði Karlamagnús, hvern hann skyldi senda til Bretlands. En Basin bauzt*^* at fara. J)á nefnir Karlamagriús höfðingja til ferðarinnar: fyrstan Geddon af Brettollia, ok Jui'^'^ son hans, ok Theobaldus brœðrungr'^^ hans, ok Hoel jarl af Hontes,*^* [Heimir hertogi*** af Angels, Jofreyr jarl af Suz ok Valtir jarl af Beis'^^ borg, Rozer jarl af Andror,^'^ [Bernarðr af Gunels^® bœ, Tebun af Mansel, ok Bald- uini frændi*^® hans, Roser af Oriiens, Vaduin af Beðuers, Guazer af Terus ok Venehm, Hugi hertogi,^" FolkA^arðr^* afPirapont, Rozer af Nido, Sebert af BrittolHa, RozaHn af Bialfer ok Rikarðr gamli^'^ af Norðmandis ok jarl af Akrsborg, Saer hertogi^^ af Romenia ok Konstantinus af DuHo, Varin af Poer ok Beluin jarl af Flæmingjalandi, Jngeh-afn af Rqdenborg, Tankemar Veisus^* ok Tanier bróðir hans, ok Vazier af Holandi, Reimbaldr fríski ok Löðver af Uterkr,^^ Folkuini^*' af Testanbrand, Geirarðr af Homedia, Rozer jarl ok Geirarðr jarl af Drefia, RensaHn jarl af RaseP' ok Herfi hertogi af Kohii, ') [um örugt bezt at binda(!) h. *) fkórónast láta b. ^) At h. ") [nógr tími b. *) mín h. *) Vizir b. "') ágætastr b. *) Peum b. ^) Roceam b. '") Drefa b. ") Petra b. '■^) Burgonia b. '^) Vallimar b. '") Bjarna b. '*) Malkun b. '«) Olerimunt b. '') Ostoendis 6. '*) [liér koma b. 's) ár*í 6. *") [tilf. h. 2') baud b. **) Jun b. ^') Theobaldum brœðrung b. *") Hantes h. **) [Hænin hertoga b. ^^) Boris b. ") Andros b. ^*) [Bernard af Gimels b. ^^) Baldvina frænda b. ^^) Huga hertoga b. ^') Folkvarð h. ■''^) Richarð gamla h. ^^) hert- oga 6. 3") Veisu 6. ^5) utrekt h. '«) Folkvarð 6. ") Tasel 6. Cap. T. KARLAMAGXUS SAGA. «' Hollonin* jarl af Jmlla,'^ ok Bartholemeus jarl ok Gillibert jarl af Kasena, Vazalin jarl af Trekt, ok Herman jarl af Los, Renfrei af Tunger ok Helldri bróðir hans, Reiner jarl af [Brusalz af Lofagio, hertoginn' af Lens, Friðmundr* ok Talmer bróðir^ hans, Markis^ af Tabar, YazaHn af Flecken' ok Folkvin jarl af Kretest, Jofreyr jarl af Thuns® ok Vigardr jarl af Dvrbo, Reinir af FialH ok Erpes® jarl af Eysu,^" Balduini" jarl af Yino, Arnulfus af Blancea, Sæuini*^ jarl af Dara^^ ok Fulbert jarl af Tangber,** Philippus af Misera [frændi hans, Roðbert'^ af Klerimunt ok Lambert af Munfort, Reim- undr*® af Toiosa, Rikarðr''^ jarl af Provinzia, Geirarðr gamh af Rosilia ok Fremund gamli af Rauðafjalli, Engiler af Gastim,*^ [Jfori ok Jvi, Boui hinn skegglausi^* ok Landres hertogi af Anzeis, Yarun jarl af Means , Segbert af Salernisborg ok Anzeals af Hoenborg , Jsenbarðr2» af Trifers.'^i 7. Karlamagnús bað nú erkibyskup gera bréf ok nefna alla þessa menn, ok svá at Milon páfi skyldi erkibyskupa ok Ijóðbyskupa-'^ láta þangat koma ok alla Rómverja sterkliga búna, þvíat ek |)arf nú lið- veizlu þeirra, ok ef guð vill mik he^a, |)á skal ek heQa helga kristni ok efla fátœka byskupstóla, ok klerka hans [|)á er hann ^-ill-^ skal ek gera kappa mína ok kapalína í Yallandi. Karlamagnús bað*^ setja' kveðju á öll bréfin ok vináttumáP* mikil, ok bið [at |)eir komi allir-^ til mín at öðrum hvítasunnudegi, svá búinn hverr sem bezt má at hði, vápnum ok klæðum, ok vil ek J)á vera kórónaðr [til konungs.^' En erkibyskup gerði bréfin svá sem hann bað, ok setti nöfnin öll á. En |)á er ger váru bréfin, bað erkibyskup hann innsigla, ok váru innsigluð öll með innsigli dróttningar ok fingrgulh Namhms. Tók erkibyskup síðan þau er hann skyldi hafa með sér ok geymdi, en Basin þau sem honum heyrðu til. J)á bauzt'^^ Namlun at fara tU Saxlands, en Karlamagnús vildi þat eigi. |)a bauð [DreQa at fara,"^ en hann kvað J)á heima sk^'Idu vera báða at varðveita systr hans, en [ek veit^" eigi, sagði hann, hvern ek skal J)angat senda. En Hatun bað hann senda eptir Gerarði af Numaia, hann er góðr ridd- ari ok ^-itr'^ maðr ok \\n þinn. En Namlun kvað J^ví^^ vel ráðit,/ok svá var gert, ok kom hann. Eptir J)at sendi dróttning Jadunech ') Hervin h. ^) Juilla 6. ») [Brusial, hertogann b. *) Fridmund 6. *) bróður b. «) Slarskes 6. ') Fleskin b. «) Chims 6. ») Apes 6. '") Eisu 6. ") Baldvina b. "■) Sævina 6. 'S) Yara b. ") Langber 6. '*) [ok Rodbert frænda hans b. "*) Reimund 6. ") Rikarð 6. '*) Gaskun b. ") [Jva ok Jvore, Bova hinn skegglausa b. '^^) Jsenbarð 6. *') Trivers 6. ^^) lýðbyskupa b. ") [mgl. b. ") hann tilf. b. ") vináttuorð b. '«) [þá koma alla b. ") [ok til konungs vígðr b. -«) bauð b. *») [saal. b; Dref B. s") [þó veit eké. ") trúr 6. ") {)at 6. 10 ~ KARLAMAGNUS SAGA. Cap. ?. rennara til Puleis^ borgar með bréfum. Fór hann ok fram kom, fann [hertogann heima'^ ok fékk honum bréfit. En hann lét^ Vilbald kapalín sinn ráða. En þat hljóðaði svá: Karl Pippins son ok Berta dróttning senda kveðju guðs ok sína Frera erkibyskupi ok Herfa* bróður hans frœndum sínum með vináttu. Sú er bœn vár, at þér komit sem skjótast á várn fund [ok verit oss at hði meðr 2 þúsundum, ok svá búnum sem móti heiðnum Ijð skuU berjast.^ Liíit í guðs friði. Hertoginn tók þessu vel, en Freri erkibyskup talaði svá: [Sennihga eigu vér koma," sem Karl beiðir; hann sendir oss orð um 2 þúsundir manna, en vér skukmi koma með þremr. En jarhnn sagði, at hann sk^ldi hafa 40 manna lendra vel búna;' hverr þeirra skal hafa annat tveggja val á hendi eða gáshauk eða sparhauk eða af beztum fughmi^ þrímutaðum , ok-hunda fagra, smárakka ok fljóta^ viUisvína hunda. |)á mælti erkibyskup: Ek skal hafa'" meðr mér 2 byskupa ok 5 ábóta, 15 klerka, ok skuluallir vera fríðir menn ok fagrir, ok halft annat þúshundrat riddara ok alla þjóna þeirra, ok alla hestasveina mína ok [íjóra tigi" kertisveina, ok skutilsveina ok^^ vínbyrla ok garðvörðu, ok skal ek hafa allan kostnað sjálfr, svá at Karl skal eigi kosta eitt^^ hestverð. En hertoginn sagði: Vel hefir þú til fundit, ek skal ok hafa hálft annat þúshundrat riddara með alvœpni ok hestum, ok alla þjóna [)eirra ok hestasveina ok byrla ok constafla ok bogmenn 10 ok alla veiðimenn mína ok öll kyn af hundum mínum, ok fim leikara þá sem skemta skuki hirðinni ok oss. Ok eptir þetta bjoggu þeir ferÖ sína, ejjtir því sem þeir höíÖu^^ nú ráð fyrir gert, báðu síöan hfa í guðs friði húsfrúr sínar ok heimamenn, lyptu síðan ferð sinni í veg ok riðu brott, létu nú þeyta k'iðra sína, ok fylgðu þeim á leiðina 10 þúsundir riddarar, en af ábótum ok munkum, klerkum ok ungum mönnum ok gömkim kunni engi at telja. En þá er þeir váru komnir fjórar míkn- brott af^ borginni, stöðvaði hertoginn hestana ok bað lýðinn^^ aptr snúa, en sendi hestasveina þeirra^' at taka þeim herbergi. Erkibyskup sté niðr af sínum hesti ok tók stolam ok kross ok blezaði lýðinn áðr aptr hyrfi, en þeir her^ergðu^® í Mystrs borg. En snemma um morgininn eptir söng erkibyskup méssu ok fór síðan til Peituborgar, ok var þar fyrir Karlamagnús ok móðir hans ok ak hð [)eirra. En þá var Rozer'^ erkibyskup farinn til Rómam, Basin til Bretlands, en Geirarðr'^" til Saxlands ok Flæmingjalands. ') Paleis b. ^) [sual. b ; hann B. ») hét b. *) hertoga tilf. b. *) [með tvær {)úsundir riddara ok verðit oss at liði, ok verit svá búnir sem berjast skuli móti heiðnum lýð 6. *) [Sannliga eigum vér gera 6. ') [bu(i)nna 6. 8) haukum b. *) íleiri b. '") tilf. b. ") [mfjl. b. '') 40 tilf. b. '») einn(!) 6. '^) hafa b. '") frá b. 'S) {)á b. '') síuafyrir b. '*) herbergjuðust b. '») tilf. b. 2°) Girarð b. Cap. 8. KAELAMAGXUS 8AQA. 11 8. Herfi hertogi ok erkibjskup herbergðust* sœmiliga í Peitu- borg um náttina, ok alt lið þeirra. En um morgininn eptir hlyddu J)eir messu, ok bauð hertoginn ok erkibyskupinn öllum sínum mönnum, at þeir skyldu sœmiliga þjóna Karlamagnúsi, ok géngu síðan til þeirrar hallar, sem'^ hann sat í ok Berta dróttning móðir hans ok Qöldi liðs þeirra, kvöddu þeir^ hertoginn ok erkibyskupinn Karlamagnús sœmiliga ok'* drottningina, ok varð þar meðr þeim mikill fagnafundr. En dróttning tók í hönd erkibyskupi, en Karlamagnús* í hönd hertoganum, ok settust niðr í svefnhöUinni. En Hatun ok Yidelun, Xamlun ok Drefia ok b^skup af M^str ok herra Valtir byskup af Jntreitt,^ ok þeir sem kómu af Saxlandi með erkibyskupi af Kolui, 5 ábótar ok 15 klerkar, géngu allir inn í höllina meðr þeim. J)á mælti erkibyskup : Karlamagnús ok dróttning hafa sent orð, at vér skyhm honum at liði verða með 2þúsundir manna, en vér erum nú komnir með þijár yðr til sœmdar, ok viljum vér yðr þjóna með öHun várum styrk, fyrir því at þú ert réttr konungr' yfir þínum lýð. En dróttning þakkaði honum alla þá sœmd ok virðing, sem þeir veittu Karlamagnúsi hennar syni : En sú er bœn mín til yðar, segir hon, at þér séð honum heilráðir, þvíat þess þarf hann mest. J)á stóðu þeir upp báðir Herfi hertogi ok erkibyskup ok géngu til handa Karlamagnúsi, ok allir þeir menn er inni váru gerðust hans menn, en síðan géngu þeir út í hölhna, þar sem riddararnir váru. Ok stóð Karlamagnús upp® á einu borði ok fagnaði öllum lýð, er þar var kominn, ok þakkaði þeim öHum góðvilja, er honum sýndu hann. En síðan mælti hann við þá alla saman: Ek vil at þér vitið, at ek em bæði skírðr ok byskupaðr, ok heiti ek nú Karlamagnús; nú vil ek at þér gangit allir senn til handa mér. Ok svá gerðu þeir. Hét hann þeim [þar í móti® sínu trausti ok viuáttu, meðan hans ríki stœði. Síðan bað hann þá ganga til herbergja sinna, er þeir váru móðir. En Herfi hertogi ok erkibyskup, Yidelun ok Hatuii, Xamlun ok Drefia, Yillijáhnr byskup, ok Yalter byskup af Nasten dvöldust eptir meðr Karlamagnúsi. Dróttning Berta tók þá í hönd Karlamagnúsi ok leiddi hann á eintal, ok mælti síðan við hann: Ek veit eigi, kvað hon, hví þat sætir; [þat var nú fyrir hálfum mánaði, at faðir þinn andaðist Pippin konungr, ok síðan^" hefir mér verit ekki létt, stundum varmt, stundum kalt, héytt lítt matar ok mungáts, hvárt sem þat er sakir andláts hans ok [harma þeirra** er ek hefi af brottlivarfi þínu eÖa af öðru. Karlamagnús svaraði : Móðir mín, sagði hann, ver eigi úglöð, þvíat engill guðs kom til mín, sá ') herbergjudust 6. *) er 6. ') saal. 6; hann B. *) svá íilf. b. *) koniingr- inn 6. «) Jntrent b. "^) keisari b. *) uppi 6. *) iilf. b. '») [at þenna hálfan mánad, siðan Pppin konungr fadir þinn andaðistd. ") [harms þess 6. l^ KARLAMAGNUS SAGA. Cap. 9, 10 er mér sagði, at þú mundir meybarn fœða, ok sagði hann, at sú mœr skyldi Adaliz heita, ok man þat vera^ þér sýn huggan, ok vil ek, at vit segim |)at vinum okkrum. Ok svá gerði hann, en þeir þökkuðu guði. 9. Eptir Jjetta leitaði hann ráðs við þá, hversu hann skyldi breyta sínu ráði, ok sagði þeim sín vandræði, þau er hann átti viðr at sjá. Erkibyskup spurði, hvaðan hann frétti- þessa luti. En hann svaraði, at Reinfrei sagði honum sjálfr. J)á spurði Valtir byskup, hvar hann sagði honum. J höll sinni, sagði hann, um nótt er ek var genginn at stela ok vit'"' Basin ; hann tók byrði af fé hans, en ek tók hest hans ok blóð er rann af neíi konu hans ok munni; en* hann laust hana fyrir þat at^ hon tók^ orðum fyrir niik, ok hefi ek hér glófann, [sem í fór'^ blóðit. Ok [er ek fór brott, sá hann á, J)ó^ at hann vissi eigi, hverr væri.^ Erkibyskup spurði,^" ef hann hefði [at geyma hestinn. Já, sagði hann, geymdr er hann-, Drefia konungr lét taka hann^^ í sína varðveizhi, en Herfi hertogi ^a'ð Karlamagnús senda eptir Hði, en hann kvazt svá gert hafa, ok sagði honum, at Rozer*^ erkibyskup fór til Róms eptir páfahum ok Rómverjum, en Basin'^ til Bretlands, en Geirarðr til Saxlands ok Flæmingjalands eptir höfðingjum mínum,^^ er ek ætla at hér skyli^^ koma á*^ hvítasunnudegi. En Freri^' erkibyskup spurði, hví hann trúði Basin svá vel f)jóf þeim. En Namlun sagði hann vera kurteisan mann ok mikinn skörung, ok með [hans viti ok ráði með guðs miskunn er hann'® ^essa víss orðinn, ok [hann er'^ hans maðr. 10. J)at var einn dag, at Herfi hertogi talar við Karlamagnús: Vér skulum*^" til Eiss ok styrkja hana með kastahmi ok torghúsum ok borgarveggium, ok erum vér^^ þá nær Rómaborg at fregna hvat títt er, J)víat eigi er betra Hð í ríki þínu, ok munu J)á landsmenn ílytja þann veg vín ok mat ok [alt þat'^'^ er nauðsynhgt er. En Karlamagnús bað móður sína fara meðr sér. Ok bjoggust |)au ok fóru á þriðja deginum með öllu.'^^ Dróttning bauð Bartholomeo greifa at varðveita borg sína eptir. En Dreíia fór með hestinn leynihga um náttina til borgarinnar Prumeth, ok bað Roðbert bróður sinn svá geyma hest- inn,'^* at engi yrði varr við. En Hatun jarl fór heim ok Videhm at varðveita turna sína ok aðra fjárluti, ok bjoggu ferð sína í tíma til ') verða b. *) saal. b; spyrði B. ^) saal. b ; vitar (? vit tveir) b. *) {)á er b. *) er b. ") svaraði b. ') [ok í 6. «) rett. f. þatt B. ») [sá hann á, er ek fór brott, okvissiþó eigi hverr var b. '") ^átilf. b. ") [saal. b; blóðit at geyma. Já, sagði hann; Drefia konungr lét tak(a) hest- -inn B. '=) tilf b. '») fór tilf b. '^) í mínu ríki b. '^) skulu b. '*) at öðrum 6. ") tilf. b. '*) [guðs miskunn er hann fyrir hans vit ok ráð 6. '") [er nú b. 2") fara tilf. b. *') tilf b. ") Isaal. b: í öUu því B. ") liði sínu tilf b. ^^) hann 6. Cap. 1Í. KAELAMAGinjS SAGA. 13 Karlamagnús bæði með riddarum ok bogmönnum ok þjónostumönnum, [trésmiðum ok járnsmiðum. flytjandi spjöt* ok sverð, br^njur ok hjálma ok skjöldu, korn ok kjöt, vín ok klæði, ok þá reiðu aðra er þeir þurftu at liafa. Síðan sendu þeir eptir riddarum sínum, svá at þeir höfðu nær þremr hundruðum báðir. J)á báðu þeir konur sínar varðveita jörðum sínum ok svá öðrum Qárlutum með umsjón* vina sinna þeirra sem heima váru.^ Ok blésu [jarls menn* í horn sín ok lúðra, ok léttu eigi fyrr en þeir kómu á fund Karlamagnús, en borgarmenn fylgðu þeim á leið til vatns þess er Ermasteis* heitir, ok fóru yfir vatnit ok svá um mitt landit til Ardens® borgar ok sendu Gotbs^'in fyrir at búa" þeim herbergi. En sem þeir kómu til borgarinnar, þá váru þar^ Karlamagnús ok dróttning' fyrir ok hð þeirra. Lét [Karlamagnús þá senda eptir sjstrum hans. Fór þá Isamlun ok 50 riddara með honum ok sótti jungfrúmar, ok fóru þær® til fundar \ih móður sína ok bróður, ok varð meðr þeim mikill fagnafundr, [svá at Karlamagnús ok móðir hans géngu út á móti'" þeim ok kjstu þær meðr miklum fagnaði, ok dvöldust*' þar öU samt um náttina. Karlamagnús mælti \\h Gilem svstur sína. at hon skjldi varðveita glófann hans, ok hon tók við*" ok hélt í hendi siuni, ok spurði hvat í væri, [ok þótti henni þetta vera kynhgt.^^ En hann kvað hana vísa mundu verða þess síðar; ok hon læsti hann í silfr- kisth sínum, ok fékk dóttur Videluns jarls at varðveita IjkiUnn, ok bað, hana fá sér, þá er þær kœmi til Eiss. Um morgininn eptir, er þau váru klædd, géngu þau til kirkju. ok söng erkibyskup sjálfr messu ok^* tók kross sinn ok blezaði alt fólkit. Karlamagnús kallaði þá til sín Namlun ok Dreíiu ok alla þiónostumenn, ok bað þá fara f^rir í Eiss at búa þeim tjöld ok herbergi ok [mæla við Maeharium'* brjtja ok Yinant, at þeir búi œrnar A^stir liðinu.'® Ok þeir fóru fjrir með 300 manna, ok gerðu alt sem þeim var boðit. 11. Um morgininn kom Karlamagnús í Eiss meðr lið sitt alt, en þat váru 10 þúsundir riddara, var þar vel fjrir búizt ok ríkuUga ; [átta daga bjoggu þeir til*' herbergi sín. En Karlamagnús fór á veiðar ok reið um heraðit at sjást um, ok sjndist mjök skemtiligt ok kvazt þar skjldu opt'^ vera. Síðan sendi hann eptir trésmiðum ok stein- smiðum þeim er hagir*^ váru, ok þar kómu 300 smiða meðr öllum sínumsmíðartólum.**' J)á mæltiKarlamagnús við Vinant ok Maeharium, ') [^saaJ.b: trésmida ok jámsmiða flytjandi þar með B. ^) umsjófc. 'J eptir tilf. b. *) [þeir nú 6. *) Mustela b. «) Ardenam b. ') taka b. *) þau b. *) [hann þá Kamhm sœkja systr sínar, ok 200 riddara med þeim. Kómu þá jungfrúmar b. ") [géngu þau Karlamagnús ok drótt- ning út í móti 6. ") þau tilf. b. '^) með b. ■') [mgl. b. '*) hann b. '*) [segja s^á Machario 6.' '«) Ivðnum 6. •") [saal. b\ Um morgininn bjogg" þeir B. '*) jafnan b. '») hagastir b. **) saal. b; smiðatólum B. 14 KARLAMAGNUS .SAGA. Cap. 12, 1S. at þeir skyldu láta höggva perutré |jau öll, er þeir fundu/ ok flytja þangat öll í vögnum-, ok allan f)ann [bezta við er vér fám'^ flytit til vár; ek skal láta reisa eina stóra höll. Síðan spuröi hann ráðgjafa sína, hvar hölh'n skyldi standa. En Namlun bað setja^ við vatnit, kvað þar vænst* at gera^ herbergi upp með berginu ok ánni, en kirkjuna í skóginum, en á hœgra veg borg mikla, en á vinstra veg herbergi þau er ríkir menn skulu^ í vera,' er jafnan váru með honum. Ok svá lét hann gera, Ok þá er kirkjan var alger, fór erkib^'skupinn til með kennimönnum ok vígði hana til dýrðar heilagri Maríu, ok hann fyrirgaf af guðs hálfu öllum J)eim mönnum er at kirkjuvígslunni váru, ok hverr® |)ar kœmi meðr trú innan næstu 12 mánaða, alkir syndir [er þeir hefði" gert síðan þeir váru skírðir. En hverr sá klerkr er þar var sk^ddi syngja hvern dag öllu kristnu fólki til hjálpar á þeim 12 mánaðum Credo ok Pater noster ok 7 psáhna, ok sungu Tedeum. En síðan fal hann á hendi Karlamagnúsi ok dróttningu kirkjustöðuna, at þau haldi uppi'" ok bœti; síðan kallaði hann þá sjálfsetta í bann er þangat kœmi með svikum. Eptir þat fóru þeir þangat sem hölhn skyldi standa, ok blezaði erkibyskup hallarstaðinn ok garðsefnit ok skóginn ok vatnit. 12. Svá er sagt at nú væri saman komit^^ í Eiss svá mikit grjót ok viðr, at smiðir ok verkmenn aUir hefði"^ (í) nóg at'^ gera. Karla- magnús skipaði J)eim öUum starfa; stóðu þá menn í mikhi starfi. Svá er sagt at kirkjan væri af engu öðru ger en marmaragrjóti, þökt með mersing ok silfr ok blý, víða gylt þar er bœta þótti. Karlamagnús sá á, ok þótti kirkjan h'til ístöðu, ok bað til guðs at hann léti vaxa, svá at hirð hans öll mætti riimhga inni vera at biðja sér miskunnar, ok svá varð með guðs vilja. Síðan héldu þeir á smíð sinni,"'ok lét Karlamagnús gera 12 herbergi harðla sœmihg. Svá er sagt, at þar væri einn harðla vænn grasdalr, ok J)ar lét hann gera laug, svá at vera mátti hvárt sem vildi köld eða heit, ok um marm- araveggi. Hann bað smiðina vel gera ok sagðist þeim hika mundu leiguna því betri. 13. J)á er Reinfreir ok bróðir hans Heldri spurðu, at Karlam- agnús lét svá sœmihga húsa í Eiss, fóru þeir þangat með 100 manna at sjást um, ok riðu til landtjakls Karlamagnús ok heilsuðu honum. En hann bað hjálpa þeim guð, eptir því sem þeir væri hans tr-úir vinir, ok spurði ef þeir væri hans menn. En þeir sögðu svá vera. Hann mælti þá: Ek skal vígjast undir kórónu hér í Eiss at hvítasunnudegi, ') fyndi h. "^) [við sem beztan kann fá, ok b. ^) standa b. *) gottYeraft. *) önnur tilf. b. ®) skyldu 6. ') þeir tilf. h. *) þeim er b. ') [þær sem þeir höfðu b. '") upp b. ") saal. b; komnir B. '^) liöfóu b. '^) líer indfnlder en större Lnciine i B, der er vdfyldl efler b. Cap. 14-17. KARLAMAGJírS SAGA. 15 ok v-il ek at |)it séð hér þá báðir, þvíat engir menn eru ríkari en J)it í mínu ríki. Reinfreir stóð J^á, hugsaði sik ok svaraði engu, En Namlun' leit til Herfa hertoga, ok hvárr til annars. Karlamagnús mælíi: Hafit enga öfund til mín, þvíat allan yðarn illvilja má ek ambana. En Heldri svaraði: Herra, koma skulum vit ok gera svá alla luti sem þér bjóðit. Síðan tóku þeir orlof ok fóru í brott. 14. Nú er komit at þeim tíma, er dróttnÍDgin skyldi barn fœða, ok með guðs vilja fœddi hon meybarn vænt. |)at var sagt Karl- amagnúsi, kom hann til at sjá barnit. ok með honum erkibyskupinn ok Herfi hertogi ok öll hirðin. J)ökkuðu nú alhr samt mjúkhga guði. Erkibyskup skírði barnit, en Videlun jarl ok ein harðla sœmihg frú yeittu ^ví guðsifjar, ok var sú mær neftid Adahz. 15. Rozer erkibyskup er nú kominn til Rómaborgar til páfans, ok bar honum kveðju Karlamagnús ok dróttningar. Hann segir honum alla atburði, þá sem fram fóru um háttu Karlamagnús, ok fékk honum bréfit, en páfínn las ok kvazt svá mundu gera sem þau beiddu. Hann sendi bréf sín 12 lendum mönnum í Rómaborg ok bað þá búast vel ok tigulega með honum at fara at kóróna Karlamagnús í Eiss á hvítasunnudag, ok þar til nefndi hann 6 þúsundir riddara, legata, l^ðbyskupa, ábóta ok einkannhga cardinales ok erkibyskupa, ok biðr ])'d komna vera alla í Eiss áðr hann kemr þar. ]þeir gerðu aUir svá sem páfiun báuð. Tók þá Rozer erkibyskup orlof af páfanum í brott at fara; eu páfínn tók stólam ok kross ok blezaði hann með guðs blezan ok heilags Peíri postola, en erkibyskup kysti hönd hans ok fór til herbergis ok bjóst síðan brott. 16. ísú er at segja af ferðum Basin. Hann kom til Bretlands ok fann þar Geddonem mikinn höfðingja ok fékk honum bréf ok innsigh konungs ok dróttningar, en hann fékk til ferðarinnar 6 jarla ök sik hinn 7da. Erkibyskup fór einn með honum ok 12 aðrir byskupar, eptir því sem páfínn hafði skipat, ok 15 þúsundir riddara, sem Karlamagnús haföi boðit í bréfum sínum með Basin. Síðan tók hann leyfi ok fór þaðan til Gajadum ok faun Godfrei meistara í Vallandi ^ hann aíhendi bréfin öllum höfðingjum sem honum var boðit. Ok svá bjoggust þeir hverr eptir sínum mætti, nema Yarner af Pirapunt, hann brást sjúkr af ráðum Folkvarðs, ok Rozer af Rikon ok Vazahn af Breftolha. '17. Geirarðr af Numaia er nú kominn til Flæmiugjalands ^dl Baldvina [Serens i Arraz borg, ok fann hann þar,^ ok bar honum kveðju Karlamagnús ok dróttningar, [svá sem vin sínum skjidi,* at ') Dette Xavn skríves overalt Xaflun í B o'j 6, mm er rettet overensstem- mende med Skrivemaaden i A og a. ^) Her begynder A, som nti lœgges til Gritnd. ^) [mj//. />. *) [ok bað b. 16 KAELAMAGNUS SAGA. Cap. IS. hann skyldi koma þangat til vígslu hans með þeirri ást sem hann hafði [við Pippin konung^ föður hans, [er honum gipti systur sína. Ok fékk honum ritit, en Fremundr kapah'n hans réð. Hann svaraði, at hann skyldi fara, en fjölmennari en honum var boðit, ok kvezt mundu^ hafa 3 byskupa ok 10 ábóta eptir boði páfans ok 50^ þúsunda riddara : Karlamagnús er bróðurson konu minnar, ok vii ek [honum feginn* þjóna. Ek á tvá sonu hans frændr, Ornoh'^ ok Baldvina, [þeir skulu mér fylgja ok honum þjóna, ok af hans valdi munu þeir ríkir verða.^ Sendi síðan 2 riddara með riti ok innsigh sínu til jarlsins af [Buluina, ok jarlsins af Gines ok jarlsins af Palsborg,"^ ok Roðbert af Perun ok Bertrams® af Henaug® [ok til'" byskupa ok ábóta af sínu ríki, at þeir fari ríkuliga, sem Karlamagnús hefir þeim boð sent. Geirarðr tók leyfi ok fór til Saxlands eptir öðrum höfðinsjum, svá sem lionum var boðit, ok fékk sitt rit^^ hverjum. Ok [var [)á er saman kom í Eiss alt hðit 400 þúsunda riddara'^ fyrir utan lið páfans. En Geirarðr fór heim til [Numaia ok bjóst þaðan kurteisliga^^ ok fékk 20 þúsundir riddara ok fór til Eiss ok kom mánaði fyrr en^* annat liðit. 18.^^ Maðr er nefndr Eim af Gahz, einn góðr maðr, hann fór á fund Karlamagnús, þegar hann frá at hann slíyldi vera kórónaðr. Hann fór til Eiss með 60 riddara. Moysa heitir á su er á veg hans var, þar var ekki vað á ok engi brú ok engi farkostr; þá urðu þeir ') [til Pippins konungs 6. ^) [J)á er liann gipti honum s^'stur sína ok fékk lionum ríki. Geirarðr fékk honum bréfit, en hann lét kapalín sinn lesa. Ok p& er hann vissi hvat á bréfinu var, þá sagði hann svá: Guð veit, at ek skal koma fjöhuennari en hann hefir orð til sent, ek skal b. ^) 4 b. *) [gjarna honum b. *) Arnulf b. *) [saal. b\ ok verða þeir ríkir af hans valdi A. ') [Pulsborg b. *) Bertum b. ') Henog b. ">) [tilf. b. ") bréf b. '^) [váru f)á er allir kvámu saman í Eirs talit 6 þúsundir 100 ok 10 riddarar b. '*) [Numas eptir sinu liði b. '^y alt tilf. b. '^) Da dette Capitel lyder noget afvigende i 6, trykkes det fuldstœndig nedenunder efter denne Codex. 18. Reimbaldr fríski tók sér 40 riddara ok fór til Karlamagnús 1 Eirs. En Heimar af Galizu einn góðr maðr bjóst með gáshauka ok sparhauka rétta götu í Eirs. Moisa heitir á ein mikil, á henni yar engi brú ok ekki vað ok engi farskostr, þvi urðu |)eir at fara af leið sinni, ok mœttust |)eir Reimbaldr ok Heimar, f)ar sem þeir skyldu yfir fara ána. þá mælti Heimar við Reimbald: þú maðr, lát mik fyrri yfir fara ána. Reimbaldr svarar: Hvat manni ertu þess, at ek muna þik láta fja-ri yfir fara? Sá maðr er ek, segir Eimar, at ek man ráða hálfri stöngu við þik. Reimbaldr segir at hann roundi eigi fara at öUu úreyndu. En Eimar bað hann víkja aptr nökkut með lið sitt, ok ek man svá gera, ok gefum rúm gott, ok sé riddarar okkrir kyrrir, en vit ríðumst at tveir. Reimbaldr snöri [)á aptr hesti sínum um tvau ördrög. Báðir „ .Q KAELAMAONUS SAGA. - |J at fara langt af leið siiini it ytra. J)ar mœttu þeir þeini manni er Reinbaldr fríski hét. En er þeir fundust, spurði Reinbaldr formann þeirra at nafni. Eim svaraði : Sá einn em ek, at ek mnn ráða hálfri stöngu við -fjik. Reinbaldr kvað hann eigi mundu íyvr ríða sína leið en þeir hefði áðr reynt með sér, hvárr annan bæri afli. J)á mælti Eim at hann skjldi ríða aptr nakkvat með hð sitt, ok ek mun ok svá gera, ok gefum rúm, ok sé riddarar okkrir kjrrir, en vit ríðumst at ok freistum hvárr okkarr meira má, eignist sá okkarr annan sem meira má. Reinbaidr hvarf aptr um tvau örskot, báðir váru þeir vel vápnáðir ok lustu hesta sína sporum ok riðust at, lagði hvárr í annars skjöld, svá sköptin géngu í sundr; þá drógu þeir sverðin or sb'ðrum, ok hjó hvárr í höfuð öðrum , svá í hjálmunum nam staðar. J)á er Reinbaldr sá at Eim var sh'kr riddari, þá gerðist honum vingan við hann, ok dróst á bak aptr^óra tigi feta, ok spurði hvat hann hét, Hann svarar: Ek heiti Eim af Galiza, ok lát mik ríða yfir ána. ek vil vera þinn vin ok mínir riddarar, þvíat ek vil fara á fund Karlamagnús til Eiss. Reinbaldr svarar: Ek vil ok þangat fara. Eim mæhi, at þeir skyldu sverjast í brœðralag ; þeir gerðn svá, lögðu niðr vápn sín ok settust uiðr ok rœddust við. Síðan fóru þeir til Eis, ok sendu tvá riddara fyrir til Karlamagnús at taka þeim herbergi. Hann sendi þá til Namluns ok Dretiu til herbergis, ok þeir herbergðu þá vel ok tiguhga. Siðan fóru þeir á fund Karla- magnús ok fylgði Namlun þeim til landtjalda hans, ok bað at hann skyldi taka við þeim ok tigna þá. Hann gerði svá, en þeir géngu til handa honum, hann kvezt slíka sœmd þeirra gera skyldu, sem hann féngi ráðgjafa sinna ráð til. Síðan tóku þeir leyfi ok fóru til herbergis síns. 19. Milun páfi sendi [fyrir menn sína á fund Karlamagnús* at taka sér herbergi, en [hann vísaði þeim til Namhms ok Drefiu. |)eir tóku honum fagran völl til Jierbergis ok Dreia konungi af Peitrs þar ') f-^ byskupa fyrir til Eirs b. váru þeir vápnaðir vel. Lustu þeir sídan hesta sína sporum ok riðust at, lagði hvárr til annars, svá at spjótsköptin géngu í siindr. En er Reimbaldr sá, at Eimar var slíkr riddari, þá mælti hann vináttuliga með hann ok spurði hvat hann héti. Hann sagðist heita Eimar af Galizuborg, ok spurði í móti hvat hann héti. Ek heitir Reimbaldr hinn fríski, sagði hann. J)ámælti Einiar, at þeir skyldu gerast félagar ok sverjast í fóstbrœðralag, ok svá gerðu þeir. Fóru síðan til Eirs ok sendu vini sína 2 at taka þeim herbergi. En Karl- amagnús sendi þá til Nafluns ok Drefiu til herbergis, ok þeir hérbergðu þá vel ok tiguliga. Síðan fóru þeir til Karlamagnús ok Naflun með þeim ok gerðust hans menn. Síðan túkn þeir leyfi ok géngu aptr til herbergis síns. 2 18 \ KARLAMAGNUS SAGA. Cap. 20. í hjá, ok nú ferr páíinn með honum ok þeir af Veskunia^ ok alt hð þat er af þeirri hálfu'^ kom; [{jar næst^ Geddon afBrettania ok [hans hði, f)á Baldvina Serins ok ölhim Flæmingium ok Söxum ok [jeirra hði, ]já Rikarðr gamli af Norðmandi ok öllu hans liÖi.'* -En Namlun vísaði [hverjum í sinn stað sem vera sk^^ldi.^ |)á kom Renfrei ok Heldri^ ok þeir tólf félagar' ok 100 [n'isunda riddara.^ Namhin skipaði þeim ölhim í miðjan völhnn ,* en [jcir héldu | sinni ætlan, at þeir skyldu |jví fram koma sem þeir vildu.^*' 20. Nú er öUu hðinu skipat ok [er æfar mart.*' J)ar kómu landsraenn til markaðar*^ með allskonar vistum, svá at eigi skorti, Um*'^ nóttina hvíldi Karlamagnús alt til dags, f)á stóð hann upp ok fór til haUar sinnar, hon var f)á fuUger, ok lét sefja ara á liöUina mikinn með þeirri jarteign, at VaUand er hœst í keisara ríki. Ok þau tólf hús eru öU ger er haun bauð : í einu er dróttningar herbergi, í öðru er Heríi hertugi af Kohie, í þriðja Videhni af Bealver, í Qórða Hatun^'* af Ahmania, í fimta BahUiini Serins, í sétta Dreia kon- ungr af Peites, í 7da Geddon af Brettania, í átta Geofrey af Aid- egio, í níunda Rikarðr gamh af Norðmandi, í lOda Rozer erkibysk- up, í llta Mihm páfi; en Karlamagnús^* sjálfr í höUinni mikhi, ok með honum Namhm ok Drefia, Reinbaldr fríski, Eim aí Gahza, Geir- arðr af Numaia. Um aptan kom Basin ok fór til Karlamagnús, þvíat hann var hans maðr. Jiá bauö Karlamagnús öUum járnsmiðum sínum, at þeir skyldu gera haug af stáli, at sveinar sltyldi reyna sverð sín í. J)eir fœrðu þangat tvá staíi af marmarasteini ok lögðu umhverfis, tóku síöan stál ok báru þar á ok brutu smátt ok lögðu miUi staf- anna. SíÖan fœrðu þeir þangat vagna 10 hlaðna af kolum ok tóku eldingarsteina ok lögðu umhverfis ok báru til eld ok lögðu í, tóku síðan 20 blástrbelgi ok lögöu umhverfis ok blésu, ok varð þar mikiU eldr, ok tók aU stálit at veUa ok rann í einn haug fyrir garðinum sem inn skyldi ganga í höUina, J)á 'mælti hann við menn sína, at þeir skyldi varðveita höUina, svá at engi kœmi inn fyrir utan hans leyfi, Síðan sendi hann eptir pávanum ok öUum hinum mestum höfÖingium, ok bað þá koma til heUræðis við sik ok móður sína, ') iKarlamagnús baiið Naílun ok Drefui at taka x>ávaimm ok hans hofFólki vænan herbergisstad. Jjeir gerðu svá, ok völdu þar til cinn fagrau völl, ok þar í hjá var Drefikonnngr af Pells ok þcir af Valkuma 6. '•) saal. b; álfu J. ^) [þá kom 6. '') [alt lið af þeirri hálfu, Rikarðr gamli af Norðmandi ok alt hans lið, síðan Baldvini ok allir Flæmingjar ok Saxar allir b. •') [þcim öllum í þá staði sem þeim váru fyrirbúnir b. ^) bróðir hans tilf. b. ') kompánar b. ^) með þeim tilf. b. ") herinn b. '") [hinni sömu sinni œtlan at svílya konunginn b. ") [var harðla mikit b. '■') markn- aðar fc_ '^) Iler indfal er en Laniine i b. ") Otun .1, hcr o(j senere. '*) saal. rett.; kom A. Cap. 21. 29. KARLAMAGNUS SAGA. 19 Ok þá er þeir kómu þar, kystust þau öU, ok varð þar fagnafundr inikiU. 21. J)á mælti Karlamagnús: G(')ðir viuir, segir hann, niikla sœmd hatit þér mína gerva í hiugatkvámu jðvarri. ííú vil ek segja jðr leynda hluti: liér eru þeir menn komnir er h'f mitt vilja hafa á morgin, þeir er ríkir eru af föður míns veldi. Páfinn spurði, hverir þeir væri. Eu hann nefndi þá alla. J)á signdi pátinu sik ok spurði, hversu hann yrði þess víss. Hann sagði honum, at þeir höfðu svarizt saman, ok skyldi hverr þeirra hafa tvíeggjaðan kníf af stáU gervan í ermi sinni, er þeir kœmi þar at drepa mik með; nú vil ek at þér ráðit mér heilt. Geofrey af Andegio mælti, at Namluu skyldi taka þá alla í þá höndina, er knífrinn var í, ok leiða í klefa einn, ok beri knífana fram fyrir þik, síðan haf við ráð vina þinna, hversu þú skalt gera. jþetta var svá gert sem hann réð. Síðan sendi hanu menn at segja öllum l\-ð , at hann skyldi til konungs vígja um morguninn eptir, ok lét frið setja allra manna millum ; en ef nökkurr stæli þar eða gerði aðra illsku, þá væri hann aldri svá ríkr, at hanu skyldi eigi uppi hanga eða höfuð af höggva. J)á svarðu aUir eiða, at þeir skyldi þenna frið vel at öllum hlutum halda. 22. Um morguninn eptir var Karlamagnús dubbaðr til riddara. Pátinn skrýddi hann með góðum klæðum, sera bezt samdi; Dreia konungr af Peitrs dubbaði hann til riddara ok fœrði haun í brvnju ok setti hjálm á höfuð honum ok gyrði hann sverði, ok heugdi tíkjöld blán á háls honum. J)á tók hann hest einn mikinn rabít ok setti hann þar .á, ok sýndist hann öllum mikUl á hestinum, ok þökkuðu guði, at svá lítill njaðr sem Pippin konungr var skyldi eiga svá mikinn son sem Karlamagnús var. J)á mælti Dreia kon- ungr: Nú eríu riddari, sagði hann, guð haldi þik nú vel. Síðan gerði (hann) 100 riddara annarra ungra með houum. Síðan skrýddist páíinn til messu ok alUr lærðir menn hans; síðan tók hann kross sinn ok signdi alla riddarana með vápnum á hestum sínum ok mælti við Karlamagnús, at hann skyldi halda vel guðs lög. Karlamagnús tók spjót sitt ok skaut í brott ok mælti við Geoírey af Andegio, at hann skyldi varðveita merkisburð hans jafnan í móti heiðingjum ok styðja kristindóm. Geddeon af Bretolia fékk hann skjöld sinu, Hatun jarl túk brjnju hans, Baldvini Serius tók sverð hans, Videlun af Bealver fékk hann hjálm sinn. Dróttning gerði Namlun ríkan jax'I með lofi Karlamagnús. J)á vígði páUnn kouungsklæðiu ok kónjnu af Franz, ok fœrðu Karlamagnús í. Rikarðr gamli af Norðmandi ok Hugi hertogi af Paris géngu á sína hönd honum hvárr. Karlamagnús oíFraði 40 þorpa inni helgu Maríu tU upphalds kapellu siuni í Eiss. 2- 20 KARLAMAaNUS SAGA. Cap. 23. Síðaii ofíraði hann páfanum höfiið sitt ok hyggju ok allan sik ok þar með helgum anda at halda kristindóm ok guðs lög. Síðan leiddu þeir hann til sætis. Dreia konungr sat fjrir honum ok Herfi hertogi af Kolne, en páfinn sjálfr söng messu, Rozer erkibyskup af Triuers las pistil, Freri erkibyskup las gniðspjall, ok váru báöir skrýddir, ok Bjarnarðr af Romeis ok erkibyskup af Reins báru kertistikur, en erkibyskupar ok Ijóðbyskupar, kardinálar, legátar, ábótar ok alhr klerkar sungu vel ok tiguHga. Konungrinn offraði ok 7 hundruð þúsunda riddara hans, ok var allmikil oíTerenda at messu páfans. J messunni gékk páíinn á kór upp ok ijórir tigir af lærðum mönnum hans hinum ágætustum, en alhr menn aðrir þeir sem inni váru sátu hljóðsamir. Páfinn mælti þetta ok mart annat vitrliga: Ek býð yðr öllum í guðs nafni ok heilags anda ok sancte Marie,' at þér [séð hlýðnir Karlamagnúsi konungi ok haldit hann vel,- þvíat hann er réttr keisari um allan heim. [Ok blezaði þá alla^ ok fyrirgaf þeim allar syndir er þeir höfðu'* gert síðan þeir váru skírðir, ok^ með réttri trú váru þangat- komnir, ok ölUim þeim er þar kœmi fyrir trú sakir innan tólf mánaða. Síðan [bannsetti hann alla þá er með illum vilja eða svikum váru þangat komnir ok eigi vildu Kadamagnúsi konungi tryggir vera, ok^^kastaði þrysvar kertinu or hendi sér loganda, gékk síðan til altaris ok söng messu þar tii er lokit var. Síðan fór hann or messufötum ok tók í hönd Karlamagnúsi konungi ok leiddi hann til altaris.^ Freri erkibyskup af Kohie tók kórónu af höfði honum ok hirði ok öll kórónuklæði, [ok lagði yíir hann hvít skinn;' géngu síðan [inn í hiilhna ok stigu upp yfir borð til matar síns. Páfinn signdi matinn. . Síöan gékk konungr í hvíluhöHina, er hann var mettr, ok ríkismenn hans með, ok l^t varðveita hölhna.® 23. Ná váru menn greiddir^ til at taka þá svikarana [æ sem þeir koemi inn.^" [Fyrst kom** Renfrei ok Heldri, Namlun ok Mak- arias tóku þá báða ok knífa þeirra; þá kom Jsinbarðr ok Askahn,^'^ þá tók'^ Drefia ok Basin. [Síðan váru menn til fengnir at taka þá ') Her begynder atter B. •) [haldit hlj'ðni við Karhtoagnús koming B. ^) [Síðan blezaði hann allah lýð B. ') hefði B. *) öllum þeim er B. ^) [var sungin út messa, ok eptir þat afklæðist herra páfmn messuklæð- am, ok allir aðrir hans þjónostumenn, ok var Karlamagnús þá leiddr til sætis af sjálfum páfanum B. '') [mgl. B. ^) [til borða, Páfinn sjálfr blezaði mat ok drykk, átu síðan ok drukku með mikilli skemtan. Ok er borð váru upptekin, þá gékk Karlamagniis konungr ok páfinn ok íillir aðrir í svefnliöllina B. ") fengnir B. '") [svá hvern sem inn kœmi B; herbegynder atter b. ") [Fyrstir af svikarum géngu inn B, b. '-) Andeals B; Air/.oiils- /;. ") tóku þeir /?. h. k Cap. 23. KARLAMAGJOJS SAGA. 21 höndum alla,» ok leiddu þá fyrir konung^ ok lið hans ok tóku or ermum þeirra knífa tvíeggjaða ok sýndu , ok [\nssu eigi=* hverju svara skvldu. J)á mælti Namlun : Hér megit þér sjá svikarana ok knífa þeirra [með þeim,* er þeir vildu drepa Karlamagnús konung með. Kenfrei kvað hann Ijúga. Karlamagnús svarar: Ek skal reyna yðr, sagði hann, ok lét kalla systur sína Gel^m.^ Hon fékk honum gfófann með blóðinu. |)á spurði [Karlamagnús Renfrei* eF hann kendi blóðit. Renfrei kvað hann undarliga mæla. Karla- magnús svarar: Undarligar hefir þú gert, þetta er blóð konu þinnar. Hann kvazt aldri hafa sét blóð hennar. Karlamagnús mælti: Ren- frei, sagði hann, [kemr þér eigi í hug þá® er þú látt heima í hvílu þinni í Tungi-, er þú kvezt^ skyldu drepa mik at jólum með þessum knífum, ok bróðir þinn^" Heldri ok þessir 10, er hér [eru með^' þér, ok alla hirð mína, ok fara síðan [til Tungrs ok vera þar vígðr til konungs; ok skyldir þú vera keisari,'- en Heldri bróðir þinn^^ hertugi í ilegenz" ok Bealver. En konu þinni þótti illa ok bað þik nefna þá félaga þína, er þér réðu þetta, en þú nefndir þá alla sem nú ^eru hér. Hon [bað þik hætta þeirri'^ illsku, en þú vart reiðr ok laust hana, svá blœddi, [en ek var þar ok'* lét ek blóðit í glófa minn. En Renfrei kvað konu sína hafa svikit sik. En Karlamagnús sór, at hann laug,^' þvíat ek var þar, þá er Basin tók fé þitt ok sverð, en ek tók [blóðit ok'^ hest þinn. Renfrei svaraði: Skömm hugða ek [at þér mundi'^ þikkja at sfela. Karlamagnús bað Drefiu taka-*' hesíinn. Hann gerði svá. |)á spurði Karlamagnús, ef Renfrei kendi hestinn. Hann gékk þá í gegn öllu. [Herfi hertugi bað kasta þeim í m\Tkvastoíii ok hengja um morguninn. Kamlun kvað þá hafa mikit Kð í hirðinni, ok sagði þá eigi lausa skyldu fara. Karl- amagnús spurði, hverr þeim A-iIdi varðveita. En Bald^'ini Serius ok Dreia konungr af Peitrs ok Geddeon af Brettannia kváðust mundu taka þá á sitt vald. Eptir þat fór Herfi hertugi til með hð þeirra allra''* ') [pá kom Segbert ok Tankiniar, þá tók Reinbalclr ok Eimar; þá kom Tanir ok Jngih'afn, þá tók Videlun ok Hatun; en Rozer af Jrikun ok Folkvarð þá tók Herfi hertogi ok Geirarðr; þá kom Rozer af Orlan- æis ok Vadalin, þá tók Bakhini ok Vinant B, b. ^) keisarann b. 3) [vissi engi þein-a B, b. ^) [mgl. b. '") Gilem B, b. ^) [tilf. B, b. ') hvárt B, b. ») [mantu nökknt til þess B, b. ») sagðist B^ b. '*) saal. B. b; hans A. ") [standa núhjáB, 6. '-) [heim í Tungr ok láta taka f)ik til keisara B, b. '^) skvldi vera tilf. B, b. '*) Meginzu B. '*) [latti þik slikrar B, b. '") [ok laut hon fram af hvílunni meðan. en ekB, b. '■) eigi titf. B: þat tilf. b. '^)[mgl. B, b. •') [þér mundu » ^*) leiða fram 5, b. •') [Varþeim þá öilum kastat í myrkvastofu. Natlun kvað þá hafa mikit lið íhii'ðinni. ok bað hann Karlamagnús, at því mundi eigi lausu slegit. En Karlamagnús bað þá Baldvina ok Drefiu Konung ok Geddon taka þá með sínu liði, ok Herfi hertogi fór með Jeim B, b. 90 ^" KARLAMAGNUS SAÖA. Cap.' 24, ok tók hvern þeirra í sínu herbergi,' þvíat þá kendi hann þá alla. En þeir hugðu at þeim væri leiks, ok spurðu hví þeir tœki þá. Herfi sagði, [at lávarðr þeirra var tekinn , sakir þess at þér haíit svikit'^ Karlamagnús konung. En þeim þótti illa at þeir vissu þat eigi fyrr, ok mundu þeir þá eigi láta takast. 24. Um morguninn gékk^ páfinn ok Karlamagnús konungr til kirkju ok lið þeirra, ok [lét hann legáta sinn syngja messu, góðan mann ok trúfastan, er hét Gilia ok var fœðingi í Provincia.* En páflnn gaf þeim''' blezan, ok géngu síðan [inn í hölHna.^ J)á gaf Karlamagnús konungr höfðingjum sínum jarðir ok aðra Qárhkiti ok þakkaði þeim sinn góðvilja. Páfinn [mæUi mörg vináttumál' við Karlamagnús konung ok setti hann í hásæli^ sitt ok bað hann vel varðveita kristin lög. [Síðan talaði Karlamagnús konungr eintal við páfann ok alla aðra ina stœrstu höfðingja, þá er þar váru komnir, ok bað þá heilræðis, hversu hann skjidi fara við þá svikarana, sagðist þá sét hafa alla, at þeir höfðu hér knífana er þeir viklu hann af lífi taka með, heyrðut ér at þeir géngu í móti illsku sinni, ok megu þér sjá hér nú knífana, dœmit þeim nú af því réttan dóm. En alHr svaruðu, at þeir vildu at hann sjálfr dœmdi, eptir því sem þín eru sannendi tiL ]þá nefndi hann til einn höfðingja af kði sínu med 400 riddara at hengja þá tólf. J)eir bundu hendr þeirra á bak aptr'með hjartarleðrs þveng ok leiddu þá som þjófa,® at þeir skyldu eigi í braut hlaupa. J)á kom Karlamagnúsi konungi í hug, at konu Reinfreis þótti illa ráð þein*a, ok [bað þá hálshöggva en eigi^" hengja. ]þeir gerðu svá, ok létu þá hggja þar alla eptir, géngu í brott síðan ok aptr til konungs.^^ J)á spurði Karlamagnús''* hvat gera skyldi við [þá er þeim hefði fylgt.^^ Namkm'^ mæki, at hann skyldi láta varðveita þá.^^ ') rúmi jS, b. *) [lávarÖa þeirra tekna fyrir svik vid B, b. ^) eptir géngu Naflun B, b. ^) [söng legátinn messu, góðr madr ok trúfastr B, b. *) lýðnum B, b. *) [heim til hallar B, b. ') [talaði mörgum sœmd- aroráum B, b. ^) sæti B, b. '') [En Karlamagnús þakkaði herra Miloni páfa ok öllum öðrum höfðingjum sína þangatkomu, ok hað menn ráð til gefa, hversu gera skyldi við svikarana. En jarlinn af Flæmingja- landi svaraði, at fyrir þat at allir höfðu sét knífana, þá er þeir vildu svíkja Karlaniagnús með, ok svá heyrðu allir, at þeir géngu með illsku sinni, ok dœmit nú rett af þeim (þá dœmit þeim nú réttan dóm 6). En þá œptu allir senn á Karlamagnús konung, at hann skj'ldi dœma réttiliga (dœma þá eptir maklegleikum b), En hanu bað levfis -til, ok því játuðu allir. Karlamagnús nefndi þá til fjóra höfðingja meðfjóruni hmiðraðinu riddara at hengja þá 12 svikara, ok váru þá bnndnar hendr þeirra á bak aptr ok leiddir sem þjófar B, b. '") saal. rett. ; einn .-i. ") [fyrir hennar sakir bað liann hálshöggva þá, ok var svá gert B. '-) Naflun b. •^) [lid þeirra B. "•) Karlamagnús 6. '*) ok svá var gert tilf. B, b. Cap. 23, 26. KAELAlIAGyUS 8AGA. 23 25. Karlaniagnús kallaÖi Basin ok fékk honum glófa sinn af hœgri hendi ok mœlti : Jiú skalt haía Timgrs* ok kouu Renfreis ok jarldom ok fé h»ns alt. Basin gékk fram ok tók glófann'* ok kysú fót* hans. Rozeri erkihjskupi gaf haun Triversboi^, en páfinn [sjálfr þakkaði honum öimosu þá er haufi geröi kristninni.'* ísamhm gaf hann Ozhorg'' ok Salenborg^ ok ah- fylkit með ok [20 þúsundir riddara í sínu veldi. Hann tók gjöfina ok gékk til fótar hans, ok Videhm faðir hans ok jarhun af Ahmania, EeinbaJdr fríski, Eim af Gahza, Basin jarl, Dreia prófastr, ok 300 riddara, allir' fyrir ástar sakir viö Namlun, ok gerðist konungr gkðr við. Namlun bað konung- iun gefa sér íjallit milh Muso® ok Sambr at gera kastíila í, ok er Franz at ríkari. Hann gaf honum ok skóginn með, ok [hann gaf honum Foma ok skúginn allan ok Faumana með. Ek skal gera þér, sagði Karlamagnús, 3 kastala í millum Moysa ok Ardena. Kamhmgafþeim nafn siít með lejfi Karlamagnús Kamluni til wðingar. Karlamagnús gaf honum spjót ok hvít merki ok með jarlsdóm,. ok kallaði kast- akinii Xamrus. J)á mæUi Karlamagnús : Sér þú nú at mér er ást á þér? Hann þakkaði honum , ok bað hann gefa sér þá menn er hann hélt í prísmid af hans landi, þvíat þeir eru enskis verðir af ilh-áðum. Haun gerði svá. Basiu gaf hann sína menn, Rozere erk- ibyskupi gaf hann sína menn. ^eir þökkuðu honum ok tóku þá út or myrkvastofunni ok létu þá sverja eiöa Karlamagnúsi konungi. Eim af GaUza gerði hann konstabl sinn ok lét hann varðveita knífa þeirra svikaranna, luinn lét ok alla aðra ganga or myrkvastofunni á sitt vald.^ 26.^** Reinbaldr fríski hóf bónorð sitt ok bað Gelem systur Karlamagnús konungs. En sakir þess at konungi var áðr kunnikt bæði ætt hans ok atferð, þá var þat af tekit , at hon var honum gift uieð miklu landi er Veisa heitir, þat hafði átt Tangemar, ok ') Tnnwrborg B, b. -) med glófannm b. ^) hönd íf. fc. *) [þakkadi honum vel ok allir adrir B. b. *) Orzborg B ; Oezborg b. ^) Salenaniborg B, b. ') [skfíltii hafa. kvad hano, 20 |)úsundir riddara í þíiiu valdi. En hann gékk til ok kysti hönd hans ok þakkaði honuni gj,öfina. ok þar med Videhiu hertogi faðir hans ok allr lydr af AUimania ok Reinaldr fríski ok Eimir (Eimar b) af Galizn ok Basin jarl af Timgi-s ok 300 riddarar B. b. *) Musus B; Musu b. ') [bad hann gera kastala 3 miUum Moia ok Ardenam, ok sídan gerói JCatlun kastala |)ann er Nafnis er nefndr. {)á bad Xaílun Karlamaguús gefa sér þá menn. er hann hafdi í prísund, ef |)eir eru engis af valdir sviki-íeðum við yðr. En ha^n gaf honuín þegar. ok svá gaf hann Basin þá menn , er Reinfrei höfðu þjónat. |)ökkuðu {)eir honum báðir ok leystu þá af mvrkvastofu, ok sóru kon- ungi eið, at þeir höfðu í engum gvikræðnm verit við hann B. b. '") Da Capp. 26—30 lyde noget afvigende i B